FAOS:

Hvem vil dog ikke have afbureaukratisering og bedre regulering? | A4 Blog

Af

Mindre EU-bureakrati har været et mål for skiftende EU-Kommissioner og mange medlemsstater i mere end 10 år. Men opgaven er ikke så nem endda, og den såkaldte ’Better Regulation’-dagorden har udviklet sig til en regulær kampplads om, hvor frie rammer virksomheder i EU skal have, skriver FAOS-forsker og A4-Blogger Mikkel Mailand.

Mikkel Mailand er lektor og forskningsleder ved Forskningscenteret for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet. Han arbejder med bl.a. europæisk arbejdsmarkedsregulering, EU’s sociale dialog og den europæiske beskæftigelsesstrategi. Han har en Ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet og har deltaget i danske og europæiske projekter om bl.a. beskæftigelsespolitik, trepartssamarbejde, det opdelte arbejdsmarked og overenskomster i den offentlige sektor.

Da den tidligere premierminister for den tyske delstat Bayern, Edmund Stoiber, før præsentationen af det såkaldte Stoiber-udvalgs afsluttende rapport udtalte: ’I have changed Europe’, kunne det lyde som om manden led af storhedsvanvid.

Men dagsordenen om, at reducere reguleringsbyrden på virksomhederne, som Stoiber om nogen har været bannerfører for, har bidt sig fast.

Kommissionen ønsker at droppe eller udskyde en række initiativer, som skulle forbedre miljø, klima, sundhed og arbejdsmiljø Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

Siden 2002 har en perlerække af initiativer set dagens lys under overskriften ’Better Regulation’. Det har drejet sig om at forsimple EU-lovgivningen, blandt andet ved at lave konsekvensanalyser af kommissionsinitiativer og ved at reducerede ’unødvendige administrative byrder’ for virksomhederne.

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen skal opruste for ikke at tabe talkrigen i EU

Dagsordenen afspejler sig også  i Juncker-kommissionens arbejdsprogram for 2015. Her er ’Better Regulation’ tiltænkt en væsentlig tværgående rolle.

Kommissionen ønsker også at droppe eller udskyde en række initiativer, som skulle forbedre miljø, klima, sundhed og arbejdsmiljø, herunder beskyttelse af gravide og ammende og vedrørende arbejdsrelateret kræft.

Stoiber-udvalget

Særligt ’Ekspertgruppen om administrative byrder’- bedre kendt som Stoiber-udvalget - har i de senere år skabt opmærksomhed om emnet. EU's ekspertgrupper er en blanding af eksperter og interessenter og er et ofte anvendt redskab i EU's beslutningsprocesser.

De kan tilvejebringe ny viden, spille en legitimerende rolle ved at signalere, at ’nu gør vi noget’, og revidere eller skærpe beslutninger fra de gængse europæiske beslutningsprocesser. De kan også være syltekrukker.

LÆS OGSÅ: EU-Parlamentet slår til mod europæisk erhvervslobby

Stoiber-udvalget blev nedsat af den tidligere formand for Europa-Kommissionen Jose Barroso i 2007 og har igennem sine mange analyser bidraget med ny viden og har også været med til at skærpe EU arbejdsmiljøtiltag.

Udvalget har blandt andet foreslået, at mindre virksomheder skulle fritages fra de såkaldte arbejdspladsvurderinger. Det har ikke vakt begejstring overalt Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

Barroso udpegede Stoiber som formand, og i samarbejde med ham blev de øvrige udvalgsmedlemmer fundet fra en række europæiske virksomheder, universiteter, frivillige organisationer og fra arbejdsmarkedets parter.

Under sit syvårige virke har udvalget blandt andet foreslået at mindre virksomheder skulle fritages fra de såkaldte arbejdspladsvurderinger (APV). Det var noget, der ikke vakte begejstring overalt, da det netop er i de små virksomheder, at arbejdsmiljøproblemerne er størst og antallet af arbejdsulykker højest.

LÆS OGSÅ: Stærke kræfter i EU strammer løkken om arbejdsmiljø

Den udskældte rapport

Men det var i perioden op til publiceringen af gruppens afsluttende rapport sidste efterår, at Stoiber-udvalget tiltrak sig størst opmærksomhed. Den afsluttende rapport indeholdt tolv anbefalinger, der blandt andet drejede sig om at:

  • indføre offentlige høringer i forbindelse med nye reguleringstiltag
  • undtage små og mellemstore virksomheder (SMVer) for visse typer af EU-regulering
  • indføre konsekvensanalyser og konkurrencedygtighedstests
  • fjerne eksisterende regulering før at ny regulering indføres.

Men et mindretal fra udvalget, blandt andet Heidi Rønne fra FTF, kunne ikke tilslutte  sig anbefalingerne.

Deres mindretalsudtalelse opsummerer nogle af bekymringer om ’Better Regulation’, der fra forskellig side er blevet luftet over de sidste par år. Det drejede sig bl.a. om:

  • at anbefalingerne ikke bare handler om at reducere unødvendige byrder, men har et klart dereguleringsformål
  • at rapporten mangler forståelse for de positive aspekter ved administrative byrder, for eksempel i forhold til sundhed, arbejdsforhold og arbejdsmiljø
  • at det er skadeligt, hvis ny regulering skal legitimeres ved, at eksisterende fjernes.
  • at der ikke generelt skal skabes undtagelsesmuligheder for SMV’er, da deres andel af økonomien er så stor, at det vil undergrave reguleringens effektivitet.

LÆS OGSÅ: Dyb uenighed sprænger kontroversielt EU-udvalg

De danske parter

Der er på nogle områder fælles fodslag mellem de danske hovedaktører – arbejdsgiverforeningerne, fagbevægelsen og regeringen – vedrørende Better Regulation-initiativerne.

På arbejdsgiversiden mener man i modsætning til fagbevægelsen, at overimplementering er et reelt problem Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

Grundlæggende er der enighed om, at arbejdsmiljøregulering er et gode for alle. Arbejdsskader er dyre, ikke bare for de berørte lønmodtagere, men også for virksomhederne.

Der er også enighed om, at der ikke bør indføres undtagelser for SMV’er i forhold til at lave APV. Begge disse danske konsensus-synspunkter er blevet spillet ind i de europæiske beslutningsprocesser.

Men der er også forskelle i parternes positionering. I fagbevægelsen har man en ret entydig skeptisk tilgang, selvom hovedorganisationerne på et overordnet plan stiller sig positive over at lette virksomhedernes administrative byrder.

På arbejdsgiversiden mener man i modsætning til fagbevægelsen, at overimplementering er et reelt problem, og at det må være muligt at nå samme mål mere effektivt, som det er grundtanken i Bedre Regulering-initiativerne og i Stoiber- udvalgets arbejde. Og man deler heller ikke fagbevægelsens modstand mod konsekvensanalyser.

Fremtiden

Stoiber-udvalgets arbejde blev for nyligt fulgt op i form af et udkast til en meddelelse fra Kommissionen med titel ’Proposal for an Interinstitutional Agreement on Better Regulation’, der blev lækket i maj i år.

Udkastet er ikke en ren kopi af Stoiber-udvalget, men påvirkningen er klar Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

Af udkastet fremgår det, at et særligt ekspertudvalg skal se på alle de forslag, som EU-kommissærer har i tankerne, før de bliver behandlet i det politiske system i EU. Ekspertudvalget skal i første række teste de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser af nye lovforslag. Udvalget skal have fokus på, om forslagene giver en merværdi for EU, og om der er betydelige administrative byrder forbundet med dem.

Der lægges op til, at udvalget får syv medlemmer: ét fra EU-Kommissionen, ét fra ministerrådet og ét fra Europa-Parlamentet og tre medlemmer fra ’samfundet’. De tre skal være eksperter, men Kommissionen tilbyder at bistå dem. Altså ingen repræsentation fra hverken arbejdsmarkedets parter eller fra ngo’er.

Det fremgår endvidere af udkastet til meddelelsen, at alle EU's institutioner skal holde fast i nærhedsprincippet og forpligtelsen til kun at lovgive, hvor det er nødvendigt.

Udkastet er ikke ren kopi af Stoiber-udvalget, men påvirkningen er klar. Stoiber har gjort noget ved Europa.

A4 Blog skrives på skift af en række personer med indsigt i danske og europæiske forhold inden for politik, velfærd, arbejdsmarked og erhvervsliv. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens holdning. Dette indlæg er bragt på Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.