PENGESAGER

Hvem orker at kæmpe for ligeløn?

Af | @LaerkeOeland

Der bliver ført forsvindende få sager om ligeløn i Danmark, viser ny undersøgelse. Det er både psykisk hårdt og besværligt at føre sag mod sin arbejdsgiver. Det afskrækker en del fra at kræve sin ret, vurderer Institut for Menneskerettigheder.

Det er de færreste kvinder, som vælger at lægge arm med deres arbejdsgiver, når de har mistanke om, at de får mindre i løn end deres mandlige kolleger. 

Det er de færreste kvinder, som vælger at lægge arm med deres arbejdsgiver, når de har mistanke om, at de får mindre i løn end deres mandlige kolleger. 

Foto: Per Morten Abrahamsen/Scanpix

Det er for svært for kvinder at føre sag mod deres arbejdsgivere, hvis de har en mistanke om, at de bliver dårligere lønnet end deres mandlige kolleger. Derfor bliver der ført et forsvindende lille antal sager om ligeløn i Danmark.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, som har nærstuderet 14 ligelønssager.

På trods af at Danmark har haft en ligelønslov i 38 år, får mænd ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, i gennemsnit mellem fire og syv procent mere i løn end kvinder – selv om de udfører arbejde af samme værdi og har samme uddannelse og erhvervserfaring.

Siden 2000 er der kun ført 31 sager om ligeløn ved Ligebehandlingsnævnet. Hertil kommer et mindre antal ved domstole og i det fagretlige system.

Klik her for at læse artiklen: Økonomisk ligestilling trækker ud

Specialkonsulent i Institut for Menneskerettigheder Kenn Warming har interviewet hovedpersonerne i 14 ligelønssager.

»De oplever, at det er rigtigt svært at bruge deres ret til ligeløn,« siger han.

Det skal være mindre tabubelagt. Hvis vi begynder at tale mere om løn ude på arbejdspladserne, tror jeg, der er flere, der vil blive opmærksom på problemet. Kenn Warming, specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Kenn Warming fortæller, at en række faktorer gør det vanskeligt at kæmpe for sin ret:

  • Det er svært at forstå og få adgang til virksomhedens lønsystem
  • Det er svært at få adgang til virksomhedens lønpolitik
  • Manglende rådgivning
  • Frygt for repressalier fra arbejdsgiveren
  • Det er svært at samarbejde med arbejdsgiveren under og efter en sag

Herudover fremhæver Kenn Warming manglende åbenhed om lønnen som den første barriere.

»Det skal være mindre tabubelagt. Hvis vi begynder at tale mere om løn ude på arbejdspladserne, tror jeg, der er flere, der vil blive opmærksom på problemet. Og hvis det bliver mere ok at føre ligelønssager, tror jeg, der er flere, der ville gøre det,« siger han.

Klik her for at læse rapporten fra Institut for Menneskerettigheder

Naturligt med få sager

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan chefkonsulent Lise Bardenfleth ikke genkende billedet af, at det er for svært for lønmodtageren at føre en ligelønssag.

»Det er meget enkelt og gratis for lønmodtageren at prøve en sag fagretligt, men alligevel ser vi næsten ingen sager,« siger hun.

De generelle lønforskelle, som vi ser mellem de to køn, er udtryk for, at de to køn vælger forskelligt. Lise Bardenfleth, chefkonsulent, DA

Og det er meget naturligt, mener Lise Bardenfleth. For arbejdsgiverne har ingen interesse i at give mænd en højere løn, end de giver til kvinder.

»De generelle lønforskelle, som vi ser mellem de to køn, er udtryk for, at de to køn vælger forskelligt, for eksempel i forhold til, hvem der står med ansvaret for at hente børnene,« siger hun.

Klik her for at læse artiklen: Regeringen vil tvinge løngab frem i lyset

Men den køber LO ikke. For mange af de kvinder, der går tidligt for at hente børn, arbejder til gengæld om aftenen, når børnene er lagt i seng, mener næstformand Lizette Risgaard.

»Hvis det, DA siger, står til troende, er der jo virkelig noget helt galt. Det skal jo ikke nødvendigvis være kvinderne, der henter børn. Og hvis det er det, skal det ikke komme dem til skade i forhold til deres arbejde,« siger hun.

Lizette Risgaard mener ikke, at det lave antal sager skal ses som et tegn på, at der ikke er problemer med ligeløn. Tværtimod er hun enig i konklusionerne fra Institut fra Menneskerettigheder om, at det i dag er for vanskeligt at føre ligelønssager.

»Det er et utroligt stort pres at være under, og i de fleste virksomheder vil der blive kigget skævt til dig,« siger Lizette Risgaard.

Nedgjort og hånet

Det oplevede Hanna Munkebo, da hun i 2003 lagde sag an mod sin arbejdsgiver Kalundborg Folkeblad. Som tillidsrepræsentant fik hun indsigt i lønstatistikken, der viste, at hendes mandlige kollega, der ligesom hun selv var redaktionssekretær, fik 2.300 kroner mere end hende om måneden.

»Det ville jeg ikke finde mig i. Vi var lige gode, havde den samme uddannelse og udførte det samme arbejde. Men han er mand, og jeg er kvinde. Hvor svært kan det være?« siger hun.

De forsøgte at forklare lønforskellen ved at sætte en finger på mit arbejde. Så jeg følte, at jeg hele tiden blev nødt til at retfærdiggøre mig selv. Hanna Munkebo, journalist

Hun bad derfor i første omgang sin chef om en forklaring på den store lønforskel, og da han ikke kunne give hende det, valgte hun at køre en ligelønssag. Den endte med at tage to et halvt år, og det blev en lang og ensom kamp, fortæller hun.

»Jeg havde en masse møder med ledelsen, hvor de stillede talstærkt op. Det var meget ubehageligt, for jeg blev nedgjort og hånet,« siger hun.

På møderne forsøgte ledelsen at retfærdiggøre, at den mandlige redaktionssekretær var 2.300 kroner mere værd om måneden. Det var stressende for Hanna Munkebo, der begyndte at kaste op om morgenen, inden hun skulle til møde.

»De forsøgte at forklare lønforskellen ved at sætte en finger på mit arbejde. Så jeg følte, at jeg hele tiden blev nødt til at retfærdiggøre mig selv,« siger hun.

Ikke det værd

Hanna Munkebo endte med at få medhold i sagen og fik knap 52.000 kroner i erstatning.

»Det var dejligt med pengene, men for mig var det sekundært. Jeg gjorde det for princippets skyld,« siger hun.

Det samme billede tegner sig blandt de andre deltagere i undersøgelsen, fortæller Kenn Warming fra Institut for Menneskerettigheder.

»Kun for få af dem handler det om økonomi. De fleste fører sag af principielle årsager,« siger han.

Alligevel vurderer mange, at det har været for hårdt at føre ligelønssagen. Og det er en dyster konklusion, mener Kenn Warming.

»Selv de, der vinder og får mange penge ud af det, føler ikke, det har været det værd,« siger han.

Flere er blevet fyret, fordi de har anlagt sag. Andre oplever, at de er gået glip af en forfremmelse, eller at de er blevet frataget goder.

»Det er ofte forbundet med repressalier at føre sag mod ens arbejdsgiver, og det er et problem,« siger Kenn Warming.