Hovedstaden er det værste sted at bo

Af | @IHoumark

En omfattende kortlægning af, hvor det er bedst at bo i Danmark, viser, at Allerød er landets mest attraktive kommune. Helt i bund finder man landets hovedstad, hvor det både er dyrt og farligt at bo. Men danskerne strømmer til København, og det skyldes, at det, der i sidste ende afgør, hvor vi bosætter os, ikke nødvendigvis er fornuften, siger eksperter.

Foto: Illustration: Kåre Kildall Rysgaard

BO BEDRE. København får hver måned 1.000 nye indbyggere. Gennem de seneste 10 år er byen vokset med, ikke bare en, men med flere nye bydele. I det hele taget er hovedstaden inde i en rivende udvikling, der sikrer, at byen ofte fremhæves som et fyrtårn for resten af landet - ikke mindst for sin evne til at tiltrække turister, investeringer og attraktive medarbejdere. Men sammenligner man København med resten af landets kommuner på 30 centrale parametre som tryghed, uddannelseskvalitet, forventet levetid og omkostninger ved at bo i byen, er hovedstaden langt fra et fyrtårn.

Faktisk er København nummer 4 blandt landets allerdårligste byer at bo i, viser en analyse af landets 98 kommuner udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i samarbejde med Ugebrevet A4. I analysen bliver kommunerne sammenlignet på ikke mindre end 30 konkrete og målbare indikatorer. For eksempel skatteprocenter, klassekvotienter i folkeskolen, voldsforbrydelser og arbejdsløshedsprocenter.

Det overordnede billede er, at kommunerne omkring de store byer, København og Aarhus, hører til landets bedste kommuner at bo i. Helt modsat klarer landets større byer sig overraskende dårligt.

København påfaldende dårlig

Helt i bunden af listen ligger Lolland Kommune foran Brøndby, men med Morsø og Københavns Kommune i et tæt kapløb om henholdsvis tredje- og fjerdesidstepladsen.

Især Københavns elendige placering er ifølge flere eksperter iøjnefaldende, fordi hovedstaden gennem nogle år har oplevet en - efter danske forhold - bemærkelsesværdig befolkningsvækst, og i fremskrivninger forventes københavnerne at vokse med yderligere 100.000, sådan at København i 2025 vil have i alt 637.000 indbyggere.

Overordnet set klarer København sig kun godt på et eneste af de overordnede ni parametre: Den kommunale økonomi - her ligger kommunen syvende bedst af alle. Til gengæld halter det på en række felter:

• Uddannelse. København scorer bundkarakter blandt samtlige kommuner – målt på klassekvotienter, andelen af elever der får en ungdomsuddannelse, samt evnen til at bryde den sociale arv.

• Huspriser og skatter. København er dyr at bo i, både hvad angår huspriser og skat.

• Levetid og ældrepleje. Hovedstaden belastes af en relativt lav levetid for 60-årige og forholdsvis lave ældreudgifter og hjemmehjælpstimer per ældre.

• Tryghed. Der er forholdsvis mange volds- og berigelsesforbrydelser i København.

På Rådhuset i København vækker undersøgelsens konklusion ikke begejstring, men overborgmester Frank Jensen (S) har via sin pressechef sendt følgende kommentar til undersøgelsens resultater:

»Det er jo aldrig sjovt, at opleve sin kommune få en dårlig placering på den her form for lister. Men i det her tilfælde synes jeg ikke, at placeringen stemmer helt overens med det, vi oplever. København vinder gang på gang internationale priser og anerkendelse, som en af verdens bedste storbyer,« skriver Frank Jensen, der dog fortsætter:

»Når det er sagt, så har København ganske rigtigt nogle særlige udfordringer, blandet andet fordi vi er en storby. Det gælder sådan noget som vores relativt lave gennemsnitslevealder. Den vil vi meget gerne have bliver højere, og det arbejder vi også ambitiøst på, både direkte ved at vi styrker kommunens sundhedsindsats og indirekte ved for eksempel at minimere forureningen, så byen bliver sund at bo i.«

Blødsødenhed på skoler får skylden

Overborgmesterens politiske modstander på Københavns Rådhus, Venstres kulturborgmester, Pia Allerslev, synes heller ikke, at placeringen af København som landets fjerdedårligste sted at bo, afspejler hendes billede af byens omdømme.

»Det harmonerer ikke med, at vi har befolkningstilvækst, og at der er hundredetusinder af mennesker, som elsker at bo i byen,« siger hun.

Trods dette er Pia Allerslev (V) helt på det rene med, at København især har store problemer på uddannelsesområdet.

»Vi har store udfordringer i folkeskolen med elever, som ikke får lært at læse og skrive godt nok til at kunne tage en ungdomsuddannelse. Der har i folkeskolerne i København i mange, mange år været en alt for blødsøden holdning blandt lederne. De har ikke grebet ind, selv om der har været et alt for højt sygefravær blandt lærerne og deraf følgende vikartimer til børnene,« siger Pia Allerslev og fortsætter:

»Der er heller ikke konsekvent blevet gjort noget i forhold til de børn, som ikke har fået lavet deres lektier eller er blevet væk fra skolen. Nu sker der nogle små forbedringer hist og pist, men det går meget, meget langsomt.«

Personlig udvikling vigtigst

Selv om København har alvorlige skavanker, så flytter rigtig mange mennesker alligevel til byen. Det paradoks kan forklares med, at danskerne vælger at bosætte sig der, hvor de ser det største potentiale for sig selv, oplyser Thorkild Ærø, direktør for Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

»Det er generelt sådan, at når det kommer til serviceområdet, har folk en idé om, at det nok er nogenlunde det samme, om man flytter til den ene eller den anden kommune. De udviklingsmuligheder, man selv har med hensyn til uddannelse, arbejde, kulturelt og socialt liv, overskygger de variationer, der måtte være fra en kommune til en anden hvad angår eksempelvis kriminalitet eller tilstrækkeligt med institutionspladser,« siger Thorkild Ærø.

»Man får et chok«

Ud over Københavns placering i bunden, er der andre af undersøgelsens resultater, der stikker i øjnene.

Eksempelvis, at 12 af de 15 ringest placerede byer ligger øst for Storebælt, og det efterlader især indtrykket af, at Sjælland er en landsdel, der er skarpt opdelt mellem gode kommuner mod nord og dårlige kommuner sydpå.

Foruden de førnævnte fire bundpropper ligger Ishøj, Odsherred, Vordingborg, Guldborgsund, Næstved og Kalundborg blandt de ti dårligste i undersøgelsen.

»Det er helt vildt, når man kigger på Sjælland. Hele Vestsjælland, Sydsjælland og Lolland-Falster klarer sig dårligt på mange parametre. Og så ligger Nordsjælland helt i top. Det er virkelig en polarisering, så man får et chok. Man snakker tit om, at det meget er Lolland, der har problemer, men det her tegner et billede af, at det er store dele af Sjælland,« siger Jonas Schytz Juul, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Tæt på skole og job betyder mest

Ifølge kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Journalisthøjskole, professor Roger Buch, er undersøgelsen også en begmand til de kommuner, der gør et stort nummer ud af at holde et højt serviceniveau for at tiltrække nye borgere. For top 3-kommunerne, Allerød, Rudersdal og Hørsholm, oplever ikke ligefrem et befolkningsboom, påpeger han.

»Der er ikke nogen sikker gevinst ved at gøre det godt,« konkluderer han og peger på, at danskerne tilsyneladende flytter til landets to største byer uanset, hvor dårligt særligt byer som Aarhus og København gør sig i denne type sammenligninger.

»Når folk skal finde et sted at bo, er der ingen, som går ind og kigger for at se, hvad de kan forvente af service fra daginstitutioner, skoler eller ældreplejen. Det handler mere om, hvor man bor i forvejen; hvor er ens arbejdsplads; hvor er ens partners arbejdsplads. Eller, hvis du har børn, hvordan ser det ud, hvordan kan man komme til at bo tæt på børnenes skole. Den type spørgsmål er fundamentale, men også hvor har jeg råd til at bo. Det er nok i virkeligheden der, de fleste starter,« siger Roger Buch.

»Så kommer der nogle lag ovenover dette, nogle kulturelle ting, der kan også komme nogle mere fritidsmæssige ting ind, som hvorvidt en by har en lystbådehavn, hvis det er den hobby, man har. Men jeg tror, den kommunale service kommer ret langt nede på listen.«

Svært at gøre sig populær

Kommunerne må altså erkende, at de ikke kan gøre så frygteligt meget for at gøre sig populære, vurderer Roger Buch og tilføjer:

»Den service, der leveres, tager borgerne for givet. Selvfølgelig skal der være en skole, selvfølgelig skal der være en daginstitution. Og en ordentlig behandling af de ældre. Men det tager man for givet,« siger han.

Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut er enig:

»Vi snakker så meget om, hvordan vi vælger bolig og hvorfor vi flytter, men valget er ikke altid så rationelt, som man skulle tro og det er jo tydeligt nok, at mange ikke orienterer sig efter de parametre, I opstiller. Der er mange, der flytter til København, men det gør de jo på nogle punkter på trods af de ting, I opstiller.«

Men er danskerne da fuldstændig ligeglade med, hvordan deres kommune klarer sig i en landsdækkende undersøgelse? Hertil svarer Thorkild Ærø:

»Der er forskellige tendenser, når man flytter. De såkaldte vækstområder - især Østjylland og hovedstadsområdet trækker. Det er dels fordi jobbene er der, dels fordi det er der, uddannelsesstederne er. De unge flytter fra yderområderne og ind til de her områder, og da jobbene langt overvejende også er der, når man har en videregående uddannelse, er det også der, man bliver boende. Det kan man se i København og Aarhus-området. Yderområderne har svært ved at levere de job, der skal til. Det er hovedforklaringer på, hvordan flyttestrømmene går i øjeblikket.«

Allerød er toppen

Samlet scorer nordsjællandske Allerød Kommune allerhøjest i undersøgelsen, efterfulgt af Rudersdal, Hørsholm, Dragør og Gentofte Kommune. Herefter følger Hedensted fra det jyske trekantsområde og Favrskov Kommune, der ligger lige udenfor Aarhus.

Men trods Allerøds topplacering er det ikke sådan, at der en strøm af tilflyttere til kommunen. Indbyggertallet i Allerød ligger nogenlunde konstant omkring 24.000 indbyggere. Ifølge borgmester Erik Lund (K) er det dog kun et spørgsmål om tid, før indbyggertallet stiger markant:

»Der er mangel på nye boliger i Allerød. Af samme grund har vi lige haft en arkitektkonkurrence og regner med, at der inden for nogle år skal opføres omkring 600 nye boliger i et område kaldet Ny Blovstrød. Det vil give cirka 1.800 flere borgere.«

Erik Lund afviser, at kommunens gode placering hænger sammen med, at indbyggerne pendler til gode job i København, hvorefter de tager hjem og lægger skattekronerne i Allerøds kommunekasse.

»Der er faktisk flere arbejdspladser i Allerød, end der er erhvervsaktive borgere, så folk kommer til udefra for at arbejde her. Vi lægger vægt på i kommunen, at erhvervslivet får en hurtig og professionel service, og det giver nogle arbejdspladser,« siger han, der dog også må rose byens borgere.

»Vi har mange velfungerende familier, hvor begge forældre er i arbejde, og de har en grundindstilling om, at deres børn selvfølgelig skal have en uddannelse. Det er medvirkende til, at Allerød altid ligger i top på lister over, hvor mange af de unge, som får en uddannelse,« siger Erik Lund.