Her kan 150.000 nye job dukke op

Af
Iver Houmark

Regeringens mål om at skabe 150.000 nye job i de næste syv år er ambitiøst, men realistisk. Det vurderer eksperter og organisationer. De peger på, at der kan opstå nye job inden for alt fra betonarbejde til medicinalindustri. Om målet nås, afhænger dog af de internationale konjunkturer, påpeger tidligere overvismand.

Foto: Foto: Colourbox

JOBFEST Det er et ambitiøst mål. Men det kan lade sig gøre.

Mens en række kritikere har stillet spørgsmålstegn ved regeringens mål om at skabe 150.000 nye job frem til år 2020, er arbejdsmarkedets parter og en række eksperter, A4 har talt med, anderledes positive.

Underdirektør Kent Damsgaard fra arbejdsgiver- og brancheorganisationen DI (tidligere Dansk Industri) siger:

»Målet om at skabe 150.000 nye job er absolut realistisk. Vi har tidligere selv fremsat en plan, som ville skabe 200.000 job frem mod 2020.«

Formanden for LO, Harald Børsting, tror også på, at virksomhederne kan opmuntres til at hyre mange flere mennesker ind.

»Opgaven kan godt løftes. Den nye vækstplan og andre tiltag vil forhåbentlig bringe lidt optimisme ind i landet. Og når vi ser på verden omkring os, er der tegn på, at den økonomiske kulde er aftagende,« siger Harald Børsting.

Selv om 150.000 job på syv år lyder af meget, er der fortilfælde i nyere tid. Ifølge Finansministeriet blev der i de fem år før finanskrisen – fra 2004 til og med 2008 – skabt 231.000 nye job i den private sektor.

Professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet vurderer da også, at der kan komme mere gang i beskæftigelsen i det private med den nye plan.

»Det er et ambitiøst mål, men det er ikke fuldstændigt urealistisk, at vi får 150.000 nye job,« siger han.

Han hæfter sig dog ved, at regeringen sætter sin lid til, at bedre konjunkturer vil sikre 80.000 af jobbene.

»Man kan lave forskellige politiske tiltag herhjemme, men de kan ikke i sig selv skabe bedre konjunkturer. Så om målet nås, afhænger rigtig meget af udviklingen i europæisk økonomi, og hvad der sker på den internationale scene,« siger Torben M. Andersen.

Servicesektor bliver jobmotor

Ifølge eksperter kan der komme mange nye job inden for rengøring, byggeri og detailhandel, hvis forbrugerne begynder at bruge af deres efterhånden store opsparing. Derudover er der nogle områder inden for eksempelvis velfærds- og miljøløsninger, hvor danske virksomheder står stærkt og har potentiale til at skabe mange nye job.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank forventer, at de nye job især vil blive skabt i virksomheder, der leverer service til andre.

»Erfaringen viser, at der under opsving typisk skabes en lille smule merbeskæftigelse i industrien, en lille smule i byggeriet – og så er det servicesektoren, der står for den helt store klump,« siger han.

Steen Bocian peger på, at der under opsvinget i 1990’erne opstod mange nye job til ingeniører, revisorer, konsulenter og marketingsrådgivere.

I Dansk Erhverv, der har mange servicevirksomheder som medlemmer, vurderer direktør Jens Klarskov, at det ’bestemt er inden for skiven af det mulige at få skabt de 150.000 arbejdspladser.’ Han tror ligesom cheføkonom Steen Bocian på jobvækst i servicesektoren.

 »De seneste 10-20 år har især serviceerhvervene oplevet jobvækst, og vi tror, der kommer endnu flere job. Vi taler om job til rengøringsassistenter, vinduespudsere, advokater, revisorer og mange andre faggrupper,« siger Jens Klarskov.

Regeringen genopliver med Vækstplan DK fradraget for udgifter til håndværkere, og der bliver sat mere skub i byggeriet inden for det offentlige og almennyttige boliger. Det er dog for tidligt at regne med mange flere job til murere, tømrere og elektrikere, vurderer Steen Bocian:

»Byggeriet kan sandsynligvis bidrage med 15-20.000 job frem mod 2020, men det afhænger af, om byggekonjunkturerne normaliserer sig frem mod 2020. Og det er det helt store spørgsmål. Det vil dog være urealistisk, hvis ikke der på et eller andet tidspunkt kommer en mere normal konjunktursituation,« siger han.

Kun få nye job i industrien

Siden krisen satte ind i 2008, er der forsvundet titusindvis af arbejdspladser i industrien, og de kommer næppe igen, fortsætter Steen Bocian.

»Industrien – isoleret set – er i så konkurrenceudsat et marked, at der typisk ikke bliver skabt ret mange job der. Så der er ikke så mange, der direkte får ansættelse der frem mod 2020,« vurderer han.

Finansminister Bjarne Corydon (S) håber meget på, at der vil blive skabt flere arbejdspladser i industrien, men slår samtidig fast, at det ikke dur at være kræsen i forhold til nye job.

»Mange af os lægger stor vægt på, at vi kan fastholde produktionen i Danmark. Hvis vi ikke gør det, har vi svært ved at fastholde innovation og udvikling – højtlønnede kvalitetsjob, om jeg så må sige – men det er samtidig vigtigt at sige, at den private sektor i Danmark er mange ting. Vi skal ikke være kræsne, når det handler om job,« siger finansministeren.

Otte udvalgte vækstområder

Med sænkelser af afgifter og selskabsskatten vil regeringen forbedre vilkårene for erhvervslivet generelt. Herudover har regeringen udvalgt otte områder, som skal understøttes med i alt 150 millioner kroner over de næste to år.

Her mener regeringen, at Danmark har nogle internationalt førende virksomheder, der med de rigtige vilkår vil blive i landet og skabe flere arbejdspladser her. For at styrke disse vilkår har regeringen nedsat vækstteams, som skal komme med anbefalinger til forbedringer inden for hvert af disse otte områder:

  • ’Det Blå Danmark’ – rederier, offshore-industri og leverandører af maritimt udstyr. Eksempelvis Maersk.

  • Kreative erhverv/design – virksomheder inden for design, arkitektur og film. Eksempelvis Bestseller og Zentropa.

  • Vand-, bio- og miljøløsninger – virksomheder inden for blandt andet rensning af spildevand og vandledning. Eksempelvis Grundfos.

  • Sundheds- og velfærdsløsninger – virksomheder inden for blandt andet ældrepleje og hospitalsdrift.

  • Energi og klima -virksomheder inden for effektiviseret energiforbrug og vedvarende energi. Eksempelvis Siemens Wind Power og Vestas.

  • Fødevarer – virksomheder inden for fødevareprodukter. Eksempelvis Arla.

  • Turisme og oplevelsesøkonomi – hoteller, forlystelsesparker, sommerhusudlejere og andre i turisterhvervet.

  • Informations- og kommunikationsteknologi – leverandører af it-løsninger og udstyr til kommunikation. Eksempelvis GN Store Nord.

Ideen med de otte vækstteams og Vækstplan DK er at gå på flere ben, forklarer finansministeren.

»Vi har lavet en økonomisk plan, der sætter nogle fornuftige rammer for erhvervslivet, samtidig med at vi fører en meget målrettet erhvervspolitik. Vi har så at sige styr på det store, brede spor, samtidig med at vi har de otte vækstteams, som er branche-rettede,« siger Bjarne Corydon.

DI er positivt overrasket

Nedsættelsen af de otte vækstteams i 2012 og hele intentionen bag blev mødt med en god portion skepsis i branche- og arbejdsgiverorganisationen DI, afslører underdirektør Kent Damsgaard.

»Vi frygtede, at regeringen med sine vækstteams ville udpege nogle vinderbrancher, og at intentionen var politisk at omfordele goder, så disse brancher fik en fordel,« siger Kent Damsgaard, der fortsætter:

»Men vi er blevet positivt overrasket. For fokus i disse vækstteams er udelukkende på at gå i dybden med de enkelte branchers udfordringer og komme med nogle anbefalinger. Og vi kan se ud af Vækstplan DK, at regeringen er meget indstillet på at lytte til anbefalingerne.«

Farligt at udvælge brancher

Det kan være udmærket med vækstteams på udvalgte områder, men generelt skal man passe gevaldigt på med at udvælge vinderområder, advarer professor i økonomi, Torben M. Andersen.

»Det er enormt svært at sidde i en helikopter og udpege de områder i erhvervslivets landskab, som der skal satses på. Denne her strategi med at udpege fremtidens vindere har flere gange vist sig at gå galt, og der er blevet givet offentlig støtte til brancher og virksomheder, som var på vej ned,« siger han.

Også underdirektør Kent Damsgaard advarer imod, at man politisk støtter bestemte områder i håb om et jobboom i en politisk udpeget sektor eller branche.

DI mener, at man i stedet for brancher skal være mere optaget af, hvad det er for nogle tværgående kendetegn, der er hos de virksomheder, som skaber job. Ifølge DI er det:

  • De producerer varer/tjenesteydelser af høj kvalitet.

  • De er fleksible, omstillingsparate og gode til at aflæse nye udviklinger på markedet.

  • De er gode til at finde nicher, hvor de ikke kommer i direkte konkurrence med store, internationale koncerner eller billige kinesiske produkter.

  • De er meget ressource-effektive, når det gælder brugen af energi, emballage, maskineri og så videre.

De politiske forhandlinger om Vækstplan DK begynder i dag, torsdag.