Her er Danmarksmestrene i elendigt arbejdsmiljø

Af

Hver femte virksomhed inden for træ- og metalindustrien har ondt i arbejdsmiljøet. Det afslører en ny A4-kortlægning, som afdækker samtlige 5.000 danske arbejdspladser med arbejdsmiljøproblemer. Både slagterier, kirker og menighedsråd, hospitaler og byggepladser har massive problemer. Travlhed, rod og dårlige vaner får skylden.

Foto: Illustration: Arbejdstilsynet, bearbejdet af Henrik Rasmussen

SUR SMILEY Bremserne på trucken var defekte, og de ansatte manglede hjælpemidler, når de flyttede jernplader. Sådan var situationen på maskinfabrikken JAGI A/S i Kolding, da Arbejdstilsynet kom forbi og uddelte 14 påbud og en sur smiley for dårligt arbejdsmiljø.

Dermed er maskinfabrikken en af de i alt 4.917 danske arbejdspladser, som Arbejdstilsynet i øjeblikket har idømt en sur eller halvsur smiley. Det fremgår af en kortlægning, som Ugebrevet A4 har gennemført af de mange smileys.

Analysen viser, at der er enorme forskelle på, hvor slemt arbejdsmiljøet er i de forskellige brancher. Helt i top ligger træ- og møbelindustrien og lige efter kommer metal- og maskinindustrien. I begge brancher er overtrædelserne af arbejdsmiljøreglerne så notoriske, at hver femte arbejdsplads i øjeblikket er idømt gule og røde smileys.

Byggeri, hospitaler, restauranter, slagterier og religiøse institutioner – som kirker og menighedsråd – har også alle alvorlige arbejdsmiljøproblemer på flere end hver tiende arbejdsplads.

Samtlige 4.917 arbejdspladser med sure og halvsure smileys kan ses på det interaktive kort på Ugebrevet A4’s hjemmeside.

Stop hovsa-uheld

Dansk Metal ærgrer sig over, at mange virksomheder i metalindustrien dumper i arbejdsmiljø.

»Der er en del virksomheder, som har en hovsa-tilgang til arbejdsmiljø. De springer fra ét problem til det næste i stedet for at arbejde systematisk med arbejdsmiljø. Det minder om førstehjælp i stedet for forebyggelse. Men man skal ikke bare tænke arbejdsmiljø, fordi man får et påbud af Arbejdstilsynet, eller der sker et uheld,« siger Jan Tofte Rasmussen, miljøkonsulent i Dansk Metal.

Også fagforbundet 3F mener, at de triste karakterer i arbejdsmiljø burde få møbelindustrien op ad stolen.

»Træ- og møbelindustrien er en belastende branche, hvor der er mange muligheder for at komme til skade. Gennem årene har fokus på uheld haft en positiv betydning for branchen, men man skal stadig blive bedre til at passe på medarbejderne og undgå ulykker,« mener John Villadsen, arbejdsmiljøkonsulent i Industrigruppen i 3F.

Kemisk belastning er hyppig

Arbejdstilsynet peger på, at medarbejdernes helbred er på spil, når virksomheder får gule og røde smileyer.

»Mange virksomheder har problemer med ergonomi og kemiske belastninger. Det kan føre til nedslidning af medarbejderne eller give langsigtede skader. Andre steder er der risiko for pludselige ulykker,« fortæller Charlotte Friis, tilsynschef i Arbejdstilsynet.

I Dansk Byggeri erkender man, at der er for mange brister med sikkerheden.

»Bygge og anlæg er farlige arbejdspladser. Det kan være tilfældigheder, der afgør om man kun knækker en negl eller mister et ben, når man arbejder med voldsomme kræfter. Det dur ikke at sætte sikkerheden over styr,« siger Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Industri.

Hvad går galt

Der er mange grunde til, at træ- og metalindustrien for øjeblikket får de værste karakter for dårligt arbejdsmiljø. Det er brancher med mange farlige maskiner, som ofte mangler afskærmning og kan være af ældre dato uden nødstop. Et arbejdsbord kan være en kasse eller en tilfældig palle, som giver en dårlig arbejdsstilling. I træindustrien er udsugningen til maskinerne heller ikke altid i orden, så medarbejderne indånder kræftfremkaldende træstøv. I metalindustrien er den gal med udsugning til svejsningen, og så har flere virksomheder et farligt rod, lyder meldingen fra Arbejdstilsynet.

»Der ligger materialer og affald rundt omkring. Når man ikke får ryddet ordentligt op, er der risiko for at falde over plader og rørstykker,« forklarer tilsynschef Charlotte Friis.

Dumme medarbejdere er chefens ansvar

Møbelfabrikken Hudevad Formfiner i Nordjylland er blandt dem, som har fået bundkarakter i arbejdsmiljø. En maskine var ikke skærmet af, en spånsav var ikke sikker, og så manglede et skilt, som fortæller, at medarbejderne ikke må slukke for udsugningen i malerkabinen. Alt er rettet nu, forsikrer direktør Erik Jørgensen, som dog mener, at Arbejdstilsynet går i for små sko.

»Jeg opfatter besøget fra Arbejdstilsynet som, at den danske stat helst vil have, at al produktion foregår i udlandet. Mange af anvisningerne er helt hen i vejret,« siger han og peger på, at der for eksempel skal stå på en lagerreol, hvor mange kilo bjælkerne kan bære.

»Skal alle kasser, som sættes op, så vejes?« spørger direktøren retorisk.

Samtidig undrer han sig over, at det er ledelsen, der hæfter, hvis medarbejderne selv ser stort på sikkerheden.

»Du kan forsøge at opdrage de ansatte i arbejdsmiljø, men du kan ikke holde dem i hånden hele tiden. Ifølge Arbejdstilsynet er det min skyld, hvis jeg ansætter en dum medarbejder, som ikke følger reglerne,« siger Erik Jørgensen.

Direktøren i metalvirksomheden Jagi A/S fra Kolding mener også, at dårligt arbejdsmiljø skyldes de ansatte selv. For eksempel fik ledelsen ikke at vide, at en truck havde defekte bremser.

»Problemet er, når medarbejderne ikke informerer ledelsen, og at nogle medarbejdere bruger udstyr forkert,« siger direktør Michael Mikkelsen.

Lemfældig holdning til arbejdsmiljø

Dansk Metal i Kolding/Vejen kalder det barnligt, at direktøren i Jagi A/S klandrer medarbejderne for dårligt arbejdsmiljø.

»Når ledelsen i Jagi har en dårlig holdning til sikkerheden, smitter den af. De ansatte fik at vide, at de var tøsedrenge, hvis de bad om sikkerhedsudstyr. Når en truck, som skal certificeres hvert år, ikke har været til service siden 2009, sætter ledelsen ikke arbejdsmiljøet højt,« mener Frank Grevelund, faglig sekretær i Metal.  Jagi fik også påbud for hård arbejdstone, manglende svejserkurser til medarbejderne og flere andre ting.

Branchearbejdsmiljørådet, BAR Bygge & Anlæg, der både repræsenterer arbejdsgiver og medarbejder, opfordrer arbejdsgiverne til klart at prioritere sikkerheden.

»Hvis ledelsen på byggepladsen forlanger, at alle går med hjelm og selv gør det, så går alle med hjelm. Men det kan være en kamp, for nogle kulturer er fandenivoldske. For eksempel vil nogle murere ikke gå med hjelm, men kun kasket,« siger Jacob Munk, sekretariatsleder i BAR Bygge & Anlæg.

Dårligt arbejdsmiljø er en vane

Det kan være svært at ændre kulturen på virksomheder i industrien og byggeriet, som er ledet af ældre håndværksmestre. Nogle steder arbejder man, som man altid har gjort – også selvom kravene til arbejdsmiljøet har ændret sig. Det oplever både Dansk Metal og BAR Bygge & Anlæg.

»Gamle vaner er svære at ændre, men når problemerne er løst, tænker man: Hold da op, hvorfor har jeg ikke gjort det tidligere,« fortæller sekretariatsleder Jacob Munk.

De senere år er der kommet flere tekniske hjælpemidler i byggeriet, så man for eksempel ofte slipper helt for at løfte gipsplader med håndkraft. Men alligevel fortsætter mange af håndværkerne med at løfte pladerne. På samme måde tager det tid at indprente over for murerne, at de ikke må mure under knæ- og over skulderhøjde.

Vanen har også magt i træ- og møbelindustrien, hvor man fortsætter med at bruge gamle maskiner, som ville betegnes som farlige i dag.

Travlhed er farlig

Nogle gange har medarbejderne så travlt, at de glemmer sikkerheden – eller i grove tilfælde får ordre på at nedprioritere arbejdsmiljøet.

»I byggeriet skal man ofte være færdige, før man er begyndt. Ham, der graver hullet, skal være færdig, før den næste fylder cement i, som skal være færdig, før håndværkeren kommer. Er man bagud, springer man måske sikkerheden over,« forklarer Jacob Munk, sekretariatsleder i BAR Bygge & Anlæg.

Han mener, at akkordløn kan få medarbejdere til at skynde sig så meget, at arbejdsmiljø kommer i anden række.

Det er dog ikke nødvendigvis en tidsrøver at få et bedre arbejdsmiljø. Ofte drejer det sig om at indarbejde nye og bedre vaner, mener Arbejdstilsynet.

»Arbejdsmiljø behøver ikke at tage ekstra tid, hvis man prioriterer det. Det helt afgørende er, at arbejdsmiljøet bliver en fast rutine på arbejdspladsen,« fortæller tilsynschef Charlotte Friis.

Penge i arbejdsmiljø

Et af de steder, hvor det er lykkedes at ændre rutinerne og få et bedre arbejdsmiljø, er hos Hoffmann A/S. På flere byggepladser aflyste virksomheden de traditionelle sikkerhedsmøder. I stedet gennemgik man systematisk arbejdsmiljøet to gange om ugen og indkaldte alle håndværkere til møde om sikkerheden.

»Vi er 100 procent sikre på, at information når ud til alle de personer, der skal have den. Vi snakker fælles sikkerhed med alle håndværkere, så de får ejerskab til at gøre noget ved arbejdsmiljøet,« fortæller afdelingschef Palle Priska.

Hoffmann vandt forrige år Arbejdsmiljørådets pris. Alle medarbejdere på virksomheden skal i dag tage et kørekort i arbejdsmiljø, og Hoffmann stiller også krav til underentreprenører om, at de tager et kursus hos Hoffmann i arbejdsmiljø – ellers får de ikke ordren.

Ifølge Dansk Metal bliver arbejdsmiljøet gradvist bedre. Blandt andet fordi store virksomheder som Junkers Industrier, Dong og Mærsk de senere år er begyndt at forlange, at underleverandøren også har styr på arbejdsmiljøet.

»Det positive er, at kravene smitter af på de små virksomheder. Om arbejdsmiljøet er godt eller dårligt kan afgøre, om man får ordren eller ej,« siger Jan Tofte Rasmussen, miljøkonsulent i Dansk Metal.