UBERMAGT

Hele klodens LO-formand: Fagbevægelsen vinder over Uber

Fagforeningerne vinder uden tvivl kampen mod Uber. Sådan lyder det skråsikkert fra international fagbevægelses førstekvinde, Sharan Burrow. Ifølge hende undergraver Ubers forretningsmodel velfærd, fordi koncernen løber fra skatteregningen og udnytter arbejdskraften. Derfor skal regeringer overalt på banen med lovgivning, ligesom de skal mande sig op og hjælpe flygtninge, lyder opfordringen.

Vrede taxichauffører protesterer overalt på kloden mod Uber - her et foto fra Portugal. På længere sigt skal chaufførerne og fagbevægelsen nok vinde kampen mod Uber. Det forsikrer den internationale fagbevægelses leder Sharan Burrow. 

Vrede taxichauffører protesterer overalt på kloden mod Uber - her et foto fra Portugal. På længere sigt skal chaufførerne og fagbevægelsen nok vinde kampen mod Uber. Det forsikrer den internationale fagbevægelses leder Sharan Burrow.  Foto: Arkivfoto: Rafael Marchante/Reuters-Scanpix.

Hverken herhjemme eller andre steder i verden vil Uber i længden slippe af sted med at køre efter egne regler og se stort på færdselsregler på arbejdsmarkedet.

Det holder ikke, at Uber lader være med at betale skat i mange lande. Kørselstjenesten vil blive tvunget til at lægge sin forretningsmodel om.

Spådommen kommer fra den øverste chef i international fagbevægelse, Sharan Burrow.

Som generalsekretær for fagbevægelsens internationale sammenslutning, ITUC (International Trade Union Confederation) er hun klodens ditto til formanden for LO i Danmark, Lizette Risgaard. Men hvor den danske LO-formand blot repræsenterer en lille million danske lønmodtagere, så står Sharan Burrow i spidsen for 180 millioner organiserede lønmodtagere i 162 lande.

For Sharan Burrows hører Uber til i den sorte bog - ikke som en app på den australske kvindes smartphone.  

Jeg er helt overbevist om, at fagbevægelsen vinder over Uber på den lange bane.

Hun fremhæver, at innovative, digitale virksomheder skaber nye jobs, og at hun hellere end gerne vil lovprise nyskabelser. Men når man som Uber spekulerer i at undgå at betale skat og ikke vil forhandle om løn- og ansættelsesforhold, skal der sættes en kæp i hjulet, mener hun.

»Jeg er helt overbevist om, at fagbevægelsen vinder over Uber på den lange bane,« siger Sharan Burrow.

Hun kritiserer Uber for ikke at betale skat i mange af de lande, hvor firmaet driver virksomhed.

I længden vil regeringer bremse Uber, pointerer hun. Uber er ellers noget af en Goliath, der med stor succes drøner rundt i mange lande og med rekordfart har opnået en værdi af svimlende 60 milliarder dollar, svarende til cirka 400 milliarder kroner.

»Hvis alle virksomheder holder op med at betale skat og begynder at opføre sig som Uber, er der ingen skattebetaling. Det vil få hele samfund til at bryde sammen, og det vil regeringer selvfølgelig ikke se stiltiende på,« vurderer Sharan Burrow.

»Folk vil meget gerne have arbejde, så man skal ikke skyde skyld på Uber-chaufførerne. Man skal skyde skylden på regeringerne, som ikke sørger for at følge med tiden,« siger Sharan Burrow. Foto: Iver Houmark Andersen.

I Danmark har Venstre-regeringen valgt at lade domstolene tale, før man eventuelt med ny lovgivning vil sætte ind over for Ubers måde at drive forretning på. Men regeringen her og i andre lande bør ikke tøve med at lave nye regler.

»Man skal ikke skyde skylden på Uber-chaufførerne, for folk vil gerne have et arbejde og skal tjene penge til huslejen. Man skal skyde skylden på regeringerne, som ikke sørger for at følge med tiden og lave regler, når der dukker virksomheder som Uber op.«

Sharan Burrow er overbevist om, at fagbevægelsen har musklerne til en armlægning med Uber. Det afgørende spørgsmål er, hvorvidt regeringer vil gribe ind.

»Fagbevægelsen kan godt få organiseret chauffører - også dem i Uber. Den helt store og reelle udfordring med Uber er, om regeringer vil lovgive og regulere, ligesom man gør i forhold til alle mulige andre virksomheder. Om regeringer vil stoppe udnyttelsen af chaufførerne og huller i lovgivningen.«

Austin, Texas viser vejen

Hun peger på, at det rent faktisk er muligt for politikerne at bremse Uber og peger på et nyligt tiltag i storbyen Austin i den amerikanske delstat Texas.

Her er gennemført et krav om, at alle taxi-chauffører skal gennemgå et baggrunds-tjek for lovligt at kunne transportere andre rundt. Det har fået kørselstjenesterne Uber og Lyft til at trække sig ud af Austin.

»Der blev lavet en afstemning blandt indbyggerne i Austin om, hvordan reglerne for taxikørsel skal være. Resultatet er, at Uber er stemt ud. Den slags politiske indgreb er opmuntrende og kan gennemføres andre steder,« siger Sharan Burrow.

Minder om kamp mod Ryanair

Sharan Burrow slår fast, at fagbevægelsen er parat til at bruge alle lovlige midler for at få Uber til at følge de samme spilleregler som andre virksomheder.

»Fagbevægelsen skal fortsætte med at bekæmpe udnyttelse af arbejderne. Og til det formål vil vi bruge alle midler som strejker, demonstrationer, forhandlinger og lobby-arbejde. «

»I forhold til konflikten med Uber er det ikke anderledes, end den kamp I tog i Danmark forrige år mod Ryanair. Her ville Ryanair ikke betale en fair løn til de ansatte og forhandle en overenskomst med fagbevægelsen.«

»Men fagbevægelsen i Danmark brugte dygtigt alle sine midler og vandt kampen mod Ryanair. Dermed fik man sat en stopper for en af de virksomheder, der ligesom Uber prøver på i den globale økonomi at agere, som om man er hævet over de almindelige spilleregler.«

Intet at gøre med deleøkonomi

Sharan Burrow understreger, at konflikten med Uber ingenting har at gøre med, at virksomheden bruger ny teknologi på en smart måde.

»Der opstår hele tiden nye teknologier, og her må fagbevægelsen og alle andre følge med. Men det ændrer ikke ved, at i et land som Danmark har generationer af arbejdere kæmpet for at få sociale rettigheder og retten til at forhandle sig frem til en fair løn og vilkår.«

»Hvorfor skal nye former for teknologi ændre på de hårdt tilkæmpede rettigheder? Skal vi tillade, at vores børn bliver udnyttet, fordi der er tale om en teknologi-baseret servicevirksomhed? Svaret er NEJ.«

Uber har intet at gøre med deleøkonomi. For hvem deler Uber med?

Sharan Burrow er træt af, at nogle bruger ordet deleøkonomi, når de omtaler Uber.

»Uber har intet at gøre med deleøkonomi. For hvem deler Uber med? Det er jo virksomheden selv, som tager den bedste del af kagen – altså høster overskuddet.«

Hun mener, at Uber - og mange andre virksomheder baseret på digitale platforme – bør betragtes som forretninger på lige fod med alle andre.

»Virksomheder på digitale platforme er forretninger som alle andre. Vi bør holde op med at bruge den her smarte, PR-agtige betegnelse 'deleøkonomi'. Det her smarte buzzword får det til at fremstå som et rart og blødt eksperiment. Det er det jo sjældent.«

»Det drejer sig i stedet om mange timers hårdt arbejde for arbejdere, der prøver på at skaffe sig noget af leve af. De bør ikke blive udnyttet, og både de og virksomhederne bør betale skat,« slår hun fast.

De europæiske ledere har fejlet i deres måde at håndtere flygtningepresset på.

Ligesom man ikke bør jagte Uber-chaufførerne men gå efter det spekulative forretningskoncept, mener Sharan Burrow også, at man bør droppe jagten på og fjendebillederne af de mange flygtninge, der lige nu kommer til Europa.

Hun er både frustreret og arrig over den kolde skulder, som de fleste flygtninge får, når de ankommer til Europa. Og hun bebrejder regeringsledere rundt omkring i Europa for med deres grimme retorik at forstærke flygtningekrisen frem for at berolige befolkningen i EU og få dem til at indse, at flygtningene er en gevinst for arbejdsmarkederne.

Det er så frustrerende at opleve regeringer bygge nye mure og sætte bevæbnede vagter ved landegrænserne for at holde flygtninge væk.

»Bortset fra nogle få undtagelser som den svenske statsminister Stefan Löfven og den tyske kansler Angela Merkel har de europæiske ledere fejlet i deres måde at håndtere flygtningepresset på. Flertallet af de politiske ledere i Europa har haft mere travlt med at gemme sig frem for at lede efter løsninger,« siger hun.

I sit eget hjemland Australien ser hun regeringen 'vende' desperate bådflygtninge til havs, så de aldrig får lov at sætte foden på australsk jord.  Nu ser hun Europa sende flygtninge, der kommer fra forfærdelige krigszoner i Syrien og Afghanistan, tilbage over Middelhavet til Tyrkiet.

»Hvilken form for mennesker er vi så blevet?« spørger hele verdens fagforeningsleder og lader spørgsmålet hænge i luften.

Jeg savner den humanistiske tilgang til flygtninge. De er andre menneskers brødre og søstre.

Så tager Sharan Burrow luft ind og lægger ikke skjul på, at hun næsten ikke kan bære, at regeringsledere stikker halen mellem benene frem for at skyde brystkassen frem og lade hjertet få plads.

»Jeg savner den humanistiske tilgang til flygtninge. De er andre menneskers brødre og søstre, sønner og døtre. De er mennesker. Det er så frustrerende at opleve regeringer bygge nye mure og sætte bevæbnede vagter ved landegrænserne for at holde flygtninge væk.«

»Det er ikke til at bære at se på, når vi ved, at de samme lande tidligere har budt bølger af migranter og flygtninge velkomne og at landenes velstand er skabt af migranter og vandrende arbejdstagere,« konstaterer hun.

Under besøg i flygtningelejre i blandt andre Tyrkiet og Jordan har Sharan Burrow hørt rystende beretninger om, hvad folk flygter fra.

»De er mennesker med ingenting. Absolut ingenting.  Og vi er mennesker, der er nødt til at dele, hvad vi har,« siger hun og kalder flygtningedebatten i Europa for fattig.

»Ja, vi skal finde fælles løsninger på udfordringen med mere end en million flygtninge i Europa, men det er ikke flygtningene og folket, der er problemet.  Man kan jo ikke bebrejde flygtninge, at regeringer ikke passer deres arbejde og via lovgivning og kollektive aftaler sikrer ordnede forhold på arbejdsmarkedet,« fastslår hun.

»Det er vores fejl, at vi ikke skaber en inkluderende økonomi, fred og demokrati, hvor flygtningene har håb og folk ingen frygt for de nye tilflyttere,« siger Sharan Burrow.

Ros til dansk trepartsaftale

I modsætning til europæiske regeringsledere, der på stribe dumper i tilgangen til flygtninge, mener hun, at fagbevægelsen rundt om i Europa mander sig op og tager ansvar.

»Fagbevægelsen er langt mere progressiv end Europas regeringer, når det kommer til at håndtere udfordringerne med flygtninge,« fastslår hun.

Blandt andet fremhæver hun den trepartsaftale, som netop er indgået herhjemme for at give flygtninge fodfæste på arbejdsmarkedet, samtidig med at de får uddannelse og danskkundskaber.

»Det er da en succeshistorie, at dansk fagbevægelse indgår en aftale med regering og arbejdsgivere om at hjælpe med at få flygtninge integreret og give dem en plads på arbejdsmarkedet. Vi skal sammen finde løsningerne,« siger hun.

I det hele taget mener hun, at flygtningene vill være mere ilde stedt, hvis ikke der var en aktiv fagbevægelse, der kæmpede for deres rettigheder på arbejdsmarkedet.

»Jeg er virkelig stolt af fagbevægelsen både i Danmark, rundt om i Europa og andre steder i verden, fordi den står op for rettigheder og fair vilkår til flygtninge og migranter på arbejdsmarkedet.«

»Fagbevægelsens indsats i Europa står jo i skærende kontrast til EU-kommissionen, der prøver at finde smålige løsninger og betaler et undertrykkende land som Tyrkiet for at afholde flygtninge fra at komme til Europa,« siger hun.

Social dumping og flygtninge går ikke hånd i hånd.

Med mere end en million flygtninge, der søgte mod Europa alene sidste år, forstår Sharan Burrow godt, at mange europæiske lønmodtagere per automatik reagerer med bekymring for, om det presser deres arbejdsvilkår og i værste fald også koster dem jobbet.

»Man skal respektere den bekymring og tale åbent om den. Men også fortælle dem, at deres job ikke er udsatte, når bare regeringerne sikrer ordende arbejdsforhold og anstændige jobs.«

»Social dumping og flygtninge går ikke hånd i hånd, og hvis de gør, er det kun fordi, regeringer rundt omkring svigter deres ansvar og ser gennem fingre med, at nye borgere underbetales og ikke har fair og lige arbejdsforhold,« noterer hun.

Europa har rynker og brug for arbejdskraft

Som fagbevægelsens globale leder understreger Sharan Burrow, at det selvfølgelig handler om at udvise solidaritet med mennesker på flugt fra krige og forfølgelse. Men det handler også om at erkende, at man har brug for arbejdskraften.

Med Europas aldrende befolkning er der i høj grad brug for indvandring for at få den nødvendige arbejdskraft.

»Med Europas aldrende befolkning er der i høj grad brug for indvandring for at få den nødvendige arbejdskraft,« siger hun og pointerer, at der også er brug for forskellige typer af faglige kvalifikationer på de europæiske arbejdsmarkeder.

»Jeg og mange faglige organisationer rundt omkring i Europa er meget enige med den svenske statsminister Stefan Löfven, når han taler om, at de mange flygtninge på kort sigt skaber arbejdspladser, fordi der skal bygges skoler, huse og investeres i uddannelse og sundhed.«

»Det skaber job til svenskerne og flygtningene, og på længere sigt har Sverige arbejdskraften, og det vil også give vækst,« siger hun.