FOLKETS STYRE

Haves: Forældet Folketing Ønskes: Et moderne parlament

Af

Færre interne drillerier, mere direkte borgerindflydelse, større politisk udsyn og stærkere faglighed. Det er blandt eksperter og politikeres bud på, hvad der skal til for at genskabe danskernes respekt for det danske folkestyre.

Der skal ruskes op i det gamle Christiansborg Slot og dets beboere, hvis vi skal sikre et sundt og levende folkestyre, mener politikere og eksperter. 

Der skal ruskes op i det gamle Christiansborg Slot og dets beboere, hvis vi skal sikre et sundt og levende folkestyre, mener politikere og eksperter. 

Foto: Torben Åndahl/Scanpix

Christiansborg bør have en udviklingsafdeling for folkestyre og demokrati. De danske folketingspolitikere skal bruge langt mere tid på internationalt samarbejde og EU-politik, politiske udvalgsmøder skal flyttes fra Christiansborg ud i landet flere gange om året, og folketingspolitikerne skal blive bedre til at øve selvjustits.

Det er nogle af de forslag, som eksperter og politikere nævner som muligheder, når det handler om at få mere substans i Folketinget og hæve danskernes engagement i folkestyret.

Som beskrevet i A4 i sidste uge frygter flere, at demokratiet er i fare, hvis den politiske debat ikke løfter sig over personfnidder og opblæste konflikter. En debat, som ifølge en demokratisk ekspert er ‘tømt for nuancer og indhold’.

Klik her for at læse artiklen: Folketinget bliver tømt for indhold

Tidligere kulturminister for Radikale Venstre og stifter af partiet Alternativet Uffe Elbæk deler bekymringen. Alternativet har netop som et af sine hovedpunkter at ændre den politiske kultur.

»Jeg er fuldstændig enig i, at der er en demokratisk udfordring i forhold til at fastholde legitimiteten i vores folkestyre. En tillidskløft, der på sigt kan blive et reelt problem i forhold til hele den måde, vi tænker demokrati på,« siger han.

Alternativet, der i februar blev opstillingsberettiget til Folketinget, er meget optaget af at bygge det, som partiet kalder ’en ny demokratisk bro’ mellem Folketinget og det danske samfund med mere direkte dialog og samarbejde med borgerne.

Vi er en stor og vigtig demokratisk institution i Danmark, og vi bør som alle store virksomheder have fokus på at udvikle os. Uffe Elbæk, partistifter, Alternativet

Blandt andet derfor har Uffe Elbæk foreslået, at Christiansborg får en egentlig udviklingsafdeling, et såkaldt ‘Center for demokratiudvikling og borgerinvolvering’. Det skal i tæt samarbejde med forskningsmiljøer samt aktører og institutioner i samfundet sikre, at det danske demokrati er sundt, levende og ikke mindst tidssvarende.

»Vi er en stor og vigtig demokratisk institution i Danmark, og vi bør som alle store virksomheder have fokus på at udvikle os og komme med nye bud på, hvordan man kan øge borgerinvolveringen,« siger Uffe Elbæk.

Tre forslag

Ole Sohn (S), som efter mere end 17 år i Folketinget stopper ved næste valg, mener, at der er behov for at gentænke folketingsarbejdet. Hans analyse er, at tiden er løbet fra flere af konstruktionerne, fordi de stammer fra en tid, hvor de nationale parlamenter var ramme om de store politiske beslutninger.

»Det er de ikke længere. I dag træffes de største beslutninger internationalt. Vi lever i en global virkelighed, men det har vi ikke rigtig fået indrettet folketingsarbejdet på,« siger Ole Sohn, som blandt andet efterlyser, at folketingsmedlemmerne bruger meget mere tid på det internationale samarbejde.

Helt konkret har Ole Sohn tre forslag, som skal modernisere folketingsarbejdet:

1. Flere lukkede samråd.

De åbne samråd blev oprindelig skabt som en mulighed for at få en sag ordentligt belyst, men de er ifølge Ole Sohn i stedet endt som mini-folketingsdebatter med benspænd og fælder og ideologiske markeringer til ære for presse og tilskuere. Hvad som helst ender i samråd – og deres oprindelige formål bliver ikke længere udfyldt. De reelle politiske forhandlinger rykker i stedet over i andre og lukkede rum.

»Flere lukkede samråd vil give mulighed for at have mere kvalificerede diskussioner – og det vil formentlig nedsætte mængden af dem markant, når man ikke kan score billige pressepoint på dem,« siger Ole Sohn.

2. Alt lovgivningsarbejde skal forankres i fagudvalgene, også det som vedrører lovgivning fra EU.

I dag bliver de love og udspil, som kommer fra EU, behandlet i Europaudvalget. Imidlertid er en stor del af dansk lovgivning i dag påvirket af EU-lovgivning, og mængden af love og lovforberedelse er for stor til et enkelt udvalg, mener Ole Sohn.

Samtidig bekymrer det ham, at ekspertisen i fagudvalgene ikke kommer i spil. Europaudvalget skal reelt tage stilling til alt fra kanel i bagerbrød til konkurrencelovgivning og arbejdskraftens frie bevægelighed, men de politikere, som kender emnerne dybere i detaljen, sidder i fagudvalgene. Derfor bør al lovgivning forankres der, mener han.

3. Politikerne bør være, hvor beslutningerne er.

Den tid, som folketingspolitikerne sparer på alle samrådene, kunne de passende bruge på at rejse mere ud og besøge deres kolleger i udlandet for at høre, hvad de har af udfordringer. De rigtig store temaer i tiden – velfærd, vækst, klima osv. – er globale, ikke nationale. Og derfor bør politikerne i højere grad forsøge at lære og påvirke de steder, hvor det betyder noget.

Det arbejdende folkestyre imponerer ikke

Professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet mener, at Ole Sohn har en pointe omkring de åbne samråd.

»De åbne samråd tjener ikke deres formål i særlig høj grad. De har ofte karakter af politisk drilleri mere end et reelt ønske om at få en sag belyst. Man bliver ikke altid lige imponeret af at se det arbejdende folkestyre,« konstaterer han tørt.

Det kan virkelig undre mig, at så mange folketingsmedlemmer tilsyneladende er tilfredse med at være passive tilskuere. Peter Munk Christiansen, professor, Aarhus Universitet

»Meget af det politiske arbejde, som skulle ske i udvalgene, sker nu på ministerens kontor eller i medierne. Mange i øvrigt hårdtarbejdende folketingsmedlemmer får ikke særlig meget indflydelse på den måde,« siger han.

»Det kan virkelig undre mig, at så mange folketingsmedlemmer tilsyneladende er tilfredse med at være passive tilskuere og bare vente på regeringens udspil. Hvorfor tager de ikke initiativ?« spørger Peter Munk Christiansen, som ellers mener, at der er nok at tage fat på:

»Det er en illusion, at der ikke er vigtige nationale dagsordener. Det betyder for eksempel rigtig meget, hvordan folketingspolitikerne håndterer løndumping og andre aspekter af globaliseringen,« understreger han.

Skriv en bog – deltag i debatten

Passiviteten i Folketinget undrer også Mattias Tesfaye (S), som stiller op ved næste folketingsvalg.

»Jeg har selv oplevet, hvor meget man kan påvirke dagsordenen. Jeg har for eksempel skrevet en debatbog om erhvervsuddannelserne og erhvervsudvikling, og jeg har oplevet en kæmpe interesse. Selv om jeg ikke er folketingsmedlem, har jeg fået indflydelse på, hvordan erhvervsuddannelserne bliver indrettet i praksis. På den måde har jeg åbnet dørene til samfundsdebatten ved at gå i dybden med noget,« siger Mattias Tesfaye.

»Jeg siger ikke, at alle skal skrive en bog, men det er da mærkeligt, at hvis man går ind i en Arnold Busck, så finder man ikke ret mange bøger skrevet af folketingsmedlemmer,« tilføjer han.

Mattias Tesfaye mener, at folketingsmedlemmerne i højere grad burde gøre sig gældende og bruge tiden på at præge beslutningerne i stedet for blot at vente og deltage i de politiske drillerier. De skal kort sagt tage mere ansvar.

»Det er et kæmpe ansvar at være politiker. Folk forventer jo af mig, at jeg ikke bare taler, men også forandrer. De stemmer jo ikke på mig, for at jeg skal sidde inde i Deadline. Som fagforeningsmand gennem flere år ved jeg jo, at folk regner med en. De ringer ikke for at få en politisk brandtale og en opsang – de regner med, at jeg leverer varen,« siger Tesfaye, som stadig husker, dengang han som 21-årig netop havde fået sin første tillidspost.

»Der kom en voksen mand hen til mig og sagde: ‘Jeg er sgu ikke tilfreds med de her skurvognsforhold’. Jeg gav ham ret og sagde, at det jo også var for dårligt osv. Så sagde han: ‘Jamen, jeg kommer jo til dig, fordi du skal gøre noget ved det, ikke bare give mig ret!’.«

Mere ansvar

Mette Bock, som ved sidste valg kom ind i Folketinget for Liberal Alliance, er enig i, at folketingsmedlemmerne bør tage mere ansvar.

»Vi må begynde med os selv. For mig, som har en erhvervskarriere bag mig, er det ikke altafgørende, at jeg bliver genvalgt. Men nogle af de yngre folketingsmedlemmer, der nu er i slutningen af 30’erne uden at have været ude på arbejdsmarkedet, de vil gøre alt, hvad de kan for at opnå genvalg og synlighed,« siger hun.

Hun er også enig med Ole Sohn i, at udvalgsarbejdet bør reformeres.

»Udvalgene skal have færre medlemmer, og fagsagerne fra Europaudvalget skal ud i fagudvalgene, så Europaudvalget kan koncentrere sig om de strategiske Europaspørgsmål,« siger hun.

Vi skal disciplinere os selv bedre, så vi ikke taler til kameraet, men til hinanden og så blot har befolkningen med på en lytter. Mette Bock (LA)

Derimod er hun ikke vild med tanken om at lukke samrådene.

»Jeg kan godt lide, at vi har åbne samråd. Men det er rigtigt, at der bliver indkaldt til dem alt for ofte. Vi skal disciplinere os selv bedre, så vi ikke taler til kameraet, men til hinanden og så blot har befolkningen med på en lytter,« siger hun.

Uffe Elbæk har selv oplevet, hvordan et åbent samråd kan blive en gabestok, da han i 2012 blev anklaget for at føre Folketinget bag lyset i sagen om mulig nepotisme i forhold til Akademiet for Utæmmet Kreativitet. Efter det højdramatiske og fire timer lange samråd valgte han at trække sig som minister.

Alligevel er han enig med Mette Bock i, at løsningen er selvjustits blandt politikere og ikke at lukke samrådene. Til gengæld ser han gerne, at udvalgsmøderne og samrådene med jævne mellemrum, for eksempel fem-ti gange om året, flytter fra Christiansborg og ud i landet blandt borgerne.

»Så kan udvalgsmedlemmerne møde de borgere, det handler om, der hvor problemet folder sig ud. Og folk kan komme og sige goddag og snakke med os,« siger han.

Ekspert: Lær af Holland

Uffe Elbæk bakker Ole Sohn op i behovet for at bruge langt mere tid på det internationale samarbejde og på at lade sig inspirere af andre lande.

»Vi har her i Danmark en tendens til at tro, at vi har nået det ypperste niveau af samfundsudvikling, men vi kan sagtens lære noget af andre,« tilføjer han og giver et eksempel, hvor han og Alternativet har, med hans egne ord, ’tyvstjålet’ en idé om såkaldt ‘borgerdrevne beslutningsforslag’ fra Finland:

»Hvis man som borger har en god idé til et beslutningsforslag, og man kan få 50.000 andre borgere til at bakke det op med en elektronisk underskrift, så skal det diskuteres i folketingssalen. Det er et godt bud på, hvordan vi på en begavet måde kan sikre, at det, der optager en meget stor del af befolkningen, også bliver diskuteret i Folketinget,« siger Elbæk.

En af Europas førende eksperter i nationale parlamenter og deres forhold til EU, Dr. Julie Smith fra Department of Politics and International Studies ved universitetet i Cambridge, mener også, at danske politikere gør klogt i at engagere sig internationalt.

Mit råd til politikerne i Danmark er, at de også vælger virkelig at engagere sig i de internationale spørgsmål, for det er i stigende grad der, de store beslutninger tages. Julie Smith, forsker, universitet i Cambridge

Hun har for nylig været en af hovedredaktørerne på en ny håndbog om EU og de nationale parlamenter, og hun konstaterer, at det danske folketing ikke er det eneste parlament i Europa, som oplever, at magten siver andre steder hen.

»Andre steder er resultatet også det samme: Politikerne tænker mere kortsigtet og engagerer sig kun halvhjertet i de internationale dagsordener. Måske fordi de - hvis de involverede sig ægte og så meget som nødvendigt - ville komme til at indrømme, at ja, noget af magten er forsvundet fra det nationale parlament. Det er ikke mindst svært i EU-skeptiske lande som Danmark og Storbritannien,« siger hun.

Julie Smith mener, at Folketinget med fordel kunne skæve til Holland, hvor parlamentets arbejde i langt højere grad er strømlinet, så det arbejder sammen med EU-lovgivningen.

»Holland har foreløbig som det eneste land i EU sørget for, at EU-arbejdet for alvor er forankret i det nationale parlament. Og mit råd til politikerne i Danmark er, at de også vælger virkelig at engagere sig i de internationale spørgsmål, for det er i stigende grad der, de store beslutninger tages,« tilføjer hun.

Vælgernes ansvar

Ole Sohn erkender, at han ikke har alle svarene på udfordringerne.

»Det helt store problem er, at der lige nu ikke er noget incitament til at søge løsninger i stedet for konflikter eller til at tænke langsigtet. Det hele handler om synlighed og symbolpolitik. Hvordan laver man et system, hvor politikerne faktisk belønnes for at tænke klogt og lave reel politik? Det er det spørgsmål, vi bliver nødt til at besvare, hvis vi skal have et velfungerende folkestyre.«

Uffe Elbæk er på linje:

»Christiansborg er ikke bedre end de folk, der sidder derinde – eller gerne vil derind. Men vi kan og skal gøre det bedre.«

Også Mattias Tesfaye har appellerer til vælgerne:

»Gør dig nogle overvejelser, før du går i stemmeboksen. Hvis du synes, at Folketingets sammensætning eller medlemmernes opførsel er problematisk, så tænk det med, når du vælger din folketingskandidat.«