Ondt i arbejdsmiljøet

Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet

Af | @LaerkeOeland

Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt så stor, hvis man har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, og det rammer særligt dem med de korteste uddannelser. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Alvorlige og skræmmende tal, lyder det fra både 3F og Dansk Byggeri.

Bygge og anlæg er et af de områder, hvor risikoen for at blive sygemeldt er højest.

Bygge og anlæg er et af de områder, hvor risikoen for at blive sygemeldt er højest.

Foto: Scanpix/Axel Schütt

Hvis du løfter og skubber, vrider ryggen eller går rundt det meste af din arbejdsdag, har du dobbelt så stor risiko for at blive syg som dem, der sidder stille foran computeren hele dagen.

Et hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for at komme på sygedagpenge, viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger igennem flere år nedslider mange og sender dem på sygedagpenge,« siger Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det dårlige arbejdsmiljø rammer nogle faggrupper hårdere end andre. Det er inden for byggeriet og social- og sundhedsområdet, at sammenhængen mellem hårdt fysisk arbejdsmiljø og sygedagpenge er tydeligst.

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpengeAndel af faggruppen der modtager sygedagpenge opdelt på dem, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø og dem, der har et almindeligt arbejdsmiljø. Det fysiske arbejdsmiljø er opgjort i foråret 2012, og man skal have modtaget sygedagpenge fem uger i 2013 for at indgå som modtager af sygedagpenge. Procent-tal
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet

»Det er helt klassisk. Det er de faglærte og ufaglærte arbejdere, der har det hårde fysiske arbejdsmiljø,« siger Jonas Schytz Juul, der har været med til at lave undersøgelsen.

»Det stillesiddende arbejde, som mange med en lang videregående uddannelse har, belaster bare ikke fysisk som ude på byggepladsen eller i hjemmeplejen,« siger han.

Vi har et samfund, hvor de, der har det hårde fysiske arbejde, også får det korteste liv og færrest gode år. Imens slipper dem med de lange uddannelser og den højeste løn fysisk og psykisk bedst igennem tilværelsen. Dennis Kristensen, formand for FOA

Trukket de dårligste kort

De faggrupper, der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø, er organiseret i de A-kasser, der hører til fagforbundene 3F og FOA. Og her bekræfter tallene et billede af en stor social skævhed.

»Tallene peger i retningen af, at det er de kortest uddannede og lavest lønnede, der trækker de dårligste kort, når der bliver delt kort ud her i livet,« siger FOA's formand Dennis Kristensen.

Hans medlemmer inden for social- og sundhedssektoren er enten faglærte eller ufaglærte, og deres arbejdsmiljø er væsentligt hårdere end gennemsnittet.

Kortuddannede har hårdt arbejdsmiljøAndelen inden for hvert uddannelsesniveau der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Hårdt fysisk arbejdsmiljø vil sige, at arbejdet er anstrengende, udmattende og forbundet med smerter. Derudover skal man være udsat for enten vrid, løft eller lignende. Procent-tal
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Danmarks Statistik

Det samme gælder for 3F's medlemmer, og det er en sørgelig liste at være topscorer på, mener Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi er med til at skabe sociale problemer, når folk ender på sygedagpenge ene og alene fordi de har passet deres arbejde,« siger hun.

Tunge løft

For social- og sundhedshjælperne er det særligt tunge løft, når en ældre eksempelvis skal løftes ud af sengen, der slider på ryggen. Når en medarbejder ender på sygedagpenge, er de fysiske skader typisk bygget op over 10 til 20 år, fortæller Dennis Kristensen.

Han mener, at de syge social- og sundhedshjælpere bliver ramt dobbelt. De skal både leve med smerter og en lang række reformer af arbejdsmarkedet, som ikke tager højde for den sociale ulighed i arbejdsmiljøet.

»Vi har et samfund, hvor de, der har det hårde fysiske arbejde, også får det korteste liv og færrest gode år. Imens slipper dem med de lange uddannelser og den højeste løn fysisk og psykisk bedst igennem tilværelsen,« siger han.

Derfor har FOA foreslået en differentieret pensionsalder, hvor mennesker, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har arbejdet i fysisk hårde brancher, kan trække sig tidligere tilbage.

»Dem, der har knoklet mest og haft det hårdeste arbejdsmiljø, skal ikke straffes for det,« siger Dennis Kristensen.

Hvis færre bliver nedslidte, vil det faktisk give en gevinst. Både for den enkelte, for virksomheden og i sidste ende for samfundet. Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Byggeriet har det fysisk hårdeste arbejdsmiljø

Den branche, der er værst ramt af fysisk hårdt arbejdsmiljø, er byggeriet. Her har hver fjerde medarbejder et hårdt fysisk arbejdsmiljø.

Det viser den store undersøgelse 'Arbejdsmiljø og Helbred', som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har lavet blandt 27.000 danskere.

Hver fjerde byggearbejder har hårdt fysisk arbejdsmiljøAndelen af faggruppen der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Hårdt fysisk arbejdsmiljø vil sige, at arbejdet er anstrengende, udmattende og forbundet med smerter. Der udover skal man være udsat for enten vrid, løft eller lignende. Procent-tal
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Danmarks Statistik

Det er den undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har sammenholdt med oplysninger om, hvem der har fået sygedagpenge.

Og af de medarbejdere i byggeriet, som har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er det næsten 17 procent, der ender på sygedagpenge. Dermed tredobler et dårligt arbejdsmiljø risikoen for at blive syg.

Det er meget alvorlige tal, mener Ulla Sørensen fra 3F.

»Det bør føre til, at vi meget seriøst sætter os nogle mål og får vendt den her udvikling,« siger hun.

Der er et stort potentiale i, at medarbejderne ikke bliver syge. Både for den enkelte og for virksomhederne. Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef, Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri: Skræmmende tal

Tallene kommer bag på Mette Møller Nielsen, der er arbejdsmiljøchef i byggeriets arbejdsgiverorganisation, Dansk Byggeri.

»Det er høje og skræmmende tal, som vi ikke kan lukke øjnene for,« siger hun.

Arbejdsgiverne og fagforeningerne har allerede et stort fokus på arbejdsmiljøet inden for byggeriet, understreger hun. Her har fokus særligt været på at undgå ulykker på byggepladserne.

»Det arbejde vil vi selvfølgelig fortsætte, men vi skal også til at kigge på, hvordan vi kan planlægge os til et bedre arbejdsmiljø og bruge tekniske hjælpemidler,« siger hun.

Men der er brug for endnu mere fokus på arbejdsmiljøet, mener Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Mange virksomheder gør rigtig meget allerede. Alligevel kan vi se, at der stadig er mange, der har et dårligt fysisk arbejdsmiljø. Og det skaber nedslidning og sender folk på sygedagpenge,« siger han.

Potentiale i raske medarbejdere

Arbejdsgiverne og fagforeningerne inden for byggeriet er enige om, at der skal endnu mere fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Det kan nemlig betale sig.

»Der er et stort potentiale i, at medarbejderne ikke bliver syge. Både for den enkelte og for virksomhederne,« siger Mette Møller Nielsen fra Dansk Byggeri.

Alle virksomheder, der har overenskomst, betaler løn til medarbejderne de første uger, de er syge. Herefter kan man få sygedagpenge fra det offentlige i fem måneder med mulighed for forlængelse.

Ifølge en undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet fra 2008 koster sygemeldinger årligt 37 milliarder kroner i løn og sygedagpenge.

Vi har rigtig mange medlemmer, der tager piller hver dag for at kunne holde arbejdet ud, fordi de er bange for at miste deres arbejde. Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef, 3F

Det vil derfor kunne mærkes på bundlinjen, hvis virksomhederne forbedrede deres fysiske arbejdsmiljø, mener Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Hvis færre bliver nedslidte, vil det faktisk give en gevinst. Både for den enkelte, for virksomheden og i sidste ende for samfundet. Og så vil der blive skabt mere produktion,« siger han.

Når medarbejderne er syge, koster det nemlig også virksomhederne i tabt produktivitet.

Det, der sender flest hjem fra arbejde, er lenderygsmerter og nakkesmerter, og det koster tilsammen mellem 6 og 7 milliarder kroner årligt i tabt produktion. Det viser en undersøgelse af sygdomsbyrden i Danmark, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort.

»Så det kan godt betale sig for virksomheden at have fokus på et godt fysisk arbejdsmiljø,« siger Jonas Schytz Juul.

Nedskæringer er uacceptable

Derfor bekymrer det også Jonas Schytz Juul, at regeringen med sit finanslovsforslag for 2016 har lagt op til at skære i bevillingerne til Arbejdstilsynet, så de bliver nødt til at afskedige 140 medarbejdere.

Læs også: Blodbad i Arbejdstilsynet: »Det er fuldstændigt vanvittigt« (link til avisen.dk)

»Vi risikerer, at det kommer til at koste i den sidste ende. Hvis der er færre ansatte i Arbejdstilsynet, er det sværere at være til stede på de arbejdspladser, hvor der er et hårdt fysisk arbejdsmiljø,« siger han.

Nedskæringerne vækker også vrede i 3F.

»Jeg kan ikke acceptere de nedskæringer i Arbejdstilsynet, som regeringen lægger op til med den nuværende finanslov,« siger Ulla Sørensen fra 3F.

Venstre mener ikke, der er tale om en besparelse, men en effektivisering af Arbejdstilsynet. Men den forklaring giver Ulla Sørensen ikke meget for.

»Det tror jeg simpelthen ikke på, det er en voldsom besparelse. Og helt ærligt, hvis omkostningerne ved et dårligt arbejdsmiljø skal ned, så kræver det altså et effektivt tilsyn og kontrol,« siger hun.

Useriøse entreprenører

Det er særligt tilsynet med udenlandske firmaer, der er brug for, hvis der skal styr på det fysiske arbejdsmiljø i byggebranchen, mener hun.

»Der er mange useriøse entreprenører, der overhovedet ikke har fokus på det forebyggende arbejde,« siger hun.

Og det går ud over hele branchen, fordi den ulige konkurrence presser arbejdsmiljøet i de seriøse virksomheder, mener hun.

»Vi har rigtig mange medlemmer, der tager piller hver dag for at kunne holde arbejdet ud, fordi de er bange for at miste deres arbejde,« siger hun.