SKODDER SUNDHEDEN

»Goddag, vil du ikke holde op med at ryge?«

Af

Aalborg Kommune har succes med at rekruttere borgere til bl.a rygestop ved at ringe på døren og invitere dem. Men betingelsen for succesen er, at man respekterer den enkeltes behov og sætter realistiske mål.

Gennem tiden har både fagforeninger, arbejdspladser og kommuner gjort en indsats for at gøre borgerne sundere. Det sker i en erkendelse af, at velmenende oplysningskampagner virker på den bedst uddannede del af befolkningen, men sjældent mødes med andet end et skuldertræk blandt de mennesker, der har de største sundhedsproblemer.

Kampagnerne rammer ikke ned i deres hverdag, og de mange gode råd kan være svære at føre ud i livet, når man har andre problemer, som presser sig på, eller er en del af en kultur, hvor sundhed ikke spiller nogen central rolle.

En af de kommuner, som prioriterer større lighed i sundheden, er Aalborg. Her er det et centralt punkt i kommunens sundhedspolitik, og her går man utraditionelt til værks, når man skal nå ud til borgerne, fortæller Torben Kjeldgaard, som er leder af sundhedsstrategisk team i Sundheds- og Kulturforvaltningen.

»Udfordringen er at få fat på de folk, vi gerne vi have fat i, at få formidlet vores tilbud til de rigtige borgere og, hvis vi får fat på dem, at tale til dem på en måde, så det ikke opfattes som belærende eller formynderisk. Det gælder om at tage de rigtige sundhedspædagogiske virkemidler i brug og tale med et glimt i øjet. Det nytter heller ikke at stille alt for restriktive eller urealistiske krav. Vi har været nødt til at acceptere en vis 'funktionspromille' i nogle indsatser, for at nogle borgere har kunne være med på et kursus.  Det er et eksempel på, at man er nødt til at være pragmatisk i mødet med virkeligheden.«

En af kommunens metoder er have sundhedskoordinatorer til at samarbejde med almene boligselskaber om at give borgerne tilbud, der hvor de er.

»Vi rekrutterer mange til fleksible rygestoptilbud og vi anvender metoden proaktiv rekruttering. Vi ringer på dørene og tilbyder rygestop. Når borgerne er med på vores rygestoptilbud, spørger vi f.eks. folk, om de ikke har en kammerat eller en i husstanden, som vil være med. På den måde får vi fat i mange, som vi ellers ikke ville have kommet i kontakt med. Og borgerne tager godt imod det, og det virker rigtig godt i forhold til gennemførelsesprocenten og resultaterne,« siger Torben Kjeldgaard.

Et andet eksempel er FitnessØ, et motionscenter, hvor man samarbejder med borgere, der drikker og ryger for meget.

»De har fået ansvaret for at åbne om morgenen og står for noget af driften i det her center, og det giver en kæmpe ansvarsfølelse og ejerskab til centret. Det er en win-win-situation for den særlige gruppe, hvor de kan se, at der er brug for dem. Det er sådan noget man vokser af som menneske,« siger Torben Kjeldgaard.

Ifølge Kjeldgaard er det afgørende, at man sætter realistiske mål. Borgernes ønsker skal være i centrum - hvad vil de gerne have ud af det, hvis det er urealistisk at leve op til alle sundhedsrådene om at spise frugt og grønt, drikke minimalt, slet ikke at ryge og få masser af motion?

»Så kan de f.eks sige, at »jeg kunne godt tænke mig at holde op med at ryge, så jeg bedre kan gå en tur med mine børn«, og så tager vi udgangspunkt i det, så det giver mening for borgerne. Jeg er ikke modstander af en generel strukturel sundhedsindsats, men med den slags budskaber taler vi til dem, som hører, hvad vi siger. Strukturelle tiltag rammer skævt – den kreative klasse skal nok fatte det, men andre grupper kræver andre redskaber,« siger han.