JOBMOTOR

Forslag: Firmaer skal tage kvoter af ledige

Af | @IHoumark

Der er op til 200.000 kroner at hente for samfundet, hver gang en ledig kommer i løntilskud i det private, fastslår ny rapport. På den baggrund kan man overveje at indføre kvoter for, hvor mange ledige de enkelte virksomheder skal tage ind i løntilskud, foreslår forsker.

Brugen af løntilskud i private virksomheder står i stampe. Nu foreslår forsker kvoter for at få mere gang i hjulene. 

Brugen af løntilskud i private virksomheder står i stampe. Nu foreslår forsker kvoter for at få mere gang i hjulene. 

Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix

Der er stor chance for succes, når for eksempel en arbejdsløs mekaniker får et job med tilskud til lønnen. Faktisk er chancen for gevinst generelt så stor, at politikerne bør undersøge, hvordan jobcentrene kan få flere ledige ind med løntilskud i erhvervslivet. En mulighed kunne være at indføre et system, hvor firmaerne skal tage kvoter af ledige ind.

Man kan overveje at pålægge private virksomheder en kvoteordning. Hans Hummelgaard, forskningschef, KORA

Ideen om kvoter kommer fra Hans Hummelgaard, som er forskningschef i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Baggrunden er en ny rapport fra KORA, som viser, at der er meget at hente ved, at jobcentre får placeret arbejdsløse i det private erhvervsliv via et løntilskud.

 

Fakta: Løntilskudsjob i private firmaer

  • Arbejdsløse kan komme i job i private virksomheder, hvor virksomheden får et tilskud til lønnen.
  • Den arbejdsløse er ansat under normale løn- og arbejdsvilkår.
  • Firmaet får et bidrag til lønnen, som normalt er op til 73 kroner pr. time. Samlet dog højst op til 50 procent af lønnen i tilskudsperioden.

Læs mere om job med løntilskud i det private her

 

For samfundet kan der være op til 200.000 kroner at hente i gevinst hver gang en ledig kommer i job med løntilskud i det private erhvervsliv. Gevinsten er opgjort i forhold til at sende ledige i kortere forløb med for eksempel undervisning i at søge job eller at bruge it.

Forslag om pres

Selv om løntilskudsjob er en gave til de ledige og samfundet, står brugen af redskabet i stampe. Det fremgår af myndighedernes tal fra Jobindsats.dk. Siden 1. januar 2013 har antallet af forløb med private løntilskud ligget fast omkring 9.000 pr. kvartal.

Private løntilskud står i stampeSiden 2013 har der været en nogenlunde konstant brug af løntilskudsjob i det private erhvervsliv.
Kilde: Jobindsats.dk

»I betragtning af fordelene ved løntilskudsjob i private virksomheder, og at de kun udgør en mindre andel af alle aktiveringsforløb, bør politikere og jobcentre se på, om redskabet kan udbredes mere end i dag,« siger Hans Hummelgaard.

Hvis ikke det er muligt med den nuværende indsats at fremskaffe flere løntilskudsjob, kan man overveje en ny model, mener han.

»Man kan overveje at pålægge private virksomheder en kvoteordning, så de skal tage et vist antal ledige i løntilskudsjob,« siger Hans Hummelgaard.

Han forestiller sig et system á la det med CO2-kvoter, som går ud på at bekæmpe forureningen med kultveilte. I tilfældet med løntilskudsjob bliver virksomheder som udgangspunkt pålagt at tage et vist antal ledige ind (en kvote).

Forslaget om kvoter er udtryk for virkelighedsfjerne skrivebords-vildfarelser. Henrik Bach Mortensen, direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Virksomheder vil kunne købe sig fri for forpligtelsen ved at købe en ’løntilskuds-kvote’. Dermed vil de virksomheder, der har lettest ved at tilbyde løntilskudsjob, få flest.

»Ved at lave et system med omsættelige kvoter vil man sikre virksomhederne den nødvendige fleksibilitet, samtidig med at der bliver lagt pres på dem,« forklarer Hans Hummelgaard.

Arbejdsgivere protesterer

I Dansk Arbejdsgiverforening ser man positivt på job med løntilskud i det private. Men at lægge pres på virksomhederne ved at lave et kvotesystem vil være helt forkert. Det mener Henrik Bach Mortensen, som er direktør for den arbejdsmarkedspolitiske afdeling i DA.

»Forslaget om kvoter er udtryk for virkelighedsfjerne skrivebords-vildfarelser,« siger Henrik Bach Mortensen og uddyber:

»Succesen med løntilskud hviler præcis på, at der er tale om frivillige aftaler. Altså at både virksomheden, den ledige og jobcentret vurderer, at de kan få noget ud af det. Hvis man indfører kvoter, vil det give stor modvilje mod ordningen og blive oplevet som tvang.«

Henrik Bach Mortensen advarer om, at virksomheder for at leve op til deres kvote i nogle tilfælde vil ansætte folk i løntilskudsjob i stedet for i job på normale vilkår. Der kan altså ske en fortrængning af fastansatte.

Skepsis i LO og KL

I LO-fagbevægelsen vil man godt se på et forslag med kvoter, men umiddelbart vender tommelfingeren nedad.

»Jeg er skeptisk over for ideen om, at firmaer med en kvoteordning vil kunne købe sig fri for at tage ansvar for opgaven med at få ledige i arbejde. Man skal tænke sig meget grundigt om, før man laver kvoter,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Det er ikke et stort problem for jobcentrene at få ledige ud i virksomheds-vendte tilbud. Jacob Bundsgaard (S), formand, KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

De kommunale jobcentres repræsentant, Kommunernes Landsforening, er afvisende over for kvoter. Det oplyser formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, borgmester Jacob Bundsgaard (S).

»Man opnår ikke noget ved at tvinge virksomhederne med kvoter. De er unødvendige, for som det er nu, er det ikke et stort problem for jobcentrene at få ledige ud i virksomheds-vendte tilbud. Det svære er at finde rigtige job til dem,« siger Jacob Bundsgaard.

Speederen i bund?

Af rapporten fra KORA fremgår, at selv om arbejdsløsheden går op eller ned, er der stort set altid en gevinst at hente for samfundet. Ledige i private løntilskudsjob får så ofte arbejde efter støttejobbet, at det giver overskud for samfundet set over en periode på to år.

»Der er især en gevinst for samfundet ved at skaffe ledige i job med løntilskud i det private, når arbejdsløsheden er høj,« oplyser Hans Hummelgaard fra KORA.

Privat løntilskud giver overskudDen økonomiske forskel på at sende ledige i forskellige former for aktivering sammenlignet med at sende dem i korte forløb som kurser i jobsøgning og it.
Kilde: KORA. Note: Forskellen er opgjort i nutidsværdi, og værdien er beregnet to år efter, at aktiveringen begyndte.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) skriver til Ugebrevet A4, at regeringen overordnet set ønsker at styrke fokus på virksomhedsrettede tilbud.

»Erfaringerne med privat løntilskud er gode. Derfor har vi med beskæftigelsesreformen foreslået en række tiltag, der understøtter øget brug af privat løntilskud,« skriver ministeren.

Efter nytår kan ledige højst komme i løntilskudsjob i et halvt år i en privat virksomhed. Som det er nu, er loftet et år.

»Vi sænker den maksimale varighed i privat løntilskud fra 12 til seks måneder og understøtter dermed, at flere ledige kan komme i privat løntilskud, og at risikoen for fastholdelse i lange løntilskudsforløb mindskes,« skriver beskæftigelsesministeren.

 

Fakta: Løntilskud omlægges fra nytår

  • Ordningen med løntilskud omlægges fra nytår som følge af beskæftigelsesreformen. Af større ændringer kan nævnes:
  • Varigheden af et løntilskudsjob i det private sættes ned fra nu højst ét år til fremover højst et halvt år.
  • Varigheden af et løntilskudsjob i det offentlige sættes ned fra nu højst seks måneder til fremover højst fire måneder for modtagere af dagpenge.
  • Satsen for tilskud til lønnen i det offentlige sættes ned fra nu højst 141 kroner pr. time til højst 106 kr. pr. time (2014-satser).

Læs mere om omlægningen af løntilskud her – side 28 og 29:

Intensiveret kontaktforløb i a-kassen og jobcentret

 

I betragtning af de store gevinster ved job med tilskud i det private er Ejner K. Holst fra LO åben over for at undersøge, om man kan få flere ledige i private løntilskudsjob.

»Vi har altid været positive over for private løntilskudsjob. Det er vores indtryk, at man i det private bruger løntilskud i rekrutterings-øjemed, mens man ofte i det offentlige bruger det i opbevarings-øjemed – altså at ledige ikke får job bagefter,« siger Ejner K. Holst.

Arbejdsgiverne i DA er imod, at man overordnet sætter sig for at få flere ledige i løntilskudsjob i det private.

»Et overordnet mål om øget brug af løntilskud i det private svarer til, at man sætter sig for, at 10 procent af alle syge skal behandles for forhøjet blodtryk, uanset hvad de fejler. Løntilskud skal kun bruges, når det ud fra en individuel vurdering er det rigtige redskab,« siger Henrik Bach Mortensen fra DA.

I jobcentrene ønsker man heller ikke et overordnet mål om at skulle sende flere ledige i privat løntilskud.

»Sammenlignet med andre redskaber til aktivering er løntilskudsjob i det private et af dem, der virker bedst. Men det skal bruges med omtanke og kun der, hvor det passer til den enkelte ledige. Vi skal ikke sætte initiativer i værk for folk, som selv kan finde arbejde på almindelige vilkår,« siger Jacob Bundsgaard fra KL.

Klik her for læse rapporten fra KORA