FLÆSKESTEG

Forsker: Der bliver også slagtet svin i Danmark om tyve år

Af | @GitteRedder

Danske slagterier står rigtig godt i den internationale konkurrence, vurderer forsker. Også slagternes fagforbund tror på erhvervets overlevelse. Men det kræver, at Danish Crown skifter strategi og satser mere på værdiskabelse og kvalitet.

Selv om fremtiden ser dyster ud for slagteriarbejderne på Bornholm, bliver der stadig slagtet svin i Danmark om 20 år, vurderer forsker. 

Selv om fremtiden ser dyster ud for slagteriarbejderne på Bornholm, bliver der stadig slagtet svin i Danmark om 20 år, vurderer forsker. 

Foto: Janus Engel/Polfoto

På Bornholm står 200 slagteriarbejdere til at miste deres job, og for få måneder siden fik mere end 450 medarbejdere på Danish Crown og Tulip i Faaborg også beskeden om, at deres arbejdsplads i løbet af kort tid lukker og slukker.

Men selvom antallet af slagteriarbejdere er halveret siden år 2000, og der i dag kun er omkring 8.500 tilbage, er der ingen grund til at udstede dommedagstrusler over det traditionelle danske erhverv. Det fastslår ph.d-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Bjarke Refslund.

»Fremtidsudsigterne for dansk slagteriindustri og dermed erhvervet som slagteriarbejder er slet ikke dårlig,« siger Bjarke Refslund, som har forsket i udviklingen af danske slageriarbejdspladser.

Jeg tror bestemt også, at der vil være et slagterierhverv om både ti og tyve år herhjemme. Bjarke Refslund, forsker, Aalborg Universitet

»Selvom det kan virke paradoksalt at sige lige nu, står Danmark stadig rigtig stærkt i den internationale konkurrence på feltet og er en af verdens tre største eksportører af slagtet svin. Og jeg tror bestemt også, at der vil være et slagterierhverv om både ti og tyve år herhjemme,« siger han.

Forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF Jim Jensen kalder den bornholmske slagterikonflikt yderst alvorlig. Han beklager, at flere hundrede medarbejdere nu har ryggen mod muren og presses af deres arbejdsgiver. Alligevel deler Jim Jensen forskerens vurdering af, at slagtererhvervet helt sikkert overlever herhjemme.

»Helt overordnet er der et potentiale for beskæftigelse inden for landets grænser i vores fag. Men det kræver, at landmændene, der ejer Danish Crown, udstikker en ny retning for deres ledelse og siger, at jagten på den sidste øre er mindre vigtig end det at være en del af det danske samfund og bevare nogle arbejdspladser i Danmark,« siger Jim Jensen, der selv er uddannet slagter.

Slagteriarbejdernes fagforbund beklager, at Danish Crown kun er drevet af udflagning og lønnedgang og dermed spiller hasard med mange menneskers liv.

»Den ledelse, der er for nuværende, har kun det redskab, der hedder trussel om lønnedgang – og så udflager de arbejdspladserne,« siger Jim Jensen.

Danish Crown og NNF har forhandlet i flere måneder om at redde slagteriet på Bornholm. Tirsdag gik forhandlingerne i hårdknude, da medarbejderne afviste at gå markant ned i løn.

På den anden side fastholder slagterikoncernen, at de vil lukke slagteriet for at spare 25 millioner kroner årligt. Kommer parterne ikke tilbage til forhandlingsbordet inden mandag morgen og finder en løsning, drejer slagteriet nøglen om til efteråret.

Slagter-elever ikke i panik

På Slagteriskolen i Roskilde fortæller direktør Marlene Selvig-Hansen, at de unge elever, der er i fuld gang med at uddanne sig til detailslagtere, industrislagtere og tarmrensere, også tror på, at der er et arbejde til dem i fremtiden.  Alene fra Danish Crown har man 32 elever på skolebænken i Roskilde.

Jeg oplever ingen chok-effekt hos de unge. Marlene Selvig-Hansen, direktør, Slagteriskolen i Roskilde

»Hver eneste gang et slagteri lukker eller skærer ned på antallet af ansatte, påvirker det eleverne. Men jeg oplever ingen chok-effekt hos de unge, for der kommer jo jævnligt nyheder om lukninger af slagterier,« fortæller hun.

De unge lærlinge, der uddanner sig for at blive slagtere, dropper ikke uddannelsen af den grund, understreger Slagteriskolens direktør.

»For industrislagterne er det en kedelig ting, og de bemærker helt klart, at nu lukker slagteriet på Bornholm. Men der er ikke et synderligt frafald på industrislagterlinjen, fordi de unge har lyst til netop den uddannelse, og de ved, at det er et vilkår,« siger hun.

Fra flere hundrede slagterier til en håndfuld

For bare 50 år siden var der mere end 100 slagterier rundt omkring i danske provinsbyer.

Odder, Ebeltoft, Esbjerg, Frederikshavn, Hammel, Vejle og Sønderborg havde andelsslagterier, og dertil kommer snesevis af private slagterier.  Titusinder af både faglærte og ufaglærte slagteriarbejdere udbenede svin og sørgede med skarpe knive for de rigtige udskæringer af koteletter og nakkestege.

Men trods de mange lukninger er Bjarke Refslund fra Aalborg Universitet ikke spor pessimistisk på erhvervets vegne.  Tværtimod vurderer han, at erhvervet er fremtidssikret i Danmark, fordi giganten Danish Crown har tilpasset strukturen.

»Inden for de seneste ti år har vi oplevet en dynamisk tilpasning af slagteribranchen, så den er internationalt konkurrencedygtig. Branchen er blevet effektiviseret, centraliseret og automatiseret, og robotterne har holdt deres indtog på slagterierne ligesom i alle andre brancher,« konstaterer han.

Ifølge Bjarke Refslund vil det være for letkøbt at bebrejde robotterne, at slagteriarbejdere gang på gang har fået en fyreseddel.  Han fremhæver, at det er et meget komplekst billede med blandt andet lønniveau, kolonnearbejdere syd for grænsen, periodisk faldende produktion af slagtesvin samt udflytning af arbejdspladser til syd for grænsen, der spiller ind.

»Men alene på Danish Crowns avancerede fabrik i Horsens er der 1.300 ansatte slagteriarbejdere,« siger han.

Bjarne Refslund forstår godt, at man ud fra den danske debat kan få det indtryk, at danske industrislagterier helt er ved at uddø.

»Det danske slagterierhverv har undergået en voldsom forandring og en lang række strukturelle tilpasninger, men hvervet er ikke ved at uddø, og der vil fortsat være mange arbejdspladser og stor eksport knyttet til industrien i mange år fremover,« konstaterer han.

Prop mere værdi i flæskestegen

Forbundssekretær i NNF Jim Jensen mener også, at det alt i alt har været fornuftigt at tilpasse strukturen i slagteribranchen hen imod større og mere rentable enheder.

»For mig at se er der et stort potentiale i at udvikle og også bevare arbejdspladser, men det kræver, at man vælger en anden strategi end den, Danish Crown har,« siger han.

Vi skal jo producere noget, som man ikke kan i billigløn-landet Tyskland. Vi er blandt andet gode til en stor ensartethed i kvaliteten og til fødevaresikkerhed, der er tip top og skaffer os adgang til mange markeder. Jim Jensen, forbundssekretær, NNF

Ifølge forbundssekretæren skal man putte mere værdi ind i de råvarer, man laver, så man er i stand til at få en lidt højere pris for varerne, og det får man kun ved at udvikle virksomheden og medarbejderne.

»Vi skal jo producere noget, som man ikke kan i billigløn-landet Tyskland. Vi er blandt andet gode til en stor ensartethed i kvaliteten og til fødevaresikkerhed, der er tip top og skaffer os adgang til mange markeder,« siger han.

Jim Jensen appellerer til Danish Crown, der står for godt 6.000 ud af de 8.500 danske slagteriarbejdspladser, om at ændre strategi, så man satser på værdiskabelse, innovation og kvalitet.

»Vi skal have vendt supertankeren. Ejerne skal vise en ny retning i stedet for de konstante trusler om lønnedgang og udflytning,« mener Jim Jensen.