NITTELODDER

Foreninger taber penge på Lotto

Af | @LaerkeOeland

Liberalisering af spilloven har sat tipsmidlerne under pres. Det koster foreningsdanmark 13 millioner kroner i tabt støtte i år. Snart bliver det endnu værre. Nu kræver foreningerne, at politikerne handler.

Faldende salg af Lotto og liberalisering af spilloven får foreningsdanmark til at miste 13 millioner korner

Faldende salg af Lotto og liberalisering af spilloven får foreningsdanmark til at miste 13 millioner korner

Foto: Peter Hove Olesen, Polfoto

Der bliver længere mellem spejderlejrene og fodboldskolerne de kommende år, for de tipsmidler, der finansierer det danske foreningsliv, er ved at blive udhulet af den nye spillov. Foreningerne må derfor klare sig med 13 millioner kroner mindre i år end de fik sidste år.

Den udvikling ser ud til at fortsætte, og det kommer til at gøre ondt på hele foreningsdanmark, spår Kåre Månsson. Han er generalsekretær i paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der deler penge ud til blandt andre spejdere og politiske og humanitære ungdomsorganisationer.

»Vi vil muligvis kunne mærke det allerede nu, men i længden kan det gå hen og få rigtigt alvorlige konsekvenser,« siger han.

Når DUF senere på året skal fordele tipsmidler til de frivillige organisationer, er der cirka en million kroner mindre at gøre godt med sammenlignet med sidste år, og det kommer til at give problemer lokalt.

»Organisationerne regner jo med de tilskud. De kigger tilbage på de tilskud, de har fået tidligere og indregner det i deres budgetter,« siger Kåre Månsson.

I Dansk Idrætsforbund (DIF) kommer de til at mangle cirka to millioner kroner, og det betyder færre aktiviteter i 2015, fortæller formand for DIF Niels Nygård.

»Det er ikke småpenge, så der er nogle aktiviteter, vi bliver nødt til at vælge fra,« siger han.

Den samme melding kommer fra Søren Møller, der er formand for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI).

»Det vil på sigt svække vores muligheder for at sikre, at der er endnu flere, der dyrker idræt og har glæde af foreningslivet« siger han.

Slinger i tipsmidlerneTipsmidler udbetalt til foreningerne efter statens uder- og overskudsdækning
Kilde: Dansk Idrætsforbund og Dansk Ungdoms Fællesråd

Udhulingen af tipsmidlerne skyldes en ændring af spilloven, der trådte i kraft i 2012, men som først slår igennem nu. Lovændringen gav i første omgang foreningerne et større tilskud, men nu tyder det på, at den nye model vil udhule tipsmidlerne med årene.

De tre største modtagere af tipsmidlerne DUF, DIF og DGI håber derfor, politikerne vil finde en mere holdbar model, når loven skal revideres næste år. Men Socialdemokraternes idrætsordfører, Flemming Møller Mortensen, vil endnu ikke tage stilling til, om modellen skal fortsætte, eller om den skal ændres.

Lotto er ikke fremtiden

Den nye model for de såkaldte tipsmidler blev skruet sammen i forbindelse med, at der blev åbnet op for konkurrence på dele af det danske spilmarked 2010. Foreningslivet får ikke længere del i overskuddet fra Tips, Oddset, Poker, Casino og andre spil, der er udsat for konkurrence, men kun fra Lotto og andre tilfældighedsspil, som Danske Spil har monopol på, og så fra Klasselotteriet.

Det er en uholdbar model på den lange bane, mener de tre organisationer. For selvom Danske Spil klarer sig godt, er det godgørende overskud faldet med 189 millioner kroner fra 2011 til 2012 og med yderligere 53 millioner kroner fra 2012 til 2013. Samtidig er tilskuddet fra Klasselotteriet faldet med 5 millioner kroner fra 2012 til 2013. Og der er ifølge Søren Møller fra DGI ikke noget, der tyder på, at den udvikling vil vende.

»Så det er ikke fordi, der ikke tjenes penge nok i systemet. Men med den konstruktion, der er lavet, hvor de godgørende formål kun finansieres af monopoldelen, så kniber det med at finde penge nok,« siger han.

Danske Spil tjener nemlig mindre og mindre på lotterispillene. Danske Spil blev i 2010 splittet op i to datterselskaber, Danske Licens Spil, der tager sig af de liberaliserede spil, og Danske Lotteri Spil, der står for monopoldelen, og her er overskuddet faldende. Det er det, der i sidste ende betyder færre penge til spejderne og idrætsfolket.

Ingen kvaler - staten betaler

Når faldet i salg af Lotto ikke har slået bunden helt ud af foreningslivet, skyldes det, at det er bygget ind i lovgivningen, at staten kompenserer halvdelen af faldet. Det var tænkt som et sikkerhedsnet, indtil Danske Lotterispil kom op på et overskud, som foreningerne kunne leve af.

Men fordi Danske Lotteri Spils overskud er faldet, er statens tilskud steget, og derfor oplever foreningerne ikke faldet så voldsomt, forklarer Søren Møller fra DGI.

»Så politikerne holder hånden under os, men det var jo ikke det, der var meningen med modellen,« siger han.

Formålet med liberaliseringen af spilloven i 2010 var at styrke Danske Spil, der på det tidspunkt var under pres fra udenlandske selskaber, der ulovligt gik ind på det danske spilmarked. De tre foreninger var da også dengang glade for, at politikerne tog affære. De støttede derfor op om modellen, der på kort sigt sikrede dem flere tipsmidler, fortæller Niels Nygård fra DIF.

»Men samtidig var vi udmærket klar over, at det kunne vise sig at være en forkert hest, vi havde spillet på. For vi var godt klar over, at lotterispillene kunne gå hen og miste pusten hen over årene,« siger han.

Det blev da også allerede i 2010 besluttet, at modellen skulle evalueres efter et par år, og Kåre Månsson fra DUF opfordrer politikerne til at ændre modellen, før det begynder at gøre rigtig ondt.

»Vi ønsker at finde en stabil løsning, der sikrer en varig finansiering af det danske foreningsliv,« siger han.

Ingen politiske løfter

Fra idrætsverdenen bliver der peget på to løsninger, der kan bringe foreningslivet ud af den nuværende knibe. Enten skal Danske Lotteri Spil ligesom andre velgørende fonde fritages fra selskabsskat, eller også skal foreningerne have del i overskuddet fra både Danske Lotteri Spil og Danske Licens Spil.

Søren Møller fra DGI ser frem til en god dialog med politikerne frem mod revisionen af spilloven.

»Vi peger på, at vi kan se to løsningsmodeller. Så må politikerne tage stilling til, om de vil gå den ene eller den anden vej. Jeg tror, der bliver lavet en løsning inden for de modeller, vi peger på,« siger han.

Men hverken Socialdemokraternes eller Venstres idrætsordførere vil på nuværende tidspunkt love noget. Flemming Møller Mortensen (S) forklarer, at sagen ikke har været drøftet politisk endnu.

»Det er utroligt svært at sige, om det er en holdbar model, og om den skal bibeholdes eller ændres. Det kommer jo helt an på, hvordan det politiske klima ser ud i fremtiden,« siger han.

Venstres idrætsordfører Annie Matthiesen er åben over for at se på andre modeller.

»Men da det her blev vedtaget, var organisationerne jo selv med og troede på, at det var en god måde at gøre det på. Så jeg synes også, vi har en forpligtelse til at se, om det kommer til at fungere,« siger hun.

På udkig efter nyt spil

Forudsætningen for, at modellen kommer til at fungere som planlagt, er et større overskud i Danske Lotteri Spil, hvor Lotto udgør den klart største del af omsætningen. Men salget af Lotto har været faldende siden 2007, fortæller Mette Dyhr, der er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

»Så det er desværre ikke kun et lille bump på vejen vi ser i regnskabet for 2013,« siger hun.

I Danske Lotteri Spil er de derfor i gang med at sikre, at der kommer nye spil på hylderne.

»Når man har et produkt, der i så lang tid har haft en faldende tendens, så handler det om at holde det i live længst muligt og samtidig sikre, at der kommer nye produkter ind i porteføljen,« siger Mette Dyhr.

De tre foreninger er da også opmærksomme på muligheden for, at Danske Lotteri Spil kan udvide forretningen, men Niels Nygård fra DIF kalder lotterispillenes fremtid tvivlsom.

»Spørgsmålet er, om man kan vende den samlede udvikling, eller om lotterispillene er dømt til at gå stille og roligt ned,« siger han.