2025-PLAN

Forbundsformænd advarer: Løkkes plan gør Danmark dum og skæv

Af | @GitteRedder
| @journallan

Fagforbund vender tommelfingeren nedad til regeringens 2025-plan, som trods løfter om flere penge til LO-familierne vil få uligheden til at vokse.  

Lars Løkke Rasmussens 2025-plan vil gøre Danmark dummere og ikke rigere, advarer blandt andre HK-formand Kim Simonsen. 

Lars Løkke Rasmussens 2025-plan vil gøre Danmark dummere og ikke rigere, advarer blandt andre HK-formand Kim Simonsen. 

Foto: Olafur Steinar Gestsson, Scanpix.

»Nej tak!«

Så kort og kontant hælder lønmodtagere og akademikere fra fagbevægelsen regeringens nye 2025-plan ned ad brættet. Planen vil både gå ud over uddannelsesniveauet og den sociale balance, lyder kritikken.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede tirsdag den længe ventede økonomiske plan for Danmarks økonomi frem mod 2025. Under overskriften »Et stærkere Danmark« præsenterede Lars Løkke en plan, der blandt andet lover skattelettelser i både bund og top, men som samtidig hæver pensionsalderen med et halvt år og skærer markant i SU'en.  

»For de danskere, der har de laveste indkomster, vil vi sænke skatten endnu mere. Kassemedarbejdere og rengøringsassistenter får, hvad der svarer til en gennemsnitlig skattelettelse på syv procent,« lød det fra statsministeren på et pressemøde.

»Den skattereform, vi har lagt frem, er klart målrettet mennesker med lave arbejdsindkomster. Hver gang vi bruger én krone i toppen, bruger vi tre kroner i bunden,« sagde Lars Løkke Rasmussen og pegede på, at der også lægges op til en særlig jobpræmie til langtidsledige, der får fast arbejde.

Alt i alt vil en typisk LO-familie med to børn få godt 15.000 kroner om året i større rådighedsbeløb, forsikrede han (link til infografik).

Jeg forudser, at vi får et dummere Danmark, fordi der kommer til at mangle penge til uddannelse. Kim Simonsen, forbundsformand i HK.

Til gengæld skal de danske lønmodtagere så blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet. Danskere født i 1958 og senere får lagt seks måneder mere til deres pensions- eller efterlønsalder. Det giver statskassen et øget økonomisk råderum til netop skattelettelser.

Derudover skæres der i SU, så SU-stipendierne bliver mindre, og så må de studerende til gengæld tage større studielån.

Læs også: Løkkes store plan: Det betyder den for dig (eksternt link til avisen.dk)

Et dummere Danmark

Forbundsformand for HK Kim Simonsen mener ikke, at Lars Løkke Rasmussen kender de samme kasseassistenter i supermarkederne, som han gør. Og når statsministeren vælger at fremhæve, at kassemedarbejderne må være glade for skattelettelser, sætter HK-formanden ham på plads: 

»Det kan da godt være, at den enkelte kasseassistent vil blive glad for en lille skattelettelse, men jeg tror ikke, at hun bryder sig om, at hun skal arbejde længere, inden hun må gå på pension.  Jeg tror heller ikke, at hun synes, at det er en fornøjelse, at hendes børn får sværere ved at tage en uddannelse, fordi SU’en falder. Den 2025-plan er ikke noget, HK bryder sig om,« siger han. 

Kim Simonsen kritiserer også 2025-planen for at ville omfordele fra dem i samfundet, der har mindst på kistebunden, til dem, der har mest. Blandt andet henviser han til, at overførselsindkomsterne i mange år frem vil stige mindre end løn og forbrugerpriser, og at dimittender fremover ikke kan få dagpenge den første måned som ledige.

»Lars Løkke forudser, at vi får et stærkere Danmark i 2025, fordi nogen bliver rigere. Men alle bliver ikke rigere, og man bliver heller ikke automatisk stærk fordi man er rig. Jeg forudser, at vi får et dummere Danmark, fordi der kommer til at mangle penge til uddannelse,« siger HK-formanden og tilføjer, at investeringer i uddannelse og velfærd er bedre til at sikre vækst og beskæftigelse end skattelettelser.

Magistre frygter social slagside  

Selvom mange magistre kan se frem til både topskattelettelser og højere jobfradrag, er formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, heller ikke begejstret for 2025-planen.

»Jeg tror, at folk vil synes, at det er problematisk, at man tager pengene fra de unge og de studerende, der skal betale prisen for skattelettelser,« siger hun og henviser til, at regeringen både lægger op til omlægning af SU og en ny karensperiode for dimittender.

»Vi ved, at nogle studerende er mindre tilbøjelige til at tage en uddannelse, hvis de skal låne pengene. Og det gælder især unge fra hjem, hvor der ikke er mange penge og så mange bøger på hylderne. Derfor er jeg bange for, at det vil få en social slagside, og jeg ville være rigtig ked af det, hvis man fratager nogle lyse hoveder muligheden for at tage en uddannelse på grund af dårlig økonomi,« fastslår Camilla Gregersen.

Ligesom Kim Simonsen mener hun, at regeringen skulle sætte alle sejl til og investere i uddannelse og forskning frem for at sænke skatterne.

Skærer man helt ind til benet, er Lars Løkkes plan fordelingspolitisk skæv og giver flest penge til erhvervslivet, boligejerne og de højt lønnede. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker.

»Jeg tror ikke, at folk stiller sig ned og protesterer højlydt mod at slippe billigere i skat. Men jeg tror, at mange er bekymrede over konsekvenserne for de unge, der kommer til at betale regningen. Og jeg tror heller ikke, at skattelettelser vil få folk til at arbejde mere, sådan som Lars Løkke håber på,« siger hun og føjer til, at mange magistre i forvejen arbejder mere end 37 timer om ugen.

Heller ikke den stigende pensionsalder får roser med på vejen fra magisterformanden.

»Jeg synes faktisk ikke, at der er behov for at sætte pensionsalderen op. Vi har i forvejen et af de længste arbejdsliv i Danmark,« understreger hun.

Fagbevægelsen skal være på stikkerne

To arbejdsmarkedsforskere kan godt forstå, at de faglige ledere protesterer over indholdet i 2025-planen.

»De faglige organisationer er nødt til være på stikkerne og tage et ansvar for både deres egne medlemmer og for samfundsudviklingen. Skærer man helt ind til benet, er Lars Løkkes plan fordelingspolitisk skæv og giver flest penge til erhvervslivet, boligejerne og de højt lønnede, mens lønmodtagere med helt almindeligt arbejde ikke vinder så meget. Det skal fagbevægelsens topfolk råbe højt om,« siger arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen.

2025-planen har en klar neoliberal dagsorden, anfører han og pointerer, at den også vil øge uligheden markant herhjemme.

Velfærds- og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, professor Bent Greve, er enig.

»Regeringens plan kan ikke udlægges på andre måder, end at kassedamen får færre penge ud af skattelettelserne og skal arbejde længere, mens direktøren får markant flere kroner i hånden med de skattelettelser, han får. Det er en socialt skæv fordelingsprofil, det er jeg slet ikke i tvivl om,« siger han.

Også Bent Greve kalder det logisk, at fagbevægelsen går i kødet på både statsministeren og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

»Man straffer jo nedslidte hårdtarbejdende lønmodtagere ved at hæve pensionsalderen, samtidig med at man afsætter tocifrede milliardbeløb til boligejerne og skærer på SU. Det skal give en reaktion fra fagbevægelsen,« fastslår han.  

Urimelig skæbne for hårdtarbejdende

2025-planen skaber ikke kun uro i forbundskontorer hos LO-forbund og Akademikerforbund.

I Aalborg vender den 24-årige lærling Morten Ryom tommelfingeren nedad til regeringens 2025-plan. Han er ved at uddanne sig til struktør, det som vi tidligere kaldte jord- og betonarbejder.

»Det lyder helt hen i vejret, at Lars Løkke vil hæve pensionsalderen og så ligesom pakker det ind i en skattelettelse, som vi hellere ville undvære. Jeg synes, at han overlader hårdtarbejdende mennesker til en næsten urimelig skæbne,« siger Morten Ryom, der også er socialdemokratisk folketingskandidat og tidligere formand for Erhvervsskolernes Elevforening.

Hvis jeg følger gennemsnitslevealderen for struktører, er jeg død et år før jeg overhovedet lugter noget, der hedder pension. Morten Ryom, lærling.

Han mener, at hans arbejdsliv ser sortere ud med den plan, som regeringen nu præsenterer. Og i frokostpausen på den tekniske skole i Aalborg, hvor han lige nu er på kursus, var stemningen ikke god, føjer han til.

»Vi har da ikke behov for Løkkes skattelettelser. Det kunne selvfølgelig være rart med lidt ekstra klink på lommen, men hvis det er på bekostning af vores børns SU og vores egen pensionsalder, så lad dog de skattelettelser være,« siger han.

Dør et år før min pensionsalder

Hvis Lars Løkke Rasmussen får politisk flertal for at hæve pensionsalderen yderligere, mister Morten Ryom troen på, at han får en værdig alderdom. Og måske slet ikke nogen alderdom overhovedet.

»Det er en dyster fremtid. Jeg kan gå på pension som 74-årig, og gennemsnitsalderen for sådan nogle som mig er 73 år,« siger Morten Ryom.

Og han er absolut ikke formildet af, at Lars Løkke som kompensation for at hæve pensionsalderen vil komme med en ny seniorfleksjobordning til nedslidte. 

Det er specialarbejder i Københavns Kommunes afdeling for gaderenhold, Rasmus Bredde, heller ikke. Han er tillidsrepræsentant for 16 specialarbejdere, der møder tidligt hver morgen for at tømme skraldespande og feje gader i det indre København.

»Det er altså et hårdt arbejdsliv. I forvejen synes vi jo, at pensionsalderen er alt for høj. Når jeg sidder i frokoststuen er det slet ikke skattelettelser, som folk hungrer efter. Folk har skavanker efter mange års arbejde, og vi vil hellere have et ordentligt arbejdsmiljø og mulighed for at gå tidligere på pension, « siger Rasmus Bredde

Han understreger, at han hellere havde undværet de 15.000 kroner om året, som regeringen alt i alt lover en LO-familie i 2025.

Hjort: God byttehandel 

Men finansminister Claus Hjort Frederiksen mener, at det er en god byttehandel at arbejde et halvt år længere på arbejdsmarkedet mod at få 15.000 kroner mere i årligt rådighedsbeløb.

»Det er da væsentligt. Det er faktisk en lempelse af skatten på syv procent for de laveste indkomster. Det er en rigtig god og fornuftig ting,« siger finansministeren.

Claus Hjort advarer om, at det vil udhule de positive effekter af planen, hvis man følger fagbevægelsens opfordringer og skrotter SU-besparelserne og den senere tilbagetrækningsalder.

»Hvis man ikke vil være med til for eksempel at flytte pensionsalderen seks måneder, eller man ikke vil være med til SU, så er det jo ikke sådan, at alt det gode fortsætter. Så falder tingene ud, og så må vi jo så tage den derfra.«

Selvom statsminister Lars Løkke Rasmussen tidligere på dagen gjorde meget ud af at fremhæve de positive effekter for de lavest lønnede, så erkender Claus Hjort Frederiksen dog, at uligheden rent faktisk vil blive øget i de kommende år som følge af 2025-planen.  

»Denne her plan øger gini-koefficienten med 0,4, så den kommer op på 27,« siger han og fremhæver, at ’ginien’ blev øget med 0,53 fra 2011 til 2014 under den tidligere regering. 

Tilbage