TILVALG

Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur

Af

EU-tilvalgsordningen skal gøre det lettere for fagforeninger at inddrive ubetalt løn fra udenlandske virksomheder. Flere forbund anbefaler derfor et ja til afstemningen tredje december. Men blandt andre 3F tvivler på effekten.

Arbejdere i Danmark bliver ifølge BAT-kartellet oftest snydt af virksomheder, der har adresse i Danmark. Derfor vil eventuelle nye regler om inddrivelse i andre EU-lande næppe gøre den store forskel, mener BAT-kartellet.

Arbejdere i Danmark bliver ifølge BAT-kartellet oftest snydt af virksomheder, der har adresse i Danmark. Derfor vil eventuelle nye regler om inddrivelse i andre EU-lande næppe gøre den store forskel, mener BAT-kartellet.

Foto: Scanpix/Dennis Lehmann

Med et ja til tilvalgsordningen 3. december bliver det nemmere for at få inddrevet gæld på tværs af grænserne. Det betyder, at lønmodtagere i Danmark stilles bedre. Fagbevægelsen har nemlig lige nu svært ved at få fat i de penge, deres medlemmer har til gode i udenlandske virksomheder. 

Sådan lyder en del af argumentationen, når store dele af fagbevægelsen, der anbefaler danskerne at stemme ja den tredje december.

Nogle af de forordninger og retsakter, som tilvalgsordningen inkluderer, giver blandt andet fagforeninger mulighed for at få fastfrosset penge hos udenlandske virksomheder, så de ikke kan løbe fra ubetalte lønninger.

Ugebrevet A4 har talt med LO, FTF, Dansk Metal og HK om tilvalgsordningen. Og alle byder de nye værktøjer, som forordningerne giver, velkommen. 

En af dem er næstformand i LO Arne Grevsen.

»Vi har danske fagforeninger, hvis medlemmer har store beløb til gode i udenlandske virksomheder. Det er mellem 30-50 millioner kroner. Nogle af dem kunne vi måske få fat i med de her retsakter,« siger Arne Grevsen.

Også 3F ser positivt på værktøjerne i tilvalgsordningen men tvivler dog på, at det vil gøre det særlig meget lettere at kradse penge ind på medlemmernes vegne.

Det er ikke muligheden for inddrivelse, der er problemet. For os har der ikke været nogle penge at hente. Palle Bisgaard, næstformand i byggegruppen i 3F

Sådan kan et ja hjælpe fagforbundene

Et ja til folkeafstemningen er et ja til en tilvalgsordning, hvor Folketinget ophæver dele af vores forbehold. Det drejer sig om 22 forordninger, som Danmark da vil blive en del af. For de dele af fagbevægelsen, der anbefaler et ja, sker det hovedsageligt med henvisning til fire af dem. 

Helt præcis er det Konkursforordningen, Betalingspåkravsforordningen, Kontosikringsforordningen og ROM II forordningen, som vil gøre det lettere at inddrive de manglende lønninger i udlandet.

Bliver de fire forordninger vedtaget, betydet det, at en dansk aktør som en fagforening, får ekstra muligheder i kampen mod udenlandske virksomheder, der skylder medlemmerne penge.

For at forklare, hvordan de fire forordninger vil virke, har Dansk Metal lavet en kampagnevideo. I denne møder man ’Jens’, som har arbejdet i en polsk virksomhed i Danmark. Virksomheden er rykket ud af Danmark og har ikke betalt Jens hans løn. 

Med de fire forordninger vil det blive muligt for Jens’ fagforening at få fastfrosset det skyldige beløb på virksomhedens konto i Polen. Også inden der er afsagt dom i sagen. Det betyder, at virksomheden ikke kan stikke af med pengene.

Hele sagsbehandlingen vil også blive mere simpel. Det kan gøre omkostningerne for fagforeningen mindre, og sagsbehandlingen kan gå hurtigere. 

Hvis virksomheden går konkurs, vil fagforeningerne i Danmark automatisk få besked om dette. Derved kan man nemmere overholde tidsfristen for at anmelde krav fra deres medlemmer.  

Det her er jo selvfølgelig ikke en nøgle, som man kan åbne enhver dør med. Og det er da rigtigt, at hvis en virksomhed ikke har nogle værdier, så kan man ikke få nogle penge. Men det er et redskab i værktøjskassen. Og det skal vi da sige ja til. Arne Grevsen, næstformand i LO

3F: Problemet er et andet

Et af de steder, hvor problemet med gældsinddrivelse er størst, er i byggebranchen. Men 3F, der har mange medlemmer inden for byggeri, vil ikke anbefale vælgerne at stemme ja frem for nej. 

For 3F er det nemlig et politisk spørgsmål, som de helst vil stå uden for. Og selvom de ønsker de nye værktøjer velkomne, er de ikke lige så begejstrede som andre dele af fagbevægelsen.

»Jeg har meget svært ved at se, at vi ville have fået flere penge ud af de sidste års retssager, hvis vi havde haft de her muligheder,« siger næstformand i byggegruppen i 3F Palle Bisgaard.

For ifølge Palle Bisgaard adresserer forordningerne ikke det problem, som 3F står med. 

»Det er ikke muligheden for inddrivelse, der er problemet. For os har der ikke været nogle penge at hente,« siger Palle Bisgaard. 

Det største problem er nemlig, at mange af de virksomheder, der skylder 3F’s medlemmer penge, er såkaldte postkasseselskaber. Det vil sige en virksomhed, der ikke har et reelt hovedsæde. Den eksisterer praktisk taget ikke og har ingen værdier. Og det er netop dette, som 3F kæmper med. 

»Vi har rigtig mange millioner til gode i udlandet. Og det generelle billede er, at der er tale om postkasseselskaber uden økonomiske midler. Så hvis der kommer et krav, så forsvinder de bare. Det ændrer de nye muligheder jo ikke på,« siger Palle Bisgaard.

Heller ikke i Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet), som 3F er i, vil man juble over et ja ved folkeafstemningen. Det fortæller sekretariatsleder Gunde Odgaard.

»Det er et godt værktøj, men vi kunne sandsynligvis ikke inddrage særlig mange flere penge med det. For de penge, som vi har forsøgt at inddrage i andre lande, det har været hos virksomheder, der har været en postkasse - eller på en god dag et messingskilt,« siger Gunde Odgaard. 

Det er jo ikke et afgørende kerneproblem for dansk fagbevægelse. Men det er et problem, så hvorfor skulle vi ikke sige ja tak til nye værktøjer? Jens Boe Andersen, EU-chef i dansk Metal

Dansk registrerede virksomheder

Når de fire forordninger ikke kommer til at blive hevet op af værktøjskassen så ofte, skyldes det også, at de problematiske virksomheder ofte er registreret i Danmark.

»Langt de fleste penge, som vi har til gode i dag, er fra danske virksomheder, som kun har udenlandske arbejdstagere. Så det er penge, vi skal hente i Danmark. Dér er der ikke noget af det her, der hjælper,« siger Gunde Odgaard. 

For når udenlandske virksomheder kommer til Danmark, opretter de sig ofte som selvstændige virksomheder i Danmark. Derfor er der ifølge Gunde Odgaard ikke noget at komme efter i Polen.

»En polak kommer her op og laver en dansk virksomhed med CVR-nummer og alt muligt. Så ansætter han 20 fra Polen. Han tegner en overenskomst og overholder den ikke. Så bliver han dømt og forsvinder. De penge kan vi jo ikke få i Polen. De har ikke noget med Polen at gøre,« siger Gunde Odgaard.

Selvom hverken Palle Bisgaard eller Gunde Odgaard ser store muligheder i de fire forordninger, ønsker de dem dog velkommen. De advarer blot imod at man ser dem som et endelig løsning.

»Jeg kan nogle gange fornemme i debatten, at der er nogle, der tror, at det her er sådan et quick fix. At så får vi bare vores penge. Det kan jeg så hilse og sige, at ud fra 20 års erfaring med det her arbejde, det gør vi nok ikke. Men er der penge, så vil vi få en voldsomt meget bedre mulighed for at få dem,« siger Gunde Odgaard. 

Kædeansvar er svaret for 3F

I stedet for de nye værktøjer fra EU ønsker 3F en danskproduceret løsning. 

»Hvis man skal lave et effektivt inddrivelsesmiddel, så skal det laves i Danmark. Det, der betyder noget i den sammenhæng, er hurtig sagsbehandling og kædeansvar,« siger Palle Bisgaard. 

Med kædeansvar ville lønmodtagerne ifølge 3F være sikret at få deres penge, uanset om virksomheden var en postkasse eller ej. 

Skulle det vise sig, at virksomheden ikke havde mere værdi end et messingskilt på en bygning i Polen, kunne lønmodtageren nemlig kræve sine penge af næste led i kæden. I sidste ende ville bygherren være det endelige led, der skulle betale for de ansatte, der havde bygget på hans eller hendes grund. 

Et lille problem 

Ugebrevet A4 har bedt LO, Dansk Metal, 3F, HK og FTF om de kan give et estimat for, hvor mange personer, der ville kunne have fået gavn af forordningerne, hvis de havde været der de sidste par år.

Det har ikke været muligt. For der findes ikke præcise opgørelser af antallet eller omfanget. I HK vurderer sekretariatschef Torben From alligevel, at de har et par sager om året. Et antal han erkender ikke er stort.

»Vi har ikke store problemer med det nu. Det har været væsentlig større tidligere. Men de sidste år har vi ikke haft nævneværdigt mange sager,« siger Torben From. 

Han slår dog fast, at når sagerne er der, så er det meget vanskelige. 

»Det er utrolig svært og omkostningsfyldt for os at føre sager i udlandet. Og som det er nu, er det en meget lang sagsgang. Så forordningerne vil forenkle tingene for os, når vi står med de her sager,« siger Torben From.

Også Dansk Metal erkender, at det ikke er et kæmpe problem for dem. EU-chef Jens Boe Andersen holder dog alligevel fast i anbefalingen om et ja. 

»Det er jo ikke et afgørende kerneproblem for dansk fagbevægelse. Men det er et problem, så hvorfor skulle vi ikke sige ja tak til nye værktøjer,« siger Jens Boe Andersen. 

Værktøj for fremtiden

Selvom han godt ved, at det ikke vil løse hele problemet, ser han ingen grund til at takke nej. For de nye værktøjer kan nemlig i fremtiden blive mere efterspurgte. 

»Der kommer mere og mere grænseoverskridende aktivitet. Derfor er det et værktøj, der også fremadrettet vil få mere betydning, end det har i dag,« siger Jens Boe Andersen. 

Han pointerer desuden, at problemet med postkasseselskaber langt fra er lige så stort i industrien som i byggebranchen.

Næstformand i LO Arne Grevsen er også klar over, at et ja den tredje december ikke vil løse problemet med udenlandske virksomheder, der ikke betaler deres ansatte. Han anbefaler alligevel et ja.

»Det her er jo selvfølgelig ikke en nøgle, som man kan åbne enhver dør med. Og det er da rigtigt, at hvis en virksomhed ikke har nogle værdier, så kan man ikke få nogle penge. Men det er et redskab i værktøjskassen. Og det skal vi da sige ja til,« siger Arne Grevsen.