KUNDSKABENS TRÆ

FOA og KL styrer mod fælles løft af ufaglærte

Af | @IHoumark

Tæt på enighed mellem kommunerne og fagforbundet FOA om at give tusinder af dagplejere, pædagogmedhjælpere og andre ufaglærte en kæmpe chance: Uddan dig til faglært med fuld løn. Det vil være et tigerspring fremad for både velfærden til borgerne og ansatte, siger FOA-formand, Dennis Kristensen.

Et tilbud, der er svært at afslå, er på vej til blandt andre pædagogmedhjælpere i daginstitutioner: Uddan dig til fuld løn og få mere sikkerhed i jobbet. 

Et tilbud, der er svært at afslå, er på vej til blandt andre pædagogmedhjælpere i daginstitutioner: Uddan dig til fuld løn og få mere sikkerhed i jobbet. 

Foto: Sonja Iskov/Scanpix

Mere i løn, højere sikkerhed i jobbet og større arbejdsglæde. Det eneste krav er, at du deltager i nogle ugers undervisning, hvor du samtidig beholder din løn.

Det tilbud skal tusinder af nyansatte i kommunerne og regionerne have fremover.

Invitationen til uddannelse kommer til at omfatte dem, der er ufaglærte. Det vil sige folk, der begynder i offentlige job som for eksempel dagplejer, pædagogmedhjælper, rengøringsassistent, brandmand eller køkkenmedhjælper.

Sådan bliver det, hvis fagforbundet FOA som forventet får lukket en ny aftale med Kommunernes Landsforening.

Lige nu sidder forhandlere for FOA og lægger arm med KL om en ny overenskomst. Når de lander en aftale – måske mandag 23. februar – bliver det store løft af ufaglærte til faglærte formodentlig en del af aftalen.

På længere sigt kan vi få løftet op mod 50.000 ufaglærte til faglærte bare inden for vores område. Dennis Kristensen, formand, FOA

Topforhandlerne på begge sider af bordet er i hvert fald optimistiske. Formanden for FOA, Dennis Kristensen, ser store perspektiver i en aftale.

»Det her vil være et tigerspring fremad for både velfærden til borgerne og de ansatte. På længere sigt kan vi få løftet op mod 50.000 ufaglærte til faglærte bare inden for vores område,« siger Dennis Kristensen til Ugebrevet A4.

Vi kan få en aftale, hvor to plus to giver fem. Michael Ziegler, chefforhandler for kommunerne

Hos arbejdsgiverne i kommunerne ser man også store muligheder i at lave en aftale om at løfte ufaglærte til faglærte. Det siger chefforhandler for KL og borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler (K).

»Der er perspektiver i det her, for vi kan forene både kommunernes og de ansattes interesser. Vi kan få en aftale, hvor to plus to giver fem,« siger Michael Ziegler til Ugebrevet A4.

Jobbet bliver en trappe

FOA’s forslag, som der nu forhandles om, går overordnet ud på følgende:

  • Ufaglærte skal ved ansættelse i kommuner eller regioner forpligte sig til, at de efter to år i jobbet går i gang med en uddannelse.
  • Uddannelsen skal løfte den ufaglærte til faglært.
  • Uddannelsen skal foregå med fuld løn og med praktiktid på egen arbejdsplads.
  • På længere sigt skal alle de nuværende fastansatte ufaglærte have tilbudt uddannelse, så de kan få et svendebrev.

Forslaget vil omfatte rigtig mange. Men modellen er ikke ny, oplyser forhandlingschef i FOA Jakob Bang. I dag får man som nyansat ufaglært på social- og sundhedsområdet ret til uddannelse, hvis man fortsætter i jobbet. Og kommunen har en pligt til at tilbyde et løft i kundskaberne.

Jeg ville hellere begynde i dag end i morgen. Karen Munk Andersen, tillidsrepræsentant for dagplejere i Silkeborg

»Det er sådan i alle landets kommuner, at nyansatte ufaglærte inden for ældreplejen det første år skal til en medarbejdersamtale, hvor man skal tale om ønsker for uddannelse. Det næste år skal der lægges en konkret plan for udannelse. Og det tredje år har man så mulighed for at gå i gang med uddannelse til faglært,« fortæller Jakob Bang.

Kan vi begynde i dag?

Det vil være en stor gave for mange ufaglærte at kunne gå op ad uddannelses-trappen. Det fortæller tillidsrepræsentant for dagplejerne i Silkeborg Kommune Karen Munk Andersen.

»Hvis jeg som nyansat fik sådan et tilbud om at gå fra at være dagplejer til at blive pædagogisk assistent, ville jeg slå til med det samme. Jeg ville hellere begynde i dag end i morgen,« siger Karen Munk Andersen.

Når man er pædagogisk assistent, er man faglært og ved meget om at aktivere, stimulere og forstå børn, unge samt voksne med særlige behov.

»Jeg har været dagplejer i 35 år og har selvsagt masser af erfaring. Men jeg mangler ligesom mange af mine kolleger i dagplejen at få fyldt noget teori på,« siger Karen Munk Andersen og uddyber:

»Hvis et barn græder ofte, vil jeg af erfaring vide, at jeg kan gøre sådan og sådan for at hjælpe barnet. Men jeg mangler teoretisk viden om, hvad der sker inde i barnet og med vores samspil, hvis jeg gør sådan og sådan.«

Stor efterspørgsel

Karen Munk Andersen fortæller, at hun ofte hører fra andre dagplejere, at de gerne vil i gang med uddannelsen til pædagogisk assistent.

Uddannelse? Ja, tak!Spørgsmål: ’Bør kommunerne og regionerne have pligt til at tilbyde den relevante erhvervsuddannelse til ansatte, der ønsker uddannelsen?’ (Andele i procent)
Kilde: FOA. Undersøgelse gennemført i januar 2015 med svar fra 2.492 medlemmer.

En undersøgelse fra FOA peger klart i samme retning: Otte ud af ti af FOA’s medlemmer ønsker, at kommuner og regioner skal have pligt til at tilbyde uddannelse fra ufaglært til faglært.

»Kommunerne er ikke længere flinke til at tilbyde og bevilge uddannelse til dagplejere. Det på trods af at jeg meget ofte møder kolleger, der gerne vil i gang,« siger Karen Munk Andersen.

Lønstigning på 2.000 kroner

Ifølge FOA kan forslaget føre til, at tusinder af ansatte skal i gang med uddannelse. Statistikken viser nemlig, at der hvert eneste år er mange ufaglærte, som begynder på job i kommunerne.

Eksempelvis blev der i løbet af et år fra marts 2013 til marts 2014 nyansat 6.782 mennesker som pædagogmedhjælpere eller pædagogisk assistenter. I samme periode blev der også nyansat 759 rengøringsassistenter i kommuner og regioner. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

For de ufaglærte vil der ifølge FOA være meget at hente ved at bevæge sig opad uddannelsestrappen. Blandt andet på den faglige stolthed, hverdagen og lønnen.

Alene på lønnen vil der være en pæn gevinst. Ifølge FOA vil for eksempel en pædagogmedhjælper, der bliver pædagogisk assistent, kunne få en lønstigning på cirka 2.000 kroner om måneden. Stigningen afhænger dog af, hvor mange timer man er ansat til, antallet af år man har været ansat forudgående, og hvor i landet man er ansat.

Bedre betjening af borgerne

Dennis Kristensen fra FOA er overbevist om, at et massivt løft af kompetencerne i det offentlige også vil være til gavn for borgerne.

»Det her vil ikke alene være et historisk gennembrud for os. Det vil også betyde, at vi får løftet hele området inden for offentlig velfærd og service til et højere niveau,« siger Dennis Kristensen.

Han kommer med et eksempel på, hvordan det kan blive, når størsteparten af de ansatte i vuggestuer, børnehaver, dagplejen og ældreplejen er faglærte.

»Det vil blive sådan, når du henter dit barn i børnehaven og har et spørgsmål, vil du ikke blive mødt med svaret: ’Det skal du lige tale med en af pædagogerne om’. Nej, du vil blive mødt af professionelt personale, som kan klare det meste og har forudsætningerne for at arbejde på tværs,« siger Dennis Kristensen.

Kan sprænge faggrænser

Arbejdsgivernes repræsentant ved forhandlingerne om nye overenskomster, Michael Ziegler, kan også se musikken i at gøre ufaglærte til faglærte.

»Kommunerne skal klare flere og flere specialiserede opgaver, hvor kravet er, at ansatte kan arbejde på tværs af faggrænser og organisering. Det giver en markant efterspørgsel efter kvalificerede medarbejdere, og derfor har vi også en klar interesse i at få løftet kompetenceniveauet,« siger Michael Ziegler.

I ældreplejen har det ifølge Ziegler gjort en stor forskel, at hvor man før i tiden havde en stor andel af ufaglærte hjemmehjælpere nu i stedet har faglærte SOSU-assistenter.

»Når en ældre person kommer hjem fra sygehuset efter at have været indlagt med et brækket ben, betyder det meget, at hun får SOSU’ernes professionelle hjælp til at komme i gang igen,« siger Michael Ziegler og fortsætter:

»Hvis hun genvinder evnen til selv at kunne gøre rent, genvinder hun også muligheden for et længere liv i eget hjem. Altså i stedet for at blive pylret om får borgeren professionel hjælp til at komme på benene. Det vinder både borger og kommune meget på.«

Ingen OK uden torne

FOA anslår, at der i kommunerne skal findes 20 millioner kroner om året og i regionerne 6 millioner kroner, for at det massive løft i kompetencerne kan blive til noget. Det sidder FOA og KL nu i forhandlinger om at finde.

Chefforhandler Michael Ziegler vil hverken af- eller bekræfte tallene. Men han vil gerne fortælle om, hvad kommunerne vil have til gengæld for at sende tusinder af ufaglærte på skolebænken.

»Vi vil gerne have sammenskrevet og forenklet overenskomster og gjort reglerne for arbejdstid ens,« siger Michael Ziegler.

Alene inden for FOA’s områder er der i kommunerne 30 overenskomster for lederne at holde styr på. For alle ansatte i kommunerne er tallet cirka 100, oplyser Michael Ziegler. Ifølge ham giver de mange sæt af regler lederne grå hår i hovedet og gør det sværere at samarbejde på tværs af faggrupper.

»For eksempel er det sådan i døgninstitutionerne, at det ofte er et kæmpe puslespil for lederen at lægge en vagtplan, for han skal tage hensyn til et hav af forskellige regler for de forskellige faggrupper,« siger Michael Ziegler.

Det handler om at kunne give borgerne så professionel en betjening som muligt. Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker, Københavns Universitet

På lønmodtagersiden vurderer Dennis Kristensen, at man uden smertelige ændringer for FOA’s medlemmer kan imødekomme ønsket om at få lagt overenskomster sammen.

»Der er nogle mindre ting i overenskomsterne for eksempel i forhold fremmøde og aflønning juleaftensdag, 1. maj og grundlovsdag, som der skal ændres på. Men jeg tror, at man på FOA’s område i kommunerne kan gå fra at have 30 overenskomster til kun at have to: En for lederne og en for alle andre,« siger Dennis Kristensen.

Forsker: Fleksibilitet giver gevinst

Set fra sidelinjen giver det god mening at klæde medarbejderne i det offentlige bedre på med uddannelse. Det vurderer adjunkt og arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet.

»I den offentlige sektor er der et stigende ønske om og behov for, at medarbejderne er så kvalificerede som muligt. Det handler blandt andet om at kunne give borgerne så professionel en betjening som muligt,« siger Nana Wesley Hansen.

Hun kommer med et eksempel på en af fordelene:

»Desto bedre uddannede medarbejderne er, desto mere fleksible kan de være. Eksempelvis kan det være en fordel, hvis rengørings-assistenter på et hospital også kan tage tjanser som portører en gang imellem eller kan gøre sygeplejersker opmærksom på, at en patient har behov for hjælp.«

En smule solidaritet

Under forhandlingerne om nye overenskomster er lønmodtagernes forbund blevet enige om, at alle skal være med til at betale for, at ufaglærte i hobetal kan blive faglærte. Det vil sige, at blandt andre højtlønnede ingeniører og mellemlønnede lærere ansat i det offentlige går glip af lidt fremgang, for at der kan blive penge til at løfte de mindst uddannede.

Den solidaritet med de lavest uddannede glæder forhandlingschef i FOA Jakob Bang.

»Jeg vil godt rose de andre forbund i forhandlingsfællesskabet for, at de vil være med til via overenskomsten at betale for, at ufaglærte kan blive faglærte,« siger Jakob Bang.

FOA har i årevis råbt på, at der skulle udvises større solidaritet med de dårligst stillede ansatte i den offentlige sektor. På den baggrund er uddannelsesløftet værd at bemærke, vurderer forsker Nana Wesley Hansen, og siger:

»Det her er et interessant udtryk for, at man forbundene imellem er blevet enige om at udvise solidaritet med de ufaglærte og lavest lønnede. Hidtil har der ikke været den store interesse for at skævdele de penge, som er på bordet under forhandlinger om nye overenskomster.«