KONFLIKTFORSKNING

Fløje forlanger flere penge til forskning

Af | @IHoumark

Fløjpartierne Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance forlanger flere penge til forskning, så Danmark kan få en bedre plads i kapløbet om vidensjob. Regeringen og Venstre derimod tøver med at satse mere på forskning.

På Københavns Universitet forskes der i, hvordan enzymer kan nedbryde fedt i den menneskelige organisme. Flere partier mener, der skal afsættes flere penge til forskning. 

På Københavns Universitet forskes der i, hvordan enzymer kan nedbryde fedt i den menneskelige organisme. Flere partier mener, der skal afsættes flere penge til forskning. 

Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Staten skal investere mere i forskning, så Danmark kan stå sig bedre i den internationale konkurrence om gode vidensjob. Det mener de tre fløjpartier Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Jeg ser meget gerne, at vi får mulighed for at øge de offentlige investeringer i forskning og udvikling. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), forskningsordfører

Kravet om flere penge til forskning kommer i forbindelse med, at Ugebrevet A4 har beskrevet, hvordan lande som Sverige og Finland bruger forholdsvis flere skattekroner på forskning end Danmark.

Klik her for at læse artiklen: Danmark halter efter vores naboer i forskning

I Dansk Folkeparti er man indstillet på at kaste flere midler ind i forskningen. Det forklarer partiets forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

»Jeg ser meget gerne, at vi får mulighed for at øge de offentlige investeringer i forskning og udvikling. Den politiske opgave består så i at finde pengene til det. Og der har vi et forslag,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han mener, at man kan finde en snedig måde at finde flere midler til videnskaben ved at belåne offentlige bygninger. Hvis Københavns Universitet belåner sine bygninger med kreditforeningslån, kan det ifølge Dansk Folkeparti frigive milliarder af kroner til videnskaben.

I Liberal Alliance er forskningsordfører Merete Riisager også opsat på at få frigivet flere penge til videnskabeligt arbejde.

»Det er ikke i orden, at nogle af nabolandene giver Danmark baghjul på offentlige forskningsmidler. Der skal flere penge til, og dem bør man finde ved at omprioritere inden for det offentlige. Eksempelvis kan universiteterne passende skære ned på deres store administrationer,« siger Merete Riisager.

Enhedslisten har ambitioner

I de senere år har statens bevillinger til forskning stået i stampe omkring 16 milliarder kroner om året.

Forskningspenge står i stampe
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Note: Tallene for 2012 til og med 2014 er de budgetterede udgifter. Tallene for 2010 og 2011 er de endeligt opgjorte tal.

Det svarer til, at Danmark opfylder en målsætning for alle EU-lande om at bruge én procent af BNP (bruttonationalproduktet) på forskning. Den ene procent af BNP er dog ikke nok, mener Enhedslistens forskningsordfører, Rosa Lund.

»Det er fint, at staten i dag støtter forskningen med, hvad der svarer til én procent af BNP. Men det vil være en god ambition, at man med tiden får hævet bevillingerne til 1,5 procent,« siger Rosa Lund.

Det vil i nutidens penge sige, at staten i stedet for at bruge rundt regnet 16 milliarder kroner til videnskaben skal op på ikke mindre end 24 milliarder kroner.

Rosa Lund vil dog ikke bindes op sit ønske i forhold til de forestående forhandlinger om finansloven for 2015.

»Jeg vil ikke sige præcis, hvad vi har af krav til finansloven. Men det er i hvert fald afgørende for os, at der ikke kommer besparelser på forskningen,« siger Rosa Lund.

Minister er optaget af effekt

Den radikale uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen, lægger ikke skjul på, at hun som fagminister gerne ser flere penge til forskning og udvikling. Men hun giver ikke noget svar på, om hun kan få den øvrige del af regeringen med på det, når den til august præsenterer sit udspil til finanslov for 2015.

Det er jo ikke alene afgørende, hvor meget der investeres. Det er også uhyre interessant, hvad effekten er. Sofie Carsten Nielsen (R), uddannelses- og forskningsminister

»Vi må aldrig hvile på laurbærrene.  Vi kan konstatere, at Finland og Sverige ligger foran os (i offentlige midler til forskning, red.), og det arbejder vi selvfølgelig på at gøre noget ved.«

Når du siger, at I arbejder på det, hvor mener du så niveauet for offentlige investeringer i forskning bør ligge?

»Det er jo ikke alene afgørende, hvor meget der investeres. Det er også uhyre interessant, hvad effekten er af investeringerne. Hvor mange forskningsartikler bliver der skrevet, og hvad er effekten af midlerne for erhvervsliv og samfund? Der ligger Danmark bedre end både Tyskland, Sverige og Finland,« siger Sofie Carsten Nielsen, og fortsætter:

»Jeg er meget optaget af, at vi får større effekt af forskningsmidlerne, for jeg er sikker på, at der er et potentiale for at gøre det bedre.«

V og SF er tilfredse

Netop det at få mere ud af pengene er også, hvad landets største parti Venstre er mest optaget af. Partiets forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, siger:

»Det er fint, at Danmark nu ligger, som vi gør i internationale opgørelser. Målet er ikke, at vi skal ligge i top. Målet er, at vi skal få mest muligt ud af vores penge.«

SF’s forskningsordfører, Anette Vilhelmsen, vil ikke lægge bindinger på partiet, når der til efteråret skal forhandles finanslov for 2015.

»Jeg vil slet ikke diskutere SF’s ønsker til finansloven. Men i og med det går bedre for samfundsøkonomien som sådan, kan det jo være, at det smitter af på midlerne til forskning,« siger Anette Vilhelmsen og fortsætter:

»Det vigtige for mig er ikke, hvor mange midler der afsættes til forskning, men hvad man får ud af midlerne. Og her kunne jeg da godt tænke mig, at vi som politikere kunne få et bedre overblik over resultaterne end nu.«