ELEVERNES STEMME

Flest børn med indvandrerbaggrund og de laveste indkomster. Her er skoletrivslen dårligst

Af

Eleverne på de skoler, der har flest børn med indvandrerbaggrund samt de laveste forældreindkomster, er mest utrygge, viser ny undersøgelse. Mistrivslen kan skade integrationen, fordi utrygge unge lettere bliver radikaliseret, mener samfundsdebattør.

Foto: Scanpix/Steffen Ortmann

Eleverne mistrives oftere fagligt og socialt på de skoler, hvor over 20 procent af børnene har indvandrerbaggrund. Her er hvert femte barn generelt bange for at blive til grin på skolen, og hver tiende elev er utryg og føler ikke, at klassekammeraterne er venlige.

Læs her hvordan A4 har undersøgt trivsel i folkeskolen.

Det viser trivselsmålinger for alle folkeskoler, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i hos Undervisningsministeriet. Cirka 470.000 elever har deltaget i den nationale trivselsmåling. Efterfølgende har A4 analyseret svarene fra eleverne fra 4. til 9. klasse og ud fra 28 spørgsmål udpeget, hvor eleverne siger, de især trives og mistrives. 

Ringere social og faglig trivselFolkeskoler med mange børn med indvandrerbaggrund klarer sig i gennemsnit dårligst i ro og orden og social- og faglig trivsel. Ugebrevet A4 har analyseret svar fra over 1.200 folkeskoler. I gennemsnit får skoler, hvor over 20 procent af børnene har indvandrerbaggrund, en placering som nummer 904 i social trivsel, 760 i ro og orden og 729 i faglig trivsel. BEMÆRK: Jo højere søjle, desto dårligere trivsel.
 
Kilde: Baseret på svarene i den store spørgeskemaundersøgelse om trivsel på folkeskolerne, som Ministeriet for Undervisning og Ligestilling gennemførte i foråret. Læs mere om vores fremgangsmåde her.

Skoler med mange tosprogede elever kan have ekstra udfordringer at bokse med, fortæller Sidsel Vive Jensen, skole- og integrationsforsker på KORA, (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).

»Hvis mange i en skole ikke taler så godt dansk, kan det være sværere at indgå i venskaber, fordi der opstår flere sproglige misforståelser,« siger hun.

Ringere trivsel skyldes dog ikke nødvendigvis mange tosprogede børn, pointerer integrationsforskeren. Årsagen kan snarere være, at skolerne ofte ligger i socialt udsatte boligområder.

»I de områder er der ofte også en større del af socialt udsatte børn, som både kan have dansk eller indvandrerbaggrund. Hvis børnene har det dårligt socialt derhjemme, er det også sværere at koncentrere sig og trives i skolen,« siger hun.

Hvis man er mistænksom og utryg, lukker man af over for danske spilleregler og normer. Hvorfor lytte til skolen, der prædiker demokrati, hvis skolen ikke kan sørge for, at jeg trives? Rushy Rashid Højbjerg, forfatter og journalist

Socialt udsatte områder har dårlige skoletrivsel 

Det er tydeligt, at skolerne med mange indvandrere ofte ligger i områder, hvor mange forældre har færre ressourcer og er på overførselsindkomster.

På skoler hvor over 20 procent af børnene har indvandrerbaggrund, har halvdelen af forældrene en samlet disponibel indkomst på 350.000 kroner eller derunder. Kun to procent af forældrene på skoler med 0-5 procent med indvandrerbaggrund, har så lidt at leve for. Det viser en særopgørelse fra Danmarks Statistik for A4.

Samlet forældreindkomst og andelen af tosprogede børn på skolerForældre til børn på skoler, hvor over 20 procent har indvandrerbaggrund, har færrest penge at leve for. Tallene viser den samlede disponible husstandsindkomst for forældre.
       
Kilde: Danmarks Statistik. Udregnet som medianindkomst for forældrene på skolerne. Altså det beløb som den 'midterste' halvdel af forældrene har at leve for efter skat. Både løn og overførselsindkomster tæller med.
 

Nogle skoler har vanskeligt ved at få børnene i godt skolehumør, fortæller Jill Mehlbye, programleder for Børn og Unge på KORA.

»Der er børn, som vokser op i hjem med kaos, arbejdsløshed og konflikter. Hvis læreren står over for en gruppe elever, der har det rigtigt skidt, er udfordringer med trivslen større,« konstaterer hun.

Journalist og forfatter Rushy Rashid Højbjerg mener mistrivsel i folkeskolen kan være ødelæggende for integrationen.

»Mistrivsel skaber isolation, hvor børn lukker sig inde i sig selv. Hvis man er mistænksom og utryg, lukker man af over for danske spilleregler og normer. Hvorfor lytte til skolen, der prædiker demokrati, hvis skolen ikke kan sørge for, at jeg trives? Skolen er den vigtigste brik i forhold til integrationen af børn og unge, når forældre ikke er i stand til at afkode det danske samfund. Mistrivsel kan være med til at underminere integrationen,« siger hun.

Rushy Rashid Højbjerg peger på, at radikaliserede grupper og bander drager fordel af, når børn og unge mistrives i skolen, da grupperne kan rekruttere de svage og udsatte ved at tilbyde et misforstået fællesskab. 

Vilkårene for skoler er forskellige. Det skal man forholde sig til, når man sammenligner Anne Marie Nedergaard, skoleleder, Tornhøjskolen i Aalborg

Lav trivsel på Tornhøjskolen

Tornhøjskolen i Aalborg er ifølge undersøgelsen et af de steder, hvor den sociale trivsel var lavest. Rundt regnet hver ottende elev svarede, at de tit var blevet mobbet i det forgangne skoleår og ikke følte, at de hørte til på skolen, eller at klassekammeraterne var venlige og hjælpsomme.

Skoleleder Anne Marie Nedergaard reagerede på trivselsmålingen i foråret, da hun så resultaterne.

»Vi bliver nødt til at forholde os til de tal, vi får. Det er vigtigt, at alle skoler flytter sig,« siger hun og peger på, at det dog er vanskeligere for Tornhøjskolen end andre at få topplaceringer i trivsel.

Flere af eleverne kommer fra hjem med arbejdsløshed, ufaglærte forældre, og over 40 procent af eleverne har indvandrerbaggrund. Skolen er en almen skole med specialklasser. I to klasser har eleverne generelle indlæringsvanskeligheder og derudover har 39 elever brug for særlig støtte og rammer. Samtidig arbejder skolen på at integrere syriske flygtningebørn.

»Vi klager ikke, men vilkårene for skoler er forskellige. Det skal man forholde sig til, når man sammenligner,« siger Anne Marie Nedergaard, som også hæfter sig ved flere positive ting: Blandt andet er børnene generelt glade for deres lærere.

FAKTA: Eleverne er mindre skolegladePå en række spørgsmål er eleverne mindre glade på skoler, hvor over 20 procent har indvandrerbaggrund. Eleverne siger dog, at lærerne ofte hjælper dem med at lære på måder, der virker godt. Vælg et spørgsmål og sammenlign skolerne. Grafikkerne viser, hvor stor andel af eleverne på skolerne i gennemsnit der svarer negativt i procent.
 

Her trives eleverne alligevel godt

Billedet med dårlig trivsel for skoler med mange indvandrere holder dog ikke altid. På Gammelgaardsskolen i Aarhus og Søndermarksskolen i Vejle har omkring hver femte elev indvandrerbaggrund. Samtidig ligger skolerne blandt den bedste tiendedel, når det drejer sig om social trivsel, og også den faglige trivsel er høj, viser A4's undersøgelse.

»Vi ser vores tosprogede elever som en styrke for skolen. Mangfoldighed er en værdi. Det er ikke en udfordring,« siger skoleleder på Søndermarksskolen Marianne Iwersen.

Hun vurderer, at der er mange forskellige forklaringer på, at eleverne generelt er glade for deres klasse, føler de hører til og forholdsvis sjældent oplever mobning.

»Vi gør meget ud af, at alle er gode nok. Skolen har legepatruljer, hvor drenge og piger fra syvende og ottende klasse leger med de mindre. Det er attraktivt at være i patruljen,« siger hun og fortæller også, at forældre arrangerer legegrupper uden for skoletid, så børnene bedre lærer hinanden at kende.

Samtidig arbejder skolen med faste rammer, klasseledelse og en ordentlig tone. Eleverne kender hinanden på tværs af klasserne og er vant til at arbejde godt sammen.

Tosprogede elever er lige så forskellige som etnisk danske. Vi forsøger at være en inkluderende skole, hvor alle børn og unge føler sig udfordret og har glæde ved at lære. Torben Jensen, skoleleder, Gammelgaardsskolen i Aarhus
 

Søndermarksskolen har endda et trivselsråd, hvor forældre er særligt opmærksomme på elevernes trivsel. Rådet arbejder blandt andet med at rejse penge til skolen, forskønnelse og er med til at stable arrangementer på benene.

En etnisk dialoggruppe tager også kontakt til indvandrerforældre, så de i højere grad forstår skolen og er mindre bekymrede. I dag har skolen ingen synderlige problemer med elever, der nægter badning til idræt, og stort set alle elever deltager på lejrskoler.

»Man kan godt have en tendens til at fokusere på problemer med mangfoldighed. Men fremmer man ting, der går godt, smitter det positivt af, og eleverne føler sig accepteret,« forklarer Marianne Iwersen.

Sådan er trivslen på skoler med mange børn med indvandrebaggrundKortet viser trivslen på skoler, hvor over 20 procent af eleverne har indvandrerbaggrund. Klik på en folkeskole og zoom ved at dobbeltklikke på kortet. I alt indgår 1.238 folkeskoler i undersøgelsen. På kortet kan du se, hvordan skoler med mange elever har indvandrerbaggrund klarer sig i forhold til alle folkeskoler. Placeringer som nummer 1 er bedst og 1.238 værst. I gennemsnit får skoler med over 20 procent indvandrere en placering som nummer 904 i social trivsel, 729 i faglig trivsel og 760 i ro og orden.
Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2015 og er et øjebliksbillede af trivslen.
 

Fang problemerne før de vokser

Gammelgaardsskolen i Aarhus ligger i et villakvarter og tæt på de almene boligbyggerier i Bispehaven og Gellerupparken, hvor skolen får omkring 20 procent af eleverne fra. Skoleleder Torben Jensen er varsom med at se tosprogede som en gruppe.

»Tosprogede elever er lige så forskellige som etnisk danske. Vi forsøger at være en inkluderende skole, hvor alle børn og unge føler sig udfordret og har glæde ved at lære,« siger han.

Skolelederen fortæller, at den gode trivsel på skolen kan skyldes systematisk arbejde med forebyggelse. Skolen har blandt andet tre læsevejledere og to matematikvejledere, som støtter op om børn, så de følger bedre med og er mindre urolige. To vejledere har fokus på adfærd, kontakt og trivsel (AKT).

»Vi venter ikke på, at enkelte elever har behov for støtte, men vil gerne forebygge,« siger Torben Jensen, som også peger på, at pædagoger fra SFO er til stede i undervisningen, så der ofte er to voksne i klasserne fra 0.-4. klasse. Det giver mere arbejdsro og mulighed for at tilgodese det enkelte barn.

På Gammelgårdsskolen findes også elevmentorer, der arbejder med børn med specielle udfordringer. Forældrene er en vigtig del af trivsel og arrangerer blandt andet lege- og spisegrupper.

»Man skal sætte fokus på det stærke fællesskab. Jeg hopper ikke med på vognen med, at procenten for tosprogede afgør, hvordan børn og unge klarer sig i folkeskolen,« understreger han.

Nogle drenge skaber en skæbnefortælling om, at det ikke kan lykkes for dem. For at bryde den tro, skal skolen sikre, at de bliver set, hørt og knokler på mellemtrinnet, så de ikke bliver hægtet af. Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening og medlem af Skole og Uddannelsespolitisk udvalg i DLF

Pas på modkulturen

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nogle tosprogede havner i gruppedannelser, og det påvirker trivslen, fortæller Jan Trojaborg formand for Københavns Lærerforening og medlem af skole og Uddannelsespolitisk-udvalg i DLF.

»Der kan opstå en modkultur, hvor de større indvandrerdrenge søger sammen i en machokultur. Deres fædre er ikke forbilleder, for de har ikke klaret sig godt. Nogle drenge skaber en skæbnefortælling om, at det ikke kan lykkes for dem. For at bryde den tro, skal skolen sikre, at de bliver set, hørt og knokler på mellemtrinnet, så de ikke bliver hægtet af,« siger Jan Trojaborg, der mener, at lærerne især i de første skoleår har en stor opgave.

»Som lærer skal man fange det enkelte barn tidligere, have høje forventninger og få hjemmene til at bakke op,« råder han.

Det er dog ikke ligetil at få alle børn i en klasse til at lege sammen og helt undgå etniske gruppedannelser, fortæller Sidsel Vive Jensen fra KORA.

»Hvis man selv har børn, ved man godt, at de ofte svinger bedst med dem, der ligner dem selv. Det betyder også meget, hvem barnet bor tæt på. Hvis ens nabo går i klassen, er det mere oplagt at blive venner, fordi det også er nemt at være sammen uden for skoletiden,« siger hun.

Lærelystne elever

På et punkt har skoler med mange indvandrere ifølge undersøgelsen dog en fordel: Elevernes lyst til at lære ligger generelt i top. Den højere motivation ser man også, når eleverne forlader folkeskolen, men mest hos pigerne, forklarer Niels Egelund, professor og centerleder for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.

»Blandt børn af indvandrere er der en større sult efter at blive dygtige end hos danskerne. De ved godt, at det er vejen op ad den sociale rangstige. Mange indvandrerbørn går efter det sikre som automekaniker eller læser jura, medicin eller til tandlæge. De går efter fag som er ansete og har høj status,« siger han.

Sådan svarer eleverne på spørgsmålet: Undervisningen giver mig lyst til at lære mere.Børn fra skoler, hvor mange har indvandrerbaggrund, svarer i højere grad enig og helt enig.

Tornhøjskolen forbedrer trivslen

På Tornhøjskolen i Aalborg, som ligger i bunden i undersøgelsen, arbejder lærere og ledelse på at skabe bedre trivsel, så børnene bliver gladere for skoledagen og forbedrer sig fagligt.

Siden sommerferien har lærerne fået ændret skemaet, så de nu i 75 procent af tiden underviser årgange, der er i deres hus (afdeling). De dækker også ind som vikarer for hinanden.

»Fordelen er, at børnene i større omfang møder voksne, de kender godt,« forklarer skoleleder Anne Marie Nedergaard, som også peger på, at hele lærerteamet har gennemgået trivslen på skolen og sat mål.

Samtidig tilbyder skolen børn med problemer at deltage i sorg- eller skilsmissegrupper og har også en socialrådgiver tilknyttet.

Rent praktisk har skolen gjort flere konkrete ting for at forbedre trivslen. Elever kan nu få morgenmad på skolen, så de ikke går sukkerkolde, hvis forældrene sender dem i skole på tom mave. Og som noget nyt åbner skolen fra 70'erne en flot stor legeplads, som gerne skulle betyde, at frikvartererne bliver sjovere, og eleverne lettere finder sammen i leg.

På den baggrund tror skoleleder Anne Marie Nedergaard, at eleverne er i bedre humør, end da de svarede på undersøgelsen i foråret.

»Rom blev ikke bygget på en dag. Vi skal sørge for, at eleverne trives og arbejder med det.«