Flere udenlandske studerende på dagpenge

Af

Et stigende antal udenlandske studerende får først SU og derefter dagpenge, hvis de ikke får arbejde efter eksamen. Den velfærdsturisme skal der sættes en stopper for, mener Dansk Folkeparti. Nej, svarer Venstre og Socialdemokraterne: De udenlandske studerende bliver en gevinst for Danmark, når de kommer i arbejde.

Foto: Foto: Lars Bahl/Scanpix

SKOLEPENGE Først får udenlandske studerende uddannelsen gratis i Danmark; så melder de sig ind i en a-kasse, og hvis de efter eksamen bliver ledige, modtager de dagpenge.  Det sker stadig oftere, oplever blandt andet Akademikernes, CA og HK A-kasse, som har fået mange flere udenlandske studerende som medlemmer.

»Vi ser det som en naturlig udvikling i globaliseringen, at der kommer flere studerende til Danmark og melder sig ind i en a-kasse,« siger Bo Gatzwiller, direktør i HK a-kasse.

Sekretariatschef i Akademikernes A-kasse Michael Jacobsen peger på, at Danmark er blevet mere populært som studieland.

»Flere kommer til Danmark fra for eksempel Spanien, Italien og Grækenland, hvor der er et meget ringe arbejdsmarked for nyuddannede. Dimittender, der ikke taler dansk, har sværere ved at finde job i Danmark, og derfor får flere af dem behov for dagpenge,« siger han.

Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange udenlandske studerende der havner på dagpenge efter eksamen. Men tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen tyder på, at omfanget kan være kraftigt stigende. Sidste år fik 1.962 udlændinge dagpenge efter tidligere at have fået SU. Det er tre gange så mange som i 2008, viser statistikken. Opgørelsen bliver dog sløret af, at den ikke kun dækker udlændinge, som kommer til Danmark for at studere. Også indvandrere, der er født i udlandet, men er kommet til Danmark, før de fylder 20 år og er berettiget til SU og dagpenge, tæller med.

Socialdemokraterne og Venstre mener, det er et godt tegn, at udenlandske studerende melder sig ind i en a-kasse. Det tyder på, at de har tænkt sig at blive en del af det danske arbejdsmarked efter eksamen.

»Snyd og bedrag skal ikke beskyttes. Men de udenlandske studerende følger helt legitimt reglerne og bliver ligestillet med andre lønmodtagere, når de melder sig ind i en a-kasse. Når de får arbejde, bidrager de til vores velfærdssystem ved at betale skat. Det er givende på bundlinjen for Danmark,« understreger Mette Reissmann, EU-ordfører for Socialdemokraterne.

Venstre er også overbevist om, at de udenlandske studerende bliver en gevinst.

»Vi skal naturligvis ikke uddanne nogen til at modtage dagpenge. Nyuddannede skal gerne få arbejde og betale en masse skat. Vi skal behandle udlændinge ordentligt, men også for alt i verden undgå, at man tager til Danmark og skovler ydelser til sig, fordi vi er for generøse,« siger EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

Dansk Folkeparti mener tværtimod, at Danmark er alt for gavmild.

»Vi bliver nødt til at gøre noget ved den her velfærdsturisme. Det virker ikke rimeligt, at Danmark dels betaler deres uddannelse og også sidder med en udgift bagefter,« siger Pia Adelsteen, EU-ordfører for Dansk Folkeparti. Hun understreger, at hun godt forstår, at de udenlandske studerende melder sig ind i en a-kasse, hvis de vil slå sig ned i Danmark permanent.

På dagpenge i udlandet

Der er dog ingen garanti for, at de udenlandske studerende bruger danske dagpenge til at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Hvis man har været ledig i fire uger med dagpengeret, kan man tage dagpengene med til et andet EU-land i tre måneder. Kravet er, at man skal være jobsøgende i det land, man flytter til.  Den mulighed benytter flere udlændinge sig af. Sidste år var 432 udlændinge på de såkaldte EØS-dagpenge. Det er næsten dobbelt så mange som i 2010. Tallene viser, at især polakker, islændinge, tyskere og litauere tager dagpenge med til udlandet. Der findes dog ingen opgørelse over, om det er nyuddannede, der bruger muligheden.

Når folk får dagpenge med til udlandet, lykkes det generelt fire ud af ti at få job, oplyser Ingmar Jørgensen, chefkonsulent i AK-Samvirke.

»Det er jo ikke så ringe. Spørgsmålet, om reglerne er en god eller dårlig idé, afhænger af, hvordan man vender kikkerten. Sætter man den for det ene øje, ser man måske dem, der misbruger systemet. Men man kan også få øje på mennesker, der får arbejde og kommer videre med deres liv,« siger han.

LO mener, der er behov for at følge nøje, at danske velfærdsydelser ikke misbruges.

»Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, at unge udlændinge kommer til Danmark, tager en uddannelse på SU og derefter forsvinder ud af landet på dagpenge,« siger næstformand i LO Lizette Risgaard og fortsætter:

»Men verden bliver mere og mere globaliseret, og vi har enorm gavn af de tusindvis af udenlandske studerende, der kommer til Danmark, dygtiggør sig og bliver og bidrager til det danske samfund.  Derfor anbefaler LO, at der nedsættes et ekspertudvalg, der har til opgave at analysere denne type udfordringer for vores velfærdsystem.«

Dansk Arbejdsgiverforening kalder det positivt, at EU-reglerne sikrer, at man kan tage arbejdsløshedsunderstøttelse med i en kort periode til et andet land. Det kommer også Danmark til gavn, når udlændinge finder arbejde her.

»Det er positivt, at arbejdsmarkedet bliver mere grænseoverskridende. Set med virksomhedernes øjne betyder det, at man lettere kan finde medarbejdere med de rigtige kompetencer. Det er afgørende, at man ikke bygger mure rundt om det nationale arbejdsmarked, men sender signaler om, at man skal søge job i hele Europa,« fortæller Jørgen-Bang-Petersen, chefkonsulent i DA.

EU-regler giver ret til velfærd

Når udlændinge kan få SU og dagpenge i Danmark, skyldes det blandt andet EU-regler, som skal sikre den fri bevægelighed mellem landene. I februar slog EU-domstolen fast, at udenlandske studerende har ret til SU, blot de har et studiejob 10-12 timer om ugen. Der er også andre måder at få SU på. Mange udlændinge får uddannelsesstøtten, fordi de er under 20 år og er flyttet til Danmark med deres forældre.

Når det drejer sig om dagpenge som nyuddannet, er kravene til udlændinge blandt andet, at de skal bo i Danmark inden studiestart, har arbejdstilladelse, og at uddannelsen svarer til omkring halvandet års undervisning.

Danmark er et populært studieland

Sidste år var 18.033 udenlandske studerende i gang med en bachelor, kandidat eller master på et dansk universitet. Det er 6.559 flere end i 2007, viser tal fra Danske Universiteter.

Selvom flere udlændinge studerer i Danmark, er der dog på ingen måde tale om velfærdsturisme, mener Jon Kvist, professor på Center for Velfærdstatsforskning på Syddansk Universitet.

»De udenlandske studerende er aktive og skal færdiggøre studierne for at være berettiget til dagpenge. Man skal ikke se det som en trussel mod velfærden. Tværtimod kan Danmark ikke tiltrække nok udenlandske studerende! Veluddannede udgør en motor i økonomien. Folk med uddannelse plejer at bidrage til samfundet, når de får et arbejde,« understreger han.

For øjeblikket strømmer unge fra Sydeuropa mod nord og tager blandt andet en dansk uddannelse, fordi chancerne for at få job her i landet er større end i kriseramte Spanien, Grækenland og Italien.

Ifølge Dorthe Sindbjerg Martinsen, professor og forsker i europæisering, er det helt naturligt, at udenlandske studerende også får smag for at blive og arbejde i Danmark.

»Hvis man har studeret i fuld tid i Danmark, orienterer man sig også mod det danske arbejdsmarked. De videregående uddannelser bliver mere internationale. Det betyder også øget mobilitet af arbejdskraft over grænserne,« fastslår hun.

Karolina Krasaufkiate er en af de nyuddannede udlændinge, som får danske dagpenge. Hun kom til Danmark fra Litauen for at læse cand.jur. på CBS.

»Jeg har slået rod i landet og har en kæreste. Jeg ser Danmark som mit land og vil gerne finde et godt job her. Danmark har et ekstremt godt dagpengesystem i forhold til Litauen, hvor man knap kan overleve af pengene. Det er godt, at systemet gør, at man har mulighed for at finde et godt job,« siger juristen på engelsk. Hun er i gang med at lære dansk og drømmer om et fuldtidsjob.

Strid om velfærdsydelser

På Christiansborg strides politikerne, om det er blevet for let for udlændinge at få dagpenge og SU. Dansk Folkeparti mener, der er behov for et større værn om velfærdsydelserne.

»Det skriger til himlen, at udlændinge kan tage dagpenge med til udlandet. Det bør være sådan, at regler om velfærdsydelser kun gælder danske statsborgere,« mener EU-ordfører Pia Adelsteen.

Enhedslisten kalder det ’dybt problematisk’, at EU-Domstolen har gjort det lettere for EU-borgere at få dansk SU. Til gengæld er det fint, at de udenlandske studerende melder sig ind i en a-kasse og får ret til dagpenge.

»På den måde bidrager de ikke til social dumping. De nuværende regler er fornuftige,« siger EU-ordfører Nikolaj Villumsen.

Venstre efterlyser, at regeringen kommer med et løsningskatalog, så danske velfærdsydelser ikke bliver undermineret.

»Danmark er afhængige af folk udefra, for vi er ikke de dygtigste til alting. Spørgsmålet er, hvordan vi tiltrækker folk med de rigtige intentioner,« siger EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra europaminister Nick Hækkerup (S) om EU og presset på danske velfærdsydelser.