Fire ud af fem er ansat på løntilskud

Af

Kun 12 personer er almindeligt ansatte, mens 54 af teknisk servicemedarbejderne i Faaborg Midtfyn Kommune får tilskud til lønnen. I mange kommuner er der fagområder, hvor folk på løntilskud løser de fleste af opgaverne. Det ligner beskæftigelsesterapi uden chancer for job efterfølgende, vurderer eksperter og fagforeninger.

PÅ STØTTEN Daginstitutioner, skoler og plejehjem i Faaborg Midtfyn Kommune får i stort omfang pedelarbejdet udført af ledige i aktivering, som skifter pærer, står for havearbejdet og sætter bygninger i stand. 54 af servicemedarbejderne i kommunen er på løntilskud, 12 er ansat på almindelige vilkår, og 20 ledere fordeler arbejdet. Det viser en specialkørsel fra Det Fælleskommunale Løndatakontor for Ugebrevet A4.

»Nogle ledige tror, at løntilskudsjobbet giver dem en fastansættelse i kommunen, men vi må erkende, at mange offentlige løntilskud ikke giver job efterfølgende. Det er ikke lykken at blive pedelmedhjælper med løntilskud på en skole, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 25 år,« fortæller fagchef for jobcenteret i Faaborg Midtfyn, Jan Frederiksen.

Når så mange ledige aktiveres inden for teknisk service, er chancerne for job minimale, mener han.

Billedet fra Faaborg Midtfyn går igen i mange kommuner. Blandt andet har Vordingborg Kommune 55 teknisk servicemedarbejdere på løntilskud og 22 ordinært ansatte. I Horsens er 30 kontorassistenter ansat med løntilskud, og 10 assistenter arbejder på normale vilkår, mens Nordfyns Kommune har 23 teknisk servicemedarbejdere på løntilskud og fem i ordinære ansættelser.

Kommunerne skal ifølge loven have en rimelig balance mellem almindeligt ansatte og folk på løntilskud. Men tallene fra Det Fælleskommunale Løndatakontor viser, at medarbejdere på løntilskud klumper sig sammen i bestemte stillinger.

På landsplan er hver fjerde af kommunernes medarbejdere inden for teknisk service ansat med løntilskud. Det samme gælder hver sjette husassistent i ældreplejen, og også pædagogmedhjælpere, gartnere og kontorassistenter får ofte tilskud til lønnen.

22-årige Kristian Brinch Jensen er på løntilskud som pedelmedhjælper i Hjørring. Han undrer sig over, at kommunen har 49 teknisk servicemedarbejdere ansat på løntilskud.

»De udnytter situationen og vil ikke ansætte folk fast. Det er lidt øv,« siger Kristian Brinch Jensen, der drømmer om fastansættelse.

Nul job i sigte

Formålet med at give ledige tilskud til lønnen er ifølge Beskæftigelsesministeriet blandt andet at øge chancerne for varigt job. Men en del kommuner har ansættelsesstop, så der er ingen stilling i vente, når løntilskuddet rinder ud.

»Problemet med mange offentlige løntilskud er, at jobbene ikke er oprettet for at rekruttere medarbejdere, men for at holde de ledige i gang. Det fører ikke til varig beskæftigelse,« fastslår professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet, Michael Svarer, der forsker i arbejdsmarkedet.

Han fortæller, at flere offentlige arbejdspladser bruger løntilskud som en slags turnusordning for ledige. Når den ene løntilskudsperson holder op, begynder den næste. Men få opnår fastansættelse i kommunen.

Flemming Larsen, lektor på Aalborg Universitet med speciale i beskæftigelse, har også svært ved at se fremtidsudsigterne i mange offentlige tilskudsjob:

»Det er problematisk, at der reelt mangler perspektiv. Når kommunen har ansættelsesstop, kan meningen med løntilskuddene forsvinde.«

Overbefolket med løntilskud

Otto Nielsen er a-kasseleder i Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB), og han kalder ordningen forfejlet.

Mange arbejdsløse håndværkere er, siden krisen begyndte, havnet på løntilskud inden for teknisk service, hvor de løser pedelopgaver, sætter legepladser i stand og vedligeholder bygninger. Men, siger Otto Nielsen:

»Chancen for at få job som håndværker i det offentlige efter løntilskuddet er lig nul. Kommunerne bruger en ny person på løntilskud til at udføre arbejdet. Der går voldsom kassetænkning i det.«

I de offentligt ansattes forbund FOA og i HK/Kommunal, som blandt andet organiserer kontorpersonale, mener man, at antallet af personer på løntilskud har taget overhånd.

»Vi hjælper ikke de ledige. Hvis der mangler perspektiver i løntilskudsjobbene, så misbruger vi dem. Jeg er begejstret for løntilskud, når ordningen bliver brugt efter intentionerne, så ledige får et fast job på arbejdsmarkedet. Desværre bruger mange kommuner i stedet løntilskud til mere eller mindre at få gratis arbejdskraft,« lyder dommen fra Claus Gahrn, næstformand i HK/Kommunal.

Fagforeningerne er ekstra skeptiske over for offentligt løntilskud, fordi dagpengeretten er halveret fra fire til to år. Den ledige kan spilde tiden på løntilskud, mener Otto Nielsen fra TIB.

»Det enkelte medlem kan ikke forstå, at han eller hun udfører ordinært arbejde og sætter kommunens bygninger i stand, men samtidig bruger af dagpengeretten,« siger han.

Tillidsmænd bliver gidsler

På flere arbejdspladser sættes tillidsmændene i et dilemma. De skal ifølge loven godkende alle løntilskudsjob. Men takker de nej, er det nej til en ekstra ressource i kommunen, hvor medarbejderne har travlt. Siger de ja, kan det betyde, at en normal stilling overtages af en person på løntilskud – uden perspektiver for fastansættelse.

»Tillidsmændene bliver taget som gidsler. Lederne presser dem, og medarbejderne får at vide, at det er tillidsmændenes skyld, hvis der ikke bliver ansat folk på løntilskud,« fortæller Connie Andersen, næstformand i FOA Sønderjylland.

Flere af FOA’s lokalafdelinger fortæller, at tillidsmændene slet ikke bliver spurgt, om der er perspektiver og reelt indhold i løntilskudsjobbet, så det kan godkendes.

»Tillidsfolkene kan møde helt nye medarbejdere, som, de ikke aner, er begyndt. Skismaet ligger i, at tillidsmændene gerne vil hjælpe ledige, der skal aktiveres, men opgaverne skal ikke forsvinde fra de fastansatte,« siger Jesper Sønderkjøge, næstformand i FOA Hjørring.

Jobskifte til det offentlige

På trods af kritikken af offentligt løntilskud er der også mange fordele ved ordningen, understreger forsker i beskæftigelse Lisbeth Pedersen, afdelingsleder på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd:

»Det er vigtigt, at folk bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mister man den, er der risiko for at komme langvarigt på offentlig forsørgelse. Der er især kæmpe gevinster ved at holde de unge i beskæftigelse.«

Under krisen er mange mennesker inden for industrien og bygge-anlæg blevet arbejdsløse. Og mange af jobbene kommer aldrig igen. Lisbeth Pedersen mener, at disse grupper af lønmodtagere har særligt gavn af løntilskudsjob i det offentlige:

»Det kan blive en øjenåbner, hvor folk oplever helt nye områder, de kan arbejde indenfor. Det kan dog være voldsomt at lave et branchehop og gå fra et håndværkerjob til et omsorgsjob eller fra et ude- til et indejob.«

Generelt virker offentligt løntilskud bedre end kurser for arbejdsløse, siger Lisbeth Pedersen. Til gengæld er privat løntilskud bedre end offentligt, når folk skal have et varigt job. Det offentlige har pligt til at finde løntilskudsstillinger – uanset om de har brug for arbejdskraften.

Spild af tid

Men hvorfor opretter kommunerne løntilskudsjob inden for områder med forsvindende få chancer for fast job?

»Fordi man kommer i løntilskud som skrædder, behøver man ikke at få et job som skrædder bagefter. Løntilskud er et fantastisk godt tilbud til de ledige. Er man først i beskæftigelse, så er det lettere at søge job og blive kaldt til jobsamtale. Når man er på arbejdsmarkedet, kan du tage de job, der er,« fortæller Per Bech Grønning centerleder i Guldborgsund Jobcenter.

I Guldborgsund er 100 personer inden for teknisk service på løntilskud, mens 54 teknisk servicemedarbejdere er ordinært ansatte. Per Bech Grønning medgiver, at det bliver vanskeligt for medarbejderne på løntilskud at få varigt job som teknisk servicemedarbejder, men folk kan bruge erfaringen som springbræt til stillinger i bygge-anlæg, pedelopgaver og andre servicefunktioner, forsikrer han.

Fagchef for jobcentret i Faaborg Midtfyn Jan Frederiksen mener, at kommunen er tvunget til at oprette offentlige løntilskud med for lidt perspektiv. Det skyldes strenge krav om rettidighed, og at kommunerne bliver belønnet, når de aktiverer ledige.

»Meget af det, vi foretager os med løntilskudsjob, er dikteret af love og regler, som ikke altid er sammenlignelig med sund fornuft,« siger han.

Fagchefen efterlyser nye regler, som gør det lettere at sende ledige i uddannelse og i løntilskud hos private virksomheder, hvor det har en bedre effekt.

For meget løntilskud

I løbet af i år er antallet af ledige på løntilskud i det offentlige steget med 9.000. Professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet anbefaler, at reglerne bliver ændret, så ledige knap så hurtigt sendes på offentligt løntilskud.

»Hvis kommunerne i høj grad aktiverer på offentligt løntilskud, og det kun har begrænset effekt, så er det ikke hensigtsmæssigt. Man skal ikke betale kommunerne for at gøre noget dumt. Kommunerne kan i dag bruge penge på ledige, som reelt ikke har behov for det,« mener professoren.

Stod det til forbundet FOA, skulle det nuværende system ændres.

»Hvis man satsede på at give ledige en uddannelse, ville det være en meget bedre løsning. Det ville sikre, at folk fik fodfæste på arbejdsmarkedet og ikke kom ind ad svingdøren på løntilskud,« siger Mona Striib, næstformand i FOA.

Hun ser gerne, at ledige introduceres til det offentlige gennem praktik og gennemtænkt brug af løntilskud. Men bagefter skal den ledige gerne tilbydes opkvalificering og uddannelse.

Forbundet TIB spår flere reelle og varige job, hvis det offentlige investerede i at energi-renovere bygninger i stedet for at bruge løntilskud.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kalder kritikken paradoksal:

»Det ene øjeblik bliver jeg kritiseret for, at der er for mange ledige, der kommer på jobsøgningskurser, og for få, der kommer i aktive tilbud på rigtige arbejdspladser. Og nu skulle det så være et problem, at for mange ledige er i aktivt tilbud på en rigtig arbejdsplads. Men for at skære det ud i pap: Min målsætning er, at de ledige kommer i job, og at de får lige præcis det aktive tilbud, som hjælper dem hurtigst muligt i job. Faktisk er det glædeligt at konstatere, at netop løntilskudsaktivering er steget. Meget tyder nemlig på, at ledige ofte har mere gavn af aktive tilbud på en virksomhed i stedet for kurser og projekter,« skriver hun i en mail.

Uanset hvordan man aktiverer de ledige, skal man dog ikke forvente de store resultater, lyder den nedslående melding fra lektor Flemming Larsen.

»Man kan ikke trylle job frem, som ikke er der. Beskæftigelsesindsatsen har ifølge undersøgelser en lille effekt på, hvor mange der kommer i arbejde. Konjunkturerne spiller en langt større rolle,« slår han fast.