ELEVERNES STEMME

Find dit barns skole: Sådan trives de danske skolebørn

Af

Ugebrevet A4 har kortlagt, hvordan eleverne har det i folkeskolen. Miljøet spiller en afgørende rolle for, om børn er glade for skolen og trives fagligt. Se hvordan det står til med mobning, larm og koncentration i timerne i din lokale folkeskole.

Foto: Scanpix/Søren Bidstrup

For første gang, er det nu muligt at se, hvilke folkeskoler i hele landet, der især er præget af mobning og utrygge elever. Og også hvor eleverne i særlig grad møder venlige og hjælpsomme klassekammerater og er glade for at gå i skole.

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt hos Undervisningsministeriet for hver enkelt skole fra den første nationale trivselsmåling i folkeskolen. Her har cirka 470.000 elever deltaget, og A4 har analyseret svarene for 4. til 9. klasses-eleverne. Ud fra 28 spørgsmål kan A4 udpege, hvilke skoler der har den bedste og værste trivsel fagligt og socialt.

Se trivslen på din lokale folkeskoleKlik på en folkeskole og se den faglige og sociale trivsel. Zoom ved at dobbeltklikke på kortet. Placeringen viser, hvordan skolen klarer sig i undersøgelsen, hvor 1 er bedst og 1238 værst. Du kan også se, hvor stor del af eleverne, der er ensomme, har oplevet mobning og føler undervisningen er kedelig. Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2015 og er et øjebliksbillede af trivslen.
kilde: Kortet er baseret på svarene i den store spørgeskemaundersøgelse om trivsel på folkeskolerne, som Ministeriet for Undervisning og Ligestilling gennemførte i foråret. Læs mere om vores fremgangsmåde her.

Her er Danmarks gladeste elever

Danmarks måske mest tilfredse elever findes på Borris Skole i Ringkøbing-Skjern Kommune. Over 96 procent af eleverne i undersøgelsen er glade for deres skole og klasse. Ingen oplever mobning eller ensomhed jævnligt.

»Vi er glade for, at vi boner godt ud i undersøgelsen. Selvfølgeligt er vi det,« siger skoleleder Susanne Melgaard på landsbyskolen. Hun oplever, at eleverne ofte er glade for at gå i skole, og ”de store elsker at lege med de små”.

Læs her hvordan A4 har undersøgt trivsel i folkeskolen

Skoler med ensomhed og mobning

Oddense Skole i Skive Kommune og Ruds Vedby Skole i Sorø havner på sidstepladser, når eleverne vurderer, hvordan de har det fagligt og socialt.

Hver niende elev på Oddense Skole oplever tit ensomhed, uvenlige klassekammerater og mangel på accept. 46 procent keder sig tit i undervisningen. Resultaterne kommer bag på den nye skoleleder, Svend Schrøder, der begyndte efter sommerferien.

»Jeg er lettere rystet. Det passer ikke med min fornemmelse af stedet. Det skal jeg have set nærmere på.«

Han tror, at svarene er et øjebliksbillede fra foråret, og at trivslen i dag er bedre.

»Sidste skoleår var turbulent med nedskæringer, afskedigelse af lærere og lederskifte. Det kan have påvirket eleverne. I dag fornemmer jeg ikke dårligere trivsel end på andre skoler,« siger han.

På Ruds Vedby Skole svarer hver femte elev, at de sjældent er glade for deres klasse eller skole. Hver niende elev har oplevet mobning i sidste skoleår, mens flere føler sig ensomme og utrygge.

»Det undrer mig, at eleverne har svaret, som de har gjort, men vi har heldigvis også mange glade elever,« siger skoleleder på Ruds Vedby Skole Carsten Andersen.

Han fastslår, at skolen allerede har fokus på, at mobning er uacceptabel. Begge skoler er i øvrigt forholdsvis små. Det betyder, at dårlig trivsel i enkelte klasser, farver resultatet mere end hos store skoler.

»Hvis barnet mistrives socialt og er i en klasse, der ikke fungerer, bliver det lettere ukoncentreret og uengageret i timerne. Jill Mehlbye, programleder for Børn og Unge på KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Forældre får vigtig viden om skolen

Undersøgelsen af elevernes trivsel kan være et vigtigt redskab for forældrene. Både til at finde ømme punkter i folkeskolen, men også inspiration til løsninger, mener Mette With Hagensen, landsformand for forældreorganisationen Skole og Forældre.

»Hvis det ser grelt ud, er der kun en vej for forældrene at gå: Tag fat i skolebestyrelsen og få lavet politikker om trivsel og strategier mod mobning. Forældre kan bruge undersøgelsen til at blive opmærksomme på problemer, man ellers ikke lige ser. I en klasse kan der godt være to-tre elever, der ikke trives, mens resten har det godt. Der kan undersøgelsen være en indgang til at tage udfordringer op,« siger hun.

Det er samtidig vigtigt, at undersøgelsen bruges konstruktivt, så de skoler, der klarer sig godt, kan inspirere andre, mener Mette With Hagensen.

»Vi skal ikke slå hinanden i hovedet, men se, hvem man kan lære noget af,« opfordrer hun.

Når barnet ikke skal spekulere på, om man har nogen at lege med i frikvarteret, kan kræfterne bruges på at lære. Skoleleder Susanne Mellergaard, Borris Skole

Dårlig trivsel skader barnets indlæring

Det er heller ikke alle børn, der mistrives, selvom deres skole klarer sig dårligt i undersøgelsen. Trivslen i en skole kan svinge meget fra klasse til klasse. Forholdet til kammerater og lærere spiller også ind på barnets skolehumør, forklarer Jill Mehlbye, programleder for Børn og Unge på KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Trives eleverne ikke socialt, kan det ramme indlæringen.

»Hvis barnet mistrives socialt og er i en klasse, der ikke fungerer, bliver det lettere ukoncentreret og uengageret i timerne,« siger Jill Mehlbye.

Undersøgelsen fra A4 viser en klar sammenhæng mellem faglig og social trivsel. Skolerne, som klarer sig bedst, når det drejer sig om faglig trivsel, får gennemsnitlig også de bedste bedømmeler, når det gælder social trivsel og ro og orden. Skolerne, som klarer sig værst med faglig trivsel, har ofte også problemer med social mistrivsel og uro i klassen.

Det er grundlæggende for indlæringen, at børnene trives godt socialt, mener skoleleder Susanne Mellergaard fra Borris Skole, der ligger i top i undersøgelsen.

»Når barnet ikke skal spekulere på, om man har nogen at lege med i frikvarteret, kan kræfterne bruges på at lære,« siger hun.

Glade børn koncentrer sig bedreFaglig og social trivsel hænger ofte sammen. Prikkerne viser folkeskoler. Kør musen henover en prik og se, hvor godt skolen klarer sig i faglig og social trivsel. Placering som nummer 1 er bedst, mens 1.238 er værst. De skoler, som ligger i top 200 på faglig trivsel, har i gennemsnit en placering som nummer 190 i social trivsel. De skoler som får en placering på over 1000 i faglig trivsel, får i gennemsnit en placering som nummer 984 i social trivsel.
Kilde: Analyse af Ugebrevet A4 af tal fra Undervisningsministeriet. Se mere om undersøgelsen her, og hvordan faglig og social trivsel bedømmes.

Adressen afgør elevernes trivsel

Det er dog ikke kun lærerens skyld, hvis børnene bedømmer undervisningen som kedelig og har mistet lysten til at lære mere. Forældrenes opbakning til skolen spiller også ind. I områder som Lolland-Falster, Københavns Vestegn og på Norddjursland får skolerne generelt lave bedømmelser, når det gælder elevernes trivsel. Det hænger blandt andet sammen med, at andelen af forældre på overførselsindkomster i de områder også er høj, oplyser Niels Egelund, professor og centerleder for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.

»Hvis begge forældre er på overførselsindkomster, økonomien er stram, og naboerne har det ligesådan, så er stemningen blandt eleverne ikke lige så sjov som i Rudersdal,« siger han.

Niels Egelund peger på, at nogle områder som Langeland, Kalundborg og Vestegnen tidligere havde mange børn i specialskolerne. Eleverne har de seneste år i stedet skulle gå i normale klasser i folkeskolen. Det kan også have påvirket trivslen negativt.

Til gengæld er eleverne i undersøgelsen generelt ofte gladere i blandt andet Gentofte, nord for København og trekantsområdet og ved Holstebro. Det kan hænge sammen med, at forældrene i de områder er særligt gode til at bakke op om skolen, mener Jill Mehlbye.

»Det er en fordel, når forældrene er opmærksomme og motiverer barnet. Børn får en bedre opbakning, når forældrene hjælper dem med dansk og matematik og har en positiv snak om, hvordan det går i skolen,« siger hun og tilføjer, at den sociale faktor er meget tydelig, også når det gælder børnenes karakterer senere hen.

Det handler om at finde ressourcer i forældre – også selvom de har haft en kedelig skolebaggrund. Ved en begrænset indsats, kan man løfte trivslen enormt. With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre

Skoletrætte forældre smitter børnene

På Ruds Vedby Skole er en del forældre ufaglærte og har ikke selv haft de bedste oplevelser, når det gælder uddannelse. Det kan smitte af på børnenes trivsel og engagement i skolen, mener skoleleder Carsten Andersen.

»Hvis forældrene derhjemme synes, at man ikke lærer noget i skolen, og timerne skal overstås, får børnene samme opfattelse. Vores opgave er at bryde den sociale arv. Desværre må jeg sige, at vi ikke er kommet langt nok,« siger skolelederen.

Carsten Andersen har som leder først og fremmest haft fokus på fagligheden, og mener ikke den kurs er gået ud over trivslen.

»Klassen skal også fungere socialt, men den strategi, jeg har valgt, er at fokusere på faglighed. Vi svigter vores børn, hvis de ikke er rustet til en ungdomsuddannelse,« siger han.

Hvis eleverne trives dårligt, skal der handles. Lærerne må analysere, hvad forklaringen er. Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening og medlem af Skole og Uddannelsespolitisk udvalg i DLF

Inddrag forældrene og få skoleglade børn

Forældrene kan også selv være med til at forbedre trivslen i folkeskolen, mener Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre. Ved at inddrage forældrene, bliver børnene gladere for skolen.

»Det handler om at finde ressourcer i forældre – også selvom de har haft en kedelig skolebaggrund. Ved en begrænset indsats, kan man løfte trivslen enormt,« siger hun.

På Borris Skole, der får en topplacering i undersøgelsen, fungerer netop forældresamarbejdet godt. Når der bliver lavet arrangementer, dukker alle op.

»Trives forældrene med hinanden, kan børnene ofte også godt lide hinanden,« konkluderer skoleleder Susanne Mellergaard, som også tror, at den fine placering skyldes legepatruljer, hvor store leger med små.

Samtidig fungerer lærerne godt som team og har fokus på klasserumsledelse og inddragelse af eleverne gennem metoden cooperative learning, som styrker samarbejdet mellem elever.

Nej tak til politisk kampplads

Danmarks Lærerforening mener, at lærerne kan bruge undersøgelsen til at handle ud fra.

»Hvis eleverne trives dårligt, skal der handles. Lærerne må analysere, hvad forklaringen er. Skyldes det skolelederen, lærerne, forvaltningen, mangler der forældreopbakning eller ligger andre ting bag? Uanset hvad går børn kun i skole én gang, så trivslen skal være så god som mulig,« understreger Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening og medlem af Skole og Uddannelsespolitisk udvalg i DLF.

Han bemærker, at det er vigtigt, at lærerne har indflydelse på deres arbejde. De seneste år har lærerne følt sig tromlet af den nye arbejdstidslov og skolereformen mangler mange steder at falde på plads.

»Det er vigtigt, at lærerne kan se en mening med arbejdet og har en vis form for selvbestemmelse. Mangel på indflydelse frustrerer nogle skolelærere voldsomt. Kan man ikke komme ud over frustrationen, præsterer læreren dårligt. Det smitter af på børnene. Det er vigtigt, at KL og kommunerne bakker skolen op, så den ikke bliver en politisk kampplads,« siger han.