Fattig-Carina fik danskerne op af stolen

Af

Mens regeringen arbejder på højtryk med en ny kontanthjælpsreform, har fire ud af ti danskere på under et år ændret holdning til kontanthjælpen. Flertallet af dem, der har ændret syn på kontanthjælpen, mener, at den er for høj. Eksperter forklarer holdningsskiftet med debatten om Fattig-Carina og Dovne-Robert

Foto: Foto: Keld Navntoft, Scanpix.

JULEHJÆLP Dovne-Robert og Fattig-Carina har vakt så meget postyr i den offentlige debat, at fire ud af ti danskere på kun et år har ændret deres syn på kontanthjælp.  Samlet set er der i dag flere danskere, der mener, at kontanthjælpen er for høj, end der var for et år siden.

Den oppiskede debat har simpelt hen fået mange danskere til at ændre syn på et af de mest fundamentale velfærdsspørgsmål, nemlig om kontanthjælpen er for høj eller lav. Holdningsskiftet hos danskerne kommer netop som regeringen arbejder på højtryk med en omstridt kontanthjælpsreform, der ventes at blive præsenteret for Folketingets partier i første halvdel af 2013.

På det år, der er gået siden Ôzlem Cekic (SF) og Joachim B. Olsen (LA) højlydt skød debatten i gang, har knap fire ud af ti danskere skiftet mening i holdningen til kontanthjælpens størrelse. 

• Knap hver fjerde er det seneste år blevet mere kritiske og hælder i dag til at mene, at kontanthjælpen er for høj.

• Hver sjette har bevæget sig den anden vej og mener i dag, at kontanthjælpen er for lav i forhold til, hvad de mente for et år siden.

Det viser en ny analyse af »opinionsbalancen«, som ph.d. studerende Troels Fage Hedegaard, Center for komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet, har udarbejdet for Ugebrevet A4.

Analysen er baseret på danskernes syn på kontanthjælp i tre meningsmålinger – i efteråret 2011, i januar i år og senest i november.

»Der er en indikation af, at Carina-sagen havde en effekt, hvor der var offentlig vrede og utilfredshed og moralsk panik omkring kontanthjælp. Men der er også en trods-reaktion,« siger Troels Fage Hedegaard.

Overordnet set mener 28 procent af danskerne i dag, at kontanthjælpen er for høj. Det gjorde 24 procent for et år siden - før Carina- og Robert debatterne.

Og hvor 44 procent for et år siden fandt kontanthjælpen passende, er det i dag kun 37 procent, som har dette synspunkt.

Godt 20 procent mener i dag, at ydelsen er for lav, og 15 procent er i tvivl.

Nedvurderende bemærkninger provokerer

Lektor Morten Ejrnæs, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, mener, at mediernes fokusering på Robert og Carina har medvirket til, at holdningen til fattige er blevet mere restriktiv.

Men når andre borgere samtidig bliver mere positive over for fattige, skyldes det ifølge forskeren, at de er blevet provokeret af de meget nedvurderende bemærkninger, der er blevet fremsat under debatten. Synspunkterne har ofte været præget af mangel på indlevelse i forholdene for de fattige.

»Nogle mennesker vil på denne baggrund tænke, at de synspunkter, der er kommet frem, er så ekstreme og viser disrespekt overfor folk, som er havnet i en situation, hvor de er afhængige af kontanthjælp. De reagerer på det ved at tilkendegive, at det kan jeg simpelthen ikke være med til,« vurderer Morten Ejrnæs.

Medierne spiller stor rolle 

Sagerne om Carina og Robert har altså fået flyttet danskerne over i to næsten lige store grupperinger. Tilsyneladende bliver de især mere negative, hvis de konkret husker Carina og Robert-sagerne, viser analysen.

• Blandt de danskere, som husker Carina-historien, er godt hver fjerde blevet mere negativ overfor kontanthjælpens størrelse.

• Blandt de, der ikke husker Carina i dag, har færre end hver femte en tendens til at mene, at kontanthjælpen er for høj.

Professor Jørgen Elm Larsen, Københavns Universitet, der gennem mange år har forsket i danskere på overførselsindkomst, anklager medierne for at skabe et forkvaklet billede af borgere på kontanthjælp.

»Medierne har en meget stor rolle i denne sammenhæng ved at flashe bestemte sager. Medierne overspillede helt bestemt. I stedet for at gå efter repræsentative sager gik man udelukkende efter en case, som er sensationel,« siger han med henvisning til Carina-sagen.

Jørgen Elm Larsen hæfter sig også ved, at trods den megen fokus på kontanthjælpsmodtageres penge, angiver mere end halvdelen af befolkningen i alle tre målinger, at kontanthjælpen enten er »passende« eller faktisk er »for lav«.

»Fattig-Carina og Dovne-Robert har nok påvirket nogle, men der er andre, som ikke ved helt præcist, hvad de skal mene, og de er gået i tænkeboks på spørgsmålet. Måske er de kloge nok til at sige, at de ikke tager stilling ud fra to sager,« vurderer Jørgen Elm Larsen.

Værdispørgsmål ikke politik

Analysen viser, at de, der bliver mere negative overfor kontanthjælpen, kendetegnes ved ikke selv at have været på kontanthjælp eller være personligt relateret med en, som er. Samtidig mener gruppen, der er blevet mere negative, i udpræget grad, at »kontanthjælpen påvirker lysten til at arbejde«, og at »arbejdsløse reelt ikke ønsker at arbejde«.

Vælgere, der stemmer i den traditionelle røde blok, har en tendens til at mene, at kontanthjælpen er for lav, mens blå vælgere overordnet hælder til, at ydelsen er for høj. Men det paradoksale er, at efter Carina og Robert-sagerne bliver røde og blå vælgere i samme grad kritiske overfor kontanthjælpen. Ligesom blå vælgere i samme grad som røde vælgere bevæger sig i retning af at være positive overfor kontanthjælpens niveau.

»Den forskel, der var før, er ikke blevet større, men mere polariseret. De, der flytter sig, peger på, at kontanthjælpen påvirker lysten til at arbejde. De er bare dovne, de her kontanthjælpsmodtagere. Det kører på værdier. Ikke traditionel højre- og venstrepolitik,« vurderer Troels Fage Hedegaard.

Eksemplet Carina

Flere eksperter peger på det problematiske i, at Carina og Robert udpeges som repræsentative for kontanthjælpsmodtagere i dagens Danmark. Det skygger over mennesker med reelle problemer.

»Mange mennesker har væsentlig færre valgmuligheder end resten af Danmark, og det overskygges af disse sager,« siger professor John Andersen, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet, der bakkes op af Morten Ejrnæs, Aalborg Universitet:

»Carina og Robert-sagerne er atypiske. Mediernes lancering af disse sager har betydet, at fokus er blevet fra det centrale: At nogle bliver udelukket fra vigtige aktiviteter i samfundet, og at de fattige i mindre grad bliver en del af det danske samfund. De er eksempelvis udelukket fra at besøge venner, modtage besøg af venner, eller gå til tandlægen. Noget, vi andre opfatter som selvfølgelige, men som for mennesker på kontanthjælp absolut ikke er en selvfølge.«

John Andersen fortsætter:

»Carina og Robert overskygger den usynlige fattigdom for folk, som ikke har synlige misbrugsproblemer eller andet, men som har langt færre valgmuligheder end andre. Som må droppe børnefødselsdage, og hvor en lille uforudset udgift kan vælte læsset.«

8.000 som Carina

Men hvor typiske var Carina og Robert?

Ifølge Danmarks Statistik modtager 160.000 danskere kontanthjælp, og tidligere på året beregnede Beskæftigelsesministeriet, at der er 8.000 mennesker på kontanthjælp eller dagpenge, der som Carina har en månedlig indkomst på 16.000 kroner.

Både Carina og Robert har levet af kontanthjælp i mere end ti år. Men ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen er der kun 6.100 personer, som har været på kontanthjælp uafbrudt så længe.

Ikke en enlig svale

Joachim B. Olsen, der som bekendt kickstartede debatten med SF’s Ôzlem Cekic, afviser, at Carina er et – for – skævt eksempel på en typisk dansk kontanthjælpsmodtager.

»Der er 8.000, der tjener som Carina. At sige, at Carina er en enlig svale, holder ikke,« mener han og peger på, at Beskæftigelsesministeriet i december sidste år opgjorde, at en enlig kontanthjælpsmodtager med et barn har et rådighedsbeløb på 9.751 kroner om måneden. I følge Joachim B. Olsen »nøjagtigt« det samme rådighedsbeløb som Carina. Og et rimeligt beløb at understøtte mennesker på overførsel med, mener han.

»Du skal ikke holde Carina op imod alle på kontanthjælp eller familier med et barn, to børn, tre børn, men hold hende op imod den familietype, hun er: En enlig kontanthjælpsmodtager med et barn. Og der er hun fuldstændig typisk,« siger Joachim B. Olsen.

Ifølge Danmarks Statistik kan man bare ikke umiddelbart finde tal for, hvor mange Carina, der er. Data kan ikke for nærværende nedbrydes så specifikt, at man kan se, hvor mange, der er enlige på kontanthjælp med ét barn. Danmarks Statistik ved kun, at der set over et år højst er 25.000 personer, som lever på kontanthjælp med børn, et eller flere.

SF’s Ôzlem Cekic ønsker ikke at udtale sig til denne artikel, da hun ikke længere er socialordfører for SF.

Meget lidt er vundet

Lektor Morten Ejrnæs peger på, at det især er medierne, der har skævvredet debatten om kontanthjælpsmodtagere.

»Joachim B. Olsen, Ôzlem Cekic og Robert har alle ved at sætte fokus på enkeltsager forsøgt at sætte en dagsorden for fattigdomsdebatten. Og medierne har fokuseret urimeligt på enkeltsagerne og spørgsmålet om, hvem af ’fattigdomskombattanterne’, der har sejret. Det er et stort problem, at holdningen og synet på kontanthjælpsmodtagere bliver påvirket af nogle enkelte atypiske historier,« fastslår Morten Ejrnæs.

På Aalborg Universitet sætter Troels Fage Hedegaard spørgsmål ved, om debatten på sigt overhovedet flytter noget hos danskerne.

»Spørgsmålet er, hvad Joachim B. Olsen har fået ud af det i forhold til at bryde et tabu. På trods af to gode cases - hvis man gerne vil gøre noget ved niveauet for kontanthjælpen - og en fem-seksdobling af medieomtalen, har holdningen ikke flyttet sig meget over et år,« vurderer han.