DEMODAG

Fakta: Sådan er uddannelsernes økonomi

Af

Elever demonstrerer i dag mod besparelser på ungdomsuddannelser. Her er fakta fra Ugebrevet A4 om uddannelsernes økonomi. Klik på kortet og se, hvordan økonomien er på hver enkelt udannelsesinstitution.

Studerende i demonstration. Arkivfoto fra 2013.

Studerende i demonstration. Arkivfoto fra 2013. Foto: Scanpix/Torkil Adsersen

»Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op.«

Sådan lød beskeden fra uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) i Politiken, da han i august bebudede, at institutioner på uddannelsesområdet de næste fire år sammenlagt skal spare 8,7 milliarder kroner.

Alle uddannelsesinstitution skal spare to procent om året de næste fire år dog med undtagelse af erhvervsgrunduddannelse. Derudover skal VUC og de almene gymnasier spare over 400 mio. årligt som følge af erhvervsuddannelsesreformen. Pengene fordeles til erhvervsuddannelserne og erhvervsgymnasierne.

Udsigt til tusindvis af lærerfyringer på ungdomsuddannelserne (link til avisen.dk)

Men det er meget forskelligt, om uddannelserne er fede eller magre. Ugebrevet A4 analyserede i september regnskaberne for ni store uddannelsesområder gennem Undervisningsministeriets Regnskabsportal. Og langtfra alle skoler har det sul på sidebenene, som ministeren taler om.

Se om uddannelsen har underskud eller overskudKlik på et uddannelsessted og se, om det har haft underskud eller overskud de seneste tre år. Zoom i kortet ved at dobbeltklikke. Uddannelser inden for samme område kan have meget forskellig økonomi. Forskellene kan skyldes, at sammensætningen af elever ikke er ens fra egn til egn. Økonomistyring og andre faktorer kan også spille ind.
Kilde: Ugebrevet A4, analyse af regnskaber fra Undervisningsministeriets Regnskabsportal. Undervisningssteder, der har fusioneret eller ændret status fra 2012-2014, indgår ikke i opgørelsen. Har et uddannelsessted flere adresser, vises kun den hovedadresse, der står i institutionsregistret.

28 procent af produktionsskolerne leverer røde tal, mens det gælder for 11 procent af de tekniske skoler i perioden 2012-2014. Oveni har flere tekniske skoler meget små overskud.

Omvendt har 60 procent af SOSU-skolerne haft et overskud på over 5 procent i gennemsnit fra 2012-2014. 38 procent af voksenuddannelses-centrene (VUC) præsterer også en overskudsgrad, der runder 5 procent årligt, mens det gælder 22 procent af gymnasierne.

Sådan er uddannelsernes overskudSOSU, VUC og gymnasier har generelt haft pæne overskud fra 2012 til 2014, mens AMU, tekniske skoler, kombinationsskoler og handelsskoler er værre stillet. Der er dog store udsving fra skole til skole. For eksempel bryder enkelte gymnasier mønstret og kører med underskud, mens fire tekniske skoler har pæne overskud. Forskellene kan skyldes, at sammensætningen af elever ikke er ens fra egn til egn. Økonomistyring og andre faktorer kan også spille ind. Klik på diagrammet og se, hvor mange institutioner, der har overskud og underskud.
Kilde: Ugebrevet A4, analyse af regnskaber fra Undervisningsministeriets Regnskabsportal. Undervisningssteder, der har fusioneret eller ændret status fra 2012-2014, indgår ikke i opgørelsen.