SOLIDARITET

Fagforbund: EU bør betale regningen, når firmaer rammes af handelsboykot

Af

EU skal selv hænge på regningen, når virksomheder rammes på eksporten, og medarbejdere fyres under handelskriser. Sådan lyder et nyt forslag fra NNF og Dansk Metal. Erhvervslivet bakker op, men sådan en ordning kan ikke betale sig for Danmark, lyder det fra regeringen.

Sanktioner mod Rusland har kostet dyrt i fødevareindustrien. Nu foreslår NNF og Metal, at EU kompenserer de virksomheder, der taber penge, når politikerne erklærer handelskrig. 

Sanktioner mod Rusland har kostet dyrt i fødevareindustrien. Nu foreslår NNF og Metal, at EU kompenserer de virksomheder, der taber penge, når politikerne erklærer handelskrig. 

Foto: Brian Rasmussen/Scanpix

Den russiske boykot af europæiske varer koster danske virksomheder dyrt. Både indtjening og arbejdspladser er gået tabt undervejs.

Det får nu formand for Dansk Metal Claus Jensen og formand for fødevareforbundet NNF Ole Wehlast til i en fælles udmelding at foreslå, at EU træder ind og kompenserer de virksomheder og medarbejdere, der bliver ramt af en handelskonflikt.

De pointerer, at sanktionerne rammer hårdere i nogle lande og brancher end i andre.

»Når EU som fællesskab træffer nogle beslutninger, der rammer så regionalt skævt, er det også et fælles ansvar at hjælpe de områder, der bliver særligt hårdt ramt,« siger Claus Jensen fra Dansk Metal.

Produktionen blev simpelthen så urentabel, at det var uforsvarligt at fortsætte. Ove Thejls, adm. direktør, Tican

For et halvt år siden måtte Tican-slagteriet i Fjerritslev dreje nøglen om. 160 slagterimedarbejdere mistede deres job, og produktionen lukkede helt ned.

Slagteriets lukning var en direkte konsekvens af det russiske importstop af dansk svinekød sidste år. Ticans administrerende direktør, Ove Thejls, så ingen anden udvej end at lade slagteriet lukke.

»Produktionen blev simpelthen så urentabel, at det var uforsvarligt at fortsætte. Det gav et ikke-ubetydeligt underskud hver eneste uge,« siger Ove Thejls.

Slagteriet i Fjerritslev hører til de virksomheder, der har betalt en langt højere pris end andre under EU’s handelskrise med Rusland. Selvom sanktionerne mod Rusland er et fælles projekt i EU, er det få enkeltstående virksomheder og brancher, der betaler prisen.

Solidaritet på europæisk

Det er især de medarbejdere, der mister deres job under handelskriser, der har brug for støtte til at komme videre i arbejdslivet, mener formand for NNF Ole Wehlast.

»Der er ingen hjælp at hente for dem, der mister deres arbejde under en boykot som den russiske. Der ligger ingen puljer eller penge, og der er ikke gjort noget for at afbøde de konsekvenser, boykotten har haft for de her mennesker,« siger Ole Wehlast.

Tanken med forslaget er derfor, at EU med fondsmidler skal kompensere dels ramte virksomheder, men i særdeleshed fyringsramte medarbejdere, under handelskriser. Omkostningerne skal fordeles mellem de europæiske lande og hentes fra deres EU-bidrag.

»Enten skal fonden støtte virksomhederne eller også støtte medarbejderne med videreuddannelse, så de kan få et andet job,« siger Claus Jensen fra Dansk Metal.

Lektor Morten Kallestrup fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet forklarer, at muligheden for kompensation vil stille virksomhederne bedre i tilfælde af embargo.

»Virksomheder, der bliver ramt, vil få mulighed for at søge om konkret EU-kompensation for nogle af de negative økonomiske konsekvenser af handelskonflikten. Det siger sig selv, at det ville være en forbedring i forhold til den nuværende situation,« skriver han i en mail til Ugebrevet A4.

Virksomheder bakker op

Mejerigiganten Arla har både mistet både omsætning og medarbejdere under den russiske boykot. Direktør for handelspolitik Kasper Thormod Nielsen er åben for tanken om solidarisk hæftelse på tværs af Europa.

»Markedskræfterne skal selvfølgelig have frit spil, men når der kommer de her ekstreme situationer, vil det være på sin plads med en ordning i EU, der kan kompensere for de tab, som særligt ramte sektorer lider,« siger Kasper Thormod Nielsen.

I Fjerritslev var den russiske efterspørgsel på svinekød kun lige akkurat nok til at holde den i forvejen skrantende produktion i gang. End ikke EU-midler havde reddet slagteriet fra lukning. Men selve branchen kunne have lidt et mindre tab med EU-midler ved hånden, mener administrerende direktør Ove Thejls.

Han bakker op om en ordning, hvor de europæiske lande hæfter solidarisk for hinandens tab under handelskriser. Det er bare alt for vanskeligt at lave en ordning, der kompenserer helt ned til den enkelte virksomhed, mener han.

Udfordringen er, hvordan man i EU sikrer, at man med kirurgisk præcision rammer de rigtige virksomheder og medarbejdere. Peter Thagesen, underdirektør, DI

»Der kunne godt være en form for solidarisk konstruktion, der udligner nogle af forskellene inden for EU. Men man skulle gøre det sådan, at det er branchen som sådan, der får en form for kompensation,« siger Ove Thejls.

Lige adgang

Hos Dansk Industri er underdirektør Peter Thagesen også åben for ideen om en europæisk kompensationsordning.

»På det principielle plan har vi stor sympati for ideen, men udfordringen er, hvordan man i EU sikrer, at man med kirurgisk præcision rammer de rigtige virksomheder og medarbejdere,« siger han.

Uanset hvordan ordningen skrues sammen, er det uhyre vigtigt, at alle kan søge og modtage støtte på lige vilkår, mener Kasper Thormod Nielsen fra Arla.

»Det er vigtigt, at der er adgang til kompensationen på lige vilkår, og at man fra EU's side kompenserer virksomheder eller landmænd på en ensartet måde,« siger Kasper Thormod Nielsen.

Det er Peter Thagesen fra Dansk Industri helt enig i.

»Hvis man gennemfører sådan et initiativ, er det ekstremt vigtigt, at man får en ensartet behandling af de sager, der måtte være, og at man kan dokumentere et entydigt tab, der kan henføres direkte til sanktionerne. Og det er ikke så nemt,« siger Peter Thagesen.

For måske udeblev omsætningen af helt andre årsager end selve boykotten, pointerer han.

»Hvis sanktionerne ikke havde været der, havde man måske alligevel kun solgt det halve eller en tredjedel. Det kan blive rigtig svært at finde en fair ordning.«

Global håndsrækning

Helt konkret foreslår Claus Jensen fra Dansk Metal og Ole Wehlast fra NNF, at støttepengene kan findes ved at udvide EU’s eksisterende globaliseringsfond.

Lige nu støtter globaliseringsfonden fyringsramte medarbejdere og opkvalificerer dem, når eksempelvis en fabrik må lukke eller flytte ud af landet som følge af globaliseringen.

Men fonden dækker ikke, når virksomheder må skære ned eller lukke på grund af handelskonflikter. Og det er for dårligt, mener formand for NNF Ole Wehlast.

»Hvis en virksomhed bliver globaliseret ud og i virkeligheden ikke kan klare sig på markedsvilkår, så yder globaliseringsfonden støtte til, at folk bliver videreuddannet. Det ville være rigtig rart, hvis fonden kunne udvide sit virkeområde til også at dække boykotter,« siger Ole Wehlast.

Der er så mange andre lande, hvis eksport til Rusland er meget hårdere ramt end den danske. Når de så også skulle kompenseres via sådan en fond, ville det blive meget dyrt for Danmark i det samlede regnestykke. Mogens Jensen (S), handels- og udviklingsminister

Flere danske arbejdere har allerede fået del i Globaliseringsfondens midler.

Det var blandt andet Globaliseringsfonden, der sikrede et fagligt løft til de omkring 1.000 metalarbejdere, der stod uden arbejde efter Lindøværftets lukning. Også tidligere ansatte hos Danfoss, Vestas og flere mindre virksomheder har fået støtte til at komme videre.

Bekostelig affære

Men det ville blive en særdeles bekostelig affære for Danmark at udvide ordningen til også at omfatte handelskriser, mener handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S). Hans ministerium har allerede undersøgt muligheden for at gøre brug af globaliseringsfondens midler.

»Der er så mange andre lande, hvis eksport til Rusland er meget hårdere ramt end den danske. Når de så også skulle kompenseres via sådan en fond, ville det blive meget dyrt for Danmark i det samlede regnestykke,« siger Mogens Jensen.

Han anerkender dog, at også den danske fødevarebranche har behov for en håndsrækning fra EU’s side, så længe den russiske embargo står på.

»For at fjerne noget af markedspresset, lægger vi pres på Kommissionen for at få indført en støtteordning for privat oplagring af svinekød. Det er en slags støtteopkøb, som kompenserer i en svær situation for virksomhederne. Det overvejer de,« siger ministeren.

Samtidig lancerede ministeriet en eksportomlægningspakke i efteråret med det formål at hjælpe embargoramte virksomheder med at afsætte deres produkter på nye markeder.

Selvvalgt risiko

Men der vil altid følge en risiko med, når man driver en virksomhed, mener Tican-direktør Ove Thejls. Langt hen ad vejen er det virksomhedernes eget ansvar at tage hånd om de problemer, som også politiske beslutninger kan føre med sig for erhvervslivet.

»Vores produktion til det russiske marked er jo en kommerciel beslutning, vi har taget og prioriteret i vores virksomhed, og så påtager vi os også risikoen for, at sådan noget her helt uventet sker politisk,« siger Ove Thejls.

Det er handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) enig i. Det er umuligt at lave støtteordninger for samtlige konflikter, der forstyrrer det frie marked, understreger han.

»Det er en del af det at operere på verdensmarkedet, at der er en risiko for, at denne her type konflikter opstår. Hvis der skulle være kompensationer for samtlige kriser på verdensmarkedet, giver det ingen mening i forhold til, hvad det ville koste,« siger ministeren.

Men virksomhederne kan ikke gardere sig mod politiske beslutninger, der pludselig forstyrrer det frie marked, mener metalformand Claus Jensen.

»Man trækker simpelthen tæppet væk under de virksomheder, som har brugt tid, kræfter og penge på at opbygge en eksportportefølje. Det har intet at gøre med konkurrencekraft, produktivitet, effektivitet eller pris. Det er alene en politisk beslutning, der rammer. Derfor bør EU også træde til og hjælpe,« siger Claus Jensen.

I EU’s favør

Faktisk kan det være en fordel for EU’s fremtidige udenrigspolitiske slagkraft at kompensere de ramte virksomheder. De politiske beslutningstagere i EU vil nemlig i højere grad få ryggen fri til at træffe svære beslutninger, forklarer lektor Morten Kallestrup.

»Hvis politikerne beslutter at gennemføre handelssanktioner, der kan have konsekvenser for virksomhederne, kan de i samme åndedrag henvise til, at de virksomheder, der bliver ramt af konflikten, har mulighed for at søge om kompensation gennem en EU-fond,« siger han og fortsætter:

»Med andre ord vil de europæiske beslutningstagere sandsynligvis stå stærkere i selve beslutningssituationen, fordi de ikke skal bekymre sig i nær samme grad som tidligere om hjemlandets virksomheders reaktion på beslutningen,« siger Morten Kallestrup.

Det vil samtidig anspore flere virksomheder til at opsøge nye markeder, mener metalformand Claus Jensen.

»Hvis man fra EU’s side ønsker, at virksomhederne jagter nye markeder, bliver man nødt til at lave en form for sikkerhed for, at politikerne ikke lige pludselig river tæppet væk under de virksomheder på grund af en eller anden udenrigspolitisk uenighed,« siger Claus Jensen.