LØKKE I LØVENS HULE

Fagboss til Lars Løkke: Offentligt ansatte kan ikke presses mere

Af | @GitteRedder

Regeringens besparelser på både arbejdsmiljø og uddannelse gør trepartsforhandlinger svære, siger en bekymret FTF-formand Bente Sorgenfrey. Hun vil lytte spændt, når Lars Løkke i dag løfter sløret for sine forventninger til treparten. Det sker, når han for første gang siden valget taler direkte til fagbevægelsens top på FTF-kongres.

Foto: Scanpix/Torkil Adsersen

For første gang siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dannede regering, står han onsdag ansigt til ansigt med fagbevægelsens top. Statsministeren er nemlig gæstetaler, når hovedorganisationen FTF, der har mere end 450.000 offentligt og privatansatte lønmodtagere som medlemmer, begynder kongres.

For FTF-formand Bente Sorgenfrey er det lidt af et scoop, at hun har gaflet Lars Løkke som gæstetaler. Siden statsministeren i slutningen af juni præsenterede et regeringsgrundlag, hvor han lægger op  til trepartsforhandlinger med fagbevægelse og arbejdsgivere, har han nemlig ikke sagt et eneste ord om sine forventninger.

»Hos nogle politikere er der kommet et syn på den offentlige sektor som sådan et hvilested. En forestilling om, at de offentligt ansatte bare hviler sig og for øvrigt også har betalt frokostpause. Bente Sorgenfrey, formand for FTF 

Til gengæld har Ventre-regeringen med massive besparelser på uddannelser og Arbejdstilsynet provokeret store dele af fagbevægelsen, ligesom nedskæringer i kommunerne har fået især de offentligt ansattes forbund op i det røde felt.

Nu, hvor der er landet et dagpengeforlig, er trepartsforhandlingerne lige på trapperne, og derfor vil Bente Sorgenfrey sammen med FTF-næstformand Kent Petersen fra Finansforbundet, Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo, sygeplejerskernes formand Grete Christensen og de øvrige forbundsformænd i FTF-familien spidse ører, når Lars Løkke går på talerstolen i dag.

»Vi er meget nysgerrige på, hvad Lars Løkke vil sige om de kommende trepartsforhandlinger. Regeringen lægger jo op til, at forhandlingerne blandt andet skal handle om uddannelser, og det bør give lejlighed til at rette op på de besparelser, som regeringen vil gennemføre i finansloven. Jeg vil tro, at Lars Løkke løfter noget af sløret på vores kongres, hvor det er første gang, han får chancen for at tale til fagbevægelsen,« siger Bente Sorgenfrey.

Også hele LO-toppen med formand Lizette Risgaard i spidsen er inviterede til FTF-kongressen, og Bente Sorgenfrey forventer, at Lars Løkke bruger lejligheden til at sende nogle kraftige signaler om, hvad der skal ske omkring trepartsbordet i 2016.

Trepart er et svært projekt

For FTF er det svært at gennemskue, hvad regeringen helt nøjagtig vil bruge trepartsforhandlingerne til, noterer hun.

»Vi er bekymrede for, at forventningen hos regeringen er, at lønmodtagerne skal levere endnu en gang. Det er klart, at når der er lagt op til store besparelser på to centrale områder for fagbevægelsen, nemlig uddannelse og arbejdsmiljø, er det ikke det bedste grundlag at gå til trepartsforhandlinger på,« siger hun.

Hvis vi skal gå ind i trepartsdrøftelser, skal der være nogle klare forbedringer til os. Lønmodtagerne skal ikke være hunden, der spiser af sin egen hale. Elisa Bergmann, formand for BUPL

Med mindre at statsministeren lægger op til at diskutere og prioritere for eksempel flere penge til efter- og videreuddannelse, kan Bente Sorgenfrey godt tvivle på, at der kommer noget ud af trepartsforhandlingerne.

»Det er jo lidt gak at have sparet på et område i forbindelse med finansloven, og så bagefter at ændre på det. I lyset af nedskæringerne kan jeg også godt tvivle på, hvad der kommer ud af det. Hvis trepartsøvelsen alene går ud på, at lønmodtagerne skal aflevere noget, bliver det altså et svært projekt.  Der er rigtig meget fokus på skattelettelser og lettelser for virksomheder og meget lidt fokus på de ansatte,« beklager hun.

Hunden skal ikke spise af sin egen hale

Selvom FTF er nervøse for, hvad regeringen vil med de kommende trepartsforhandlinger, understreger hun, at fagbevægelsen er glad for, at regeringen satser på at inddrage arbejdsmarkedets parter.

Og Bente Sorgenfrey er beroliget over, at beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen lægger op til, at trepartsforhandlingerne skal levere mindre resultater igennem flere år frem for en stor forkromet aftale.

»Det er klogt nok, at man vil styrke trepartsinstitutionen, og det er klogt, at man har tænkt sig at lave mindre leverancer,« siger hun.

Bekymringen for hvad lønmodtagerne får ud af at forhandle med en borgerlig regering er stor, fortæller formanden for de knap 50.000 pædagoger i BUPL, Elisa Bergmann.  Hun understreger, at statsministeren selvfølgelig får en venlig men nok også ’afventende’ modtagelse på kongressen.

»Hvis vi skal gå ind i trepartsdrøftelser, skal der være nogle klare forbedringer til os. Lønmodtagerne skal ikke være hunden, der spiser af sin egen hale,« lyder den kontante melding fra Elisa Bergmann. 

FTF’erne lider lidt af høflighedsbetændelse. De er pæne mennesker, som aldrig siger nej i første omgang. Derfor mødes en invitation til trepartsforhandlinger med en udstrakt hånd. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker
 

Lider af høflighedsbetændelse

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen vurderer, at de offentligt ansatte pædagoger, sygeplejersker og folkeskolelæreren nok skal troppe op ved forhandlingsbordet, uanset hvilken dagsorden Lars Løkke Rasmussen kommer med.

»FTF’erne lider lidt af høflighedsbetændelse. De er pæne mennesker, som aldrig siger nej i første omgang. Derfor mødes en invitation til trepartsforhandlinger med en udstrakt hånd, også selvom Løkke med nedskæringer og omprioriteringsbidrag i kommunerne har svunget kniven over deres medlemmer« siger Henning Jørgensen.

Selvom regeringens politik et langt stykke af vejen er en rød klud for både FTF og LO, vil begge hovedorganisationer uanset regeringens dagsorden deltage i trepartsforhandlingerne, mener Henning Jørgensen.  

De kommende trepartsforhandlinger kan blive en lakmusprøve på fagbevægelsens politiske indflydelse fremover. Hvis det falder sammen en gang til, vil fagbevægelsen næsten for altid blive betragtet af politikerne, som nogen man ikke kan regne med. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker

Historisk magttab

Han fremhæver, at fagbevægelsen i medlemmernes øjne har lidt et kæmpe magttab de senere år og derfor er presset til at levere resultater.

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser således, at næsten hver anden fysioterapeut, erhvervsskolelærer eller bankansatte i et FTF-forbund i dag mener, at fagforeningerne har for lidt indflydelse på samfundsudviklingen. I 2002 var det kun godt hver tredje lønmodtager, der mente, at fagforeningerne havde for lidt at skulle have sagt ved forhandlingsbordene.

Da treparts-forhandlingerne med den tidligere Helle Thorning-regering røg på gulvet i 2012, var det en historisk chance for fagbevægelsen for at få et politisk comeback, og samtidig overbevise lønmodtagerne om deres indflydelse, anfører han.

»De kommende trepartsforhandlinger kan blive en lakmusprøve på fagbevægelsens politiske indflydelse fremover. Hvis det falder sammen en gang til, vil fagbevægelsen næsten for altid blive betragtet af politikerne, som nogen man ikke kan regne med, fordi de ikke er ansvarlige,« siger han.

Løkke har lunser med til FTF

Henning Jørgensen tipper, at FTF og også LO vil være parate til at betale en del af prisen for at kunne sætte deres navn under en trepartsaftale.

»Der vil være en ansvarlighed grænsende til overansvarlighed i FTF-rækkerne for at komme med til de forhandlinger. Bare man ikke skal betale hele regningen selv, er man parat til at betale noget af regningen,« siger han.

Arbejdsmarkedsforskeren er overbevist om, at Lars Løkke vil lovprise mere efteruddannelse til de offentligt ansatte eller ’genoplive tillidsreformen fra de dødes rækker’.

»Lars Løkke vil komme med nogle lunser til FTF, og så vil de gå ind og være ansvarlige. Det er også i Løkkes store interesse, for det er kvinderne i den offentlige sektor, der især er organiserede i FTF-forbundene, der afgør fremtidens folketingsvalg,« anfører Henning Jørgensen.

Han henviser igen til den omfattende undersøgelse fra Aalborg Universitet, der viser, at næsten hver femte FTF-medlem stemmer på Venstre, mens det til gengæld kun er hver tyvende sygeplejerske eller folkeskolelærer, der sætter kryds ved Dansk Folkeparti.

»Løkke har lært af Anders Fogh Rasmussen, der lykkedes med at få offentligt ansatte kvinder til at stemme på Venstre. Hvis Lars Løkke kan sende nogle signaler, der overbeviser flere kvinder om at stemme på ham, kan det være meget vigtigt ved næste valg,« siger Henning Jørgensen.

Det er vigtigt for både LO og FTF, at trepartsforhandlingerne lykkes, fordi fusionen mellem de to organisationer spøger i baggrunden. Hvis vi får et sammenbrud i trepartsforhandlingerne, er jeg ret sikker på, at fusionen også falder til jorden. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker

Fusionen med LO spøger 

På FTF-kongressen skal 233 delegerede fra Finansforbundet, Dansk Socialrådgiverforening og de øvrige faglige organisationer også beslutte, om man vil arbejde videre hen i mod en sammenlægning med LO til en ny fælles hovedorganisation.

Henning Jørgensen vurderer, at trepartsforhandlingerne og en eventuelt kommende fusion hænger tæt sammen.

»Det er vigtigt for både LO og FTF, at trepartsforhandlingerne lykkes, fordi fusionen mellem de to organisationer spøger i baggrunden. Hvis vi får et sammenbrud i trepartsforhandlingerne, er jeg ret sikker på, at fusionen også falder til jorden,« siger han.

Henning Jørgensen henviser til, at LO på sin kongres i oktober vedtog, at der i de kommende to år skal være et såkaldt strategisk samarbejde mellem LO og FTF om uddannelse.

»Netop på uddannelsesområdet kan det være svært at finde fælles fodslag mellem de ufaglærte i 3F og de professionsuddannede i FTF. Det strategiske samarbejde om uddannelse falder sammen med, at uddannelse kommer på bordet til trepartsforhandlingerne. Det kan let blive en strid, og derfor hænger fusion og trepart tæt sammen,« forklarer Henning Jørgensen.

På LO-kongressen blev det også besluttet, at der sideløbende med det såkaldte uddannelsesspor også skal være et spor, hvor man afklarer grundlaget for en ny hovedorganisation. Det arbejde skal være færdigt i slutningen af 2017.

Stress, udbrændthed og dårligt arbejdsmiljø fylder desværre meget hos vores medlemmer, og så er det ikke et godt signal at beskære Arbejdstilsynet, nedlægge Forebyggelsesfonden og spare på uddannelsesområdet. Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Panderynker over 3F-LO-alliance

Især i LO’s største forbund 3F har der været skepsis mod at slå LO og FTF sammen, og det er hovedårsagen til, at den endelige beslutning om en eventuel ny hovedorganisation er skudt to år ud i fremtiden. Valget af 3F’s gruppeformand Arne Grevsen til ny næstformand i LO har ifølge Henning Jørgensen fået panderynkerne frem på bagsmækken i FTF.

»Alliancen mellem Lizette Risgaard og 3F tolkes i nogle FTF-forbund som en akse, der kan være med til at forhindre, at der kommer store resultater ud af det strategiske samarbejde om uddannelse. Det skaber usikkerhed mange steder,« siger han.

Men FTF-formand Bente Sorgenfrey afviser, at der er usikkerhed i hendes bagland på grund af 3F’s store magt.

»Oplevelsen er i hvert fald ikke, at vi er rykket længere væk fra en fusion, fordi Arne Grevsen er rykket ind i LO-ledelsen. Tværtimod er der nu en person i LO’s maskinrum, der repræsenterer skepsissen i forhold til en fusion, og det ser jeg som en fordel,« siger hun.

Det er som om, at man bare tager lønmodtagerne for givet i den offentlige sektor. Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Sorgenfrey hører til de hurtige

Men Bente Sorgenfrey medgiver, at der er flere bump på vejen til en fusion, og at hun gerne havde sat speederen i bund og taget motorvejen til en ny hovedorganisation. Havde det ikke været for LO’s krav om to års strategisk samarbejde om uddannelse, inden man tager endelig stilling til fusion, havde hun kastet sig ud i ægteskabet, bedyrer hun.

»Jeg hører jo også til de hurtige, og jeg synes, at det havde været fint at gå direkte i gang med at forhandle grundlaget for en kommende hovedorganisation.  I FTF havde vi ikke set, at der var behov for det strategiske samarbejde om uddannelse, men når nogle betydningsfulde forbund i LO synes det, må vi, der er lidt hurtigere, trække vejret lidt,« siger hun.

Formand for BUPL, Elisa Bergmann, er også en varm tilhænger af en sammenlægning mellem LO og FTF, og havde hellere kastet sig ud i ægteskabet i morgen i stedet for i overmorgen.

»Man alle organisationer skal kunne se sig selv i det, og sådan en proces tager lang tid og går ikke altid den lige vej. Men jeg tror på en ny hovedorganisation - også fordi vi bliver nødt til for at kunne imødegå alle de udfordringer, som lønmodtagerne står overfor både herhjemme og med globaliseringen,« siger hun.   

Hverken Bente Sorgenfrey eller Elisa Bergmann oplever, at fusionen er ved at løbe af sporet.

»Men jeg tror, at vi vil få en livlig debat på kongressen, hvor der også vil blive udtrykt bekymring og lidt skepsis,« siger Bente Sorgenfrey.

Krasse ord om stress og udbrændthed

Udover en livlig debat om fusion, forventer FTF-formanden også, at der kommer skarpe udmeldinger omkring det stadig større pres på de ansatte på hospitaler, daginstitutioner og i ældreplejen. Medlemmer af FTF-forbund er ifølge en stor undersøgelse fra Aalborg Universitet dem, der føler sig allermest pressede og stressede. Således oplever otte ud af ti FTF-ansatte i den offentlige sektor, at der er indført flere dokumentationskrav de senere år, ligesom otte ud af ti oplever en øget arbejdsmængde.

Seks ud af ti medlemmer af FTF-forbund betegner deres arbejde som psykisk belastende, og næsten hver anden socialrådgiver og ergoterapeut kan ikke slippe arbejdet, når de går hjem.

De tal er Lars Løkke Rasmussens regering og resten af partierne på Christiansborg nødt til at tage alvorligt, mener Bente Sorgenfrey.

»Stress, udbrændthed og dårligt arbejdsmiljø fylder desværre meget hos vores medlemmer, og så er det ikke et godt signal at beskære Arbejdstilsynet, nedlægge Forebyggelsesfonden og spare på uddannelsesområdet. Der vil jeg komme med nogle krasse ord til Lars Løkke,« fastslår hun.

Offentlig sektor er ikke et hvilested

Og så vil hun bruge FTF-kongressen til at komme med en bredside til hele det politiske Danmark, og ikke mindst de blå partier, om ikke at barbere mere på offentlige velfærdsområder. Risikoen er nemlig at medarbejderne flygter og borgerne fremover vil vælge det private frem for det offentlige.

»Hos nogle politikere er der kommet et syn på den offentlige sektor som sådan et hvilested. En forestilling om, at de offentligt ansatte bare hviler sig og for øvrigt også har betalt frokostpause. Når jeg taler med sygeplejersker og pædagoger og andre offentligt ansatte har de måske ti minutter, hvor de spiser frokost og samtidig skal være til rådighed, fordi der kan komme en patient eller et barn græder i vuggestuen,« siger hun.

Myten om at den offentlige sektor er et hvilested for de ansatte skal for alt i verden udryddes, understreger hun. Og samtidig skal politikerne have klar besked om, at de gerne må være langt mere ambitiøse på den offentlige sektors vegne. Her går ingen ram forbi. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne svigter for øjeblikket den brede velfærdsdagsorden, som de ellers lovpriser under valgkampe, noterer hun.

»Jeg oplever, at Dansk Folkeparti har en forkærlighed for ældreplejen og ikke for andre i den offentlige sektor. Det under jeg de ældre, men hvad med børnene? Jeg kan også se, at Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen nu skal gøre sig gode venner med den private sektor. Det er som om, at man bare tager lønmodtagerne for givet i den offentlige sektor,« siger hun.