FLYVENDE

Fagbevægelsen vandt kun en halv sejr over Ryanair

Af | @IHoumark

Ryanair har optur i Danmark og fortsætter ifølge fagbevægelsen med at byde ansatte elendige vilkår. Et halvt år efter fagbevægelsen vandt i Arbejdsretten, siger man, at det var en »delsejr«.

Ryanair forventer at fordoble antallet af passagerer, som selskabet flyver fra og til København.

Ryanair forventer at fordoble antallet af passagerer, som selskabet flyver fra og til København.

Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt

Solen skinnede. Der blev uddelt kram, og der var røde faner. Sådan var situationen i Arbejdsretten 1. juli 2015. I fagbevægelsen var man stolt og jublede over, at man nu lovligt kunne føre konflikt mod Ryanair.

Her et halvt år senere må fagbevægelsen konstatere, at Ryanair flyver på livet løs til og fra København. Det går faktisk godt for selskabet i Danmark. Det vurderer Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank med stor indsigt i luftfart.

»Mit indtryk er, at Ryanair flyver med godt fyldte fly til og fra København. De er så at sige fornuftigt flyvende i Danmark. Hvis det ikke gik godt, ville de hurtigt have lukket ruter eller fundet nye destinationer,« siger Jacob Pedersen.

»Jeg tror, at vi kun lige har set starten på Ryanairs indtog i Danmark,« siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank med stor indsigt i luftfart

Ryanair oplyste i november, at det forventer at fordoble antallet af passagerer, som man flyver fra og til København. I en pressemeddelelse skrev Ryanair, at aktiviteterne i København vil »vokse med over 100 procent (altså over en fordobling, red.) til 2,5 millioner kunder årligt.« 

Antallet af Ryanair-ruter fra København er vokset markant, siden etableringen af den første rute i marts 2015. Nu flyver selskabet ifølge sin hjemmeside på 16 forskellige destinationer fra København.

»Jeg tror, at vi kun lige har set starten på Ryanairs indtog i Danmark. Jeg er ikke spor i tvivl om, at vil komme flere destinationer fra København,« siger Jacob Pedersen.

Stolthed og pine i fagbevægelsen

I fagbevægelsen ser man et halvt år efter sejren i Arbejdsretten med blandede følelser på Ryanairs indtog i Danmark. Det forklarer Henrik Bay-Clausen, som var en af nøglefigurerne i fagbevægelsens kamp for bedre løn- og arbejdvilkår i flyselskabet.  

»Medlemmerne er meget stolte af, at de så at sige fik Ryanair slået tilbage fra de danske kyster.  Men det piner dem samtidig, at kabinepersonalet på Ryanairs fly fortsat skal leve under selskabets dårlige vilkår,« siger Henrik Bay-Clausen. 

»Det passer simpelthen ikke, at danskerne har taget Ryanair til sig,« siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup.

Han er formand for 3F Kastrup, som har cirka 4.000 tusind medlemmer i Københavns Lufthavn. De arbejder blandt andet med catering, håndtering af bagage og rengøring af fly. 

3F: Danskerne afviser Ryanair

Ifølge Henrik Bay-Clausen er det en sandhed med modifikationer, når Ryanair taler om succes i Danmark. For ifølge ham fravælger danskerne i stor stil at flyve med Ryanair trods selskabets discountpriser. 

»Det passer simpelthen ikke, at danskerne har taget Ryanair til sig. Kun de færreste af deres kunder i Københavns Lufthavn er danskere. Langt de fleste passagerer er udlændinge, som bliver fløjet hertil og skal hjem igen,« siger Henrik Bay-Clausen. 

Men hvordan kan I som fagforening vide, hvilken nationalitet Ryanairs passagerer i København har? 

 »Der er ret godt styr på, hvem der går gennem lufthavnen. Vi er vidende om, at det forholder sig, som jeg siger,« fastslår Henrik Bay-Clausen. 

Ugebrevet A4 vil gerne have Ryanairs kommentar til 3F’s udsagn om danskernes fravalg af selskabet. Men selskabet har ikke ønsket at svare på A4’s spørgsmål.

’Horrible vilkår’

Lige meget hvordan det går kommercielt for Ryanair i Danmark, var det ikke en endelig sejr for fagbevægelsen i Arbejdsretten for et halvt år siden.

»Fagbevægelsen sejrede ikke over Ryanair i 2015. Det var en delsejr,« siger Anders Mark Jensen, næstformand for Flyve Branchens Personaleunion. Foto: Joan Dall.

Det erkender næstformand i Flyvebranchens Personale Union under Serviceforbundet, Anders Mark Jensen. Han var en af nøglepersonerne under fagbevægelsens opgør.

»Fagbevægelsen sejrede ikke over Ryanair i 2015. Det var en delsejr,« siger Anders Mark Jensen og uddyber: 

»Delsejren skal forstås på den på den måde, at de danske ansatte inden for luftfart, dansk fagbevægelse og den danske model blev angrebet, og det lykkedes os at slå angrebet tilbage. Så langt havde vi succes.« 

»Men vi må også konstatere, at kampen langt fra er forbi, for Ryanair slipper stadig afsted med at byde personale horrible vilkår.«

Med horrible vilkår hentyder Anders Mark Jensen blandt andet til, hvad fagbevægelsen fandt ud af i forhold til kabinepersonale, der for Ryanair arbejdede ud fra Billund. 

»Blandt de ansatte i Billund var det sådan i lavsæsonen, at nogle af stewardesserne måtte leve for under 500 euro (3.500 kroner) om måneden og bede deres forældre om at sende penge til dem. Nogle af stewardesserne måtte samle tomme flasker ind på flyene og indløse pant på dem for at kunne overleve,« siger Anders Mark Jensen. 

Han hæfter sig også ved, at der ingen løn er under sygdom for kabinepersonalet i Ryanairs fly.

»Det kan nærmest tvinge dig til af økonomiske årsager at flyve, selv om du er syg. Det må simpelthen ikke ske i en branche, hvor flysikkerhed er alfa og omega,« siger Anders Mark Jensen. 

Ryanair: Ansøgere står i kø

Ugebrevet A4 ville gerne have haft Ryanairs kommentar til kritikken. Men Ryanair har som nævnt ikke ønsket at svare på spørgsmål nu.

I begyndelsen af december sendte Ryanair imidlertid denne udtalelse i forbindelse med en anden artikel:

»Ryanairs piloter og kabinepersonale nyder alle lønstigninger, fordelagtige vagtplaner, hurtige forfremmelser og uovertruffen jobsikkerhed. Det er på et tidspunkt, hvor andre flyselskaber skærer ned på løn og antallet af ansatte.«

»Det er grunden til, at vi har en venteliste på over 5.000 piloter og kabinepersonale, der ønsker at arbejde for Ryanair.«

[factbox="Fakta1"]

Tror Ryanair tegner overenskomst

Lige siden etableringen for over 30 år siden har Ryanair konsekvent afvist at tegne overenskomster med frie fagforeninger. Og den nuværende topchef Michael O’Leary har gang på gang slået fast, at man ikke ønsker at lave aftaler med den etablerede fagbevægelse. 

Det kan dog meget vel være, at Europas største flyselskab bliver mere imødekommende over for fagbevægelsen, vurderer Anders Mark Jensen. 

»Jeg tror, at inden for fem år ender det med, at Ryanair tegner en overenskomst i Europa. Der er ikke nogen vej udenom,« siger Anders Mark Jensen. 

Som argumenter for et historisk gennembrud for fagbevægelsen i forhold til Ryanair nævner han:

  • »Der kommer større og større forventninger blandt passagerer og politikere til, at flyselskaberne har en acceptabel social profil. 
  • Ryanair har problemer med retssager mange steder i Europa. På et eller andet tidspunkt må selskabet gøre op med sig selv, om det kan betale sig.
  • Ryanair er presset i hele Europa fra ansattes organisationer.
  • De sociale medier udfordrer Ryanair gigantisk. De gør, at medarbejderne har gode muligheder for at udveksle erfaringer og anonymt gå op mod Ryanair.«
Så længe topchef Michael O'Leary er ved roret i Ryanair, anser jeg en aftale med fagbevægelsen som meget usandsynlig. Steen Erik Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker og lektor, FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier)

Måske naivt

Adspurgt om det ikke bare er naiv ønsketænkning, at se Ryanair lave en aftale med fagbevægelsen, siger Anders Mark Jensen:

»Det kan godt være, jeg er naiv og tager totalt fejl. Men efter i 2015 at have været gennem hele møllen med Ryanair og set dem ændre attitude undervejs, så tror jeg, at de ændrer kurs. Der er ikke nogen, som i længden kan holde til at føre kamp på så mange fronter. Det er for hårdt.« 

Det er usandsynligt, at Anders Mark Jensens drøm om en overenskomst bliver til noget foreløbig.

Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og lektor Steen Erik Navrbjerg fra FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) ved Københavns Universitet. Han har fulgt Ryanairs indtog i Danmark.

»Det bliver en meget svær sag. Så længe topchef Michael O'Leary er ved roret i Ryanair, anser jeg en aftale med fagbevægelsen som meget usandsynlig. O'Leary har jo klart markeret, at Ryanair er imod traditionelle fagforeninger,« siger Steen E. Navrbjerg. 

Anders Mark Jensens udmelding er meget optimistisk, vurderer forskeren, og forklarer:

»Da Ryanair etablerede sig med en base i Billund i 2012, havde fagbevægelsen meget stærke kort på hånden i og med, at 70 procent af lønmodtagerne i Danmark er med i en fagforening. Men dengang lykkedes det ikke at skabe samling om aktioner mod Ryanair.«

»Så når fagbevægelsen ikke i Billund den gang kunne komme igennem med en overenskomst, hvordan skulle det så kunne lade sig gøre i lande, hvor organisationsgraden er nede på 20 eller 30 procent?«

Det er en trøst at vide, at der er en gryende organiseringstrang i Ryanair blandt kabinepersonalet. Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup

3F: Vi giver ikke op

Hos 3F i Kastrup ved man godt, at det er op ad bakke på europæisk plan at kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår hos Ryanair. Men formand Henrik Bay-Clausen lader sig ikke slå ud. Han oplyser, at der er stigende lyst blandt kabinepersonalet hos Ryanair til at tage en faglig kamp mod selskabet. 

»Vi er bevidste om, at Ryanairs forretningsmodel lever videre. Men det er en trøst at vide, at der er en gryende organiseringstrang i Ryanair blandt kabinepersonalet,« siger Henrik Bay-Clausen.

Men i andre lande end Danmark er det ofte en ret lille andel af personalet, som er med i en fagforening?

»Det er selvfølgelig en udfordring med den lave organisationsgrad. Men selv de steder, hvor det gør sig gældende, har fagforbundene ofte indflydelse på lovgivning, eller de bruger andre aktionsformer, end vi er vant til i Danmark,« siger Henrik Bay Clausen, og uddyber:

»Antallet af medlemmer og indflydelse følges ikke altid ad. Tag for eksempel Air France. Her er langt fra alle ansatte med i en fagforening, men når fagforeningen siger, at de skal aktionere, så gør alle det.«

Regelshopping

Uanset fagbevægelsens indsats har Ryanair hidtil haft held til at kunne flytte aktiviteter rundt i Europa, hvis fagbevægelsen kom på tværs. Det er blandt andet sket i Frankrig og i sommer i Danmark.

På grund af fagbevægelsens krav om overenskomst for personale i Danmark, trak Ryanair sit personale væk fra Billund og København, og de arbejder nu ud fra andre lande.

Eksempelvis starter nogle af Ryanairs folk dagen med et tidligt morgenfly fra Kaunas i Litauen til København. Herfra tager de så en tur ud og retur til København. Senere på dagen flyver de så tilbage til Kaunas. 

Når et multinationalt selskab flytter sine aktiviteter rundt for at undgå besvær med fagbevægelse eller lovgivning, taler man blandt forskere om regimeshopping eller regelshopping. 

»De multinationale selskaber har mulighed for at shoppe rundt mellem de forskellige EU-landes lovgivninger og vilkår på arbejdsmarkedet. Det er jo sådan set det, Ryanair har gjort i og med, at selskabet har opgivet at have baser og dermed personale bosat i Danmark og i stedet flyver personale ind fra udlandet,« forklarer forsker Steen E. Navrbjerg. 

Den internationale opmærksomhed via EU er nok fagbevægelsens bedste chance i forhold til at påvirke reguleringen af luftfartbranchen og dermed selskaber som Ryanair. Steen Erik Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker og lektor, FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier)

Er EU til noget?

Om EU vil sætte ind over for regelshopping er et åbent spørgsmål. Også efter at EU-Kommissionen i december kom med sit udspil til en strategi for luftfarten. 

Henrik Bay-Clausen fra 3F Kastrup tror ikke rigtigt på, at EU vil bidrage til kampen for bedre vilkår for folkene i Ryanairs fly.

»Jeg har ikke de store forventninger til, hvad EU kan udrette i forhold til Ryanair,« siger Henrik Bay Clausen, og fortsætter:

»Ganske vist er EU standardardiserings-fetichist - altså man vil gerne have fælles og regler for alt muligt i medlemslandene på godt og ondt - og det giver ulig konkurrence, hvis man kan shoppe rundt mellem forskellige kreative tiltag i de forskellige lande. Så det kan være, at EU kan udrette noget.«

»Men jeg har nu ikke de store forventninger. Vi må ikke forvente, at der kommer nogle løsninger via EU-systemet. Det bliver aldrig en erstatning for lokal organisering og fagforenings-aktivitet.«

Forsker Steen E. Navrbjerg har en anden vurdering af EU’s betydning i forhold til Ryanair. 

»Den internationale opmærksomhed via EU er nok fagbevægelsens bedste chance i forhold til at påvirke reguleringen af luftfartbranchen og dermed selskaber som Ryanair. For EU har muligheder for at lave regler på tværs af grænser og arbejdsgivere. Jeg har svært ved at se, at fagbevægelsen ved pres nedefra kan nå særligt langt,« siger Steen E. Navrbjerg. 

Højst usædvanlig reaktion

Ryanairs reaktion på kravene fra fagbevægelsen i Danmark var ganske usædvanlig, fremhæver Steen E. Navrbjerg. 

»Sagen med Ryanair er helt, helt unik, for langt de fleste multinationale selskaber indretter sig efter den danske model for arbejdsmarkedet,« fortæller Steen E. Navrbjerg, som forsker i multinationale selskabers ageren.

»I et studie af 120 multinationale selskaber i Danmark fandt vi, at 84 procent af virksomhederne til fulde opfyldte de krav om involvering og information, som der var blevet stillet til dem i Danmark. Og 34 procent af disse angav selv, at de tilmed overopfyldte de stillede krav,« siger Steen E. Navrbjerg.

Jeg plejer lidt for sjov at sige, at hvis du ikke forstår den danske model, må du gifte dig med hende Steen Erik Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet

Han peger også på, at ifølge Danmarks Statistik har udenlandsk ejede selskaber i Danmark i gennemsnit en højere løn end rent dansk ejede virksomheder.

»Det må jo være et udtryk for, at de multinationale selskaber synes, at danskerne er deres løn værd,« siger Steen E. Navrbjerg. 

Han vurderer, at det kan være en overvejelse værd for multinationale virksomheder i det mindste at gå ind i en dialog med fagbevægelsen, når de slår sig ned i Danmark.

»Jeg plejer lidt for sjov at sige, at hvis du ikke forstår den danske model, må du gifte dig med hende,« siger Steen E. Navrbjerg med et glimt i øjet.

Ryanair forventer fordobling i København

Ryanair forventer at fordoble antallet af passagerer, som selskabet flyver fra og til København. Det fremgår af en pressemeddelelse fra 2. november, 2015.

Heri skriver Ryanair, at man forventer, at aktiviteterne i København vil »vokse med over 100 procent (mere end en fordobling, red.) til 2,5 millioner kunder årligt.«

Ryanair begyndte at flyve til og fra København 18. marts, 2015.

Ryanairs ruter fra København går ifølge selskabets hjemmeside til 16 forskellige destinationer:

Bruxelles, London, Køln, Edinburgh, Kaunas, Stockholm, Bologna, Budapest, Milano, Dublin, Madrid, Rom, Alicante, Malaga, Porto og Tenerife.

UDVID