Platformsøkonomi

Fagbevægelsen blæser til kamp mod Uber-tilstande

Af | @IHoumark

Flere og flere af os kommer til at arbejde som løsarbejdere, hvor vi finder arbejdet via digitale platforme. Hvordan undgår man, at det fører til Uber-tilstande med ingen rettigheder og ofte dårlig løn? Og hvad kan fagbevægelsen stille op? Det kom der bud på under international konference.

Det kan være rart at sidde hjemme og arbejder ved sin computer, men det kan også være et arbejde med uhyre ringe vilkår og dårlig betaling. Fagbevægelsen vil slå et slag for de digitale daglejere, som der kommer flere af.

Det kan være rart at sidde hjemme og arbejder ved sin computer, men det kan også være et arbejde med uhyre ringe vilkår og dårlig betaling. Fagbevægelsen vil slå et slag for de digitale daglejere, som der kommer flere af.

Foto: Iris/Scanpix.

Et stigende antal mennesker får deres arbejde via digitale platforme. Det kan være en kvinde, som arbejder hjemme med for eksempel at udskrive lydfiler. Eller en chauffør der får ture via Ubers app. Fælles for dem er, at de som regel har meget få rettigheder til for eksempel pension, løn under sygdom eller efteruddannelse. Og lønnen er ofte meget lav.

Udviklingen med dårligt beskyttede og dårligt betalte moderne løsarbejdere skaber bekymring.

Det var bagtæppet for en international konference i går, torsdag, som LO-fagbevægelsen stod bag. Her diskuterede fagforeningsfolk fra Nordeuropa, hvad de skal stille op over for de stadig flere platforms-virksomheder, hvor nogle af de mest kendte er Uber, Airbnb og Freelancer.com. 

En af dem i fagbevægelsen - der ser muligheder, men også farer ved platforms-økonomien -  er formanden for de 85.000 medlemmer af HK Hovedstaden, Christian Grønnemark.

»Platforms-virksomhederne giver folk mulighed for i høj grad selv at styre, hvornår de vil arbejde og for hvem. Men de rummer også nogle alvorlige farer,« siger Christian Grønnemark til Ugebrevet A4 og fortsætter: 

»Jeg er meget bekymret for, at flere mennesker vil blive ramt af Uber-tilstande. Altså at de får et arbejdsliv, hvor der ingen rettigheder er i forhold til fast løn, pension, ferie, barsel, efteruddannelse. Og at der er usikkerhed fra uge til uge om, hvor meget du kommer til at tjene.« 

Der kommer hele tiden flere til

Uber og mange andre amerikansk funderede platforms-virksomheder har nogle forhold, som man i fagbevægelsen vil kæmpe hårdt for ikke bliver udbredte i Europa.

80 procent af dem, der i USA arbejder via Amazon Mechanical Turk har en timeløn, der ligger under mindstelønnen Janine Berg, seniorøkonom i FN-organisationen ILO.

En af de platformsvirksomheder, der giver bekymrede miner i fagbevægelsen er amerikanske Amazon Mechanical Turk.

Det er en platform, hvor virksomheder kan udbyde arbejdsopgaver, og arbejdstagerne kan sidde hjemme ved deres computer og løse dem. Det kan for eksempel være at udskrive lydfiler eller skrive informationer om fotos, så de bliver nemme at søge rundt i. 

Forholdene for de digitale daglejere hos Amazon Mechanical Turk er ikke særligt gode. Det fortæller Janine Berg, som er seniorøkonom i Den Internationale Arbejdsorganisation ILO under FN. 

»Vores undersøgelse viser, at 80 procent af dem, der i USA arbejder via Amazon Mechanical Turk har en timeløn, der ligger under mindstelønnen i USA. I gennemsnit tjener en 'turker' i USA 138 dollars (ca. 1.000 kroner) om ugen,« siger Janine Berg, og fortsætter:

»Det gælder for 40 procent af alle dem, der arbejder for Amazon Mechanical Turk i USA, at de får deres hovedindtægt herfra. Og det er værd at lægge mærke til, at 'turkerne' i gennemsnit er 35 år, og mange af dem er veluddannede fra universiteter.«

Fagbevægelsen er tvunget til at reagere

Udbredelsen af at få arbejde via apps og andre digitale platforme er også i gang i Danmark. For eksempel via Ahandyhand.dk, Happyhelper.dk og Meploy.me.

Vi kommer i fagbevægelsen til at bryde med en masse vanetænkning. Christian Grønnemark, formand for HK Hovedstaden.

»Der er over 100 platformsøkonomiske virksomheder i Danmark nu, og nye kommer hele tiden til. Det er en udvikling, som vi i fagbevægelsen er pisket til at forholde os til,« mener Christian Grønnemark og fortsætter:

»Vi kommer i fagbevægelsen til at bryde med en masse vanetænkning, der vil være en masse ømme tæer, og vi ryger sikkert i nogle faldgruber. Men reagere det må vi.«

Fagbevægelsens kan få succes

Den gode nyhed for fagbevægelsen er, at den godt kan få succes, når det gælder om at bekæmpe en udvikling, hvor flere og flere skal hutle sig igennem med dårligt betalte småjobs formidlet via apps. Det vurderer forsker Christopher Land-Kazlauskas fra ILO.

»Fagbevægelsen har faktisk gode muligheder for at påvirke udviklingen i forhold til arbejde via platforme. Den kan både trække på sine ressourcer og sine politiske forbindelser,« siger Christopher Land-Kazlauskas. 

»Fagbevægelsen kan gå sammen om en app, som man for eksempel kunne kalde ‘LO Bi-Free’ - det sidste en forkortelse for bi-jobbere og freelancere,« siger Christian Grønnemark. Han er formand for HK Hovedstaden og vil have fagbevægelsen op på dupperne i forhold til det stigende antal moderne løsarbejdere. (Foto: Privat)

LO Bi-Free

Christian Grønnemark fra HK Hovedstaden gør sig en del tanker om, hvad fagbevægelsen kan gøre for dem, der arbejder for platforms-virksomheder.

»Fagbevægelsen kan gå sammen om en app, som man for eksempel kunne kalde ‘LO Bi-Free’ - det sidste en forkortelse for bi-jobbere og freelancere,« siger Christian Grønnemark og fortsætter:

»Her vil freelancere og andre så kunne få gode tilbud. For eksempel hjælp til at føre regnskaber  via Arbejdernes Landsbank, få lønforsikringer fra Alka. Og de forskellige fagforbund vil kunne rådgive om, hvad tarifferne for forskellige former for arbejde bør være og give vejledning og uddannelse i, hvordan man optræder og netværker på platformene. Kort og godt bakke op omkring karriere.«

Mærknings-ordning for anstændige vilkår

Christian Grønnemark ser også for sig, at man fra fagbevægelsens side kan lave en mærknings-ordning.

»Man kunne lave en form for mærkningsordning i stil med Svanemærket. Altså hvor platforms-virksomhederne kan bruge mærket til at markedsføre sig selv med, og hvor kravet, så skal være, at man garanterer arbejderne anstændige løn og arbejdsvilkår, og man har styr på betaling af skat.«

Pust liv i kooperationen

Et tredje forslag fra Christian Grønnemark går ud på, at fagbevægelsen baner vejen for, at mennesker kan indgå i forpligtende arbejdsfællesskaber, hvor man har stor indflydelse og får del i overskuddet. De såkaldte kooperationer.  

»Vi skal ruste os til de nye tider med nysgerrighed og åbenhed. Det kunne være spændende at puste meget mere liv i den gamle kooperation. Altså at fagbevægelsen bidrager til, at mennesker finder sammen i kooperationer og laver deres egne virksomheder med anstændige løn og arbejdsvilkår.«

»Man kunne for eksempel forestille sig, at taxichauffører med hjælp fra fagbevægelsen danner deres eget selskab, hvor de ansætter en eller flere til at stå for administrationen, men ellers deler overskuddet.«

Læs også: Sådan kan udskældt deleøkonomi blive en fordel for almindelige danskere

»Eller fagbevægelsen kan bidrage til at lave apps, hvor man på kooperativ vis formidler tjenester som for eksempel markedsføring eller indsatser inden for jobformidling. Kun fantasien sætter grænser,« siger Christian Grønnemark.

LO-leder: Der skal ske noget

Næstformand i LO-fagbevægelsen Nanna Højlund vil meget gerne se forslag til, hvad fagbevægelsen skal gøre i platformsøkonomien. 

»Vi er meget åbne over for forslag til, hvordan fagbevægelsen kan agere i den digitale økonomi,« siger Nanna Højund til Ugebrevet A4 og fortsætter:

»Vi skal se på, hvordan vi med alt muligt kan hjælpe de mennesker, der får flere arbejdsgivere. For eksempel med at få indbetalt til pension, få fornuftig betaling for arbejdet, og sikre sig en eller anden form for økonomisk dækning ved sygdom og arbejdsløshed.«

Nutidens løsarbejdere får hjælp

Forskerne Hannah Johnston og Christopher Land-Kazlauskas fra ILO er ved at afdække, hvad fagbevægelser og civilsamfund gør verden over for at skaffe nutidens løsarbejdere bedre vilkår. De nævner blandt andet:

  • Fagforbund fornyr sig og kommer med målrettede tilbud om for eksempel uddannelse eller rådgivning til nutidens løsarbejdere.
  • Der dannes nye fagforeninger.
  • Der oprettes kooperationer.
  • Der dannes online foraer, hvor app-arbejderne giver deres arbejdsgivere karakterer og udveksler erfaringer og tips.
  • Der tilbydes lokaler, hvor freelancere og andre kan arbejde fra. 
Regeringen må nu se at komme med sin strategi for platforms- virksomheder. Nanna Højlund, næstformand i LO-fagbevægelsen.

I Danmark kan fagbevægelsen ikke alene klare de udfordringer, som platformsøkonomien giver for folk på arbejdsmarkedet. VLAK-regeringen må se at oppe sig, mener Nanna Højlund fra LO. 

»Der er en hastig udvikling i gang inden for den digitale økonomi, og det kan ikke alene være fagbevægelsens opgave at komme med bud på, hvad vi kan gøre for, at udviklingen bliver god for både danskere, erhvervsliv og samfundet,« siger Nanna Højlund, og fortsætter:

»Regeringen må nu se at komme med sin strategi for platforms- virksomheder. Den var bebudet forrige sommer, så den har været meget længe undervejs.« 

»Og skatteminister Karsten Lauritzen må komme med et bud på, hvordan man kan sørge for nem og kontrollerbar skattebetaling fra platforms-virksomheder. Fagbevægelsen vil ikke stå på sidelinjen og se til, mens platforms-virksomheder unddrager sig skattebetaling og dermed undergraver hele den nordiske velfærdsmodel.« 

Flere solo-selvstændige

I Danmark er de fleste regulært ansat. Men også her er der en udvikling i gang i retning af, at flere og flere arbejder på såkaldte atypiske vilkår. Det vil sige, at de for eksempel arbejder som freelancere, som deltidsansatte, som vikarer, som selvstændige eller projektansatte. 

Udviklingen med flere selvstændige uden ansatte udfordrer fagbevægelsen. Anna Ilsøe, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

»Over de seneste 15 år er der sket en vækst i antallet af mennesker, der arbejder på deltid eller er selvstændige uden ansatte - de såkaldte solo-selvstændige. Den udvikling ser ud til at fortsætte blandt andet drevet frem af platforms-økonomiske virksomheder,« siger arbejdsmarkedsforsker og Lektor Anna Ilsøe fra Københavns Universitet til Ugebrevet A4.

Ifølge Anna Ilsøe arbejder omkring hver fjerde på det danske arbejdsmarked nu på deltid, og omkring hver tyvende er solo-selvstændig.

»Udviklingen med flere selvstændige uden ansatte udfordrer fagbevægelsen. Dels i forhold til at få tegnet overenskomster for deres arbejde. Dels i forhold til at få kontakt til de her mennesker, hvoraf en del arbejder alene hjemme hos sig selv,« siger Anna Ilsøe.

Det vides ikke, hvor mange der arbejder i Danmark for platforms-virksomheder. I Norge har en ekspertkomité fået lavet en undersøgelse, som viste, at to procent af nordmændene arbejder mindst en gang om ugen for platforms-virksomheder. Antallet ventes at stige i de kommende år.