Færre og færre ufaglærte kommer på kursus

Af | @IHoumark

På bare et år er antallet af kursusforløb for medlemmer af fagforbundet 3F faldet med hele 30 procent, og generelt kommer færre ufaglærte og faglærte på efteruddannelse. Det er en mindre katastrofe, lyder det fra 3F. Arbejdsgiverne tager det roligt, men Venstre er åbne over for at skrotte besparelser på AMU, som blev gennemført af dem selv.

Foto: Foto: Thinkstock

NEDKVALIFICERING Lige så snart landets største fagforbund 3F får taletid til trepartsforhandlingerne, der indledes i dag, vil emnet med stor sandsynlighed være uddannelse. Nye alarmerende tal fra forbundet viser nemlig, at det er sjældnere og sjældnere, at fagforbundets medlemmer kommer på efteruddannelse.

Ifølge en ny opgørelse fra fagforbundet 3F er antallet af kursusforløb for 3F’ere på bare et år faldet med ikke mindre end 30 procent. Og set over to år, er der tale om en direkte halvering.

Udviklingen giver dybe panderynker i 3F hos forbundssekretær Per Christensen.

»Det er en mindre katastrofe, at stadig færre af vores medlemmer kommer på uddannelse. Især når man tager i betragtning, at både arbejdsgivere og regering råber på flere kompetencer. Og når man ved, at det er de dårligst uddannede, der ryger først ud under økonomisk krise, og at de er de sidste, som får job igen, når økonomien vender,« siger Per Christensen.

Bekymrede folketingspolitikere

Det er ikke kun 3F’s 340.000 medlemmer, der kommer mindre og mindre på AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelseskurser). Der er i det hele taget en generel nedgang i kursusforløb for både ufaglærte som chauffører og fabriksarbejdere samt faglærte som smede og slagtere. Det samlede antal kursister på AMU-centrene er faldet fra 1.042.000 i 2010 til 716.000 i 2011, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Det dalende antal kursusforløb vækker også bekymring i Folketinget. Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen siger:

»Det er helt galt, at færre kommer på AMU-kurser. AMU-kurserne kan nemlig to særdeles vigtige ting. De kan via kurser i at svejse, føre kraner og meget andet løfte ledige ind på arbejdsmarkedet. Og kurserne gør det nemmere for folk i job at skifte over til brancher med mere fremtid i.« 

Venstre beklager udviklingen

Selv om partiet Venstre som regeringsparti har været med til at gennemføre besparelser, der har ramt AMU-uddannelserne, så bryder arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs sig bestemt heller ikke om, at færre kommer på AMU-kurser.

»Det er bekymrende, at uddannelsesniveauet falder hos de ufaglærte, for vi ved jo, at virksomhederne har brug for mere og mere specialiserede ufaglærte. Det er en udvikling, vi er nødt til at forholde os til, for vi er alle forpligtet til at forbedre Danmarks konkurrenceevne,« siger Ulla Tørnæs.

Chefkonsulent Ann Poulsen fra Dansk Arbejdsgiverforening er imidlertid ikke foruroliget over nedgangen i kursister på AMU-kurser siden 2009.

»Ser man på antallet af kursister over en længere årrække, så er der ikke tale om en dramatisk udvikling. Når man ser på nedgangen, skal man også tage i betragtning, at der, siden krisen begyndte i 2008, er blevet næsten 200.000 færre på det private arbejdsmarked, og dermed færre mulige kursister på AMU-centrene,« siger Ann Poulsen.

Hun henviser til tal fra Undervisningsministeriet, der viser at det samlede antal AMU-kursister lå på omkring 600.000 om året fra 2004 til 2007, og nu ligger det på 716.000.

Fire ud af ti får ingen kurser

Dykker man længere ned i tallene for, hvem der kommer på efteruddannelse, tegner der sig et tydeligt mønster. En hel del lønmodtagere får med jævne mellemrum fyldt nye kundskaber på, mens en meget stor gruppe meget sjældent eller aldrig kommer på kursus.

Blandt de voksne mellem 30-59 år har så mange som fire ud af ti (40 procent) ikke været på et kursus eller deltaget i andre former for efteruddannelse de seneste ti år på en offentlig uddannelsesinstitution. Det viser en opgørelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for 3F. Blandt medlemmerne af 3F gælder det 19 procent. Ifølge Per Christensen fra 3F er det 19 procent for mange. Står det til ham, skal alle medlemmer i 3F have løftet deres kompetencer.  

»I 3F har vi sat os for at få så mange medlemmer som overhovedet muligt – og helst alle – gennem et såkaldt Jobtjek. Det er en samtale med medlemmet om ønsker, behov og muligheder for uddannelse,« siger Per Christensen.

AMU ramt af sparekniv

Når langt færre kommer på AMU-kurser, hænger det ifølge flere kilder nøje sammen med, at VKO-regeringen gjorde det dyrere for arbejdspladserne at sende ansatte på kursus.

Indtil 2011 gav staten en støtte svarende til dagpengene pr. medarbejder, som virksomhederne sendte på kursus. Denne såkaldte VEU-godtgørelse (VEU står for Voksen- og Efteruddannelse) går til at dække en del af den løn, som medarbejderen får under uddannelse.

Fra og med 1. januar 2011 blev VEU-godtgørelsen sat ned fra 100 procent til 80 procent.  Den besparelse kan mærkes på AMU-kurserne. Det vurderer Michael Andersen, som er specialkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). En offentlig institution, som analyserer og udvikler uddannelsestilbud.

»Jeg tror, at det markante fald i antallet af kursister især hænger sammen med, at statens støtte til voksen- og efteruddannelse blev sat ned fra 2010 til 2011. Det gjorde det dyrere for arbejdspladserne at sende ansatte på uddannelse,« siger Michael Andersen.

Står det til Per Christensen fra 3F, skal VEU-godtgørelsen sættes op til 100 procent igen, og det er et af de ønsker, som 3F vil fremføre under treparts-forhandlingerne. Der skal nok blive lyttet til 3F’s ønske, lover arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S).

»De socialdemokratiske ministre har både før og efter valget kraftigt signaleret, at de meget gerne vil gøre mere for uddannelse af ufaglærte og faglærte. Præcis hvordan det så udmøntes under trepartsforhandlingerne, ved jeg ikke,« siger Leif Lahn Jensen.

Venstre åbne for omlægning

Partiet Venstre var som ledende regeringsparti med til i 2010 at gennemføre den såkaldte genopretningspakke, hvor et af elementerne var beskæringen af VEU-godtgørelsen. Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs forsvarer beslutningen:

»Vi gennemgik alle offentlige udgifter med en tættekam for at finde ressourcer og lagde ikke skjul på, at det ikke var sjovt at skære i VEU-godtgørelsen, men nødvendigt,« siger Ulla Tørnæs og fortsætter:

»Jeg aner ikke, hvad der kommer til at ske ved trepartsdrøftelserne. Men det er ikke et krav for Venstre at fastholde besparelsen på VEU-godtgørelsen. Vores betingelse for at øge godtgørelsen er dog, at de offentlige udgifter samlet set ikke øges.«

Der er nok af håndtag

Står det til Per Christensen fra 3F skal trepartsforhandlingerne ikke blot munde ud i en bedre VEU-godtgørelse. Han har også nogle andre ønsker for at få flere medlemmer på skolebænken:

  • Forbedret vejledning af voksne vedrørende efteruddannelse og bedre muligheder for at strikke hele uddannelser sammen via moduler.
  • Mere gang i jobrotation hvor ledige passer arbejdet for fastansatte på uddannelse. 
  • Et nyt beskæftigelses- og refusionssystem som opmuntrer til at give ledige uddannelse.

»Der er brug for en bedre vejledning af voksne med hensyn til uddannelse. I dag er vejledningen alt for spredt og mangler fokus. Firkantet sagt skal det være sådan, at den fyrede slagteriarbejder fra Danish Crown i Esbjerg bliver præsenteret for en sammenhængende uddannelsesplan og mulighederne for at komme over i en branche med mere fremtid i,« siger Per Christensen.

Chefkonsulent Ann Poulsen fra DA ønsker ikke at udtale sig om DA’s ønsker vedrørende uddannelse.

Arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen oplyser, at de socialdemokratiske ministre vil »lytte meget, meget intenst« til ønsker om uddannelse under trepartsforhandlingerne.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis det på nogen måde kan lade gøre, så kommer der mere uddannelse ud af trepartsforhandlingerne,« siger Leif Lahn Jensen.

I det lækkede kommissorium for forhandlingerne står der, at indsatsen for voksen- og efteruddannelse »skal styrkes og fokuseres«. Samt at der skal peges på »nye muligheder« for at alle voksne kan få et kompetenceløft.

Hvem skal nu betale

Faldet i antallet af mennesker på AMU-kurser kan formodentlig også delvis tilskrives krisen siden 2008.

»Når både private og offentlige arbejdsgivere fattes penge, er det nærliggende at antage, at de ser efteruddannelse som et af de steder, hvor der kan spares,« siger specialkonsulent Michael Andersen fra EVA.

Fakta for 3F’erne er, at i første kvartal af 2010 deltog 19 procent af 3F’s medlemmer på et AMU-kursus af kortere eller længere varighed. To år senere i første kvartal af i år var andelen faldet til 9 procent.

»Der er givetvis nogle arbejdspladser, hvor chefen ikke er meget for at sende ansatte på efteruddannelse. Og vi hører også fra nogle medlemmer, at de ikke rigtigt bryder sig om i en krisetid – hvor kolleger er blevet sparet væk – at komme og bede om efteruddannelse,« siger Per Christensen.

I forhold til arbejdsgivernes vilje eller modvilje så bliver et af de helt store spørgsmål ved trepartsforhandlingerne, hvem der skal betale regningen for mere uddannelse: Arbejdsgiverne, lønmodtagerne, staten – eller måske skal alle bidrage?

Arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S) siger:

»Det springende punkt er selvfølgelig finansieringen af mere uddannelse. Men det finder parterne forhåbentlig ud af.«

Det er meget muligt, at økonomien vedrørende AMU-kurser bliver forbedret med penge fra staten. Ifølge det lækkede udkast til kommissorium for trepartsforhandlingerne, så skal statens »engagement være størst inden for de grundlæggende kurser og almene uddannelser«.