RO PÅ

Færre mister dagpenge - men jubelen udebliver

Af | @MichaelBraemer

Der er sket et markant fald i antallet af ledige, som mister dagpengene, fordi de har været uden arbejde for længe. Men bag de positive tal ligger der blandt andet nye regler fra i år, der gør, at ledige kan udskyde det tidpunkt, hvor de falder ud af dagpengesystemet. Forkortelsen af dagpengeperioden udgør stadig et kæmpeproblem, fastslår professor.

Flere og flere finder tilsyneladende et job, før de falder for fristen og mister deres dagpengeret, viser nye tal. 

Flere og flere finder tilsyneladende et job, før de falder for fristen og mister deres dagpengeret, viser nye tal. 

Foto: Thomas Lekfeldt, Scanpix

Færre og færre falder ud af dagpengesystemet. I årets første fire måneder gjaldt det 2.060 personer, mens over dobbelt så mange personer - 4.983 - i samme periode sidste år mistede retten til dagpenge. Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Jobindsats.dk.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har fornylig udsendt en pressemeddelelse, hvor han glæder sig over den positive udvikling.

»Jeg glæder mig over, at der fortsat er betydeligt færre, der opbruger dagpengeretten end tidligere. De meget positive tal for januar (2017, red.) var ikke blot en enlig svale. Tendensen fortsætter,« udtaler Troels Lund Poulsen.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Det synes direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk er lige frisk nok. For før man glæder sig for meget over udviklingen, skal man kende forklaringen på de positive tal. Vi skubber i øjeblikket en stor del af problemet med ledige, der mister dagpengeret, foran os, vurderer han.

»Det var præcis ved årsskiftet, at nye regler fra den seneste dagpengereform trådte i kraft og betød, at du får forlænget dagpengeperioden med op til et år, hvis du har arbejde indimellem i ledighedsperioden,« forklarer Verner Sand Kirk.

Æbler og pærer

Verner Sand Kirk mener, det er misvisende at sammenligne antallet af udfald under forskellige dagpengeregler.

»Hvis du havde opbrugt din ledighedsperiode på to år lige før jul sidste år, faldt du ud, hvis du ikke havde genoptjent fuld dagpengeret. Hvis du opbrugte den nogle uger senere – for eksempel 2. januar i år – og havde haft nogle dage, ugers eller måneders arbejde indimellem, har det gjort, at du er blevet forlænget og ikke er faldet ud,« siger han.

De positive tal er konjunkturernes fortjeneste og ikke en politisk bedrift. Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Ifølge de nye regler bliver en dags arbejde i ledighedsperioden omregnet til to dages forlængelse. En måned til to måneder og et halvt års arbejde til et helt års forlængelse.

»Derfor kan man ikke se det blivende niveau som følge af de nye dagpengeregler før om et stykke tid. Antallet af udfald i øjeblikket er ikke udtryk for, hvor mange der nu rammes af den kortere dagpengeperiode,« siger Verner Sand Kirk.

Han mener, at med de nuværende konjunkturer vil et udfald fra dagpengesystemet på 8.000 personer være forventeligt. Med de gamle regler ville det ifølge Verner Sand Kirks skøn være 10.000.

Opsvingets fortjeneste

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen glæder sig over, at færre lige nu mister deres ret til dagpenge. Men han minder om, at forklaringen for ham at se først og fremmest skal findes i de gode konjunkturer, og at de ikke varer evigt.

»Faldet i antallet af personer, der falder ud af dagpengesystemet, hænger sammen med, at arbejdsmarkedet nærmer sig fuld beskæftigelse. Det betyder, at der opstår nogle jobåbninger og nye muligheder for at få job. Vi så den tilsvarende udvikling fra 2005 til 2008, hvor mange arbejdsgivere var nødt til at slække på deres kvalifikationskrav. Så de positive tal er konjunkturernes fortjeneste og ikke en politisk bedrift,« siger han.  

Set over alle år fra 2013, hvor den forkortede dagpengeperiode på to år blev indført, vurderer Henning Jørgensen imidlertid, at der er tale om et kæmpeproblem.

Hvis vi får en ny finanskrise, og der bliver fyret 150.000 personer, ville der med de gamle regler gå fire år, før det fik alvorlige konsekvenser for de enkelte. Nu sker det allerede efter to. Verner Sand Kirk, direktør, Danske A-kasser

I 2013 mistede 34.000 ledige retten til dagpenge som følge af de nye regler, i 2014 19.000, i 2015 17.000 og i 2016 12.000.

Sammenlagt er 85.000 faldet ud af dagpengesystemet i kølvandet på forkortelsen af dagpengeperioden.

»Vores ry ude i verden er, at ingen falder igennem det sociale sikkerhedsnet. Men der må jeg så bare fortælle, at det gør de altså, og at det ikke er det samme som før. Maskerne i det danske sikkerhedssystem er blevet meget større,« siger professoren.

Deres egen sø  

Han vurderer, at kommunerne forsømmer at tage sig ordentligt af dem, der mister dagpengene.

»Det er ’ude af øje, ude af sind’, der er gældende princip. Kommunerne har intet incitament til at gøre noget for dem, og der er heller intet krav om, at de gør det. Vi accepterer i højere og højere grad, at folk får lov til at sejle deres egen sø,« siger Henning Jørgensen.

Verner Sank Kirk peger på, at systemet med den kortere dagpengeperiode gør os ekstremt følsomme, fordi der ikke er så stor en buffer, hvis ledigheden pludselig stiger.

»Hvis vi får en ny finanskrise, og der bliver fyret 150.000 personer, ville der med de gamle regler gå fire år, før det fik alvorlige konsekvenser for de enkelte. Nu sker det allerede efter to,« siger han.

Han understreger samtidig, at de midlertidigt lave tal for udfaldne fra dagpengesystemet ikke må afholde os fra at opruste indsatsen for de langtidsledige.

»Desværre er al fokus i beskæftigelsesindsatsen flyttet over på at gøre noget for de relativt nyledige,« mener han.

Spådom gik i opfyldelse

Finn Sørensen, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, var en af dem, der hårdnakket kæmpede imod forkortelsen af dagpengeperioden.

Han mener, at konsekvenserne af den toårige dagpengeperiode har vist sig til fulde at leve op til de spådomme, han i sin tid kom med om øget fattiggørelse.

»Det er jo alarmerende høje tal, vi ser med den gruppe, der falder ud af dagpengepengesystemet og ikke er berettiget til kontanthjælp eller andet. Hvad skal de leve af?« spørger han.

Når vi hele tiden hører om, at der er brug for faglært arbejdskraft, er det da hovedløst, at man ikke investerer i dem, der er tilovers. Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten

Ifølge Ugebrevet A4’s tal steg andelen, der røg ud af dagpengesystemet og hverken kunne få ydelse eller kontanthjælp, kraftigt i sommeren 2016. På det tidspunkt udløb de midlertidige ordninger til understøttelse af personer, der mistede dagpengeretten uden at kunne få kontanthjælp i stedet.

I de fire første måneder af i år er det i omegnen af 200 personer hver måned, som har forladt dagpengesystemet uden at have andet at leve af.

»Man skal da glæde sig over, at der lige nu er nogle, der får job som følge af det midlertidige opsving og de forbedrede beskæftigelsesmuligheder. Men når vi hele tiden hører om, at der er brug for faglært arbejdskraft, er det da hovedløst, at man ikke investerer i dem, der er tilovers. Der er brug for en massiv indsats for efter- og videreuddannelse,« mener Finn Sørensen.  

Indsatsen SKAL virke

Bent Bøgsted er arbejdsmarkedsordfører i Dansk Folkeparti og en af dem, der var med til at vedtage den kortere dagpengeperiode. Han mener, det er forkert at tegne et billede af, at 85.000 personer er blevet fattiggjort, siden forkortelsen trådte i kraft.

»De fleste er sådan set kommet i arbejde igen,« mener han.

Hvis vi skal ned på nul, skal vi tilbage til et system med ubegrænsede år på dagpenge, og så har vi i princippet indført en borgerløn. Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører, Dansk Folkeparti

Bent Bøgsted er imidlertid ikke blind for, at der har været mangler i indsatsen for at få de langtidsledige i arbejde og vil tale med beskæftigelsesministeren om, hvorvidt indsatsen fungerer som den skal.

»Vi hører så meget om, at der mangler faglært arbejdskraft, og at det behov ikke ebber ud i løbet af nogle år, fordi så mange forlader arbejdsmarkedet. Derfor er det så vigtigt, at de ledige får den opkvalificering, de skal have. Det skulle der være taget højde for. Men om det er nok, og om de får den hjælp fra a-kasser og jobcentre, de skal have, er noget af det, vi kommer til at se på, hvis vi hører for meget om, at det ikke virker. For det SKAL virke,« fastslår Bent Bøgsted.

Uanset indsatsen tror DF-ordføreren dog ikke, at vi på noget tidspunkt får antallet af udfaldne fra dagpengesystemet ned på nul.

»Hvis vi skal ned på nul, skal vi tilbage til et system med ubegrænsede år på dagpenge, og så har vi i princippet indført en borgerløn. Men vi skal selvfølgelig have så lille et tal som muligt og sørge for hjælp til opkvalificering og måske delvis ny uddannelse, så ledige kan klare de job, som arbejdsgiverne siger, de mangler arbejdskraft til,« mener Bent Bøgsted.