TO MOD EN

EU-Parlamentet slår til mod europæisk erhvervslobby

Af | @andreasbay

Erhvervslivet sidder tungt på de ekspertgrupper, der former EU-Kommissionens politik. Det vil fagbevægelsen have gjort op med. Nu har EU-Parlamentet stoppet pengestrømmen til ekspertgrupperne.

For hver repræsentant for civilsamfundet sidder der to repræsentanter for erhvervslivet i de ekspertgrupper, der rådgiver EU-Kommissionen. 

For hver repræsentant for civilsamfundet sidder der to repræsentanter for erhvervslivet i de ekspertgrupper, der rådgiver EU-Kommissionen.  Foto: Christian Lutz/Polfoto

EU-Kommissionen bidrager aktivt til, at fagbevægelsen og ngo’er bliver jordet af erhvervslivet i kampen om indflydelse på EU-lovgivning.

Sådan lyder kritikken fra fagbevægelsen, ngo’er og medlemmer af EU-Parlamentet.

Erhvervslivets dominans har nu fået EU-parlamentet til at fastfryse dele af EU-kommissionens budget til ekspertgrupperne i protest.

»Vi er meget utilfredse med sammensætningen af ekspertgrupperne. De er ikke retfærdigt sammensat, og industrien har altid haft mere magt end ngo’er og civilsamfundet,« siger EU-parlamentariker Helga Trüpel, der har været tovholder på parlamentets tiltag.

Det ville være meget overraskende, hvis skævheden i ekspertgruppesystemet ikke blev oversat til indflydelse. Julian Schwartzkopff, tidl. ph.D-studerende, European University Institute

Skævvridningen sker i en række rådgivende ekspertgrupper, der sjældent får opmærksomhed, men som spiller en central rolle i Kommissionens lovforberedende arbejde.

»De har en meget afgørende rolle. Og det ville være meget overraskende, hvis skævheden i ekspertgruppesystemet ikke blev oversat til indflydelse,« siger Julian Schwartzkopff.

Han står bag en kortlægning, der viser, at for hver repræsentant fra en ngo eller arbejdstagerorganisation sidder der to repræsentanter fra virksomheder eller erhvervsorganisationer.

Kortlægningen er sket i forbindelse med et endnu ikke afsluttet ph.D-projekt på European University Institute i Firenze.

Erhvervslobbyen dominererFor hver repræsentant fra fagbevægelsen eller ngo'er, sidder der to repræsentanter fra virksomheder eller erhvervsorganisationer i Kommissionens ekspertgrupper. Kategorien 'Andre' dækker over f.eks. konsulenter, advokatfirmaer, privatfinansierede forskningsinstitutter og offentligt ejede virksomheder.
Kilde: Optælling foretaget af Julian Schwartzkopff i forbindelse med ikke afsluttet ph.D.-projekt ved European University Institute i Firenze.

Ugebrevet A4 har tidligere sat fokus på det såkaldte Stoiber-udvalg, som er blevet stærkt kritiseret for en skæv sammensætning og et enøjet fokus på deregulering uden hensyntagen til bredere samfundsinteresser.

LÆS OGSÅ: Dyb uenighed sprænger kontroversielt EU-udvalg

Men det er langt fra et enestående eksempel. Tværtimod er udvalget ifølge kritikerne symptomatisk for hvordan, EU-Kommissionen sammensætter de rådgivende ekspertgrupper.

»Ekspertgrupperne lever ikke op til de krav, EU-kommissionen har sat i forhold til upartiskhed og partsrepræsentation,« siger EU-konsulent i LO Maria Bjerre.

Outsourcer lovarbejdet

Selv om EU-Kommissionen af mange opfattes som en administrativ kæmpe, er den med sine cirka 33.000 ansatte nærmere en dværg i europæisk perspektiv.

Til sammenligning er der – fraregnet politi, forsvar og domstole – knap 30.000 ansatte i danske ministerier og styrelser. I Tyskland er tallet cirka 200.000.

I takt med, at opgaverne er vokset, har Kommissionen derfor ’outsourcet’ dele af det lovforberedende arbejde til ekspertgrupper, som primært består af nationale embedsmænd og repræsentanter fra interessegrupper.

I slutningen af 2013 havde Kommissionen således knap 1.300 ekspertgrupper med i alt 34.000 medlemmer.

Størstedelen udgøres af embedsmænd fra medlemslandene. Repræsentanter fra erhvervsorganisationer, civilsamfundet og lignende har i alt cirka 4.800 sæder eller 14 procent af den samlede kapacitet.

Og det er her, der eksisterer en markant skævhed i erhvervslivets favør, forklarer Julian Schwartzkopff.

»Dominansen af erhvervsorganisationer i ekspertgrupperne er slående. Der er få undtagelser, men generelt bliver fagbevægelsen og ngo’er ikke taget i betragtning i det omfang, Kommissionen har sagt, at den ville inkludere dem,« siger Julian Schwartzkopff.

Han understreger, at ekspertgrupperne har stor indflydelse på formuleringen af EU-Kommissionens politik.

»Ofte skriver de udkast til forslag, eller Kommissionen bruger disse fora til at indhente ideer og se, hvad der er muligt i den politiske proces,« siger Julian Schwartzkopff.

Parlamentet trækker i nødbremsen

Det er denne dominans af erhvervslivet, der har fået EU-parlamentet til at fastfryse dele af EU-Kommissionens budget til ekspertgrupperne.

»Det er vigtigt, at du inddrager for eksempel miljøaspekter og sociale aspekter – og i et vist omfang også kønsaspekter. Vi vil gerne have afbalanceret lovgivning, hvilket kræver en anden sammensætning af ekspertgrupperne,« siger tyske Helga Trüpel.

Hun tilhører parlamentets grønne gruppe, hvor SF også sidder, og står bag forslaget om fastfrysning, som betyder, at Kommissionen ikke kan refundere omkostninger til kost, logi og rejseudgifter.

Det er naturligt, at der kommer til at sidde en del erhvervsrepræsentanter i grupperne. Ofte er det ganske enkelt der, hvor ekspertisen er. Anders Ladefoged, europapolitisk chef, DI

Det blev vedtaget af det samlede parlament den 22. oktober – kort efter at Parlamentet godkendte den nye EU-Kommission ledet af Jean-Claude Juncker.

Fastfrysningen er en gentagelse af et lignende tiltag fra 2011, hvor Kommissionen lovede bod og bedring, men ikke fulgte op på det i tilstrækkelig grad.

»Løfter er ikke længere nok. Vi skal se konkrete resultater. At de rent faktisk foreslår en anden sammensætning – ellers sker der ingen frigivelse af budgettet,« siger Helga Trüpel.

Dansk fagbevægelse er blandt kritikerne

Forud for afstemningen i EU-Parlamentet sendte en række ngo’er og arbejdstagerorganisationer – herunder LO – et brev rundt til alle medlemmer af Parlamentet med en opfordring til at stemme for fastfrysningen.

»Det handler om, at vi vil sikre, at de synspunkter, vi står for, også bliver repræsenteret i Kommissionen,« siger Maria Bjerre, EU-konsulent i LO.

»Ekspertgruppernes anbefalinger påvirker de udspil, der kommer fra Kommissionen, og derfor synes vi, det er vigtigt, at de lever op til krav om en bred repræsentation,« siger Maria Bjerre.

International konsulent i FTF Heidi Rønne har selv siddet i en af ekspertgrupperne – det såkaldte Stoiber-udvalg.

Udvalget afsluttede i oktober sit arbejde under stort postyr, idet et mindretal inklusiv Heidi Rønne protesterede mod gruppens arbejdsproces og konklusioner.

»Man sammensatte gruppen, så det, man fik, var en meget ensidig vurdering. Ud af de 15 medlemmer var det kun fire, der ikke repræsenterede erhvervslivets interesser,« siger Heidi Rønne.

Gruppens arbejde og interne afstemninger blev derefter.

»Det var meget fast, hvordan der blev stemt,« siger Heidi Rønne.

Under lup hos Ombudsmanden

EU-Parlamentet har foreløbig opstillet fire krav, der skal indfries, før de fastfrosne midler frigives.

  • Lobbyister skal forbydes at sidde i ekspertgrupper i egenskab af deres ’personlige’ ekspertise. Det er et opgør med, at folk med personlige interesser i form af for eksempel virksomhedsejerskab eller ansættelsesforhold ofte har siddet i grupperne, uden at deres interesser er fremgået.
  • Der skal være åbne invitationer med fælles udvælgelseskriterier til grupperne. Det skal sikre, at grupper besættes på en balanceret måde.
  • Der skal være fuld åbenhed om gruppens medlemmer og aktiviteter. Registrering i lobbyregister er et krav.
  • Kommissionens regler for ekspertgrupper skal revideres i 2015, når ombudsmanden har afsluttet en igangværende undersøgelse af Kommissionens praksis for ekspertgrupperne.

Det sidste punkt henviser til en undersøgelse, som den Europæiske Ombudsmand på eget initiativ har sat i gang i maj i år.

Det er en opfølgning på en tidligere undersøgelse, som blev startet i 2010, efter en ngo klagede over netop sammensætningen af grupperne.

»I den tidligere undersøgelse af ekspertgrupperne konstaterede vi, at sammensætningen af ekspertgrupperne var et vigtigt emne. For jo mindre balancerede disse grupper er, jo mindre brugbar er den rådgivning, som Kommissionen modtager – og dermed muligvis også den lovgivning og politik, der er baseret på denne rådgivning,« siger underdirektør i Den Europæiske Ombudsmand Gerhard Grill.

Grill tilføjer, at det dog først og fremmest handler om offentlighedens opfattelse af processen.

Han henviser til, at Ombudsmanden, irske Emily O'Reilly, i forbindelse med undersøgelsens lancering i maj udtalte, at »det er af største vigtighed, at grupperne er så balancerede og transparente som muligt, så offentligheden kan stole på og kontrollere deres arbejde.«

Et spørgsmål om ekspertise

Europapolitisk chef i DI Anders Ladefoged støtter som udgangspunkt et kritisk fokus på ekspertgrupperne.

»Jeg er meget enig i, at gennemsigtighed om sammensætningen af ekspertgrupperne er vigtig, og at det er relevant løbende at se kritisk på, om grupperne er sammensat rigtigt,« siger Anders Ladefoged.

Det handler om, at vi vil sikre, at de synspunkter, vi står for, også bliver repræsenteret i Kommissionen. Maria Bjerre, EU-konsulent, LO

Men der stopper enigheden også. Anders Ladefoged vil ikke gøre sig til dommer over, om balancen i grupperne er rigtig eller ej, men mener, man skal passe på med at vurdere for overordnet på fordelingen af ekspertgruppemedlemmer.

Dels fordi der er store udsving inden for de enkelte politikområder. Og dels fordi virksomheders og erhvervsorganisationers dominans kan være en naturlig konsekvens af den rolle, ekspertgrupperne har.

»I forhold til teknisk lovgivning er der behov for ekspertise fra mange forskellige brancher og virksomhedstyper, og så er det naturligt, at der kommer til at sidde en del erhvervsrepræsentanter i grupperne. Ofte er det ganske enkelt der, hvor ekspertisen er,« siger Anders Ladefoged.

Kommissionen: Det er diskussion og brainstorm

En talskvinde for Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, mener heller ikke, at sammentællingen af personer i ekspertgrupperne er dækkende for den måde, indflydelsen udøves på.

»Ekspertgrupper er først og fremme fora for diskussion og brainstorming, hvis primære funktioner er at forsyne Kommissionen med ekspertise udefra,« skriver talskvinde Natasha Bertaud i en mail til Ugebrevet A4.

Hun understreger, at Kommissionen og dens departementer er fuldstændig uafhængige i forhold til, hvordan de inddrager de indsamlede synpunkter i lovgivningsprocessen.

Derudover er der stor forskel på ekspertgruppernes rolle og den måde, de arbejder på.

»Mange grupper arbejder med ret tekniske emner, som for eksempel er forbundet med implementeringen af eksisterende EU-lovgivning, mens andre grupper forsyner kommissionen med ekspertise under forberedelsen af nye politiske initiativer. Derfor er sammensætningen af ekspertgrupperne bestemt først og fremmest af gruppens mandat og den type ekspertise, der kræves,« skriver Natasha Bertaud.

»At vurdere, hvorvidt en gruppe har nytte af en balanceret repræsentation, kan ikke kun være en tælleøvelse, men fortjener en vurdering sag for sag.«

Køber ikke argumentet

Veronica Nilsson, confederal secretary i fagbevægelsens europæiske fællesorganisation ETUC, mener, det er at snakke udenom.

»Da Kommissionen oprettede en arbejdsgruppe med fokus på god skattepraksis, koordinerede vi i ETUC arbejdet med at finde eksperter i vores medlemsorganisationer. Vi indsendte navne på flere forskellige eksperter, men de fleste blev afvist af Kommissionen, og vi ved ikke på hvilket grundlag,« siger Veronica Nilsson til Ugebrevet A4.

»Det er klart, at en del af ekspertgrupperne er meget tekniske, og når det gælder for eksempel den gode skattepraksis, koordinerede vi netop indsatsen for at vise, at vi også har eksperter på området i de faglige organisationer. Jeg køber ikke det argument,« siger hun.

Hun var i en periode også observatør i det kritiserede Stoiber-udvalg, og hun peger på, at der her ikke var tale om særlige krav til teknisk ekspertise. Alligevel var der klar virksomhedsdominans.

»Jeg opfattede det mest som, at man sad og syntes, at nogle regler var i vejen for virksomheder, og så skrev man det. Der krævedes ikke nogen særlig ekspertkundskab,« siger Veronica Nilsson.

Julian Schwartzkopff mener heller ikke, at ekspertiseargumentet retfærdiggør kommissionens praksis.

»Hvis du på grund af teknisk ekspertise har mange repræsentanter fra de virksomheder, du vil regulere, og de producerer udkast til lovgivning, så spiller deres dominans altså en rolle. Det er ikke en god idé at have disse konsultationsfora fuldstændig domineret af virksomhedsinteresser,« siger han.

Han mener overordnet, at Kommissionen er nødt til at se på hele problematikken med mere politiske og demokratiske briller.

»Der lader til at være en præference for erhvervsorganisationer fra Kommissionens side, og uanset hvad grunden er, er der stadig et problem i forhold til demokratisk legitimitet. Et spørgsmål, som kommissionen har kæmpet med i et stykke tid,« siger Julian Schwartzkopff.

 

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.