På glat is

EU-ekspert: Ulovligt at sportsklubber begrænser den frie bevægelighed

Af | @LaerkeOeland

Sportsklubber forsøger at fremme talentudviklingen ved at sætte kvoter på, hvor mange udlændinge de må ansætte. Men når ishockeyklubberne diskriminerer EU-borgere, er det lodret ulovligt, lyder det fra EU-ekspert Marlene Wind.

Landsholdet er toppen af kransekagen. Men det blive vanskeligt at udvikle talenter til det danske landshold, hvis udenlandske spillere dominerer klubberne og dermed bremser den hjemlige talentudvikling, mener Dansk Ishockey Union og  Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Landsholdet er toppen af kransekagen. Men det blive vanskeligt at udvikle talenter til det danske landshold, hvis udenlandske spillere dominerer klubberne og dermed bremser den hjemlige talentudvikling, mener Dansk Ishockey Union og  Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Foto: Scanpix

Her ansætter vi kun otte udlændinge, den niende må vende om i døren. Den var ikke gået på en byggeplads. Men i de professionelle ishockeyklubber har de en regel om, at de kun må ansætte otte spillere, der ikke har dansk indfødsret.

Reglen har til formål at give plads til de danske talenter, men den er direkte i strid med EU-retten, vurderer EU-forsker Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

»Det er et forsøg på at begrænse den frie bevægelighed. Det er simpelthen ulovligt, og det kan prøves ved EU-domstolen,« siger hun.

Men kan man overhovedet betragte ishockeyspillere og andre professionelle sportsudøvere som almindelige lønmodtagere, og skal de have de samme rettigheder som andre lønmodtagere?

Vi er fuldstændig klar over, at hvis der bare er én spiller, der indbringer det for EU-domstolen, så vil aftalen til enhver tid blive underkendt. Poul Broberg, chef for public affairs, Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Det er et løbende slagsmål, som lige nu udspiller sig på ishockeybanen. På den ene side står spillerne, som vil have en overenskomst. På den anden side Dansk Ishockey Union, som bliver bakket op af Danmarks Idrætsforbund (DIF), som slet ikke mener, at sportsklubber skal være omfattet af den almindelige arbejdsmarkedsregulering.

Derfor synes de også, at det er helt i orden, at klubberne aftaler et såkaldt 'udlændingeloft', så længe det er en frivillig aftale, som ikke er juridisk bindende.

»Men vi er fuldstændig klar over, at hvis der bare er én spiller, der indbringer det for EU-domstolen, så vil aftalen til enhver tid blive underkendt,« siger Poul Broberg, der er chef for public affairs i DIF.

I strid med EU-retten

De store sportsgrene som fodbold og håndbold har allerede fået overenskomster, og det er da også kun i ishockey, man stadig har et udlændingeloft, der er direkte i strid med EU-retten.

Kvoterne for udenlandske spillere findes i forskellige afarter i de fleste sportsgrene. Men her er EU-borgere undtaget. Og så sent som i 2014 blev Badminton Danmark tvunget til at droppe en regel, der mindede meget om ishockeyens udlændingeloft, fordi den forhindrede den frie bevægelighed.

Men i Dansk Ishockey Unions turneringsbestemmelser står det omstridte udlændingeloft sort på hvidt. Det blev indført i 2009 sammen med et lønloft, der skal holde klubbens udgifter til spiller- og trænerlønninger under seks millioner kroner per sæson.

Begge dele har til formål at rette op på økonomien i dansk ishockey, der kort efter finanskrisen var ved at kollapse helt, da den ene ishockeyklub efter den anden gik konkurs.

Der gælder de samme regler for alle, og dem skal klubberne holde sig til. Det handler om beskyttelse af spillernes grundlæggende rettigheder. Marlene Wind, EU-forsker

Udlændingeloftet er da også med til at holde lønudgifterne nede, da de udenlanske spillere er dyrere i drift end de danske. De får i gennemsnit 25 procent mere i løn end de af de danske spillere, som får løn.

Men det ændrer ikke på, at der er tale om diskrimination af de udenlandske spillere. Og en arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle danskere og andre EU-borgere, understreger Marlene Wind.

»Der gælder de samme regler for alle, og dem skal klubberne holde sig til. Det handler om beskyttelse af spillernes grundlæggende rettigheder,« siger hun.

Og selvom aftalen ikke er juridisk bindende, er det stadig ulovligt at blive enig om en praksis, der obstruerer EU-reglerne, mener Marlene Wind.

»De satser åbenbart på, at spillerne ikke kender deres rettigheder, og at der derfor ikke kommer nogen retssag,« siger hun.

Talentudvikling

Når sportsforeningerne forsøger at kontrollere, hvor mange udlændinge hver klub må ansætte, skyldes det et ønske om at fremme de danske talenter.

»Selvom det går imod EU's regler, så er det altså et problem for idrætten, hvis klubberne har for mange udlændinge,« forklarer Poul Broberg fra DIF.

Hvis de unge, danske talenter ikke kan komme på førsteholdet, fordi pladserne er optaget af udlændinge, så går det ud over hele talentudviklingen og i sidste ende det sportslige niveau på landsholdet.

»Det er jo en af idrættens store værdier, at landsholdene kæmper mod hinanden, at nationerne har en fredelig kappestrid på sport i stedet for på våben,« siger han.

Men det kræver, at landene får mulighed for at skabe de store nationale sportsstjerner, forklarer Poul Broberg.

»Og et stort antal udlændinge i klubberne kan være en begrænsning for den talentudvikling,« siger han.

Sportens specifikke forhold

Derfor arbejder DIF også på EU-niveau for at få nogle særlige regler for sportsklubberne, så de ikke skal leve op til den samme lovgivning som almindelige virksomheder.

»Vi forsøger at rejse en diskussion på EU-niveau, om sporten skal leve op til arbejdskraftens frie bevægelighed, men det er en meget svær diskussion,« siger Poul Broberg.

EU-traktaten lægger op til, at sportsklubber kan få dispensationer fra EU-lovgivning, fordi sporten har nogle specifikke forhold.

»Men EU-Kommissionen står meget stejlt, fordi vi er inde at røre ved grundloven for EU-samarbejdet, så indtil videre har de ikke givet sig særligt meget,« siger han.

Allerede i 1995 slog EU-domstolen fast i den såkaldte 'Bosman-dom', at det er ulovligt at begrænse antallet af spillere fra andre EU-lande med kvoter.

Siden da har det europæiske fodboldforbund, UEFA, forsøgt at forhandle sig frem til en måde at beskytte den nationale talentpleje uden kvoter. Og i 2006 godkendte EU-Kommissionen den såkaldte 'Home Grown Rule', der favoriserer de spillere, der har været i landet, siden de var 15 år.

»EU-Kommissionen anerkender, at fodbolden sætter nogle krav til, hvad trupperne skal indeholde, fordi det ikke er baseret på nationalitet,« forklarer Poul Broberg.

Der er tale om et helt specielt arbejdsmarked, som vi i DIF synes, man skal passe meget på med at presse ind i den almindelige arbejdsmarkedsregulering. Poul Broberg, chef for public affairs, Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Pas på med LO-regulering

Det er ikke kun EU-lovgivningen, der koliderer med de særlige forhold, der er i sportsverdenen, mener Poul Broberg.

»Der er tale om et helt specielt arbejdsmarked, som vi i DIF synes, man skal passe meget på med at presse ind i den almindelige arbejdsmarkedsregulering,« siger han.

Heller ikke overenskomster passer ifølge DIF til sportens verden.

»Der er nogle specielle forhold, som gør, at man virkelig skal passe på med at gøre det her til et almindeligt LO-reguleret område,« siger han.

Det er ishockeyspillernes fagforening ikke enig i. De er for nylig blevet medlem af LO, og de forsøger netop nu at forhandle en overenskomst med Dansk Ishockey Union.

Spillere skal selvfølgelig have rettigheder, og kontrakterne skal ikke være fra det vilde vest. Men hvad hvis spilleren ryger af førsteholdet, skal det så betragtes som en fyring? Poul Broberg, chef for public affairs, Danmarks Idrætsforbund (DIF)

I sommer brød forhandlingerne sammen, men efter Avisen.dk har skrevet en række artikler om de professionelle ishockeyspilleres arbejdsforhold, er der nu kommet gang i forhandlingerne igen.

Det er nemlig fagforbundet Dansk Metal, der er hovedsponsor for ishockeyligaen, og de har presset Dansk Ishockey Union tilbage til forhandlingsbordet.

Læs artikel: Dansk Metal presser ishockeyunion tilbage til forhandlingsbordet (link til avisen.dk)

Men i DIF advarer de DIU mod at indgå en overenskomst med ishockeyspillerne.

»Spillere skal selvfølgelig have rettigheder, og kontrakterne skal ikke være fra det vilde vest. Men hvad hvis spilleren ryger af førsteholdet, skal det så betragtes som en fyring, og skal han så have de samme rettigheder som på det almindelige arbejdsmarked,« spørger Poul Broberg.

Heller ikke lønnen giver det mening af regulere i et kollektivt system, mener han.

»Der er et meget stort spænd fra 2. division til Nicklas Bendtner, og det er jo også drømmen om en kontrakt med en meget høj løn, der driver mange af de unge. Og det er altså svært at regulere menneskers drømme rundt om et fagforeningsbord,« siger han.