EU-borgere har frit valg på de danske hylder

Af Illustration: Flemming Dupont

EU-borgere, der arbejder i Danmark, har ret til alle sociale ydelser lige fra børnecheck og kontanthjælp til sygedagpenge, ældrecheck og førtidspension. Det viser et dokument, som regeringen har sendt til EU-kommissionen. Nu advarer ekspert: Enten må vi acceptere, at varerne på de danske hylder sælges til spotpris, eller også må Danmark bygge butikken om.

UDSALG Sidste år udbetalte Danmark børnecheck til 4.000 EU-borgere, hvis børn er bosat i Polen, Ungarn, Rumænien og andre medlemslande i EU. Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) vurderer, at det koster de danske skatteborgere 75 millioner kroner årligt. Et beløb, der har fået regeringen til at love et initiativ, der skal garantere, »at de, der får børnefamilieydelsen, også er de rigtige«, som skatteministeren skriver til Folketinget.

Men de 75 millioner kroner er formodentlig bare toppen af isbjerget. Millionerne kan vokse til mange flere, for EU-borgere har nemlig ret til alle de samme ydelser som danske borgere. Det viser et dokument, som den danske regering i sommer har sendt til EU-kommissionen.

Dokumentet indeholder en liste over 17 danske love og ordninger om sociale ydelser, der også omfatter EU-borgere, der arbejder her i landet. Det gælder alt fra sygedagpenge til førtidspension, arbejdsløshedsforsikring og tilskud til privat pasning af egne børn.

»Det kan godt være, at man bliver overrasket, men EU’s forordning er meget klar. Man må ikke diskriminere borgere fra andre EU-lande til fordel for sine egne borgere. Derfor har borgere fra Spanien, Sverige og Slovenien ret til samme sociale ydelser som danske borgere, når de arbejder her i landet,« forklarer Kirsten Ketscher, juraprofessor i socialret og leder af forskningscentret Welma (Velfærd og EU-markedsintegration) på Københavns Universitet.

Hun tilføjer:

»Men det gør tit folk meget forargede, at ligebehandlingen indebærer, at vi forgylder folk fra Rumænien, der kan tage en børnecheck, som er afstemt danske levevilkår, med sig til Rumænien, hvor checken er meget mere værd. Men sådan forholder det sig.«

Én af de, der synes, det er problematisk, er skatteordfører i Venstre, Mads Rørvig.

»Vi har høje sociale ydelser, som vi arbejder for at beholde, og betaler en høj skat for at have. At andre så kan få del i dem uden at være med til at finansiere ydelserne, er problematisk,« siger Mads Rørvig, der understreger, at han ikke anklager alle EU-borgerne i Danmark for at udnytte mulighederne.

Undergravende for systemet

Men mulighederne omfatter, ifølge EU-rettens princip om eksport af rettigheder, også retten til at tage ydelserne med ud af landet. Det fastslår blandt andet en dom fra EF-domstolen fra 2005, hvor den østrigske stat blev pålagt at udbetale handicapydelser til et barn, der boede i Tyskland. Barnets far arbejdede nemlig som lærer i Østrig og havde derfor ret til at modtage sociale ydelser i Østrig, selv om hans familie var bosat i et andet land.

»Sagen viser jo med al tydelighed, at mange af de handicapydelser, vi har i Danmark, skal udbetales i arbejdstagerens hjemland, hvis det er der, arbejdstagerens familie bor,« siger Kirsten Ketscher.

Den lige adgang til sociale ydelser gælder på tværs af EU’s grænser. Arbejder en dansker i Spanien, en svensker i England eller en polak i Italien, så gælder de samme rettigheder – nemlig retten til lige behandling med borgerne i det land, hvor man arbejder. Men de EU-retlige friheder giver problemer for den danske velfærdsmodel, fordi vi i Danmark har indrettet os markant anderledes end resten af medlemsstaterne i EU, forklarer Kirsten Ketscher.

»Det almindelige i andre europæiske lande er, at arbejdstager og arbejdsgiver indbetaler lovbestemte sociale bidrag til en forsikringskasse. I Danmark har vi valgt en skattefinansieret model, hvor der ikke er konkret sammenhæng mellem ydelse og nydelse. Alle skatteborgere betaler til én stor fælles kasse, som herefter uddeler sociale ydelser efter kriterier, der ikke hænger sammen med, hvad den enkelte har indbetalt eller præsteret i det danske samfund,« siger Kirsten Ketscher.

Det betyder altså, som dokumentet fra den danske regering til EU-kommissionen bekræfter, at en lang række skattefinansierede sociale ydelser også omfatter EU-borgere. Og det er ikke befordrende for det danske velfærdssamfund, der nu er under økonomisk pres, mener regeringspartiet Venstre.

»Det kan ikke passe, at vi skal understøtte velfærd i alle mulige andre EU-lande, når vi også har nogle økonomiske problemer herhjemme. Det, at en polak kan arbejde her i 14 dage og få ret til børnepenge, selv om vedkommendes børn ikke bor i Danmark, det er noget, der undergraver vores system. Fuldstændigt,« siger Mads Rørvig, skatteordfører fra Venstre.

Også oppositionspartiet SF ærgrer sig over, at EU-rettighederne kommer på tværs af intentionen med de sociale ydelser i den danske model.

»Jeg er meget enig i, at der er et problem med EU-harmonisering på det her område, fordi der er så forskellige velfærdsmodeller i de forskellige EU-lande. Det betyder, at der kommer et uhensigtsmæssigt pres på vores velfærdsmodel,« siger Astrid Krag, der er velfærdsordfører for SF.

Byg velfærdsbutikken om

Hvis folketingspolitikerne ikke kan lide konsekvenserne af EU’s forordning, er der ifølge Kirsten Ketscher kun to veje at gå. Enten må man acceptere, at de sociale ydelser i Danmark skal deles med de EU-borgere, der kommer hertil for at arbejde, eller også må vi ændre vores system.

Som det er i dag, skal Folketinget nemlig hver eneste gang, de vedtager en ny social rettighed – lige fra ældrecheck til hjemmehjælp – overveje, om man som samfund er villig til at betale ydelserne både til danske skatteborgere og til EU-borgere, der arbejder i landet.

»I virkeligheden skal vi spørge os selv hver gang, om vi er parate til at sende ydelserne ud af landet. I dag er man overhovedet ikke opmærksom på, at ydelserne er omfattet af forordningen, og at de er eksportable, når man laver lovgivning,« siger Kirsten Ketscher, der tilføjer:

»Ofte står der i en note til de danske lovforslag, at loven ’ingen EU-retlige konsekvenser’ har. Men det gælder altså stort set ingen sociale regler, for hver gang man indfører en social ydelse, så er udgangspunktet, at de også omfatter EU-borgere, og at de dermed kan tages med ud af landet. Det gælder for eksempel også ældrechecken, som blev indført for et par år siden.«

Antallet af EU-borgere i Danmark er støt stigende. Særligt borgere fra de 10 nye EU-medlemslande, blandt andre Polen, Rumænien og Ungarn, kommer fortsat til Danmark trods finanskrise. Mens knap 42.000 østeuropæiske EU-borgere opholdt sig i Danmark i 2009, steg tallet til 53.000 i sommeren 2010.

Langt de fleste kommer hertil for at arbejde, men finanskrisen går ikke ram forbi de udenlandske borgere, der opholder sig i Danmark. En opgørelse, som Danmarks Statistik udarbejdede for Morgenavisen Jyllands-Posten i sommer, viste, at på to år er antallet af østeuropæere på dagpenge syvdoblet til 575 i 2009, mens antallet af østeuropæiske modtagere af kontanthjælp er 16-doblet til 1.243 personer.

En dråbe i havet sammenlignet med andelen af danskere, der i samme periode er kommet på henholdsvis dagpenge og kontanthjælp. Men for folketingspolitikerne er eksempler som disse nok til at ville begrænse EU-borgernes adgang til de sociale ydelser.

»Det er klart, at vi bliver nødt til at se på, hvilke løsninger der er, når nu vores velfærdsmodel er skruet sådan sammen, at det giver et helt anderledes udgiftspres med de rettigheder, man kan tage med sig hjem fra Danmark. Et udgiftspres, der i øvrigt kommer til at hvile på de danske skatteborgeres skuldre, og det er naturligvis ikke rimeligt,« siger Astrid Krag (SF).

EU-borgerne er en gevinst

Hos Det Radikale Venstre synes finansordfører, Morten Østergaard, man skal se på det samlede regnskab for Danmark, hvor EU-borgerne bidrager med arbejdskraft og udgør en gevinst.

»Jeg synes, de her profetier om, at vores velfærdsmodel ikke er robust over for EU-samarbejdet er blevet gjort til skamme af virkeligheden,« siger Morten Østergaard og tilføjer:

»Men det er klart, at det giver nogle udfordringer, ligesom vores model for arbejdsmarkedet, hvor det meste er reguleret gennem kollektive aftaler frem for lov, giver udfordringer. De udfordringer må vi selvfølgelig tackle, når vi støder på dem. Jeg mener ikke, at vi behøver skylle velfærdssamfundet ud med badevandet, fordi vi er en del af EU-samarbejdet.«

Alle tre politikere er dog enige om, at hvis man kan ændre på enkelte ordninger, så pengene ikke skal sendes ud af landet, er det værd at forsøge. Mads Rørvig fra Venstre nævner børnechecken som eksempel på en ordning, der kan ændres.

»Selvfølgelig stiller EU-lovgivningen nogle krav, men i gamle dage var børnechecken et skattefradrag. Det kunne man gøre den til igen, og så var man ude over den problematik,« siger Mads Rørvig (V), der møder opbakning hos Morten Østergaard (R):

»For min skyld ingen alarm. Hvis vi kan lave systemet sådan, at pengene bliver i Danmark, så synes jeg også, at det kunne være udmærket. Men vi må ikke gå på kompromis med den frie bevægelighed, for det, mener jeg, ikke er hensigtsmæssigt. Og under alle omstændigheder er det heller ikke muligt – jævnfør vores EU-forpligtelser.«

Spørger man Kirsten Ketscher er det for sent for Danmark at påvirke EU på det her område.

»Den reviderede forordning har Danmark været med til at vedtage og den trådte i kraft i maj 2010. Toget er kørt. Det er det danske system, der må gentænkes, hvis man vil undgå at give EU-borgere adgang til sociale ydelser i Danmark,« siger hun.