EU-GYSER

EU-afstemning kommer til at handle om flygtninge

Af | @GitteRedder

Hvis Venstre og Socialdemokraterne troede, at folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet ville blive nem, må de tro om igen. Flygtningekrisen har ændret fundamentalt på afstemningen, og ny måling viser, at flygtningekrisen påvirker mere end hver tredje vælger. Nej-siden vinder frem, men undersøgelse fra Tænketanken Europa viser fortsat flertal for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

I sin åbningstale i Folketinget garanterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at et ja til folkeafstemningen 3. december ikke er en glidebane for dansk deltagelse i EU's asylsamarbejde. Løkke er under pres, fordi nej-siden har medvind på grund af flygtningekrisen.

I sin åbningstale i Folketinget garanterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at et ja til folkeafstemningen 3. december ikke er en glidebane for dansk deltagelse i EU's asylsamarbejde. Løkke er under pres, fordi nej-siden har medvind på grund af flygtningekrisen.

Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe

Der er kun syv uger til danskerne skal til folkeafstemning. For statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokraternes partileder Mette Frederiksen (S), der begge brændende ønsker sig et ja til at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning, kan det blive syv mareridtsuger, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt.

Til gengæld kan Dansk Folkepartis partiformand Kristian Thulesen Dahl glæde sig over, at flere og flere danskere vil stemme nej, når de skal til stemmeurnerne torsdag 3. december.  Da den europæiske flygtningestrøm kom til Rødby Havn, ændrede synet af syriske børnefamilier og unge afghanske mænd på flugt også på set uppet for den danske folkeafstemning.

Hvad ville danskerne stemme i morgenSpørgsmål: Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale og SF foreslår at erstatte det danske forbehold over for EU’s retlige og indre anliggender med en ”tilvalgsordning”, hvor Folketinget fra sag til sag kan vælge, om Danmark skal deltage i samarbejdet eller stå uden for. Hvis der var folkeafstemning i morgen om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, hvordan ville du så stemme?
Kilde: YouGov for Tænketanken Europa. Survey blandt et repræsentativt udvalg af 999 vælgere i alderen 18-74 år. 999 har besvaret dette spørgsmål. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22.-24. september 2015.

I en ny undersøgelse fra Tænketanken Europa erklærer mere end hver tredje dansker, nemlig 36 procent, at den aktuelle flygtninge- og migrantsituation i EU påvirker deres holdning til folkeafstemningen om at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning.

Knap hver femte vælger, eller helt præcis 19 procent, erklærer, at de i kølvandet på flygtningekrisen er mere tilbøjelige til at stemme nej til folkeafstemningen.

Lidt færre, nemlig 17 procent af vælgerne, hælder til at stemme ja den 3. december på baggrund af flygtningekrisen.

Da intet tyder på, at flygtningekrisen driver over, bliver afstemningen bare en større og større udfordring for ja-siden. Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

Flygtningekrise giver nej-siden medvind

Nej-siden fik bedre fat, den dag flygtningekrisen kom til Danmark, mener professor Kasper Møller Hansen.

»Flygtningekrisen betyder uden tvivl medvind for nej-siden. Da statsministeren fremrykker afstemningen til begyndelsen af december, tror alle jo, at det her bliver en afstemning med fokus på dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde og det retlige samarbejde. Men flygtningekrisen og virkeligheden i Europa har ændret sig fundamentalt, og det vil skubbe flere vælgere i retning af at stemme nej. Mange vælgere mener, at afstemningen også handler om flygtningepolitik og om vi skal deltage i det fælleseuropæiske asylsamarbejde,« siger Kasper Møller Hansen.

Han mener, at folkeafstemningen om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning bliver en vaskeægte EU-gyser i stil med 90ernes EU-afstemninger.

»Ja-partierne havde oprindeligt set den her afstemning som relativ nem. Men det er den absolut ikke længere. Og da intet tyder på, at flygtningekrisen driver over, bliver afstemningen bare en større og større udfordring for ja-siden,« konstaterer han.

Flygtninge-situation påvirker afstemningSpørgsmål: Hvordan påvirker den aktuelle flygtninge- og migrantsituation i EU din holdning til folkeafstemningen den 3. december om at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning?
Kilde: YouGov for Tænketanken Europa. Survey blandt et repræsentativt udvalg af 999 vælgere i alderen 18-74 år. 999 respondenter har besvaret dette spørgsmål. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22.-24. september 2015.

Kun på papiret at vi stemmer om retsforbeholdet

Ifølge Kasper Møller Hansen får vi en debat op til folkeafstemningen, der kommer til at dreje sig om noget andet end det, der står på stemmesedlen.

»På papiret hedder det måske, at vi skal til folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så vi fortsat kan være med i Europol. Men lige pludselig er der altså en påtrængende flygtningekrise, og derfor bliver det en afstemning, der meget mere kommer til at handle om, hvordan vi håndterer flygtningeproblemet,« siger han.

Også direktør i Tænketanken Europa Bjarke Møller mener, at omfanget og alvoren af flygtningekrisen har overrumplet ja-siden.

»Lars Løkkes og de øvrige ja-partiers største udfordring er at undgå, at flygtningekrisen skaber for meget støj forud for afstemningen i december. Flygtningekrisen optager rigtig mange danskere, og når mere end hver tredje vælger siger, at det påvirker deres valg, kommer det til at fylde rigtig meget i debatten,« siger Bjarke Møller.

Det lægger ja-sigerne vægt påSpørgsmål: Hvilken af følgende grunde er mest afgørende for, at du ønsker at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning?
Kilde: YouGov for Tænketanken Europa. Survey blandt et repræsentativt udvalg af 999 vælgere i alderen 18-74 år. 458 respondenter har besvaret dette spørgsmål, nemlig dem, der vil stemme ja. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22.-24. september 2015.

Flygtningekrise er bekvem for DF

Jo mere nej-siden og Dansk Folkeparti kan tale om flygtningekrisen, desto bedre er deres chance for at vinde den 3. december, mener Tænketankens direktør.

»Flygtningekrisen er en bekvem krise for nej-siden, for dermed kan de dreje opmærksomheden væk fra blandt andet europol-samarbejdet, som et stort flertal af danskerne ønsker at Danmark skal være med i,« siger Bjarke Møller.

Også Derek Beach fra Aarhus Universitet er overbevist om, at flygtninge- og migrantkrisen i Europa kommer til spille en hovedrolle frem til 3. december.

Det bliver en gyser, og uden en kursændring risikerer ja-siden at tabe folkeafstemningen. Bjarke Møller, direktør, Tænketanken Europa

Op ad bakke for ja-siden

»Så længe migrantkrisen er forsidestof hver dag, får nej-siden deres dagsorden igennem. Kampen om vælgerne kommer til at foregå på nej-sidens hjemmebane, og det er en kæmpe fordel. Det bliver op ad bakke for ja-siden,« fastslår Derek Beach.

Han har forsket i vælgernes holdninger og stemmeafgivning ved tidligere EU-afstemninger og anfører, at usikkerheden omkring EU’s fælles asyl- og indvandrerpolitik er et kæmpe plus for Kristian Thulesen Dahl lige nu.

»Da vi stemte om Danmarks tilslutning til euroen i år 2000, var der også stor usikkerhed omkring, hvad det ville betyde for os. Vi ved, at når vælgerne er usikre på, hvad et ja indebærer, træder den konservative tilbøjelighed til,  og man stemmer nej for en sikkerheds skyld,« siger han.

Det lægger nej-sigerne vægt påSpørgsmål: Hvilken af følgende grunde er mest afgørende for, at du ikke ønsker at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning?
Kilde: YouGov for Tænketanken Europa. Survey blandt et repræsentativt udvalg af 999 vælgere i alderen 18-74 år. 542 respondenter har besvaret dette spørgsmål, nemlig dem, der vil stemme nej eller ved ikke. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22.-24. september 2015.

Nej-siden spurter frem

Tænketanken Europas undersøgelse viser, at der fortsat er et pænt flertal i befolkningen for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning ved folkeafstemningen. I undersøgelsen svarer 46 procent af danskerne, at de vil stemme ja, mens 31 procent vil stemme nej.

Næsten hver fjerde vælger, nemlig 24 procent, erklærer i undersøgelsen, at de stadig ikke ved, hvad de vil stemme.

Samtidig afslører undersøgelsen, at der er sket et tydeligt holdningsskifte i takt med, at flygtningekrisen har udviklet sig. Da analyseinstituttet  YouGov gennemførte samme undersøgelse for Tænketanken Europa i juni måned, erklærede mere end hver anden dansker at ville stemme ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Og kun knap hver fjerde vælger sagde i juni, at krydset ville blive sat ved nej.

Når nej-siden har fået et klart momentum og er gået syv procentpoint frem fra 24 til 31 procent på tre måneder, er der grund til panderynker hos Lars Løkke Rasmussen, fastslår forskerne.

»Det bliver en gyser, og uden en kursændring risikerer ja-siden at tabe folkeafstemningen,« siger Bjarke Møller.

Han henviser til, at andre målinger har vist et flertal til nej-siden. Så sent som i denne uge har Altinget bragt en måling, hvor 36 procent af danskerne ville stemme nej, 31 procent ja og 34 procent fortsat er i tvivl.

Selvfølgelig skal statsministeren forsøge at give en garanti, som han gør i åbningstalen. Men jeg tror ikke, at han kan fjerne bekymringen hos vælgerne, for den er meget stærk Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

Frygten for glidebanen

I Tænketanken Europas måling, som er gennemført af analyseinsituttet YouGov,  undersøger man også vælgernes motiver for at ville stemme enten ja eller nej.

Blandt de vælgere, der vil stemme nej eller er usikre på, hvad de vil stemme, erklærer hver tredje, at et ja kan blive en glidebane mod større indflydelse til EU.

Blandt blå bloks vælgere er det mere end fire ud af ti, nemlig 42 procent, der udtrykker bekymring for, at en forvandling af retsforbeholdet til en tilvalgsordning er en glidebane mod for stor indflydelse for EU.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt sin åbningstale i Folketinget tog han netop fat om frygten for glidebanen.

»Et ja den 3. december er ikke en glidebane for dansk deltagelse i EU’s samarbejde om asyl og indvandring. Det fremgår krystalklart af den brede Europol-aftale, at dansk udlændingepolitik fortsat skal fastlægges i Danmark.  Det gælder også efter et ja til tilvalgsordningen,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Og så garanterede han, at der ikke kommer nogen fælles asylpolitik uden en ny folkeafstemning.

»For at mane enhver tvivl i jorden, vil jeg i dag gerne understrege, at hvis et flertal i Folketinget på noget tidspunkt måtte ønske, at Danmark skal deltage i den fælles europæiske asylpolitik, så er min holdning helt klar: Vi hæver ikke vores veto uden at spørge danskerne ved en ny folkeafstemning. Det vil jeg gerne garantere her i dag,« lød det fra statsministeren.

Populært politisamarbejdeSpørgsmål: EU’s retlige samarbejde dækker over mange forskellige områder. Hvilke af følgende områder mener du, at Danmark som udgangspunkt bør være en del af? Du kan markere flere svar
Kilde: YouGov for Tænketanken Europa. Survey blandt et repræsentativt udvalg af 999 vælgere i alderen 18-74 år. Alle 999 respondenter har besvaret dette spørgsmål. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22.-24. september 2015.

Løkke vil slå en pæl igennem frygten

Når Lars Løkke Rasmussen fra Folketingets talerstol direkte forsøger at tage fat om nældens rod – glidebanen mod dansk deltagelse i EU's samarbejde om asyl og indvandring – er det ifølge Bjarke Møller i håb om at berolige og overbevise især Dansk Folkepartis vælgere om at stemme ja.

»Det er tydeligt, at Lars Løkke forsøger at slå en pæl igennem frygten for glidebanen,« konstaterer han.

Derek Beach fra Aarhus Universitet kalder det også klogt af Løkke at bruge Folketingets talerstol til at berolige vælgerne.

»Med den aktuelle flygtningekrise er det alt andet lige blevet nemmere for at trække et nej hjem til folkeafstemningen, og derfor er det selvfølgelig også klogt af Lars Løkke at gå op imod frygten hos vælgerne,« fastslår Derek Beach.

Professor Kasper Møller Hansen anfører, at frygten for glidebanen har spillet en hovedrolle i samtlige danske EU-afstemninger.

»Så selvfølgelig skal statsministeren forsøge at give en garanti, som han gør i åbningstalen. Men jeg tror ikke, at han kan fjerne bekymringen hos vælgerne, for den er meget stærk,« siger han.

DF: Løkkes løfte er varm luft

EU-forsker Derek Beach vurderer, at nej-siden anført af Dansk Folkeparti vil gøre alt for at slå tvivl om statsministerens garanti.

»Dansk Folkeparti vil hævde, at statsministerens løfte om en folkeafstemning er varm luft, ligesom Kristian Thulesen Dahl vi sige, at vi bare kan stemme nej og efterfølgende tilslutte os Europol. Alle de forskellige udmeldinger vil skabe en vældig usikkerhed om, hvad det egentlig er vi skal sige ja til og stemmer om,« siger Derek Beach.

Og vælgerne er meget usikre og mangler viden om, hvad folkeafstemningen reelt handler om, viser Tænketanken Europas undersøgelse. Blandt vælgere, der vil stemme nej eller endnu ikke har besluttet sig, angiver fire ud af ti at de ikke ved nok om emnet eller slet og ret er tvivl.

Det, vi troede var det store vinderkort blandt vælgerne, nemlig Europol-kortet, er endnu ikke blevet det. Bjarke Møller, direktør, Tænketanken Europa

Stort ja til politisamarbejde

I Tænketanken Europas undersøgelse får vælgerne også mulighed for at markere de områder af EU’s retlige samarbejde, som de mener Danmark skal deltage i.

Og her kommer det europæiske politisamarbejde Europol ind på en suveræn førsteplads. Syv ud af ti danskere ønsker ifølge undersøgelsen, at Danmark skal deltage i Europol.  Der er flertal i samtlige partier for, at dansk politi fortsat skal kunne samarbejde med kolleger syd for grænsen om at bekæmpe kriminalitet.

Danmarks fortsatte deltagelse i Europol-samarbejdet er også det mest afgørende for ja-sigerne. Fire ud af ti vælgere, der stemmer ja, erklærer, at det er for at sikre Europol-samarbejdet.

Bjarke Møller vurderer, at ja-siden indtil nu ikke har formået at overbevise vælgerne om, at de skal stemme ja den tredje december, hvis de vil sikre, at politibetjente i Sønderborg efter årsskiftet skal kunne samarbejde med politiet i Berlin for at opklare en forbrydelse.

Men hvis folk ikke frygter at falde ud af Europol, fordi de tror, at de kan få en parallelaftale, har ja-siden mistet deres stærkeste argument, påpeger han.

Europol fylder meget lidt, mens flygtninge fylder alt. Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

Europol er endnu ikke blevet vinderkort

»Det, vi troede var det store vinderkort blandt vælgerne, nemlig Europol-kortet, er endnu ikke blevet det. Vælgerne vil gerne Europol men er ikke så bekymrede og tror, at vi kan fastholde status quo og dermed tryghed, hvis vi stemmer nej. Så det er en brændende platform, for det er den 3. december vi skal tage stilling og sikre, at politiet stadig kan være en del af Europol,« siger Bjarke Møller.

Valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet vurderer, at EU-tilhængerne har overvurderet betydningen af det fortsatte Europol-samarbejde hos vælgerne.

»Europol bliver mere og mere en storm i et glas vand, for vi er jo alle sammen enige om, at vi skal være med i Europol. Langt de fleste danskere ville jo med en snusfornuftig købmandsagtig holdning til EU stemme ja til politisamarbejde, og at det skal være lettere at følge efter børn, der bliver kidnappet på tværs af landegrænser. Men Europol fylder meget lidt, mens flygtninge fylder alt, og der vil især DF og nej-partierne gå på strandhugst hos vælgerne,« påpeger Kasper Møller Hansen.