FOLKESKOLE

Elitens børn går i stigende grad i skole med hinanden

Af

Polarisering af socialklasser i skolen er øget de sidste 20 år. Et typisk barn fra overklassen går nu i klasse med 9 andre børn fra eliten.

Undersøgelsen dækker 8. klasser i alle landets privat- og folkeskoler. Kun efterskoler er ikke taget med.

Undersøgelsen dækker 8. klasser i alle landets privat- og folkeskoler. Kun efterskoler er ikke taget med.

Foto: Steffen Ortmann/Scanpix

Et typisk barn fra overklassen går i dag i klasse med 9 andre børn fra overklassen og den højere middelklasse. For 20 år siden var tallet kun 5. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er lavet, så fordelingerne svarer til klasser med præcis 25 elever.

Definitionen på overklasse er personer, som har en indkomst over 3 gange medianindkomsten, og den højere middelklasse er personer med en indkomst på 2-3 gange medianindkomsten. Underklassen er personer, som var i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke er selvstændige.

UDVID

Analysen slår fast, at klasseskel i Danmark er blevet tydeligere i skolerne, hvor elitens børn klumper sig mere og mere sammen.

I 1995 var det godt 7 procent af overklassebørnene i 8. klasse, der gik i en skoleklasse, hvor halvdelen var fra overklassen eller den højere middelklasse. I 2014 var andelen steget til 33 procent på landsplan. Dermed er det nu en tredjedel af alle overklassebørn i 8. klasse, der går i en skoleklasse, hvor halvdelen eller flere af klassekammeraterne selv er fra eliten.

Undersøgelsen dækker 8. klasser i alle landets privat- og folkeskoler. Kun efterskoler er ikke taget med.

Der er stor forskel på sammensætningen af elever i en skoleklasse for et barn fra overklassen og et barn fra underklassen, og AE’s analyse viser, at forskellen i løbet af de sidste 20 år er vokset markant, især i de største byer. I hovedstaden er den andel af et gennemsnitligt elitebarns klassekammerater, der også er elitebørn, steget fra 30 procent i 1995 til 45 procent i 2014. I Århus er andelen steget fra 27 til knap 40 procent.

AE mener, at den stigende polarisering i skolerne medvirker til at øge den sociale ulighed i samfundet.

»I skolerne ser vi en opdeling mellem sociale klasser i Danmark, som er et symptom på en udvikling i den geografiske polarisering og samtidig en videreføring af den stigende sociale ulighed, fordi opdelingen i skolerne gør det sværere at bryde den sociale arv,« siger Jonas Schytz Juul, analysechef i AE.

Bosætningsmønstre fører til enklaver i skoler

De 25 skoler i Danmark, hvor eliten er mest overrepræsenteret, ligger næsten alle i København eller Nordsjælland. Over to tredjedele af eleverne i de 25 skoler er fra eliten, idet antallet af eliteelever i en gennemsnitlig 8.klasse på ”eliteskolerne” er steget fra 13 i 1995 til 17 i 2014.

Kun otte af de 25 eliteskoler er privatskoler, mens resten er almindelige folkeskoler. Dette illustrerer ifølge Jonas Schytz Juul den geografiske klasseopdeling, som er øget i de senere år.

»Polariseringen i skolerne handler mest om bosætning,« siger Jonas Schytz Juul.

»Mange af eliteskolerne er folkeskoler, som ligger i områder med høj koncentration af elitefamilier. På grund af stigende boligpriser er det blevet mere begrænset, hvilke klasser, der kan bo i de dyreste områder. Underklassen må bosætte sig,  hvor de har råd, og de bliver koncentreret i ghettoer eller udkantsområder. Børnene kommer til at gå i skole i nærheden af, hvor de bor, og så ser vi opdelingen. Alene i Københavnsområdet er der store forskelle fra for eksempel en folkeskole ved Kartoffelrækkerne på Østerbro, hvor der er mange elitebørn, og skoler på ydre Nørrebro, hvor billedet er helt modsat.«

Jonas Schytz Juul henviser til, at de 25 skoler, hvor der er flest elever fra underklassen, alle ligger tæt på de mest udsatte boligområder i hovedstaden og Århus. På de 25 skoler er antallet af underklassebørn steget fra 11 i 1995 til 15 i 2014 i klasser med 25 elever. Der er altså nu 60 procent underklassebørn i de 25 skoler, hvor der er flest fra underklassen.

Polarisering overhaler samfundsudviklingen

Antallet af elitebørn i det danske samfund er steget siden 1995 på grund af den generelt øgede velstand, men polariseringen i skolerne er gået hurtigere end den generelle samfundsudvikling. Det ses bl.a. på,  at mens det samlede antal af elitebørn i 8. klasser er omtrent fordoblet i den målte periode, er der samtidig næsten sket en femdobling af det antal overklassebørn i 8. klasse, som i 2014 gik i en skoleklasse, hvor halvdelen selv var fra eliten.
Samtidig er der kommet flere skoler med høj koncentration af elitebørn. På disse 'eliteskoler' stiger antallet af elever fra eliten, mens antallet af ikke-elitebørn falder, og på underklasseskolerne stiger antallet af underklassebørn, mens antallet af ikke-underklassebørn falder.

I gennemsnit er andelen af elever fra overklassen og den højere middelklasse steget fra 12 procent i 1995 til 21 procent i 2014, og det har medvirket til, at der også er en stigende andel elitebørn i en gennemsnitlig 8. klasse for et underklassebarn. Det er dog kun halvt så mange af et underklassebarns klassekammerater, der er elitebørn, i forhold til hvor mange elite-klassekammerater et elitebarn i gennemsnitligt har.

Klassekammerat-effekten

Den tiltagende inddeling af skolebørn i enklaver har både direkte og indirekte konsekvenser for samfundsudviklingen, mener Jonas Schytz Juul.

»Når elitebørn kun ser folk, der lever som deres egen familie og går i skole med børn, der ligner dem selv, så får de mindre forståelse for, hvad det vil sige at være i bunden,« siger han.

»Derudover er det påvist af undersøgelser, at de dygtige og ressourcestærke hiver de mindre dygtige op i niveau – det, der kaldes klassekammerateffekten. I udsatte områder er det langt sværere at bryde den sociale arv, når der er færre af de elever, der har positiv klassekammerat-effekt.«

Klassekammerateffekten er dokumenteret i forskning i social mobilitet og ulighed, og dens betydning for elevernes faglige niveau er kortlagt i en analyse, som AE stod for i 2012.

Ifølge analysen ligger børn fra ressourcesvage hjem gennemsnitligt ét karakterniveau højere, hvis de har gået i en klasse med mere end 30 procent ressourcestærke elever, end hvis de har gået i en klasse med mindre end 30 procent stærke elever. De andre børn får også højere karakterer, når de går i en klasse, hvor der er mere end 30 procent stærke elever.

CEPOS lavede efterfølgende en analyse, hvor hovedkonklusionen var, at det ikke har nogen effekt, hvem børn går i klasse med.

Professor i sociologi på Aalborg Universitet Martin D. Munk, der forsker i social mobilitet, siger:

»Hovedparten af studier på området viser positive effekter af, at børn har mange ressourcestærke klassekammerater. For børn af ufaglærte eller lavtuddannede forældre ser man, at de generelt bliver bedre til at udnytte deres ressourcer, når de går i klasse med flere børn fra mere privilegerede sociale klasser.«

Enklavedannelse i skoler kan koste på sigt

Klassekammerateffekten handler iføge Martin D. Munk ikke kun om faglighed:

»Overordnet består den i en generelt positiv indstilling til at gå i skole og lære noget, engagere sig og gøre sig dygtig, altså et helt værdisæt, som er afgørende for kulturen i klassen og for den enkeltes motivation. Forskningen viser, at børn fra de laveste samfundsklasser er mere tilbøjelige til at få en uddannelse, hvis de går i klasse med flere ressourcestærke børn, siger Martin D. Munk.

Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand mener at enklavedannelsen i skolerne på sigt kan have negative samfundsøkonomiske konsekvenser.

»Der er en risiko for stigende polarisering på længere sigt, når de bedre uddannedes børn går i skole ét sted, og de lavest uddannedes børn et andet. Der findes en del studier, som tyder på at segregationen har afledte negative konsekvenser, som bl.a. at det bliver svært for børnene i de ressourcesvage familier at komme videre i uddannelsessystemet. Hvis der i praksis ikke er lige muligheder for alle på uddannelsesområdet, så får man ikke udnyttet alle humane ressourcer, og det er der økonomiske konsekvenser ved for samfundet, siger Torben M. Andersen.

Skal han pege på politiske instrumenter, man kan skrue på, hvis man vil påvirke udviklingen, nævner han beskatningen på boligområdet.

»Den stigende opdeling af samfundsklasser i boligområder har en del at gøre med boligbeskatningen, som især er kommet familier med de dyreste boliger til gavn. Huspriserne er samtidig steget mest i de dyrere områder, og det gør det sværere for folk udenfor højindkomstgruppen at komme ind.  Mekanismerne kunne påvirkes via beskatningen. Men man må samtidig adressere udviklingen i kommuneplanlægningen, så man kan etablere en mobilitet, der er uafhængig af boligpriser, siger Torben M. Andersen.