Elevernes stemme

Elever trives bedst på mindre folkeskoler

Af

Mindre folkeskoler har mere ro, og undervisningen er spændende, siger eleverne i ny landsdækkende trivselsundersøgelse. Derfor skal flere mindre skoler bevares, mener Landdistrikternes Fællesråd, men kommunerne er ikke enige i den udlægning: Alene siden sommerferien har kommunerne lukket 19 folkeskoler og slået 79 sammen.

Foto: Scanpix/Rune Feldt-Rasmussen

På de mindre folkeskoler er eleverne gladere for deres klasse end på store skoler. Hvis der er larm, skaber læreren hurtigere ro, og børnene føler i større omfang, at det lykkes at lære dét, de gerne vil i skolen. På en lang række områder, er eleverne bare mere tilfredse.

Samlet set får de mindste folkeskoler med under 200 elever topplacering, når det gælder faglig trivsel, elevernes medbestemmelse, de fysiske rammer på skolerne samt ro og orden. Mens de mindste skoler er næstbedst, når det gælder social trivsel.

Det viser trivselsmålingen for alle landets folkeskoler, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Cirka 470.000 elever har deltaget i den nationale trivselsmåling i foråret.

Find dit barns skole: Sådan trives de danske skolebørn

Efterfølgende har A4 analyseret svarene fra eleverne fra 4. til 9. klasse og kan ud fra besvarelserne af 38 spørgsmål se, hvordan skolerne klarer sig.

Læs her hvordan A4 har undersøgt trivsel i folkeskolen

Landdistrikternes Fællesråd mener, undersøgelsen beviser, at mindre skoler har deres berettigelse. Det er derfor paradoksalt, at hver femte folkeskole ifølge Fagbladet Folkeskolen er forsvundet siden 2007.

»Jeg er bange for, at noget tabes i vores skolesystem, når der ikke er plads til mindre skoler. De har tendens til bedre trivsel, så man skal tænke sig godt om, inden man lukker dem,« siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

FAKTA: Ro orden og høj faglig trivselNår det drejer sig om faglig trivsel, ro og orden, medbestemmelse og gode fysiske rammer har eleverne på de små folkeskoler med under 200 elever det samlet set bedst. Det viser Ugebrevet A4's analyse af svar fra over 1.200 folkeskoler. De største skoler klarer sig dog bedre end de små, når det gælder social trivsel.
Kilde: Ugebrevet A4, analyse af trivselsundersøgelsen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Placeringen bygger på, hvordan eleverne selv bedømmer trivsel ud fra 38 spørgsmål, indenfor faglig og social trivsel, ro og orden, fysiske rammer og inddragelse. A4 har analyseret, hvordan skolen klarer sig for hvert spørgsmål. Klarer skolen sig bedst, får den placeringen nummer 1, mens værst giver placeringen nummer 1238. Til sidst lægges placeringerne fra hvert spørgsmål sammen. På den måde udregnes den samlede placering.

Landsbyskole med glade elever lukkes

Alene efter sommerferien har kommunerne lukket 19 folkeskoler og slået 79 sammen, viser en optælling fra Fagbladet Folkeskolen. Camilla Trampedach Schultz er fortørnet over, at Gjerlev-Enslev Skole i Randers Kommune lukkede. Som mor oplevede hun netop, at børnene trivedes, og store og små legede med hinanden.

»Det er lidt at gamble med farlige ting, når man lukker en skole som Gjerlev-Enslev. Det er hele børn, der skal komme ud i den anden ende. Der går mange år, før man kan aflæse, om den omfattende ændring af skolestrukturen var en god idé. Vi har været meget imod, at man går ind og siger, at alt skal være stort. Det kan være en fordel at være lille og vågen,« siger hun.

Formanden for Børne og Skoleudvalget i Randers Kommune fastholder, at der var gode grunde til at lukke fem skoler i kommunen.

»Man kan købe det lille miljø for dyrt. Det er ufatteligt kostbart at drive skole, når man kommer under 15-16 børn i en klasse, for der skal stadig være lærere til at undervise, en skoleleder og udgifter til bygninger,« siger Anders Buhl Christensen (V).

Randers Kommune har kun en fast ramme at drive skole for. Går uforholdsmæssigt mange penge til eleverne på de mindre skoler, får de øvrige skoler færre midler, påpeger Anders Buhl Christensen.

I de større samfund er man mere brugere af et system og forventer, at kvaliteten giver sig selv, uden man selv behøver at engagere sig. I landsbyerne ved man, at der skal arbejdes for at bevare skolen. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

Mindre skoler har bedre rammer og ro i klassen

Tager man de økonomiske briller af, viser undersøgelsen, at eleverne på mindre skoler under 200 elever på en række områder er gladere.

Kun 6-7 procent af eleverne på de mindre folkeskoler er utilfredse med udeområder og undervisningslokaler. På skoler med over 800 elever, vender dobbelt så mange elever tommelfingeren nedad, nemlig 14 procent.

På de mindre skoler føler eleverne også i højere grad, at læreren hjælper dem på måder, der virker godt. Undervisningen er mere spændende, og læreren inddrager oftere elevernes ideer.

Mindre skoler har typisk mindre klasser, og det giver fordele, fortæller Jill Mehlbye, programleder for Børn og Unge på KORA (Det Nationale Institut for Kommunerne og Regionernes Analyse og Forskning).

»Læreren har større mulighed for at overskue og inddrage eleverne, når der er 20 elever i en klasse end, når der er 28,« siger hun og forklarer, at det også er lettere at skabe ro.

»Når alle kender alle, kan elever ikke forsvinde i mængden. Hvis elever er forstyrrende på en mindre skole, bliver det meget mere synligt, at man skal skride ind.«

Man skal bare bede om hjælp, så er forældrene her og hjælper med at male eller lave legepladsen Susanne Mellergaard, Skoleleder, Borris Skole

Ensomheden findes også på små skoler

Selvom mindre skoler klarer sig bedst samlet set, er det ikke ren landsbyidyl. Mistrivslen er værst, når det kommer til enkelte spørgsmål. Blandt andet er hver femte elev bange for at blive til grin. Og flest elever svarer, at de ikke er accepteret af de andre, føler sig ensomme og ikke selv kan finde løsninger på problemer.

»Hvis skolen er for lille, kan børn mangle kammerater, fordi der ikke er så mange at vælge imellem. Det gælder jo også om at finde nogen, man trives godt med,« konkluderer Jill Mehlbye fra KORA.

I Randers Kommune oplevede Anders Buhl Christensen ligefrem at blive takket af et forældrepar efter en skolelukning. Datteren gik før i en klasse med tre andre piger, hun ikke svingede med.

»Hun havde godt af at skifte til en skole, hvor hun blev del af en større pigegruppe,« siger han.

FAKTA: Små skoler slår ofte de store på trivselPå en lang række punkter er elever fra de mindste folkeskoler gladest. Eleverne svarer, at undervisningen er mere spændende, der er ofte ro i klassen og gode udeområder. Billedet er dog ikke entydigt. De små skoler får generelt dårlige placeringer, når det gælder spørgsmål om tryghed, samarbejde og at blive accepteret. Vælg et spørgsmål og se om store, mellem eller små skoler klarer sig bedst. Svarene er angivet som gennemsnit for skolerne i procent.

Her er Danmarks måske lykkeligste elever

Alligevel findes Danmarks måske gladeste elever netop på to mindre landsbyskoler: Borris Skole i Ringkøbing Skjern Kommune og Ramme Skole i Lemvig Kommune får ifølge A4's analyse topplaceringer, når det gælder faglig- og social trivsel.

En del af resultaterne skyldes, at skolerne på flere fronter har arbejdet med trivslen. Men forklaringen er også skolernes størrelse og nærhed, mener skoleleder Ole Winkel Pedersen på Ramme Skole.

»Sommetider får vi vikarer, der bemærker, at vi har meget mere ro end på større skoler. Hos os kender de små elever de store og leger sammen. Når det enkelte barn har det godt i fællesskabet, kan det koncentrere sig om at lære,« fortæller skolelederen, som tror, at skolen lettere spotter, hvis børn mistrives.

Forældrene bakker i høj grad op om Ramme Skole. Og når forældrene samarbejder, gør børnene det også, mener Ole Winkel Pedersen.

På Borris Skole mærker skolelederen også forældrenes støtte.

»Man skal bare bede om hjælp, så er forældrene her og hjælper med at male eller lave legepladsen,« siger Susanne Mellergaard og fortæller, at legepladsen på landsbyskolen er lige så stor som på en byskole.

»Vi har mere rum og plads,« konstaterer hun.

En anden fordel ved de mindre skoler er, at lærerne i højere grad bliver inddraget og har indflydelse på skolen.

»Man får et større ejerskab, og så trives medarbejderne,« mener Susanne Mellergaard.

Se trivslen på din skoleKlik på en folkeskole og se den faglige og sociale trivsel. Zoom ved at dobbeltklikke på kortet. Placeringen viser, hvordan skolen klarer sig i undersøgelsen, hvor 1 er bedst og 1238 værst. Brug dropdown menuen for kun at se på små-, mellem- eller store skoler.
Kilde: Ugebrevet A4, analyse af trivselsdata fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Specialskoler indgår ikke i undersøgelsen, og på enkelte skoler har eleverne ikke svaret på undersøgelsen.

Skolen er landsbyernes samlingspunkt

Den højere trivsel kan også skyldes, at mindre skoler ofte ligger i landsbyer, hvor beboerne engagerer sig mere end i større byer, mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

»Der er et andet fællesskab og sammenhold i landsbyer, hvor skolen er et naturligt samlingspunkt også for foreningslivet. I de større samfund er man mere brugere af et system og forventer, at kvaliteten giver sig selv, uden man selv behøver at engagere sig. I landsbyerne ved man, at der skal arbejdes for at bevare skolen. Det har konsekvenser for hele lokalsamfundet, hvis skolen lukker, og dem der påstår andet, kender ikke virkeligheden.«

Formanden for forældreorganisationen, Skole og Forældre mener, at de små skolers styrke kan være forældresamarbejdet, hvor der er kortere fra skole til hjem.

»Vi har aldrig kunne finde argumenter for, at store skoler er bedre end små. Skolen skal passe til lokalområdet og være bæredygtig på mange parametre. En skole kan dog også blive for lille fagligt og socialt,« siger hun.

Det er selvfølgelig hele tiden et spørgsmål om at prioritere, så man får mest muligt ud af midlerne, men flere steder handler det også om kvalitet. Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg

Trivsel er ikke alt

Undersøgelsen om trivsel kan ifølge KL ikke bruges til at sige, hvad den optimale skolestørrelse er - og at man ikke skal lukke mindre skoler. Det ville være en for enøjet tilgang, mener Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

»Der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til sammenlægninger af skoler og skolelukninger. Det kan være ønsket om at styrke fagligheden, faldende elevtal, vedligeholdelse af bygninger eller stordriftsfordele. Det er en lokal beslutning, og derfor ikke helt rigtigt, at det udelukkende er økonomien, som spiller ind. Det er selvfølgelig hele tiden et spørgsmål om at prioritere, så man får mest muligt ud af midlerne, men flere steder handler det også om kvalitet,« fastslår hun.

I Randers Kommune havde politikerne flere argumenter for skolelukningerne i sommer. Børnetallet var faldet, men skolerne havde samme størrelse som for 20 år siden, og det kostede i vedligeholdelse.

Vi havde en ottende klasse med 8-9 elever og så er det ikke nemt at lave valgfag. På skoler med 5-600 elever kan man måske tilbyde eleverne 10 valgfag, mens de mindste skoler kan tilbyde to. Anders Buhl Christensen, formand for Børne- og Skoleudvalget i Randers Kommune, (V)

Større skoler giver også en faglig fordel, fordi lærerne i højere grad underviser i deres linjefag. På de mindste skoler skal lærerne også undervise i fag, hvor de ikke har spidskompetencer, for at skemaet går op. Samtidig får eleverne i overbygningen bedre tilbud på større skoler, fortæller Anders Buhl Christensen (V).

»Vi havde en ottende klasse med 8-9 elever og så er det ikke nemt at lave valgfag. På skoler med 5-600 elever kan man måske tilbyde eleverne 10 valgfag, mens de mindste skoler kan tilbyde to,« siger han.

Forældre kæmper for landsbyskolen

Camilla Trampedach Schultz føler, at Randers Kommune så bort fra alle de andre gode argumenter, da byrådet lukkede Gjerlev-Enslev Skole. Familien havde blandt andet slået sig ned på landet, fordi de ønskede den lille skole og de værdier, den stod for.

»Det er ærgerligt for mangfoldigheden, at der er færre små skoler og folkeskoler i det hele taget. De ressourcestærke forældre, finder sig ikke i det, og flytter deres børn. Hvad er det så for en folkeskole, vi har tilbage,« siger hun.

Sammen med andre forældre forsøger hun at rejse penge. Målet er at købe Gjerlev-Enslev Skole af kommunen og genåbne den som friskole.