ELEVERNES STEMME

Elever på velhaverskoler trives bedst

Af

Der er flest glade børn i folkeskoler, hvor forældrene er velstillede. Og mest mobning, utryghed og uro på skoler, hvor børnenes forældre tjener mindst. Folkeskolen formår dog at mindske den sociale ulighed, siger professor i folkesundhed.

Ny Holte Skole ligger helt i top både hvad angår trivsel og forældreindtægter. 

Ny Holte Skole ligger helt i top både hvad angår trivsel og forældreindtægter. 

Foto: Scanbpix/Kaare Smith

Humøret er højest i skolegården og klasselokalet på de skoler, hvor børnenes forældre tjener mest. Uanset om det drejer sig om mobning, utryghed, ensomhed eller forholdet til klassekammeraterne, er det en fordel at gå på skoler, hvor halvdelen forældrene har en indkomst efter skat på over en halv million kroner.

Det viser Ugebrevet A4's analyse af den første nationale trivselsmåling i folkeskolen fra foråret, hvor cirka 470.000 elever deltog.

Sådan undersøgte vi skolebørnenes trivsel.

På samtlige 15 spørgsmål, børnene fik stillet om social trivsel, var der færrest utilfredse elever i gennemsnit på de skoler, hvor forældrene tjente mest. Og på 12 ud af 13 spørgsmål om faglig trivsel, var der generelt flest glade børn på skoler i velhaverkvartererne.

Social ulighed er noget skidt, for den ulighed, der er i barndommen, kan forme en ulighed i voksenlivet Bjørn Holstein, professor på Statens Institut for Folkesundhed

Omvendt er stemningen i skolen ofte mere trykket, når halvdelen af forældrene på en skole har en indkomst under 350.000 kroner efter skat. Her fortæller flest elever, at de har det skidt i 13 ud af 15 spørgsmål om social trivsel. Forskellen er dog knap så entydig, når det kommer til faglig trivsel, som blandt andet drejer sig om at kunne koncentrere sig, samarbejde og nå sine faglige mål.

Undersøgelsen viser en tydelig social ulighed i elevernes trivsel, fastslår Bjørn Holstein, professor på Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen, der udarbejdede trivselsundersøgelsen.

»Det går ned ad bakke med trivslen, når man går fra rige til fattige områder. Social ulighed er noget skidt, for den ulighed, der er i barndommen, kan forme en ulighed i voksenlivet,« siger han.

Det er desværre ikke overraskende, at velstillede børn trives bedre i skolen end børn fra socialt udsatte hjem, mener Mette With Hagensen, formand for forældreorganisationen Skole og Forældre.

»Det har altid været sådan, at børn, som ikke havde det legetøj, sko og tøj, de andre havde, har følt sig udenfor. Folkeskolen har som opgave at få den økonomiske baggrund til at betyde mindre. Hvis børn fra de hjem, der tjener mindst, er kede af at gå i skole, kan de vælge længere uddannelse fra. Det betyder, at vi ikke får brudt den sociale arv,« mener hun.

Se Danmarskortet og find dit barns skole: Sådan trives de danske skoleelever

Børne og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) skriver i en mail til Ugebrevet A4, at det netop har været et mål med folkeskolereformen at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund.

»Her er trivselsmålingerne et vigtigt redskab til at vise, hvor kommunerne og skolerne skal sætte ind for at arbejde med at bryde negativ social arv,« skriver hun.

FAKTA: Her er velstillede elever gladerePå 15 ud af 15 spørgsmål om social trivsel er eleverne mest glade på skoler, hvor over halvdelen af forældrene tjener over 500.000 kroner efter skat. Det gælder også på 12 ud af 13 spørgsmål om faglig trivsel. Vælg et spørgsmål og se svaret fra skolerne, der er opdelt efter forældrenes disponible indkomst (medianen). Grafikkerne viser, hvor stor andel af eleverne på skolerne i gennemsnit der svarer negativt i procent.
Kilde: Danmarks Statistik og analyse af trivselsdata fra Undervisningsministeriet. Den disponible indkomst viser indkomsten efter skat for bopælsforældre. Der er tale om medianen. Altså tjener halvdelen af forældrene mere eller mindre end beløbet.

Skolen er et frikvarter fra hjemmets kaos

Når elevernes sociale trivsel hænger sammen med forældrenes indkomst, skyldes det, at trivslen ikke bare formes af skolen, men af mange andre facetter af børnenes liv, forklarer Bjørn Holstein.

»Hvis der er evig kiv mellem de voksne, far lige er skredet eller storebror er i fængsel, smitter det af på alle sider af barnets trivsel. For de børn kan skolen være et fredfyldt indslag, og weekenden grusom, fordi forældrene skændes hele tiden,« forklarer professoren, som peger på, at de rigere skoleområder omvendt har forældre med flere ressourcer, der mere aktivt bakker op om børnenes skolegang.

Danmarks Lærerforening anerkender, at trivslen har en social slagside. Men det er svært at bedømme præcist, hvor stor den er, fordi tallene dækker hele skoler.

»Vi ved ikke, hvilke elever der svarer hvad. Det kan også være elever fra velstillede hjem, der har problemer,« siger Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening.

Generelt er der forbavsende få utilfredse elever. Det er et tegn på, at folkeskolen som helhed fungerer vældigt godt, og mobningsniveauet er meget lavt i forhold til resten af Europa. Bjørn Holstein, professor på Statens Institut for Folkesundhed

Elever er bange for at blive til grin

På Horsens Byskole er en del forældre uden for arbejdsmarkedet og forældrenes disponible indkomst er den femtende laveste i landet, når det gælder folkeskoler. En større del af eleverne end normalt svarer, at de ikke trives socialt, ikke føler sig accepteret og er bange for at blive til grin.

 »Det er naivt at tro, at børnene trives perfekt, når de kommer i skolen, hvis familien er presset og forældrene jobsøgende,« siger skolelederen Erik Mønster.

Han fortæller, at forældre til børnene på skolen er lige så forskellige som børnene, og at skolen arbejder benhårdt på at forbedre trivslen. Da eleverne svarede på trivselsundersøgelsen, var en del af lærerne på seks ugers kursus, og der var mange vikarer på skolen. Det betød mere uro, men nu er den faste lærerstab tilbage fra efteruddannelse og trivslen bedre, mener skolelederen.

Erik Mønster peger på, at skolen allerede systematisk arbejder med at forbedre trivslen. Blandt andet gennem cooperate learning og social træning, hvor eleverne lærer at træffe bedre valg og løse konflikter. Skolen har også legepatruljer for at komme ensomhed til livs, og som et forsøg er skolen med i et projekt, hvor målet er at hjælpe børnene til at passe skolen bedre ved at hjælpe forældrene i arbejde.

Forældrenes indkomst styrer skoletrivslenJo mere forældrene tjener, des bedre er den sociale trivsel ofte på barnets skole. Prikkerne på grafen viser folkeskoler. Den vandrette akse viser skolernes placering i social trivsel, hvor 1 er bedst og 1238 værst. Den lodrette akse viser forældrenes disponible medianindkomst. Kør musen hen over punkterne og få mere information.
Kilde: Danmarks Statistik og analyse af trivselsdata fra Undervisningsministeriet. Den disponible indkomst viser indkomsten efter skat for bopælsforældre. Der er tale om medianen. Altså tjener halvdelen af forældrene mere eller mindre end beløbet.

Folkeskoler skaber god trivsel

Lige som Horsens Byskole arbejder skoler landet over på at forbedre trivslen. Det går ofte godt – også selvom trivslen har en social slagside, vurderer professor Bjørn Holstein.

»Generelt er der forbavsende få utilfredse elever. Det er et tegn på, at folkeskolen som helhed fungerer vældigt godt, og mobningsniveauet er meget lavt i forhold til resten af Europa. Ulighederne i trivslen er moderate. Selvom der er en skævhed, er den relativ beskeden. På den måde er folkeskolen et bolværk mod, at fædrenes synder nedarves,« konkluderer han og tilføjer, at det naturligvis er uheldigt, når nogle skoler har mange problemer med trivslen, men:

»Det er et problem at udråbe nogle skoler til at være problemskoler. Hver eneste skole burde også roses for at klare sig godt på nogle områder af trivslen. Ingen skoler ligger godt på alle parametre, og man skal huske at tage højde for de områder, skolerne ligger i,« siger han.

Skole får godt humør forærende

Gl. Hasseris Skole i Aalborg er placeret i en af de rigeste bydele. Over halvdelen af forældrene tjener mere end 615.000 kroner årligt, når skatten er betalt. Det er en fordel for børnenes humør, og både den sociale og faglige trivsel er blandt landets højeste i trivselsundersøgelsen.

»Elever, som kommer fra bedre sociale kår, får andre værktøjer med. Det kan dreje sig om kommunikation og ordentlighed. Mange børn har fået at vide fra forældrene, at de skal være ordentlige overfor lærere og pædagoger,« siger skoleleder Michael Sørensen, der også oplever, at forældrene engagerer sig i børnenes skole.

Den gode trivsel er dog ikke kommet helt af sig selv, understreger skolelederen. Forholdene skyldes blandt andet, at medarbejderne har gode fysiske arbejdsvilkår og indflydelse på arbejdstiden. Når lærere og pædagoger holder af arbejdet, smitter det af på børnene. Samtidig har skolen ansat dygtige folk i inklusionsteamet.

Selvom mange elever er glade på Gl. Hasseris Skole, er der stadig børn, der ikke trives.

»Vi er ikke tilfredse og i mål, før alle børn trives, og vi skal stadig arbejde videre,« fastslår Michael Sørensen.

Nogle skoler har et sværere udgangspunkt for god trivsel. Man skal anerkende de vanskelige vilkår, men det må ikke være en sovepude. Yasar Cakmak, chef for Udviklings- og analyseafdelingen i Rudersdal Kommune
 

Nymarkskolen bryder den sociale arv

Det er dog ingen naturlov, at trivslen på skolerne altid hænger sammen med forældrenes indkomst. Tværtimod lykkes det for enkelte skoler at skabe overraskende høj trivsel, selvom forældrenes indkomster ligger lavt.

Et eksempel er Nymarkskolen i Slagelse. Halvdelen af forældrene har en indkomst efter skat på under 308.000 kroner. Det placerer skoledistriktet blandt de 50 fattigste i landet. Alligevel ligger skolen bedre end gennemsnittet, når det drejer sig om social trivsel. Mange elever er glade for skolen og pauserne, og forholdsvis få børn klager over mobning og ensomhed.

»Hvis man arbejder målrettet med trivsel og læring, kan det lykkes. Vi er meget glade over undersøgelsen,« siger skoleleder Rene Nielsen.

Han tror, den gode trivsel især skyldes tre ting. For det første har skolen indført mere idræt og bedre kost, så eleverne er mere oplagte. Tidligere købte elever roulade og flødeboller i Netto, men nu sørger en køkkenmedarbejder for sund kost.

»Idræt hjælper på den sociale trivsel. Når kroppen bliver rørt, kommer der mere ilt til hjernen, så eleverne bedre kan overskue opgaverne. Hvis man har vores elevgrundlag, er det ikke nok kun at undervise. Eleverne skal også være parate til at lære,« mener Rene Nielsen.

For det andet arbejder skolen med visuel learning, hvor målet med undervisningen er konkret og synligt for eleverne. På den måde kan de overskue, hvad de skal kunne i hver time, og hvad der forventes. Endelig er medarbejdernes kompetencer og engagement afgørende for trivslen.

Sådan hænger skoletrivsel sammen med forældreindkomstFolkeskoler, hvor halvdelen af forældrene har en indkomst efter skat på over 500.000 kroner, har den bedste sociale og faglige trivsel og mere ro og orden. Social trivsel og ro orden på skolerne hænger ofte sammen med forældrenes indkomst. Faglig trivsel påvirkes ikke i samme grad af forældrenes indtægt. BEMÆRK: Jo højere søjle, desto dårligere trivsel. Se mere om undersøgelsen her.
Kilde: Danmarks Statistik og analyse af trivselsdata fra Undervisningsministeriet. Den disponible indkomst viser indkomsten efter skat for bopælsforældre. Der er tale om medianen. Altså tjener halvdelen af forældrene mere eller mindre end beløbet.
 

Lærerne er hjælpsomme

Når det drejer sig om den faglige trivsel, er der også roser at hente i undersøgelsen til de skoler, hvor forældrene tjener mindst. Her svarer flest elever, at læreren møder præcist til tiden og hjælper dem med at lære på måder, der virker godt. Det lykkes endda at motivere eleverne, så skolerne ligger blandt landets bedste, når det drejer sig, om elevernes lyst til at lære mere.

Danmarks Lærerforening er glade for det skudsmål fra eleverne.

»Som lærer ved man godt, at hvis man arbejder i et udfordret område, så yder man efter det. Lærere ønsker at give den bedste undervisning, uanset hvilke elever man har med at gøre. Det er lærere med engagement, eleverne husker,« siger Bjørn Hansen.

Faglighed og social trivsel er hinandens forudsætninger. Jeg tror ikke, løsningen er et snævert fokus på faglighed. Omvendt virker det heller ikke med lalleglad fokus på social trivsel. Yasar Cakmak, chef for Udviklings- og analyseafdelingen i Rudersdal Kommune
 

Skoler kan skabe gladere elever

Når medarbejderne og skoleledelsen arbejder sammen på at skabe bedre trivsel, kan det lykkes, mener Yasar Cakmak, tidligere skoleleder på Amager Fælled Skole og i dag chef for Udviklings- og analyseafdelingen i Rudersdal Kommune.

»Nogle skoler har et sværere udgangspunkt for god trivsel. Man skal anerkende de vanskelige vilkår, men det må ikke være en sovepude,« mener han.

Yasar Cakmak peger på, at både skolens kultur, ambitionsniveau og økonomi spiller en rolle for at forbedre trivslen. Da han var skoleleder, lykkedes det at højne de faglige resultater og den sociale trivsel på Amager Fælled Skole. Målet var at gøre skolen attraktiv ved både at styrke fagligheden og trivslen.

En af forandringerne drejede sig om at ændre en rå kultur og tone på skolen. Det lykkedes for skolen at få en anden elevsammensætning, og så blev normen gradvist ændret.

»Faglighed og social trivsel er hinandens forudsætninger. Jeg tror ikke, løsningen er et snævert fokus på faglighed. Omvendt virker det heller ikke med lalleglad fokus på social trivsel. Børnene skal kunne honorere de faglige forventninger, der stilles til dem,« siger han og anbefaler, at skolerne bruger resultaterne som pejlemærker til at målrette indsatsen, i stedet for at slå hinanden i hovedet med dem.