Elever på erhvervsskoler spilder hver fjerde time

Af

En fjerdedel af den samlede tid på landets erhvervsskoler bruges af elever, der ender med at droppe ud. Det er konklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De unges frafald koster samfundet milliarder, men forsker mener, at de mange frafald er med til at afklare de unge.

Foto: Foto: Ditte Lysgaard Holm, Polfoto

SPILD AF TID En fjerdedel af den tid, som landets erhvervsskoleelever bruger på skolebænken og i værkstedet, munder aldrig ud i et svendebrev. Den bruges af elever, som ender med at droppe ud eller starter på en ny uddannelse. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE står for analysen.

»Det her viser sort på hvidt, at rigtig mange af ressourcerne på landets erhvervsskoler måske ryger lige ud ad vinduet, fordi de går til nogle elever, som alligevel ikke gennemfører uddannelsen,« siger hun.

Afklaring

Men Christian Helms Jørgensen, der er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet, mener ikke, at der udelukkende er tale om spild, når eleverne falder fra i stor stil.

»Jeg mener ikke, at man bare kan kalde det spildt, fordi eleverne dropper ud. En stor del af de elever, som efter sigende falder fra, afbryder bare et forløb og starter på noget andet. Men de er undervejs blevet mere afklarede, og de har fået et bedre grundlag for at træffe et valg af uddannelse,« vurderer han.

Mie Dalskov Pihl er enig i, at selv afbrudte forløb kan give de unge mennesker flere kompetencer, men understreger samtidig, at elevernes mange sporskift både er dyre for samfundet, og at de også kan have en social slagside for de frafaldne elever.

»Det her siger jo ikke, at den tid, som frafaldne elever har brugt på uddannelsen, ikke er givet godt ud for eleverne selv. De kan jo godt få noget ud af det. Men uddannelsesmæssigt må man sige, at det er meget dyrt, og det kan heller ikke være særligt rart for et ungt menneske at skulle starte forfra om og om igen,« mener hun.

Uoverskueligt valg

Ifølge Mie Dalskov Pihls beregninger koster det årligt samfundet to milliarder kroner, at unge skifter spor på deres ungdomsuddannelser eller dropper helt ud.

Ifølge Christian Helms Jørgensen er det yderst vanskeligt for de unge at gennemskue indholdet og udbyttet af de enkelte forløb.

»Mange unge opfatter valget af uddannelse og implicit senere erhverv som noget, der er svært og uoverskueligt, fordi de simpelthen ikke kender til de arbejdsområder, som uddannelserne peger hen imod,« siger lektoren.

Han peger på, at den nuværende struktur i erhvervsuddannelserne kræver, at de unge skal vælge mellem mere end 100 forskellige linjer.

Tabt tid

Ved at se på elevernes sammenlagte tidsforbrug på erhvervsuddannelserne i 2007 har AE undersøgt, hvor meget tid der bruges af elever, som i sidste ende dropper ud. Mere end en fjerdedel af tiden bliver brugt af elever, der før eller siden falder fra. Tilsvarende bruges knap en tiendedel af tiden på landets gymnasier af elever, der aldrig får en studenterhue på hovedet.

Tallene fra AE’s analyse dækker både over elever, der falder fra og aldrig starter igen, og elever, der blot skifter fra én uddannelse til en anden. Mie Dalskov Pihl lægger vægt på, at det er vigtigt at medregne de elever, der bare skifter spor, fordi det fortæller noget om det ressourcetab, som omvalgene er skyld i.

»Vi synes, det er vigtigt at tælle dem, der vælger om, med, fordi det siger noget om, hvor meget tid der går tabt. Det vidner om, at der bruges nogle ærgerlige ressourcer,« siger hun.

Mie Dalskov Pihl understreger samtidig, at det ikke kun handler om kroner og øre.

»Det handler også om unge mennesker, der møder nederlag. Man kan jo spørge sig selv, hvor mange nederlag man kan tåle at rende ind i som ungt menneske. Jeg tror, at jo flere frafald du har haft, des mindre mod har du på at starte på noget nyt.« siger hun.

Det er børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) enig i.

»Hver gang man dropper ud eller vælger anderledes, fordi man ikke magter det, så mister man bare endnu mere troen på, at man kan,« siger ministeren.

Nødvendigt at shoppe rundt

Men lektor Christian Helms Jørgensen fra Roskilde Universitet kan ikke se logikken i, at mange nederlag og uddannelsesskift skulle få de unge til at miste modet.

»Mange af de unge i dag opfatter ikke selv et afbrud af en uddannelse som noget problem eller som noget, der er spildt, fordi de bliver klogere af det,« siger han.

Tværtimod mener Christian Helms Jørgensen, at det er nødvendigt for de unge at prøve kræfter med forskellige fag, før de bliver i stand til at vælge den rigtige uddannelse.

»Unge træffer primært beslutninger ud fra autentiske oplevelser. Det, de kan bruge til noget, når de skal orientere sig, er autentiske erfaringer. De erfaringer kan de få på en erhvervsskole ved at prøve forskellige grundforløb af,« siger han og fortsætter:

»Derfor fungerer grundforløbene her som en slags udvidet praksisvejledning.«

Størst frafald tidligt i uddannelsen

Netop på skolernes grundforløb er elevernes tabte tidsforbrug størst. Faktisk når mange unge knapt nok at starte på deres nye uddannelse, før de hopper fra igen.  

Analysen viser, at op imod to tredjedele af elevernes samlede tid på grundforløbene og mellem grund- og hovedforløb bruges af elever, der ender med at droppe ud.

Det høje frafald på skolernes grundforløb skyldes ifølge formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation Morten Ryom, at det er her, eleverne første gang stifter rigtigt bekendtskab med deres fag.

»Det er jo det første sted, hvor folk kommer ud og prøver faget. Det er her, man finder ud af, at det ikke var det, man ville som fag, og så finder man måske noget andet,« siger elevformanden.

Servicefag særlig udsatte

På de enkelte uddannelsesretningers grundforløb er det især på linjerne inden for servicefagene, at elevernes tidsforbrug ender med at gå tabt. Her bruges tre fjerdedele af tiden af elever, der dropper ud undervejs.

Tiden udnyttes bedst på skolernes bygge- og anlægslinjer, hvor lidt under halvdelen af tiden bruges af elever, der rent faktisk gennemfører uddannelsen.   

Frafaldet er markant lavere senere i uddannelsesforløbet. Så snart eleverne er nået til hovedforløbet, er det under ti procent af elevernes tid, der går tabt gennem frafald. Morten Ryom mener, at eleverne så sent i forløbet er mere afklarede med deres uddannelsesvalg.     

»Hvis man kommer igennem grundforløbet og finder en læreplads eller skolepraktik, så er chancen for, at man fuldfører, ret stor. Så har man ligesom afklaret med sig selv, om det er noget, man vil eller ej,« siger han.

Rundt i hamsterhjulet

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er enig med lektor Christian Helms Jørgensen i, at de unge skal stifte bekendtskab med flere fag.

»Jeg er ikke i tvivl om, at når vi taler om de helt unge, så er det vigtigt, at man skal kunne prøve nogle forskellige ting. Det er derfor, vi er optagede af bredere indgange, så man kan få snuset til forskellige fag og områder på erhvervsuddannelserne,« siger hun.

Ministeren henviser til den relativt nye ordning, der eksisterer på landets gymnasier, hvor eleverne introduceres til forskellige linjer på et grundforløb og dernæst skal vælge en mere specifik studieretning.

Men ifølge Christine Antorini er det skidt, hvis omvalgene fører til, at de unge hænger fast i systemet.

»Det regulære omvalg, hvor man starter et sted og finder ud af, at det ikke var det, man ville, og så skifter til et andet spor - det er fair nok. Men det skal ikke være en undskyldning for de alt for mange, der bare løber rundt i hamsterhjulet fra grundforløb til grundforløb og reelt ikke kommer videre og så til sidst ender med at droppe ud,« siger hun.

Hun bakkes op af sekretær i LO’s ledelse Ejner K. Holst.

»Det er i orden at vælge om en eller to gange. Problemet opstår, når de unge bliver ved med at cirkulere rundt i systemet fra grundforløb til grundforløb uden at komme videre,« siger han.

Gammel vin på nye flasker

I øjeblikket venter ministeren på anden del af de anbefalinger, som erhvervsuddannelsesudvalget har arbejdet på siden efteråret. Tilbage i november lå de første anbefalinger om en styrket praktikindsats klar. De næste anbefalinger, der blandt andet omhandler fastholdelsen af elever på erhvervsuddannelserne ved at lave færre og bredere indgange, lander efter planen på ministerens bord mandag den 13. maj.

Tanken om de brede indgange til erhvervsuddannelserne er langtfra ny. Indtil år 2000 var et udtalt formål med erhvervsskolernes grundforløb, at eleverne skulle afprøve forskellige fagområder, før de specialiserede sig, forklarer Christian Helms Jørgensen. Men modellen blev gradvist afskaffet op gennem 1990’erne, blandt andet fordi de brede introduktionsforløb også i sig selv kunne forårsage frafald.

»Det, der var godt for nogle, var ikke nødvendigvis godt for alle. Når de elever, der var fast besluttede på at blive automekanikere og intet andet, blev tvunget til at afprøve både vvs, tyndplade og værktøjsmager, kunne det for nogle af dem være årsag til, at de droppede ud,« siger Christian Helms Jørgensen.

Ifølge Christian Helms Jørgensen var der ellers væsentligt færre dengang, der droppede ud, end det er tilfældet i dag.

»Det er svært at sammenligne frafald dengang og nu, for systemerne har jo ændret sig meget. Men der er meget, der tyder på, at frafaldet var betydeligt mindre i den periode,« siger Christian Helms Jørgensen.

Folkeskolen forbereder dårligt

Hos Danske Erhvervsskoler – Lederne er direktør Peter Amstrup forarget over, hvor mange unge der ender med at hænge fast i systemet.

»Vores samfund producerer voldsomt mange mennesker, der bliver hængende i systemet og bare ikke er livsduelige. Det er ikke erhvervsskolerne, der skaber dem. Bunden er lagt godt og grundigt, inden vi møder dem,« siger Peter Amstrup.

Han mener, at de unge skal hjælpes, længe før de når til erhvervsuddannelserne, og at de ville være hjulpet godt på vej med bedre og mere praktisk vejledning i folkeskolen.

»Vi skal sørge for, at de har fået en ordentlig vejledning, inden de rammer ungdomsuddannelserne. Folkeskolen har brug for at blive langt mere praksisnær, end den er i dag. Vi har valgt at indrette en folkeskole, der på alle måder er isoleret fra det arbejdsliv, der venter os alle,« mener Peter Amstrup.

Kulturchok

Sekretær Ejner K. Holst fra LO mener også, at folkeskolens afgangselever skal være bedre klædt på til, hvad der venter dem på erhvervsuddannelserne.

»Som det er i dag, oplever eleverne et kulturchok, når de kommer ud på erhvervsuddannelserne, fordi de ikke i tilstrækkelig grad er forberedt på, hvad der venter,« siger Ejner K. Holst.

Han mener, det er synd, at så mange falder fra erhvervsuddannelserne, fordi vi i fremtiden kommer til at mangle folk i produktionsfagene.

»Vi har i ti år arbejdet mod, at Danmark skulle blive et vidensamfund, hvor vi lever af viden, mens produktionen skulle overlades til kineserne. Sagen er blot, at der ikke kan eksistere et vidensamfund uden produktion til at facilitere det,« siger han.

Han understreger, at man fra regeringens side burde supplere den nuværende målsætning om, at minimum 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, med endnu en målsætning, der fokuserer specifikt på at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.

»Vi bakker op om 95-procents-målsætningen. I virkeligheden burde man lave en tilsvarende målsætning, der hed, at mellem 30 og 40 procent af en ungdomsårgang skulle have en erhvervsuddannelse. Samfundet vil få brug for folk med erhvervsuddannelser på længere sigt,« mener Ejner K. Holst fra LO.