BØH

Eksperter: Frygten for udlændingespøgelset hæmmer Danmarks konkurrenceevne

Af | @andreasbay

Asyl og indvandring er så sprængfarlige emner, at de EU-positive partier ikke tør åbne for en aftale, der skal gøre det lettere at trække kloge hoveder til Danmark. De frygter at tabe den kommende afstemning om retsforbeholdet. Det gør os mindre attraktive for store virksomheder, vurderer eksperter.

Politisk berøringsangst over for indvandring kan medføre, at erhvervslivet mister muligheder for at trække kloge hoveder til landet, vurderer eksperter. 

Politisk berøringsangst over for indvandring kan medføre, at erhvervslivet mister muligheder for at trække kloge hoveder til landet, vurderer eksperter.  Foto: Thomas Vilhelm/Scanpix

Et flertal af danskerne vil gerne deltage i EU-samarbejdet om at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Det viser et nyt notat fra Tænketanken Europa.

Men når danskerne inden for et år går til stemmeurnerne om EU-retsforbeholdet, bliver det om en aftale, som er klinisk renset for alt, hvad der bare lugter af asyl og indvandring – herunder tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft.

Højtuddannede udlændinge er OKSpørgsmål: »Mener du, at Danmark skal tilslutte sig EU-samarbejdet om asyl- og indvandring på dette område: Indsats om at tiltrække og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft?«
Kilde: YouGov for Tænketanken Europa, 2014

Den politiske berøringsangst over for indvandring bekymrer Bjarke Møller, som er direktør i Tænketanken Europa.

»Jeg synes, der klart er en overreaktion,« siger han til Ugebrevet A4.

I Tænketanken Europas undersøgelse siger 54 procent af danskerne, at Danmark skal tilslutte sig EU-samarbejdet om asyl- og indvandring, når det handler om at ’tiltrække og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft’.

Man har opstillet et princip om, at man ikke vil rodes ind i noget, som kan lugte af udlændingepolitik. Jeg synes lidt, det er noget pjat. Bjarke Møller, direktør, Tænketanken Europa

Alligevel har partierne bag aftalen om retsforbeholdet – regeringen, SF, Venstre og Konservative – fravalgt EU-regler, der har netop det formål.

»Man har opstillet et princip om, at man ikke vil rodes ind i noget, som kan lugte af udlændingepolitik, og så har man bare fjernet det. Jeg synes lidt, det er noget pjat,« siger Bjarke Møller.

I Dansk Erhverv bakker man '100 procent op' om den aftale, partierne har indgået om retsforbeholdet, understreger EU-chef Kasper Ernest. Men han erklærer sig samtidig enig i, at partierne har skåret ting fra, der kunne have styrket Danmarks konkurrenceevne.

»I den ideelle verden kunne man godt have omfattet endnu flere ting, som vi ser det som en fordel for Danmark at være med i,« siger han.

Asyl og indvandring er snittet væk

Ifølge aftalepartierne selv er den aktuelle aftale udtryk for, hvad der har været realistisk efter en forhandling, hvor alle partier har haft vetoret på alt.

»Det har været det muliges kunst, fordi vi har skullet være enige. Når vi ikke har taget asyl- og indvandringspolitikken med som en blok, så er det for at have et rent snit,« siger Jakob Ellemann-Jensen, EU-ordfører for Venstre.

Dette rene snit har ligget sådan, at alt, hvad der hører under EU-traktaternes artikler 78 og 79 om henholdsvis asyl og immigration, holdes ude af aftalen.

Alt, hvad der handler om danskernes tryghed og sikkerhed, vælger vi til. Og alt, hvad der handler om EU's fælles udlændinge- og asylpolitik, vælger vi fra. Morten Bødskov (S), EU-ordfører

Det kompromis er Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov, godt tilfreds med.

»Det er et politisk kompromis, hvor der skulle findes argumenter for aftalen fra SF's venstrefløj til Venstres højrefløj,« siger han.

»Jeg synes, den aftale, vi har, er landet rigtig godt. Alt, hvad der handler om danskernes tryghed og sikkerhed, vælger vi til. Og alt, hvad der handler om EU's fælles udlændinge- og asylpolitik, vælger vi fra og siger, at der vil vi fortsat bestemme i Danmark. Det er det, der er kompromiset,« siger Morten Bødskov.

Virksomhedernes konkurrenceevne hæmmes

Ifølge Tænketanken Europa er der især ét sæt EU-regler, der er blevet ofret i den politiske proces – og det på trods af at det kun har minimale konsekvenser for asyl og indvandring.

Det såkaldte koncernarbejderdirektiv giver internationale virksomheder mulighed for at udstationere visse medarbejdere fra lande uden for EU i EU-lande for en periode på maksimalt tre år. Herefter skal de rejse ud igen.

Det kunne for eksempel være danske virksomheder, som har en amerikansk eller indisk medarbejder, de gerne vil have til landet for at løse en særlig opgave.

»Det er højtuddannede og specialiserede medarbejdere, som kun tiltrækkes i en periode i forbindelse med omflytninger inden for selskabet,« siger Bjarke Møller. Han påpeger, at det ifølge tænketankens skøn drejer sig om 500-1.000 personer om året.

»Man har taget det med i det her princip om, at man ikke vil have udlændingepolitik, selv om det ikke handler ret meget om udlændingepolitik. Det handler om at sikre virksomhedernes konkurrenceevne,« siger Bjarke Møller.

Morten Bødskov anerkender, at der muligvis er steder, hvor aftalen ikke er helt optimal i forhold til erhvervslivets ønsker.

»Der kan være et hjørne af et direktiv, som kunne have været godt at få med, men det falder altså uden for det, der har været den fælles enighed i den politiske aftale,« siger han.

Jakob Ellemann-Jensen medgiver, at det set med Tænketanken Europas øjne godt kan ’virke fjollet’, at sådan et direktiv ikke er med.

»Men hvis man så kigger på den knapt så europæisk begejstrede side af debatten, så vil de nok mene, at det er frygteligt med mange af de ting, vi har taget med,« siger han og fortsætter:

»Man bliver nødt til at lande et sted, hvor det er realistisk, og man kan både forklare og forsvare det. Det her kan vi både forklare og forsvare, fordi vi siger, at det, der afgør, om vi er med, er, om det er asyl- og indvandringspolitik. Og det er det her direktiv,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Danmark bliver mindre attraktivt

Danmark har allerede selvstændige regler for, at virksomheder relativt nemt kan få højtkvalificerede medarbejdere til Danmark. Faktisk er den såkaldte ’Fasttrack’-ordning netop blevet opdateret.

Men den danske enegang kan alligevel sætte en plet på Danmarks konkurrenceevne, vurderer EU-chef i Dansk Erhverv Kasper Ernest.

Han understreger, at Dansk Erhverv overordnet set er meget tilfreds med den nuværende aftale, men at for eksempel Danmarks fravalg af koncernarbejderdirektivet kan få betydning for, hvor attraktivt Danmark er for virksomheder.

»En tænkt eksempel er, at du er en større virksomhed – måske amerikansk eller kinesisk – der skal finde ud af, hvor du vil lægge dit europæiske hovedkontor,« forklarer Kasper Ernest.

Hvis virksomheden vælger at etablere sig i Sverige med nogle underkontorer i Frankrig og Tyskland, så kan de sende medarbejdere rundt i de tre år til de forskellige virksomhedsenheder.

Det er ikke sådan, at jeg kan sige, det koster så og så mange penge om året, men det gør ikke ligefrem Danmark mere attraktivt for eksempelvis hovedkvarterer. Kasper Ernest, EU-chef, Dansk Erhverv

Det er Danmark ikke omfattet af, og det betyder, at både danske virksomheder og udenlandske virksomheder, der vil lægge sig i Danmark, ikke automatisk kan sende medarbejdere rundt på samme måde som i de andre EU-lande.

»Det er klart, at i en globaliseret økonomi og et indre marked som det europæiske er det ikke ligefrem et plus, at man ikke har samme frihed til at sende sine typisk højtbetalte forskere eller andre rundt til sine forskellige forretningsenheder,« siger Kasper Ernest.

»Det er ikke sådan, at jeg kan sige, det koster så og så mange penge om året, men det gør ikke ligefrem Danmark mere attraktivt for eksempelvis hovedkvarterer,« siger han.

Asyl og indvandring skiller

Når der alligevel ikke har kunnet findes enighed blandt ja-partierne om at tage koncernarbejderdirektivet med, kan det hænge sammen med det forestående folketingsvalg, vurderer Julie Hassing Nielsen, europapolitisk chefanalytiker i tænketanken Kraka.

»Asyl og indvandring er noget, der kan skille partierne. Og særligt i en periode lige op til en valgkamp, hvor det kan være et emne, der kommer op. Så kan det være svært at samles omkring det,« siger Julie Hassing Nielsen.

Andre mener, at direktivet er pillet ud af aftalen om retsforbeholdet, fordi indvandring er så politisk betændt et emne, at direktivet – hvor harmløst det end måtte være – potentielt kan misbruges af nej-partierne ved en folkeafstemning.

»Du skal jo bare have ét tænkt skræmmeeksempel,« som en kilde udtrykker det.

Hvis vi leger med tanken om, at det her var med, så ville vi med rette kunne blive skudt i skoene, at vi forsøgte at snige udlændingepolitikken ind ad bagvejen. Jakob Ellemann-Jensen (V), EU-ordfører

I princippet kan koncernarbejderdirektivet bruges til midlertidigt at flytte medarbejdere til Danmark, selv om de ikke er højtudannede. Det er svært at se en gevinst for virksomhederne i at gøre det, men alene det at muligheden eksisterer, kan åbne en politisk flanke for nej-partier som Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

For Jakob Ellemann-Jensen handler det da også netop om at undgå, at ting som koncernarbejderdirektivet ødelægger det for ja-partierne under debatten frem mod folkeafstemningen.

»Hvis vi leger med tanken om, at det her var med, så ville vi med rette kunne blive skudt i skoene, at vi forsøgte at snige udlændingepolitikken ind ad bagvejen. Det er noget, vi allerede nu bliver skudt i skoene, men ved at holde dette direktiv ude af aftalen om retsforbeholdet kan vi forsvare os mod den påstand, fordi den ikke er rigtig,« siger han.

 

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.