Garanti udeblev

Ekspert: Trepartsaftale løser ikke praktik-problem

Af | @IHoumark

For unge er en erhvervsuddannelse et lotteri, for man kan ikke vide, om man nogensinde får en praktikplads. Treparts-aftalen er alt for uambitiøs og tager ikke fat på grundlæggende problemer, vurderer førende ekspert. LO er uenig i kritikken. Det er svært at være negativ, siger næstformand.

Når unge begynder på en erhvervs-uddannelse for eksempel til konditor, kan de ikke på forhånd få at vide, om der er en praktikplads til dem. Sådan er det nu, og sådan bliver det også i fremtiden trods en ny treparts-aftale på området. Usikkerheden for de unge får eksperten Peter Koudahl til at komme med hård kritik. 

Når unge begynder på en erhvervs-uddannelse for eksempel til konditor, kan de ikke på forhånd få at vide, om der er en praktikplads til dem. Sådan er det nu, og sådan bliver det også i fremtiden trods en ny treparts-aftale på området. Usikkerheden for de unge får eksperten Peter Koudahl til at komme med hård kritik. 

Foto: Arkivfoto: Jørn Deleuran/Scanpix.

Du aner ikke, om du er købt eller solgt, hvis du begynder på en uddannelse til mekaniker, konditor eller kontorassistent. For der er ingen garanti for, at du kan komme i praktik i erhvervslivet.

Sådan er situationen nu, og sådan vil den også være fremover. Det på trods af, at regering, fagbevægelse og arbejdsgivere lige har lovet hinanden at fremskaffe flere tusinder praktikpladser.

Det påpeger Peter Koudahl, som er en af landets førende forskere inden for erhvervsuddannelse. Han er docent ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved professionshøjskolen Metropol i København.

»Det er et lotterispil, man beder unge om at deltage i, når de begynder på en erhvervsskole. For de ved fortsat ikke, om de kan få en praktikplads. Måske får de nu lidt bedre odds med treparts-aftalen. Men usikkerheden er der stadigvæk. Det er de unge og deres forældre meget bevidste om,« siger Peter Koudahl i et interview med Ugebrevet A4.

Hvis det var realiteten inden for gymnasie-uddannelserne, ville der lyde et ramaskrig!

I den netop indgåede treparts-aftale lægger regering, fagbevægelse og arbejdsgivere op til, at der skal oprettes 8.000 til 10.000 nye praktikpladser i de kommende år. 

»Der ligger nogle udmærkede hensigter i aftalen. Men hensigten om at oprette flere praktikpladser har vi hørt mange gange før, uden at der for alvor er sket noget. Så jeg er spændt på, hvad der rent faktisk kommer ud af den nye aftale,« siger Peter Kodahl.  

Han oplever, at politikere og organisationer svigter en meget stort gruppe unge.

»Tænk hvis de samme betingelser gjorde sig gældende i gymnasiet. Så ville man ikke kunne være sikker på at fortsætte i 2.g, når man havde afsluttet 1.g. Eller man kunne få den besked, at hvis man boede i København, så skulle man rejse til Thyborøn eller Bornholm for at gøre sin uddannelse færdig.«

»Hvis det var realiteten inden for gymnasie-uddannelserne, ville der lyde et ramaskrig!«

Ingen garanti

Før forhandlingerne om den nye treparts-aftale gik i gang, gik undervisningsminister Ellen Trane Nørby ud med en melding i Berlingske:

»Vi har en ambition om en praktikplads-garanti,«  sagde Ellen Trane Nørby.

Men det blev ikke til nogen garanti. Og Peter Koudahl oplever, at både fagbevægelse, regering og arbejdsgivere er bange for at give unge på erhvervs-uddannelserne nogen former for garantier. 

»Jeg har set på tv, hvordan Lars Løkke Rasmussen vred sig, når der blevet spurgt ind til at give unge en praktikplads-garanti. Han kom med en stor gang floromvunden udenomssnak. Han og andre spidser viger tilbage for at give egentlige garantier,« konstaterer Peter Koudahl.

Fakta om ekstra praktikpladser

Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne har for nylig indgået en treparts-aftale. Ifølge den har man:

  • Fælles mål om i de kommende år at skabe 8.-10.000 ekstra praktikpladser flere end i dag. 
  • Et delmål om at inden udgangen af år 2018 skal der være oprettet 2.100 ekstra praktikpladser. Sker det ikke, skal der tages nye initiativer.
  • Besluttet at arbejdsgiverne i højere grad end i dag skal belønnes eller 'straffes' økonomisk i forhold til, hvor mange elever, de skriver uddannelses-kontrakt med. 
  • Besluttet at oprette en bonus til virksomheder, der tager elever ind på områder, hvor der er gode chancer for at få job.

Situationen nu er, at omkring 13.000 elever står og mangler en læreplads i det virkelige liv. Cirka 7.000 af dem er i skolepraktik, mens 6.000 bruger tiden på at jagte en praktikplads. 

Alt i alt er cirka 68.000 elever i gang med en erhvervsuddannelse og har en praktikplads. 

Kilde: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser. Undervisningsministeriet.

UDVID

Usikkert udbytte

For at fremskaffe 8.000 til 10.000 ekstra praktikpladser er det aftalt, at virksomhederne skal have mere økonomisk pisk eller gulerod. Virksomheder, som tager forholdsvis flere elever vil blive belønnet mere end i dag. Hvorimod virksomheder, som tager forholdsvis få eller ingen elever, vil blive ’straffet’ hårdere.

En virksomhed, som undslår sig en praktikplads, kommer til at betale 27.000 kroner i 'bøde' for det om året til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Det fremgår af den nye treparts-aftale.

Det står helt hen i det uvisse, hvor stor en forskel incitamenterne gør.

»Med treparts-aftalen gør man sådan set ikke andet end det, man har gjort hidtil. Altså skruer på nogle økonomiske incitamenter. Det får sikkert en vis effekt, men det står helt hen i det uvisse, hvor stor en forskel incitamenterne gør,« siger Peter Koudahl, og fortsætter:

»Hidtil har arbejdsgiverne i hvert fald ikke været i stand til at levere det ønskede antal praktikpladser.  Praktikplads-problemet har jo eksisteret i mange, mange år.«

Forskeren gør opmærksom på, at målet om de ekstra praktikpladser ikke er forpligtende.

»Der er ikke rigtigt nogle konsekvenser, hvis arbejdsgiverne ikke lever op til aftalen. Og det gør det ydermere usikkert, om de vil leve op til den.«

Peter Koudahl
Peter Koudahl

Peter Koudahl mener at Danmark skal lade sig inspirere af Norge. Her laver man praktikaftaler for to år ad gangen. Det kan arbejdsgiverne bedre overskue. Og så har arbejdsgiverne oprettet fælles 'oplæringskontorer', som sørger for at eleverne kommer i praktik - og holder øje med kvaliteten af praktikstederne. - Foto: Frederik Jimenez

Kommer ikke i nærheden af 2025-mål

Peter Koudahl undrer sig højlydt over, at regering, fagbevægelse og arbejdsgivere stiller sig tilfreds med målet om 8.000 til 10.000 nye praktikpladser. For det er langt fra nok til at nå et andet mål.

Det er jo slet, slet ikke nok til at nå målet for 2025.

Politisk har man i et bredt forlig vedtaget et mål om, at i år 2025 skal 30 procent af en ungdoms-årgang tage en erhvervsfaglig uddannelse. I dag er andelen cirka 18 procent.

»Det er udmærket med 8-10.000 ekstra praktikpladser, men det er jo slet, slet ikke nok til at nå målet for 2025. For at nå det mål skal der oprettes omkring 25.000 ekstra praktikpladser i forhold til nu,« siger Peter Koudahl.

Uambitiøs aftale

Peter Koudahl synes, at parterne i treparts-aftalen har sigtet alt for lavt.

»Det er en uambitiøs aftale, som ikke tager fat på de grundlæggende udfordringer, som ligger i det danske system for erhvervsuddannelserne. Man har i stedet valgt at stikke hovedet i busken,« siger eksperten.

Når der er lavkonjunktur, svinder antallet af praktikpladser markant ind.

Han kommer med et eksempel:

»Politikerne er interesseret i at få uddannet så mange faglærte som muligt, så vi undgår mangel på dem.«

»Virksomhederne derimod er optaget af at få en flot bundlinje og indstiller sig efter markedet. Så når der er lavkonjunktur, svinder antallet af praktikpladser markant ind. Det risikerer vi også sker med den nye aftale.« 

Nordmænd kan lære os noget

Peter Koudahl mener, at man kan hente inspiration i Norge i forhold til at skaffe nok praktikpladser.

»I Danmark skal en arbejdsgiver forpligte sig til en uddannelses-kontrakt på tre-fire år, hvis han vil have en elev. Det afholder helt sikkert nogle fra at tage en elev, fordi man er usikker på, om der er arbejde nok så langt frem,« siger Peter Koudahl og fortsætter:

»I Norge derimod binder virksomhederne sig kun for to år, når de får en elev. For i Norge har man som elev på en erhvervsuddannelse først to år i skole og derefter to års praktik.«

»Ved at vente med praktik til efter to år bliver eleverne mere modne, og dermed mere attraktive for virksomhederne. Endvidere vil nogle også have fået sig et kørekort, hvilket ydermere kan være et plus.«

På et andet felt vurderer eksperten også, at vi kan lære noget af nordmændene.

»I Danmark er det de enkelte virksomheders opgave at tage elever i praktik og lave kontrakter med dem. I Norge derimod har arbejdsgiver-foreningerne oprettet oplæringskontorer. De har ansvaret for, at unge kommer i praktik og holder øje med, at praktikstederne og –vejlederne lever op til en vis kvalitet.« 

Meget på spil for LO og DA

Peter Koudahl vurderer, at både fagbevægelse og arbejdsgivere har rigtigt meget på spil, når det gælder om at fremskaffe praktikpladser.

»Som det er nu, har arbejdsmarkedets parter kæmpe stor indflydelse på erhvervsuddannelserne. Men hvis de ikke kan levere det ønskede antal praktikpladser, så mister de legitimitet. Så kan vi være på vej mod en model med mere statslig styring,« siger Peter Koudahl.

LO: Det er en god aftale

Næstformand i LO-fagbevægelsen Arne Grevsen er uenig i kritikken af trepartsaftalen, som ifølge ham er et klart fremskridt.

”Vi har i den nye tre-partsaftale skabt et helt nyt incitamentsgrundlag, hvor man både har givet fordele til de virksomheder, der åbner for flere praktikpladser, og betydelige ulemper i form af forhøjet AUB-betaling til dem der ikke har praktikpladser, der svarer til deres størrelse”, siger Arne Grevsen

”Så dette er et helt nyt princip, som er mere og bedre end den tidligere bonus-aftale, der unuanceret gav til alle med praktikaftaler”.

Han hæfter sig også ved, at de virksomheder, der ikke uddanner lærlinge, ifølge aftalen skal betale mere for eleverne under skoleophold, så det ikke koster virksomhederne noget at have en elev på skoleophold.

”Vi har sikret os at elever, der vælger garantiuddannelser – det, regeringen kalder fordelsuddannelser - får en praktikplads, ellers skal arbejdsgiverne betale den øgede skolepraktik. Og samtidig har vi sikret os, at skolerne har ret til at udføre produktionsarbejde, så eleverne får mere virkelighedsnære skolepraktikophold, hvis det skulle være nødvendigt”, siger Arne Grevsen.

”Alt i alt er det svært at være negativ, og vi skal i fællesskab nå det mål, at vi i 2025 vil have 10.000 flere unge i erhvervsuddannelse end i dag - et rigtig godt signal til de unge og deres forældre, når de sidder derhjemme og skal snakke om den unges fremtid”, siger han.