DISRUPTION

Ekspert: Danskerne sover tornerosesøvn, når det handler om efteruddannelse

Af | @GitteRedder

Danskerne mener, at deres faglige kompetencer rækker til at få et nyt job, hvis de mister deres nuværende arbejde, viser ny undersøgelse. Men den digitale revolution på arbejdsmarkedet kræver, at danskerne vågner op af tornerosesøvnen, mener ekspert. Beskæftigelsesminister studser over, at kun hver fjerde lønmodtager har efteruddannet sig i 2016. LO-næstformand håber, at trepartsforhandlinger kan skabe nyt og bedre efteruddannelsessystem.

Robotter, kunstig intelligens og digitalisering forandrer vores arbejdsmarked og kræver, at danske lønmodtagere videreuddanner sig i langt større omfang end i dag, mener både ekspert og fagbevægelse.  

Robotter, kunstig intelligens og digitalisering forandrer vores arbejdsmarked og kræver, at danske lønmodtagere videreuddanner sig i langt større omfang end i dag, mener både ekspert og fagbevægelse.  

Foto: Foto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix.

Mere end otte ud af ti laboranter, ingeniører, elektrikere og andre lønmodtagere føler sig fagligt rustet til at få et nyt job, hvis de mister deres nuværende arbejde. 

En ny opsigtsvækkende undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4, viser, at danske lønmodtagere er selvsikre og stoler på, at deres faglige kompetencer rækker til at klare sig på et arbejdsmarked i opbrud på grund af den fjerde industrielle revolution.  

Ifølge undersøgelsen vurderer 84 procent af alle lønmodtagere, at deres faglige kompetencer i høj grad eller i nogen grad rækker til at få et nyt arbejde, hvis de mister deres nuværende job. Kun 13 procent vurderer, at deres faglige kompetencer slet ikke eller i mindre grad er gode nok til at få et nyt job, hvis de bliver arbejdsløse.

Samtidig viser undersøgelsen, at ikke en gang hver fjerde danske lønmodtager – nemlig 24 procent – har været på efteruddannelse i 2016.

Mange industriarbejdere, håndværkere og andre lønmodtagere har heller ikke planer om at komme på skolebænken i 2017, viser A4-undersøgelsen.

Hver tiende lønmodtager erklærer, at de slet ikke har lyst eller behov, mens mange angiver, at travlhed og økonomien på arbejdspladsen spænder ben for et efteruddannelsesønske. Endelig angiver mere end hver syvende, at arbejdsgiveren siger nej til at sende dem på efteruddannelse.

Nogle sover tornerosesøvn, og de vil gøre sig selv og hele det danske samfund en kæmpe tjeneste ved at vågne op. Hanne Shapiro, innovationschef på Teknologisk Institut og med i regeringens ekspertgruppe.

I lyset af at digitalisering, droner, kunstig intelligens og robotteknologi vil revolutionere vores arbejdsmarked i løbet af få år er det alarmerende, at danske lønmodtagere springer efteruddannelsen over og tror, at de kan klare sig med deres nuværende kompetencer, mener innovationschef ved Teknologisk Institut Hanne Shapiro.

»Nogle sover tornerosesøvn, og de vil gøre sig selv og hele det danske samfund en kæmpe tjeneste ved at vågne op. De nye teknologier vil forandre hele vores arbejdsmarked, og rigtig mange job vil ændre sig markant. Digitalisering  og automatisering rammer ikke kun manuelt arbejde, men også folk med mellemlange og lange uddannelser vil komme til kort på fremtidens arbejdsmarked, hvis de ikke videre- og efteruddanner sig«, siger hun og tilføjer, at læring kan ske på mange måder ikke mindst på grund af digitaliseringen.  

Hanne Shapiro ved, hvor skoen trykker. Hun er med i regeringens ekspertgruppe, der i maj måned skal komme med bud på, hvordan man kan sikre bedre kvalitet og struktur på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Ekspertgruppens anbefalinger skal bruges som inspiration i det trepartssamarbejde om voksen-, efter- og videreuddannelse, som begynder i foråret, når der er sat punktum for overenskomstforhandlingerne på det private industriområde.

Mange tror tilsyneladende, at bare man kan vise sit kørekort, når man skifter job eller branche, går det nok alt sammen. Hanne Shapiro, innovationschef på Teknologisk Institut og med i regeringens ekspertgruppe.

Hun kalder det »dybt bekymrende«, at deltagelsen i efteruddannelse er så lav, og at det store flertal af danskere tror, at man bare kan blive ved med at gå på vandet, fordi man en gang har fået en uddannelse og et job.

»Kravene om at have nye digitale kompetencer betyder, at man både som industriarbejder, jurist og økonom vil opleve, at nogle kompetencer bliver overflødige, og at der modsat også opstår nye kompetencebehov. Men det er som om det budskab ikke siver ind hos danskerne.  Mange tror tilsyneladende, at bare man kan vise sit kørekort, når man skifter job eller branche, går det nok alt sammen. Men der skal meget mere til,« siger Hanne Shapiro.

Hun fremhæver, at medarbejdere uden de nødvendige digitale kompetencer heller ikke kan bidrage til den høje produktivitet og innovation, som moderne virksomheder forlanger.

Minister: Ikke overvældende tal

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at det er godt, at danske lønmodtagere føler en sikkerhed på arbejdsmarkedet.

»I bund og grund viser det jo, at man er positive i forhold til de kompetencer man har, og det synes jeg er godt, for det viser, at man har en tro på fremtiden og ikke frygter den,« siger ministeren.

Men arbejdsmarkedet vil ændre sig radikalt på grund af nye teknologier, og derfor skal man heller ikke tro, at alt er perfekt, noterer Troels Lund Poulsen. Derfor studser han også over, at kun hver fjerde lønmodtager har deltaget i efteruddannelse i 2016.  

»Spørgsmålet omkring efteruddannelse bliver helt afgørende i forhold til vores fremtid. Derfor synes jeg ikke nødvendigvis, at 25 procent er et overvældende tal for deltagelse i efteruddannelse,« siger han. 

»Det dokumenterer, at det er vigtigt, at vi bliver endnu mere politisk fokuserede på det her og får sat gang i trepartsforhandlingerne, når først overenskomstforhandlingerne er slut. For efteruddannelse er nøglen til fremtidens arbejdsmarked,« siger Troels Lund Poulsen.

Ministeren vil ikke komme med bud på, hvordan han ser et efteruddannelsessystem skal skrues sammen.

Han vil heller ikke sætte mål for, hvor mange lønmodtagere, der skal være på efteruddannelse i løbet af et år.

»Kvantitet betyder ingenting, for det handler om kvalitet af uddannelsen, og det kan være svært at definere, når vi ikke kender de behov, der er på fremtidens arbejdsmarked,« anfører han.

Samtidig understreger han, at det kommende partnerskab om fremtidens arbejdsmarked, det såkaldte Disruptionråd, også kommer til at berøre efteruddannelse. 

Selvtillid må ikke blive overmod

Ejner K. Holst, næstformand i LO, mener, at danske lønmodtageres tro på sig selv er fint, men måske nok har taget lidt overhånd.    

»Selvtillid er fint, men man skal passe på, at det ikke kammer over i overmod. Forandringerne på arbejdsmarkedet vil berøre alle, og det vil ske hurtigt, og derfor er det vigtigere end nogensinde, at man som lønmodtager videre – og efteruddanner sig,« siger han.

Ligesom Hanne Shapiro henviser han blandt andet til en omfattende analyse gennemført af HK og CEVEA, der anslår at cirka 900.000 job herhjemme vil forsvinde eller ændre sig fundamentalt på grund af automatisering indenfor de næste årtier.

Førerløse biler vil overflødiggøre chauffører, selvbetjening i supermarkeder via apps vil gøre mange butiksassistenter arbejdsløse, og avancerede computersystemer vil overtage sagsbehandlingen i alt fra domstole til banker og pensionsselskaber.

»Det her disruption, der er et tåbeligt ord, vil berøre alt, og der vil være job, der forsvinder, men der vil også opstå nye job,« forsikrer han.

Vi har et efteruddannelsessystem, der ikke hænger sammen. Ejner K. Holst, næstformand i LO.

I det lys finder LO-næstformanden det nedslående, at kun hver fjerde lønmodtagere har deltaget i en eller anden form for efteruddannelse indenfor det seneste år.

Og Ejner K. Holst får dybe panderynker, når 82 procent af ufaglærte, hvis højest gennemførte uddannelse er grundskolen, ifølge A4-undersøgelsen ikke har været på efteruddannelse indenfor det seneste år.

For mange lapperier

Ifølge Ejner K. Holst viser undersøgelsen vigtigheden af, at de kommende trepartsforhandlinger bliver en succes, så man får skruet et overskueligt uddannelsessystem med de rigtige tilbud sammen. Der har været for mange lapperier på det nuværende meget komplekse system, og det gør det uigennemsigtigt for både brugere og udbydere, bedyrer han. 

 »Vi har et efteruddannelsessystem, der ikke hænger sammen. I stedet skal vi have et hus, som udbyder voksen- og efteruddannelse til fagbevægelsens medlemmer, og hvor man kan bevæge sig i forhold til, hvad man har brug for. Specialarbejderen og den højt specialiserede elektriker skal begge to kunne bevæge sig nemt og ukompliceret i det hus. Det skal være let at finde rundt,« siger han.

»Vi taber alle sammen på det, hvis vi ikke i større omfang får nye kompetencer. Derfor har både LO og de enkelte fagforbund også en enorm stor opgave i at rådgive og motivere vores medlemmer til at tage mere uddannelse,« anfører han.

Men arbejdsgiverne går heller ikke ram forbi, mener LO.

»Arbejdsgiverne er nødt til at forstå, at kvalificeret arbejdskraft ikke gror op af sig selv midt om natten inde under sofaen ligesom en champignon. For den største motivation for lønmodtagerne er jo at få at vide, hvad der er brug for i morgen og i overmorgen. Arbejdsgiverne er nødt til at kigge lidt fremad og så uddanne deres medarbejdere,« siger han.

Erhvervsuddannelseschef i DI, Lone Folmer Berthelsen, har ikke ønsket at kommentere undersøgelsen. Hun henviser til de igangværende overenskomstforhandlinger, hvor kompetenceudvikling og efteruddannelse indgår som tema.

Super selvsikre akademikere  

A4-undersøgelsen viser, at især lønmodtagere med videregående uddannelser er ret ubekymrede omkring deres jobfremtid. 

Hele 95 procent af danskere med en lang videregående uddannelse vurderer således, at deres faglige kompetencer i høj eller i nogen grad rækker til at få et nyt job, hvis de mister deres nuværende arbejde.

Helt modsat ser det ud blandt lønmodtagere, der kun har en grundskoleeksamen. Her tvivler 33 procent på, at de har kompetencer til at finde nyt job, hvis de mister deres nuværende arbejde.

Det nytter ikke at være selvtilstrækkelig og tro, at den jobsikkerhed varer ved. Vedvarende kompetenceudvikling er helt afgørende for alle. Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

Når akademikere føler sig relativt trygge på det danske arbejdsmarked, hænger det ifølge formanden for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen sammen med, at der er en stor mobilitet mellem det private og offentlige arbejdsmarked. Akademikernes arbejdsmarked er simpelt hen blevet større og med flere muligheder.

»Jeg er glad for, at akademikerne giver udtryk for, at de i høj grad føler sig rustet til at finde nyt arbejde. Men det nytter heller ikke at være selvtilstrækkelig og tro, at den jobsikkerhed varer ved. Vedvarende kompetenceudvikling er helt afgørende for alle, også for lønmodtagere med lange uddannelser,« siger hun.

Camilla Gregersen noterer, at det er vigtigt at motivere lønmodtagerne til at tage mere uddannelse. 

»Vi skal forstå, at der kommer til at ske markante forandringer på arbejdsmarkedet, og vi skal være omstillingsparate. Men man er jo kun parat til forandringer, hvis man grundlæggende føler sig tryg,« siger hun.

Magistrenes formand pointerer, at det er vigtigt, at alle faggrupper får tryghed gennem mere uddannelse, og at det kræver sammenhold i fagbevægelsen i forhold til efteruddannelse af alle.

Muligheden for at få mere efteruddannelse skal også omfatte den stigende gruppe af lønmodtagere, der er vikarer og ansat i midlertidige projektansættelser, understreger Camilla Gregersen.

»Atypiske ansættelsesformer vinder frem over alt, og også blandt vores medlemmer. Folk ansat på korte kontrakter og projekter oplever en uro og en utryghed, og hvis de ikke har samme muligheder som folk i faste job for at få kompetenceudvikling, bliver deres usikkerhed i forhold til at klare sig på arbejdsmarkedet endnu større,« siger hun. 

Personligt ansvar

Innovationschef Hanne Shapiro pointerer, at alt fra globale koncerner til små start ups tilegner sig de nye teknologier, og at automatiseringen og digitaliseringen fordrer, at man kigger indad på hele voksen- og efteruddannelsesområdet og spørger sig selv om man har de rigtige udbud og struktur. Og er systemet fleksibelt nok.

Hun mener, at ansvaret for at få flere på efteruddannelse hviler på alle. Og hverken industriarbejderen, butiksassistenten, sygeplejersken eller embedsmanden i en styrelse kan skubbe ansvaret fra sig, understreger hun.

»Man har først og fremmest et ansvar selv. Et personligt ansvar for at løbende at opkvalificere sig. Men så har fagforeningerne helt klart også et ansvar, og her er min oplevelse, at alle fagforbund gør rigtig meget for at italesætte den her dagsorden og levere analyser,« siger Hanne Shapiro.

Men det er som om, at budskabet ikke er trængt igennem til lønmodtagerne, og derfor skal tillidsrepræsentanterne ude på de enkelte arbejdspladser på banen.

»Tillidsrepræsentanterne spiller en central rolle ude på virksomhederne, fordi de ved, hvad der kommer til at ske på teknologifronten, og de kan forklare medarbejderne, hvor vigtig kompetencefornyelse er. Tillidsrepræsentanterne kan også bedre gennemskue de klassiske forsvarsmekanismer, som folk har for at droppe efteruddannelsen. De der undskyldninger om, at folk ikke har tid til at tage på kursus, skal man jo angribe,« pointerer hun.

Pinedød nødvendigt

Det er præcis, hvad Jan Grimstrup, fællestillidsrepræsentant for 180 smede, industriteknikere og specialarbejdere på den jyske virksomhed KP komponenter gør.

»Min holdning er, at det er pinedød nødvendigt med et kompetenceløft. Robotter og ny teknologi er vores venner, men det kræver også, at vi hele tiden bliver efteruddannet. Hos os er uddannelse en naturlig del af de årlige udviklingssamtaler, og som tillidsmand gør jeg meget ud at fortælle folk om deres rettigheder,« siger han.

Det er virksomhedens ansvar at medudvikle sin arbejdskraft til at klare sig. Jan Grimstrup, Fællestillidsrepræsentant på KP Komponenter.

Den teknologiske udvikling på en virksomhed som KP Komponenter går ifølge Jan Grimstrup så hurtig, at ingen lønmodtager kan bilde sig ind, at man klarer sig uden at tilegne sig nye kompetencer.

»Hvis man ikke tager på kurser og tror, at man kan altid kan få arbejde på nabovirksomheden, kan man godt få en dukkert. For her sker den samme teknologiske udvikling, så i fremtiden skal man bare følge med og ikke slippe sit fags udvikling,« siger han.

Men arbejdsgiverne har også ansvaret for at investere i at udvikle medarbejderne sammen med teknologien, understreger fællestillidsrepræsentanten fra Dansk Metal.

»Det er virksomhedens ansvar at medudvikle sin arbejdskraft til at klare sig,« fastslår han.

Håb om stort ryk ved overenskomstbordet

Ekspert i efteruddannelser Hanne Shapiro peger på, at talrige analyser viser, at medarbejderne potentielt er en central innovationsressource. Også derfor er kompetenceudvikling af medarbejderne så vigtig, siger hun og understreger, at det også afspejles i, hvordan arbejdet organiseres og at medarbejderne i praksis får mulighed for at udnytte deres kompetencer.

»Lige nu forhandles der overenskomster for flere hundrede tusinder lønmodtagere, og der bliver det spændende at se, hvad resultatet bliver på efteruddannelsesområdet, men der skal helst ske et stort ryk på uddannelsesfronten,« siger hun.

Hanne Shapiro henviser også til, at arbejdsmarkedets parter har mulighed for at analysere på data fra de såkaldte kompetencefonde. Her kan man se mønstre i hvem, der bruger og ikke bruger dem og til hvad.

»Jeg tror, at man via viden om medlemmernes brug af kurser kan strikke tilbud sammen, der vil blive mere søgt blandt lønmodtagerne. Derfor vil det være fint at få data fra kompetencefondene på bordet,« siger hun.