SPAREKNIV

Ekspert: Besparelser på tilsyn vil forringe arbejdsmiljøet alvorligt

Af | @MichaelBraemer

Nye tal viser, at Arbejdstilsynets indgreb over for ulovligheder i arbejdsmiljøet i langt overvejende grad finder sted på de type tilsyn, som nu spares væk. Professor og arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet Peter Hasle mener, at de planlagte besparelser på Arbejdstilsynet vil betyde en væsentlig forringelse af tilsynet og et stort tilbageskridt for arbejdsmiljøet.

De særlige indsatser for mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen og for et bedre psykisk arbejdsmiljø skæres væk i besparelserne.

De særlige indsatser for mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen og for et bedre psykisk arbejdsmiljø skæres væk i besparelserne.

Foto: Scanpix/Jeppe Bjørn Vejlø

De besparelser på Arbejdstilsynet, som regeringen lægger op til i sit finanslovforslag, vil gå langt hårdere ud over arbejdsmiljøet, end de tørre tal umiddelbart vidner om.

Det er i forvejen kendt, at besparelserne vil føre til, at en femtedel af de tilsynsførende - 140 - skal have en fyreseddel ved årsskiftet. Men antallet af påbud og forbud fra Arbejdstilsynet i tilfælde af overtrædelser af arbejdsmiljøloven vil rasle ned i en helt anden størrelsesorden.

Det er nøjagtig som med fartgrænser. Hvis der ikke er nogen kontrol, og man har indtrykket af, at samfundet ikke tager det alvorligt, tager man det heller ikke selv alvorligt. Peter Hasle, professor og arbejdsmiljøforsker, Aalborg Universitet

Det er nemlig de særlige indsatser for mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen og for et bedre psykisk arbejdsmiljø, der skæres væk i besparelserne. Og det er langt overvejende i forbindelse med dem, at Arbejdstilsynet skrider ind mod ulovligheder i arbejdsmiljøet med påbud, forbud og andre reaktioner.

Det viser beregninger, som LO har foretaget på baggrund af tal fra Arbejdstilsynet.

I de risikobaserede tilsyn på virksomheder, som Arbejdstilsynet skal nøjes med i fremtiden, er der kun blevet skredet ind mod dårligt arbejdsmiljø i gennemsnitlig hvert fjerde tilfælde i perioden 2013 – 1. halvår af  2015.

Til sammenligning er det sket seks gange så ofte på de byggepladsaktioner, som Arbejdstilsynet har gennemført i samme periode som led i sin indsats mod skader og ulykker i byggebranchen.

Meget at komme efter ved byggepladsaktioner
Meget at komme efter ved byggepladsaktioner

Reaktioner fra Arbejdstilsynet på bygge- og anlægsområdet i perioden 2013 - 1. halvår 2015. Detailtilsyn er tilsyn med et konkret problem på en virksomhed. Risikobaseret tilsyn er et bredt og forhåndsvarslet tilsyn og har som formål at kontrollere, om virksomheden lever op til arbejdsmiljøreglerne. Byggepladsaktioner er uanmeldte tilsyn på byggepladser. Kilde: LO på baggrund af tal fra Arbejdstilsynet

Vidt forskellige reaktionsmønstre

På de psykiske område er forskellen endnu mere udpræget. Risikobaseret tilsyn på virksomheder i perioden 2013 - 1. halvår af 2015 gav kun Arbejdstilsynet anledning til at gribe ind i seks ud af hundrede tilfælde.

Ved de særlige psykiske tilsyn, som tilsynsførende med særlig ekspertise på området har gennemført i perioden, er der kommet gennemsnitlig mere end én reaktion per tilsyn.

Ydermere kan man se af LO’s opgørelse, at mønstret i Arbejdstilsynets reaktioner er vidt forskellige i henholdsvis de risikobaserede tilsyn og i de særlige tilsyn. I sidstnævnte skrides der helt anderledes hårdt og kontant ind mod brud på arbejdsmiljøloven.

På bygge- og anlægsområdet er ’vejledning’ således den hyppigste reaktion ved risikobaseret tilsyn, mens ’strakspåbud’, hvor en fejl skal udbedres øjeblikkeligt, optræder i ni ud af ti tilfælde, hvor Arbejdstilsynet er skredet ind ved byggepladsaktioner.

Almindeligt tilsyn fører oftest til vejledning
Almindeligt tilsyn fører oftest til vejledning

Reaktioner fra Arbejdstilsynet på bygge- og anlægsområdet fordelt på reaktionsformer og tilsynsformer i perioden 2013 – 1. halvår 2015. Detailtilsyn er tilsyn med et konkret og afgrænset arbejdsmiljøproblem på en virksomhed. Risikobaseret tilsyn er et på forhånd varslet tilsyn og har som formål at kontrollere, om virksomheden lever op til arbejdsmiljøreglerne. Byggepladsaktioner er uanmeldte tilsyn på byggepladser. Kilde: LO på baggrund af tal fra Arbejdstilsynet

Stort tilbageskridt for arbejdsmiljøet

Professor og arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet Peter Hasle mener, at de planlagte besparelser på Arbejdstilsynet vil betyde en væsentlig forringelse af tilsynet og et stort tilbageskridt for arbejdsmiljøet.

»Bortfaldet af de særlige tilsynsformer er uheldigt af flere årsager. Byggepladsaktionerne er jo rettet mod arbejdspladser, hvor der er særlig store problemer med ulykker. Og hvor mange års erfaringer har vist, at det er svært at kontrollere arbejdsforholdende på byggepladser, og der derfor er behov for en større indsats fra myndighedens side end på andre områder,« siger han og pointerer:

»Der er jo det særlige forhold ved byggepladser, at de er midlertidige, og at sikkerhedsforanstaltninger derfor skal etableres fra bunden hver gang, en ny byggeplads opstår.«

Peter Hasle peger på, at der efterhånden er masser af erfaring på området, og at de fleste håndværksmestre og entreprenører er indstillet på at indrette deres arbejdspladser godt og sikkert. Men de er også påvirket af, hvad man gør generelt i branchen, og hvor alvorligt samfundet tager sikkerheden. Og her trækker den generelle besparelse på Arbejdstilsynet i en meget uheldig retning, mener han.

»Den dramatiske nedgang i hyppigheden af tilsyn får i sig selv en negativ betydning for arbejdsmiljøet. Det er nøjagtig som med fartgrænser. Hvis der ikke er nogen kontrol, og man har indtrykket af, at samfundet ikke tager det alvorligt, tager man det heller ikke selv alvorligt,« siger Peter Hasle.

Hvis vi kun har de risikobaserede tilsyn, og de foregår som i dag, så vil der komme langt færre strakspåbud og forbud. Flemming Overby, tillidsmand for de tilsynsførende, Arbejdstilsynet Center Øst

Stadig brug for ekstra bevillinger

Det er heller ikke godt nok, at det tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø nu kommer til at foregå under de ordinære risikobaserede tilsyn af tilsynsførende, der måske helt mangler indsigt på området, og som samtidig skal tage stilling til alle mulige andre arbejdsmiljøproblemer, mener han.

»Mange ting peger på, at psykisk arbejdsmiljø er et dominerende problem på en meget stor del af arbejdsmarkedet. Det er samtidig et område, som er vanskeligt at forholde sig til for myndighederne. Det kræver særlige kompetencer og at man har tid til at komme ind under overfladen og interviewe folk,« siger Peter Hasle.

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse blev etableret i nullerne, da politikerne begyndte at hæve tilbagetrækningsalderen. Ekstra bevillinger fra fonden til Arbejdstilsynet har siden skullet være med til at forbedre arbejdsmiljøet, så der kunne skabes et arbejdsmarked, lønmodtagerne kunne holde ud til at være på i flere år. De bevillinger har regeringen ingen grund til at fjerne nu, mener professoren.

»Den overvågning, som bliver lavt af NFA (Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, red.) og Arbejdstilsynet viser ingen tegn på, at arbejdsmiljøet er blevet meget bedre,« siger han.

Det særlige psykiske tilsyn får psykiske arbejdsmiljøproblemer frem i lyset
Det særlige psykiske tilsyn får psykiske arbejdsmiljøproblemer frem i lyset

Reaktioner fra Arbejdstilsynet vedrørende psykisk arbejdsmiljø i alle brancher i perioden 2013 – 1. halvår 2015. Det særlige psykiske tilsyn gennemføres som hovedregel uanmeldt med henblik på at afdække eventuelle problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Kilde: LO på baggrund af tal fra Arbejdstilsynet

Regeringens mål er urealistiske

Det har ikke været mulig at få en kommentar fra Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, til de konsekvenser af de planlagte besparelser på Arbejdstilsynet, som LO’s tal ridser op. Men han har tidligere over for Avisen.dk forsikret, at effektiviseringer i Arbejdstilsynet vil frigøre ressourcer, så arbejdsmiljøet ikke kommer til at lide overlast.

»Vi har fået gennemført nogle analyser, der viser, at der kan findes effektiviseringer i de nuværende arbejdsgange i Arbejdstilsynet, som kan frigøre ressourcer, så også de opgaver, som det særlige tilsyn udfører, og som før har været finansieret af særlige bevillinger, kan blive udført,« sagde han.

Det anser Peter Hasle imidlertid som urealistisk.

»Man kan ikke skære ned i tilsynsbesøg og give det samme billede af, at arbejdsmiljøet er vigtigt. Især ikke på bygge- og anlægsområdet. Og man kan ikke forkorte tiden til på virksomhedsbesøg og så forvente, at generalister, som ikke har forstand på psykisk arbejdsmiljø, vil få øje på det samme som specialisterne har gjort på de særlige psykiske tilsyn. Tilsynet vil blive forringet og opmærksomheden om arbejdsmiljøet i virksomhederne vil blive mindre,« fastslår han.

Når nu politikerne vil have os til at blive længere og længere på arbejdsmarkedet, er besparelser på Arbejdstilsynet en helt forkert vej at gå. Det må handle om at sikre et arbejdsmarked, lønmodtagerne kan holde ud at være på, til de er 70. Lizette Risgaard, formand, LO

Tilsynsførende: Indsatsen forringes

Arbejdstilsynets ledelse vil ikke forholde sig til, hvordan de forskellige opgaver skal varetages fremover, så længe finanslovforhandlingerne ikke er afsluttet og tilsynets økonomi er endeligt på plads.

Men tilsynsførende Flemming Overby, tillidsrepræsentant for konsulenterne i Arbejdstilsynet Center Øst, er ikke bange for at sige, at indsatsen mod arbejdsmiljøsynderne bliver forringet, hvis besparelserne gennemføres, som de er lagt frem.

»Hvis vi kun har de risikobaserede tilsyn, og de foregår som i dag, så vil der komme langt færre strakspåbud og forbud (indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt, red.),« siger han.

Byggepladsaktionerne, som nu spares væk, foregår uanmeldt på en byggeplads, hvor der skrides øjeblikkeligt ind over for arbejde, der ikke foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Et risikobaseret tilsyn, som er varslet over for arbejdsgiveren en måned i forvejen, foregår derimod som udgangspunkt på virksomheden hjemadresse, hvor der sjældent foregår noget arbejde, den tilsynsførende kan tage stilling til.

Analyser og regneark

Her gennemgår de tilsynsførende virksomhedens arbejdspladsvurdering og andre formelle ting i og tager først efterfølgende ud og kigger på noget af det arbejde, virksomheden udfører andetsteds. Men her er medarbejderne varslet, så der ifølge Flemming Overby sjældent foregår noget, der ikke er efter bogen.

»Risikobaseret tilsyn er godt til dialog som led i en forebyggelse, men hvis vi skal ud og forebygge ulykker hos de brodne kar, så skal der byggepladsaktioner og detailtilsyn til, hvor vi stopper op og reagerer, hvis der er noget galt. Jeg kan ikke forestille mig, at risikobaseret tilsyn og en udvidelse af det kan give noget i den sammenhæng,« siger han.

Ifølge Flemming Overby er det analyser og regneark, der kommer til at bestemme, hvilke virksomheder der fremover skal udtages til tilsyn af Arbejdstilsynet. Dermed tilsidesætter man værdien af de tilsynsførendes evner og erfaringer i at bruge øjne, ører og dialog og dermed finde frem til overtrædelser af arbejdsmiljøloven, mener han.

2020-mål bliver ren illusion

For LO-formand Lizette Risgaard er de nye tal en understregning af, at de bebudede besparelser på Arbejdstilsynet er meget lidt gennemtænkte. Byggeriet har fortsat en meget høj forekomst af ulykker og arbejdsbetingede lidelser, og derfor er der fortsat brug for ekstra midler til Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljøet i byggeriet, påpeger hun.

Det gør hun blandt andet med henvisning til en nylig analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, omtalt i Ugebrevet A4 14. oktober 2015, som udpeger byggeriet som den branche, der har det fysisk hårdeste arbejdsmiljø. Hver fjerde medarbejder i branchen har et arbejde, som er anstrengende, udmattende og forbundet med smerter, og 17 procent i den gruppe ender på sygedagpenge.

Læs artikel: Håndværkere og SOSU'er slider sig syge i jobbet

»Når nu politikerne vil have os til at blive længere og længere på arbejdsmarkedet, er besparelser på Arbejdstilsynet en helt forkert vej at gå. Det må handle om at sikre et arbejdsmarked, lønmodtagerne kan holde ud at være på, til de er 70. Derfor er det også hul i hovedet at fjerne det særlige tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, som har vist sig at være et stærkt voksende problem i mange brancher,« siger LO-formanden.

Hun har meget svært ved at se, hvorfor Venstre foreslår besparelserne efter i foråret at have været med til at indgå aftalen ’En styrket arbejdsmiljøindsats – Alle har et til et sikkert og sundt arbejdsmiljø’ sammen med den daværende SR-regering, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

»Besparelserne harmonerer slet ikke med aftalens ambitiøse 2020-målsætniger om 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker, 20 procent færre psykisk overbelastede og 20 procent færre med overbelastninger af muskler og skelet,« mener Lizette Risgaard.

Nu er det ikke kun kvaliteten af tilsynene, der falder. Det er også antallet. Og det kan kun gå galt. Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører, Enhedslisten

Er der en forklaring?

Lennart Damsbo Andersen, arbejdsmiljøordfører for Socialdemokraterne, forstår heller ikke sammenhængen. Han skal have et samråd med beskæftigelsesministeren 10. november, hvor han ønsker svar på, hvad det er i udviklingen i antallet af skader og ulykker, som berettiger, at man skærer 140 stillinger i Arbejdstilsynet væk. Lennart Damsbo Andersen kan ikke selv få øje på det.

»Hvis man tager LO’s tal som udtryk for det generelle billede af arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, så er der stadig rigtig, rigtig meget, der ikke er i orden,« siger han.

For Lennart Damsbo Andersen er det imidlertid ikke afgørende, om det er særlige eller almindelige tilsyn, der får gjort noget ved problemerne. Bare det bliver gjort. Men tallene fortæller ham, at der er noget i den måde, Arbejdstilsynet arbejder på i de særlige tilsyn, som med fordel kan tages med ind i de almindelige tilsyn.

Det kan kun gå galt

Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten, mener, det er ’riv rav ruskende galt’, at besparelser fører til, at Arbejdstilsynets ekspertise forsvinder sammen med de særlige tilsyn.

»I dag sender man jo i forvejen alle mulige konsulenter ud på almindelige tilsyn. På byggepladser dukker folk op med speciale i kemisk produktion, jernindustri og psykisk arbejdsmiljø på offentlige kontorer. Det svækker kvaliteten af tilsynet, fordi de ikke ved, hvor skoen trykker. Det gælder også modsat - det er et problem at sende en byggekonsulent ud og se på psykisk arbejdsmiljø. Men nu er det ikke kun kvaliteten af tilsynene, der falder. Det er også antallet. Og det kan kun gå galt,« mener han.