UDKANTSVELFÆRD

Dovne Robert har ændret vores syn på velfærdsstaten: Nu vil danskerne bruge færre penge på kontanthjælp

Af | @GitteRedder

Middelklassen vil hellere end gerne bruge penge på 'kernevelfærd' som børn og ældre, mens man sagtens kan spare på 'udkantsvelfærd' som kontanthjælp og dagpenge. Det viser ny forskning. Socialrådgivernes formand advarer Hr. og Fru Hansen om, at de selv kun er 22 uger væk fra en kontanthjælpslignende ydelse.

'Dovne Robert' aka Robert Nielsen blev landskendt, da han på DR2 fortalte, at han afviste job på fx McDonalds, fordi han ikke gad den type arbejde.

'Dovne Robert' aka Robert Nielsen blev landskendt, da han på DR2 fortalte, at han afviste job på fx McDonalds, fordi han ikke gad den type arbejde.

Foto: Martin Sylvest Andersen, Scanpix (arkiv)

 

Dovne Robert og Fattig Carina har i den grad været med til at ændre danskernes holdning til kontanthjælpsmodtagere.  For er folk på kontanthjælp ikke bare dovne? Nasser de ikke bare på systemet, når de hæver en høj kontanthjælp uden at løfte en finger?

En omfattende undersøgelse om danskernes holdning til velfærdsstaten, der er gennemført i forbindelse med seneste folketingsvalg i juni 2015, viser, at danskernes opbakning til kontanthjælp er faldet dramatisk i valgperioden mellem 2011 og 2015.

Da den socialdemokratiske partiformand Helle Thorning-Schmidt dannede S-SF-R-regeringen i 2011, mente et lille flertal af vælgerne, at det var fint at lade de offentlige udgifter til kontanthjælp stige.

Debatten om Dovne Robert har uden tvivl haft en effekt. Carsten Jensen, valgforsker, Aarhus Universitet

Fire år senere – og post festum-debatten om Dovne Robert og Fattig Carina – var vælgernes syn på kontanthjælp ændret. Nu var der flertal for at bruge færre penge til kontanthjælp.

Som det eneste velfærdsområde overhovedet ønskede vælgerne i 2015 at spare på kontanthjælpskontoen, mens de hellere end gerne ville bruge flere penge på velfærdskonti som børnehaver, sundhed og hjemmehjælp.

Robert fik middelklassen på andre tanker  

Undersøgelsen viser ifølge valgforsker på Aarhus Universitet, professor Carsten Jensen, at der er sket et kæmpe skred i vores syn på kontanthjælp, og at middelklassen i dag ikke betragter kontanthjælpen som kernevelfærd.

»Opbakningen til kontanthjælp glider. Vi har over en årrække set, at opbakningen til kontanthjælpen er faldet, og det er bemærkelsesværdigt, at et decideret flertal af vælgerne mener, at der skal bruges færre penge på kontanthjælpen. Debatten om Dovne Robert har uden tvivl haft en effekt,« siger Carsten Jensen.

Industriarbejderen,  ingeniøren, kontorassistenten og resten af middelklassen vil ikke betale for Dovne Robert, konstaterer professoren.

»Mange kender jo kun en kontanthjælpsmodtager fra tv-skærmen. Derfor anses det for irrelevant at betale til kontanthjælp, for Robert er jo selv skyld i at stå uden job. Til gengæld er man uforskyldt, hvis man får kræft og skal behandles. Vi får alle sammen på et tidspunkt brug for sundhed og hjemmehjælp, og derfor vil danskerne godt bruge penge på det,« siger han.

Udkantsvelfærd får sparekniven 

Danskernes holdning til kontanthjælp og andre velfærdsydelser er en del af den store Valgundersøgelse fra 2015, som præsenteres fredag på Christiansborg.  

Undersøgelsen har fået titlen »Oprør fra udkanten. Folketingsvalget 2015«, og her belyser professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet vælgervandringer og vælgeradfærd i et længere tidsperspektiv.  

Og begrebet udkant går igen i professor Carsten Jensen og adjunkt Cristoph Arndts analyse af vælgernes holdning til den danske velfærdsstat.

»Både kontanthjælpen og dagpenge er ved at blive udkantsvelfærd. Vælgerne bakker i mindre og mindre grad op om ydelser, der er rettet mod det, som middelklassen betragter som marginaliserede grupper i samfundet. Til gengæld er der en stadig stigende opbakning til sundhed, ældrepleje og børnepasning,« siger Carsten Jensen.  

»Nogle vælgere er simpelt hen bekymrede for, at kontanthjælpen er blevet for lukrativ. Rune Stubager, valgforsker, Aarhus Universitet

Valgforskeren fremhæver, at den faldende opbakning til kontanthjælpen gennem de senere år også hænger sammen med holdningen til udlændinge.

»Der er en overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp, og det fremgår også af debatten og smitter af på vælgernes holdning til kontanthjælp i negativ retning,« siger han.

Lukrativ ydelse 

Valgforsker Rune Stubager fremfører, at tonen i den offentlige debat med mistænkeliggørelse af folk på kontanthjælp har bidraget til, at mange vælgere gerne vil spare på ydelsen.

»Nogle vælgere er simpelt hen bekymrede for, at kontanthjælpen er blevet for lukrativ,« siger han.

Valgundersøgelsen afslører også, at der er kæmpe store forskelle på venstrefløjen og højrefløjens holdninger til kontanthjælpen.

Vælgere, der i juni 2015 satte kryds ved Enhedslistens og SF ønsker i høj grad, at der skal bruges flere offentlige skattekroner på kontanthjælpen.  Socialdemokratiet og Alternativets vælgere ønsker det kun i mindre grad.

Ideologisk slagmark

Til gengæld har Liberal Alliances, Konservatives og Venstres vælgere stor lyst til at svinge sparekniven over kontanthjælpen. Lidt mindre er spareiveren hos Dansk Folkeparti, men det er det eneste velfærdsområde, hvor Kristian Thulesen Dahls vælgere bakker op om nedskæringer.

Kontanthjælpen er blevet en slags ideologisk slagmark, fordi de klassiske fronter mellem højre og venstre trækkes så skarpt op på det område, anfører Rune Stubager. 

»Når regeringen gennemfører det kontroversielle kontanthjælpsloft, har de et overbevisende flertal i deres eget bagland for det,« siger Rune Stubager.

Portrætteres som syndebukke 

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau beklager, at danskerne ikke har forståelse for, at kontanthjælpsmodtagere ikke bare skal presses på pengepungen.

»Når vælgerne i 2015 ikke ville bruge flere penge på kontanthjælp, hænger det i høj grad sammen med, at kontanthjælpsmodtagere både før og under valgkampen blev portrætteret som syndebukke, og det var helt legitimt for mange politikere at være hårde i replikken og tale om dem som nogen, der ikke gider og bare skal tage sig sammen. Det var og er dybt problematisk, fordi det gør et indhug i opfattelsen af vores fælles solidariske velfærdsstat,« siger hun.

Nu har billedet af kontanthjælpen flyttet sig, fordi regeringen har gennemført et kontanthjælpsloft og besparelser, der bekymrer folk. Majbrit Berlau, formand for Socialrådgiverne

Men Majbrit Berlau stiller spørgsmålstegn ved om danskerne i dag er lige så negative overfor kontanthjælp som i 2015.

Hun anfører, at nye undersøgelser fra Virkelighedens velfærd, der er et fællesskab bestående af blandt andre FOA, BUPL og Socialrådgiverne, peger på, at danskerne i dag bakker mere op om kontanthjælpen.  Syv ud af ti danskere er nu bekymrede for en stigende ulighed, mens hver anden dansker mener, at der er skåret for meget på hjælpen til socialt udsatte. 

»Nu har billedet af kontanthjælpen flyttet sig, fordi regeringen har gennemført et kontanthjælpsloft og besparelser, der bekymrer folk,« siger hun.

Dagpenge heller ikke populært   

Blandt Venstres, Konservatives og Liberal Alliances vælgere mener et flertal også, at de offentlige udgifter til dagpenge er gået over gevind. Til gengæld vil Dansk Folkepartis vælgere gerne bruge flere penge på arbejdsløse.

Det betyder, at tilslutningen til dagpenge blandt vælgerne generelt er uændret fra 2011 til 2015, men samlet set er dagpenge sammen med kontanthjælpen bundskrabere på popularitetsbarometeret over velfærd.

»Dagpengemodtagerne er sluppet nådigt i forhold til den stigmatisering, der er sket af kontanthjælpsmodtagerne. Men på popularitetsniveauet ligger dagpenge lavt, og det hænger sammen med, at rigtig mange danskere sidder i gode job og ikke regner med, at det er en relevant forsikring,« siger Carsten Jensen.

Uddannelse får et hug

Vælgernes lyst til at bruge velfærdskronerne på uddannelse styrtdykker ifølge valgundersøgelsen.  I 2011 var uddannelse det næstmest populære velfærdsområde at bruge penge på for danskerne, kun overgået af hjemmehjælpen. I 2015 falder den opbakning markant, så uddannelse havner på fjerdepladsen langt efter både ældrepleje, sygehuse og daginstitutioner.

»Uddannelse får virkelig et hug. Normalt betragtes uddannelse som kernevelfærd, hvor opbakningen ikke falder så voldsomt, men her har folkeskolekonflikten og lærer-lockouten sandsynligvis spillet ind,« siger Carsten Jensen.

Hvis en politiker vil gøre noget for at forbedre kernevelfærden, kan man tillade sig næsten hvad som helst. Det er blevet sådan et vinderargument at ville gøre noget ved kernevelfærden. Carsten Jensen, valgforsker, Aarhus Universitet

Også professor Rune Stubager vurderer, at styrtdykket i danskernes lyst til at øge budgettet til uddannelse hænger sammen med den langvarige konflikt omkring folkeskolen.

»Arbejdsgiverne fik det fremstillet som, at man nok godt kunne få lidt mere undervisning ud af de lærere. Pointen fra KL var, at lærerne nok havde haft det lidt for godt, og hvem vil betale til det? Når partier som Socialdemokratiet og SF også talte om lærernes forberedelsestid, forplantede det sig til vælgerne, og mange tænkte, at der er nok noget om snakken,« siger han.

Derudover mener Rune Stubager, at diskussionen om fremdriftsreform og niveauet for SU spiller ind på vælgernes syn på uddannelse.

»Det var Helle Thorning-Schmidts regering, der blandt andet begyndte at problematisere niveauet for SU og hvor mange år det tog for nogen at gennemføre en videregående uddannelse. Det har fået nogle vælgere til at tænke, at de studerende måske er en smule dovne og måske kan rubbe neglene, så man kan spare penge,« fastslår han.

Todeling af velfærdsstaten

Men ser man på store centrale velfærdsområder som sundhed, ældepleje og daginstitutioner er opbakningen kæmpestor. Også selvom det er udgiftstunge poster.

Hovedkonklusionen er ifølge begge valgforskere, at der er stor og entydig opbakning hos danskerne til velfærdsstaten, men samtidig ændrer vores syn på velfærdsstaten sig og påvirkes af, at middelklassen i stigende grad er sig selv nærmest.   

»Vi ser en todeling af velfærdsstaten. Kernevelfærden som sundhed og ældrepleje er enorm populær, og der er bred konsensus hos alle vælgere om, at det ikke gør noget at øge de offentlige udgifter til kernevelfærd, hvorimod det ikke gør noget at spare på udkantsvelfærd,« Carsten Jensen.

Han henviser til, at politikere fra højre til venstre slynger om sig med det nydanske begreb ’kernevelfærd’.

»Hvis en politiker vil gøre noget for at forbedre kernevelfærden, kan man tillade sig næsten hvad som helst. Det er blevet sådan et vinderargument at ville gøre noget ved kernevelfærd ,« siger han.  

Det er middelklassen, der definerer, hvad velfærdsstaten er, og hvad pengene skal bruges til, og middelklassen føler sig ifølge valgforskeren ikke i samme båd som kontanthjælpsmodtageren.

Den almindelige dansker er ikke længere væk end 22 uger fra at komme på en kontanthjælpslignende ydelse. Vi lider under en forestilling om, at dem der på kontanthjælp er selv skyld i det, men der er altid en årsag. Majbrit Berlau, formand for Socialrådgiverne

»Folk er interesserede i at få så meget velfærd som muligt for dem selv og deres nærmeste for så få penge som muligt for dem selv og deres nærmeste. Det er udgifterne til kernevelfærd for middelklassen, som vælgerne generelt bakker mest op om, og det udfordrer nok den gængse opfattelse af den danske velfærdsstat af, at vi alle er i samme båd,« siger han. 

Hr. og Fru Hansen kan også blive ramt 

Socialrådgivernes formand Majbrit Berlau kan godt kende billedet af den todelte velfærdsstat, men advarer middelklassen mod at tro, at der er velfærd for dem og så en art udkantsvelfærd, de aldrig får brug for.

»Hr. og Fru Hansen er ikke mange uger fra selv at havne på en kontanthjælpslignende ydelse, hvis de bliver syge og mister deres job. Den almindelige dansker er faktisk ikke længere væk end 22 uger fra at komme på en kontanthjælpslignende ydelse. Vi lider under en forestilling om, at folk på kontanthjælp selv er skyld i det, men der er altid en årsag,« siger hun.

Derfor håber hun, at vi kan få en debat, der får middelklassen til at vågne.

»Jo mere fintmasket et sikkerhedsnet, jo mindre risiko for forarmelse og fattigdom har vi i Danmark. Og til sådan et sikkerhedsnet hører, at ydelserne skal have et niveau, som man kan leve af, for vi kan alle sammen ende der,« noterer Majbrit Berlau.

Nej til lavere skatter

Flertallet af vælgerne foretrækker ifølge undersøgelsen bedre offentlig service frem for skattelettelser. Også her er der klare ideologiske skillelinjer. Kun i Liberal Alliance og Konservative angiver et flertal af partiernes vælgere, at de gerne vil slippe billigere i skat frem for at prioritere velfærd.

Blandt Dansk Folkepartis vælgere ønsker et pænt flertal at bedre offentlig service frem for en lavere skatteprocent, mens Venstres vælgere er neutrale.

»Når det gælder skattepolitik må man sige, at Liberal Alliance og Konservative er den rene borgerlige vare. Til gengæld er Venstres vælgere mere forsigtige med at ønske lavere skatter, og det hænger sammen med, at Venstre har kapret mange vælgere hen over midten. De vælgere er lidt venstreorienterede på fordelingspolitiken, mens de på værdipolitikken ligger til højre,« forklarer Rune Stubager.