BOLDSLAVER

»Det, der foregår i Qatar, er slavearbejde og kan koste tusinder af mennesker livet«

Af | @GitteRedder

Over en million fattige migrantarbejdere knokler under slavelignende vilkår med at forberede VM i fodbold i Qatar i 2022. Den slags udnyttelse skal bekæmpes hårdt, mener Jens Erik Ohrt, som er Danmarks nye repræsentant i toppen af FN’s arbejdsorganisation, ILO.

For Jens Erik Ohrt må kærligheden til fodbold vige for arbejdet, hvis ikke det lykkes at sikre bedre forhold for de migrantarbejdere, der forbereder VM i fodbold i Qatar i 2022. 

For Jens Erik Ohrt må kærligheden til fodbold vige for arbejdet, hvis ikke det lykkes at sikre bedre forhold for de migrantarbejdere, der forbereder VM i fodbold i Qatar i 2022.  Foto: Frederik Jimenez

Ligesom mange andre er Jens Erik Ohrt vild med en god fodboldkamp. Og verdensmesterskaberne i fodbold hvert fjerde år plejer at være højdepunktet. Men Jens Erik Ohrt vil næppe sidde klistret til skærmen under VM i Qatar i 2022.

For det nyvalgte medlem af ledelsen af FN’s arbejdsorganisation, ILO, er dybt bekymret for de mere end en million fattige migrantarbejdere, som med livet som indsats knokler for at forberede fodboldfesten i den stenrige ørkenstat.

Klik her for at læse mere om ILO

»Titusindvis af migrantarbejdere fra Nepal, Bangladesh, Pakistan og Indien arbejder med at bygge fodboldstadions, hoteller og haller til VM i Qatar om otte år. Men der er slet ingen tvivl om, at det, der foregår i Qatar, er tvangsarbejde og slavearbejde og under så elendige arbejdsforhold, at mange risikerer at miste livet,« siger Jens Erik Ohrt.

Og hvis tusinder af arbejdere skulle dø i arbejdsulykker over de næste otte år, vil Jens Erik Ohrt boykotte VM-kiggeriet i 2022, fastslår han.

Jens Erik Ohrt har netop på fagbevægelsens og arbejdstagernes vegne indgivet en officiel klage til ILO over slavelignende arbejdsforhold i Qatar. Og som nyvalgt medlem af netop ILO’s øverste myndighed, styrelsen, forventer han, at Qatar bliver et af de helt store fokusområder de næste år.

Ni stadioner med aircondition

Flere end 90 procent af arbejdsstyrken i den lille ørkenstat er migrantarbejdere, og i Qatar må de ikke være medlemmer af en fagforening, ligesom arbejdsgiveren skal give tilladelse til, at de skifter job eller lejer en bolig.

Bygningsarbejderne, der blandt andet anlægger ni fodboldstadions med aircondition og bygger veje og lufthavne, tjener ifølge fagbevægelsens internationale sammenslutning, ITUC, i gennemsnit kun cirka 1.100 kroner om måneden for seks dages ugentligt arbejde.

Qatar bryder med flere af ILO’s kernekonventioner, når de behandler migrantarbejderne på den måde.

Jens Erik Ohrt tøver da heller ikke med at kalde det oprørende.

»Qatar bryder med flere af ILO’s kernekonventioner, når de behandler migrantarbejderne på den måde.  Og derfor er det på sin plads, at ILO undersøger sagen og gør alt for at sikre, at også Qatar overholder nogle fundamentale spilleregler på arbejdsmarkedet,« siger han.

Dansk fagbevægelses top bakker helt og holdent op om Jens Erik Ohrts fodboldkamp, og LO opfordrer til, at danske lønmodtagere skriver under på en kampagne, der skal få FIFA til at lægge pres på Qatar for at forbedre arbejdsforholdene.

Foto: Frederik Jimenez

Men fodbold-VM i Qatar er blot en af mange svære udfordringer på det globale arbejdsmarked, som den 55-årige LO-konsulent og tidligere leder af Arbejderbevægelsens Internationale Forum nu skal bokse med.

Han er valgt på et nordisk mandat og skal dermed være norske, svenske, finske og islandske arbejdstageres stemme i FN’s arbejdstagerorganisation. Og set i et globalt perspektiv er det nordiske arbejdsmarked et rent smørhul, noterer han.

»ILO er sat i verden ud fra en ide om, at et fredeligt arbejdsmarked er helt afgørende for at skabe velstand. Og organisationens vigtige mål er at fremme rettigheder på arbejdsmarkedet, sikre social beskyttelse og anstændige beskæftigelsesmuligheder. Det sker bedst i en dialog mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og folkevalgte politikere, og i den forstand er vi jo et smørhul i Norden og kan være foregangslande for andre,« siger Jens Erik Ohrt. Han er den første danske faglige repræsentant i styrelsen i mere end 20 år.

Lønmodtagere er ikke en handelsvare

Jens Erik Ohrt understreger, at han ikke har en national kasket på i LO’s styrelse. Her handler det om at bidrage til en fælles forståelse af, hvordan man bedst muligt sikrer ordnede forhold for tekstilarbejderen i Bangladesh, fabriksarbejderen i Kina og den albanske migrantarbejder i Italien.

Når vi snakker økonomi og handel, er der stort set ingen grænser i dag. Vi køber alle sammen varer, der er fremstillet langt hjemmefra.

»Det helt grundlæggende for ILO er, at lønmodtagere og arbejdskraft ikke er en handelsvare, som man kan gøre med, som man har lyst. Der er nogle universelle spilleregler og minimumsstandarder, som man skal leve op til. ILO er skabt for at lave færdselsregler for arbejdsmarkedet i en global kontekst,« fastslår han – og vender tilbage til Qatar.

»Lønmodtagere, der flytter til andre lande for at få arbejde, er en udfordring overalt i verden, fordi de ofte tilbydes helt forfærdelige lønninger og arbejdsforhold. Akkurat som i Qatar,« siger Jens Erik Ohrt og fortsætter:

»Allerede i dag anslår ILO, at der er mere end 230 millioner migranter i verden. Og det tal vil vokse i fremtiden, fordi arbejdskraften hele tiden flytter over grænser, og fordi mange fattige flytter i håb om bedre jobmuligheder andre steder.«

Klik her for at læse interview med ILO's direktør, Guy Ryder

Derfor vil ILO adressere migration på alle mulige måder de næste år, fastslår han. Og ILO’s otte kernekonventioner, der blandt andet forbyder tvangsarbejde og børnearbejde samt sikrer foreningsfrihed og ligestilling, er ifølge Jens Erik Ohrt sublime til at slå lande og globale koncerner oven i hovedet med, når de fundamentale arbejdstagerrettigheder krænkes.

Varekæder under lup

Udover migration fremhæver han også, at globale leverandørkæder bliver et hovedtema for organisationen.

Det helt grundlæggende for ILO er, at lønmodtagere og arbejdskraft ikke er en handelsvare, som man kan gøre med, som man har lyst.

»Når vi snakker økonomi og handel, er der stort set ingen grænser i dag. Vi køber alle sammen varer, der er fremstillet langt hjemmefra. Og it-udstyr, jeans, madvarer og alt muligt andet er fremstillet af multinationale koncerner. Derfor er det så vigtigt, at vi ser på, hvilke løn- og arbejdsvilkår der gælder ude i kæderne i de store globale selskaber,« siger han.

Foto: Frederik Jimenez

Et af mange triste eksempler på, at vi ikke har styr på leverandørkæden i dag, er Rana Plaza-ulykken i Bangladesh sidste forår. Her kollapsede en fabrik, og mere end 1.000 tekstilarbejdere døde.

»Det var tekstiler, men det kunne have været hvad som helst. Både som lande, forbrugere og virksomheder skal vi diskutere, hvordan vi kan gøre det bedre i kæden af leverandører.  ILO vil meget gerne i tættere dialog med de store multinationale koncerner om, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for ordentlige arbejdsforhold,« siger han.

Her kan Danmark være forbillede for flere andre lande.

»I Danmark har vi også multinationale selskaber. De er ikke de værste og kan også bidrage i den her debat om at sikre bedre arbejdsforhold rundt om på kloden,« mener Jens Erik Ohrt.