De store byer vender krisen ryggen

Af | @IHoumark

Københavnere og aalborgensere slipper godt gennem krisen, mens det går skidt for borgerne i en række mindre byer som Faxe og Middelfart. Det viser en ny opgørelse over, hvordan folk har det i hver kommune. Vælgerne gør klogt i at stemme på politikere, der vil gøre kommunen til et godt sted at bo, vurderer ekspert.

Foto: Foto: Daniel Hjorth/Polfoto

HØJDESPRING Borgerne i landets største byer er sluppet godt gennem krisen. Både København og Aalborg har taget et markant ryk opad på et nyt, grundigt indeks over, hvordan det står til med borgerne i landets kommuner.  Også Odense er rykket opad på ranglisten i forhold til 2007, mens Aarhus trods et beskedent dyk stadig er landets bedst placerede storby som nummer 21 blandt landets 98 kommuner.

Anderledes hårdhændet har krisen været over for en række mindre samfund, som ligger på afstand af de store vækstkommuner – for eksempel Faxe og Kolding, der begge er rutsjet gevaldigt ned ad ranglisten.

Bevægelserne i indekset viser, at krisen har været nådig ved de store byer, vurderer kommunalforsker Roger Buch, som er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Boligmarkedet i Aarhus og København begynder efterhånden at nærme sig det samme prisniveau, som man havde før krisen. Det viser i ekstrem grad, hvor forholdsvis let de er kommet gennem krisen,« siger Roger Buch.  

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har for Ugebrevet A4 ranglistet landets 98 kommuner efter, hvordan borgerne havde det i 2007, før krisen satte ind, og hvordan deres tilstand var fire år senere i 2011. Indbyggernes tilstand er blevet målt på ikke mindre end 16 forskellige områder. Det drejer sig blandt andet om graden af uddannelse, hospitalsbesøg, beskæftigelse, tilflytning til kommunen og formue.  

Indekset viser, at blandt de 98 kommuner er København i løbet af krisen gået fra at ligge helt nede på plads nummer 71 til nu at ligge på plads 49. Oprykningen glæder naturligvis overborgmester Frank Jensen (S).

»For 20 år siden flyttede folk ud af København, når de kunne få råd til et parcelhus i en forstad. Nu er vi lykkedes med at skabe en by, hvor folk har lyst til at blive boende. Blandt andet fordi vi investerer i livskvalitet. Eksempelvis bliver vandet renset så grundigt, så man kan bade i havnen; der er nu 360 kilometer cykelsti i kommunen; og der bliver gjort meget ud af vores grønne områder,« siger Frank Jensen.

Hvis man går længere ned i tallene for København, kan man se, at oprykningen på velfærdsindekset især hænger sammen med, at indbyggertallet vokser med omkring 10.000 om året, og at relativt mange er i arbejde.

I det samlede indeks ligger København som nævnt kun på plads nummer 49 ud af 98. Det skyldes blandt andet, at København er kommunen med flest fattige. Og dem skal der også være plads til i hovedstaden, mener Frank Jensen:

»Alene i år har vi i kommunen afsat en milliard kroner til at hjælpe de dårligst stillede blandt andet med stofindtagelsesrum på Vesterbro og opførelse af almennyttige boliger. Vi skal have flere almennyttige boliger, for vi skal ikke ende med ligesom Paris og London at blive byer, hvor kun velstillede har råd til at bo.«

Aalborg hitter

De omkring 200.000 indbyggere i Aalborg er ligesom københavnerne sluppet nådigt gennem krisen. I AE’s velfærdsindeks er borgerne i kommunen rykket kraftigt op på listen fra nummer 45 i 2007 til nu nummer 28. Opskriften på oprykningen er især investeringer, mener afgående borgmester Henning G. Jensen (S).

»I løbet af krisen har vi gjort meget ud af at spare på administrationen for samtidig at investere overalt i kommunen i blandt andet byggerier. Eksempelvis får vi nu opført 5.000 ungdomsboliger, så det bliver endnu mere attraktivt at studere her,« siger Henning G. Jensen.

Ifølge AE’s opgørelse er Aalborg især rykket op ad listen på grund af stor tilflytning, relativt mange børnefødsler og forbedringer i levetiden.

Statslig indsprøjtning

Ud over Aalborg og København er Odense også rykket opad i velfærdsindekset fra nummer 52 i 2007 til nummer 43 nu. Den højst placerede storby i indekset, Aarhus, er faldet ganske lidt fra en plads som nummer 17 i 2007 til nummer 21 nu.

Ifølge Roger Buch kan lokalpolitikerne ikke tage en særlig stor del af æren for, at det går godt i København og de andre storbyer.

»De større byer nyder i høj grad godt af statslige investeringer, som sætter gang i en positiv spiral. Investeringer i videregående uddannelser, statslige arbejdspladser, jernbanenet, motorveje og havne trækker en meget stor del af udviklingen i de større byer,« siger Roger Buch.

I Aalborg medgiver borgmester Henning G. Jensen, at Aalborg har glæde af store statslige arbejdspladser som Aalborg Universitet og Aalborg Kaserner.

»Men det er noget sludder, at man lokalt ikke kan gøre så meget fra eller til i forhold til udvikling. Når vi lokalt investerer massivt i ungdomsboliger, er vi jo med til at gøre det tillokkende at studere og blive i Aalborg,« siger Henning G. Jensen.

Ifølge AE’s analyse er Ærø den kommune, der har rykket sig mest op ad på listen i løbet af krisen. Den sydfynske ø er rykket ikke mindre end 36 pladser op fra nummer 83 i 2007 til 47 i 2011. Det skyldes især, at der er kommet forholdsvis mange tilflyttere til øen og en stigning i levetiden.

Den afgående konservative borgmester på Ærø, Karsten Landro, forklarer:

»Vi har gjort en del ud af at markedsføre øen især for at få fat i børnefamilier og det grå guld. Det lykkedes godt, indtil vi også blev ramt af krisen. Lige nu går det ikke så godt med at få folk til at flytte hertil.«

Mindre byer hårdt ramt

Ifølge opgørelsen fra AE har krisen været hård ved indbyggerne i en række mindre samfund, som primært ligger ret langt væk fra en større by. Kommunerne med de største fald i indekset er spredt i et bælte fra Vejen og Kolding i vest til Faxe og Stevns i øst.

Den allerstørste nedtur i AE’s velfærdsindeks er foretaget af fynske Middelfart og sydsjællandske Faxe. De to kommuner er i løbet af krisen rutsjet ikke mindre end 32 pladser ned i velfærdsindekset.

For Faxes vedkommende skyldes det store fald især færre fødsler og faldende formuer.  De årsager kan den socialdemokratiske borgmester i Faxe, Knud Erik Hansen, bekræfte.

»Tendensen i kommunen er, at der bliver flere ældre, færre erhvervsaktive og født færre børn. Og med hensyn til formuer er vi hårdt ramt af, at mange fik et parcelhus lige før krisen, som er faldet drastisk i pris, og som en del næsten ikke har råd til at blive boende i,« forklarer Knud Erik Hansen.  

Når han skal finde lyspunkter for kommunen, kigger han nordpå mod Hovedstaden.

»Nærheden til København kan blive en stor hjælp for os. Når elektrificeringen af jernbanenettet bliver gennemført, kan vi få en transporttid til København på 40 minutter. Det vil gøre det meget mere attraktivt at bo her, hvor boligpriserne er langt lavere,« siger Knud Erik Hansen.

Hvor bliver investeringerne af?

Sydjyske Kolding har også taget en markant rutsjetur nedad i AE’s indeks i løbet af krisen. Kommunen er gået fra at være nummer 13 til nummer 29 i 2011 især på grund af dalende beskæftigelse. Borgmester Jørn Pedersen (V) forklarer:

»Vi har en erhvervsstruktur i Kolding med mange firmaer inden for logistik, detailhandel og konsulentvirksomhed. Det betyder, at vi rammes hårdere end andre byer, når der er krise. Til gengæld kommer vi som regel også hurtigere op igen.«

Jørn Pedersen mener, at de statslige penge til nye investeringer i alt for ringe grad går til områder uden for de store byer.

»Der er en centraliseringstankegang i landspolitik, som handler om at samle flere og flere opgaver i København.  I Kolding er vi godt stillet med motorveje, men der er for lidt anerkendelse af, at det har meget stor betydning, hvor man for eksempel placerer skattecentre, uddannelsesinstitutioner og så videre,« siger Jørn Pedersen. 

I Faxe har borgmester Knud Erik Hansen heller ikke meget til overs for den måde, som Christiansborg laver offentlige investeringer på.

»Vi oplever som område at være blevet sat på stand by med hensyn til forbedring af vejnettet og placering af statslige arbejdspladser. Det har for eksempel ramt os hårdt, at seminariet i Haslev blev nedlagt,« siger Knud Erik Hansen.

Hvor halter det?

Opgørelsen fra AE kan være meget nyttig læsning forud for kommunalvalget 19. november. I opgørelsen kan man nemlig se, hvor ens hjemkommune halter efter andre.

»Kortet giver et godt grundlag for at spotte, hvor ens egen kommune har nogle udfordringer. Eksempelvis er det interessant, at man i Vestjylland er langt bedre til at sørge for, at de unge får uddannelse, end man er i Vestsjælland,« siger senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers fra AE.

Kommunalforsker Roger Buch råder borgerne til ved kommunalvalget at bedømme politikerne ud fra deres indsats for at gøre kommunen til et dejligt sted at bo.

»Som borger skal man primært se på, hvem af politikerne der er bedst til at gøre kommunen til et attraktivt sted at bo. For det er bosætning, der afgør en kommunes fremtid. Eksempelvis tror jeg, at en kommune godt kan klare sig relativt langt fra en storby, hvis man er meget opmærksomme på at opretholde en god service over for borgerne. Så vil de unge godt vende hjem, når de er færdige med deres uddannelse i en af de større byer,« siger Roger Buch.