FAOS:

De rettigheder man ikke taler om | A4 Blog

Af

Det er ikke altid lige til at se det, men EU-regler står i flere tilfælde bag styrkede lønmodtagerrettigheder i Danmark. Især ansatte med få arbejdstimer og kortvarige kontrakter samt dem, der falder uden for overenskomsterne, er blevet bedre stillet. Det har vi en tendens til at glemme, skriver KU-lektor og A4-blogger Trine P. Larsen.

Trine P. Larsen er lektor ved Forskningscenteret for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet. Hun har i en årrække arbejdet med blandt andet europæisk arbejdsmarkedsregulering, EU’s sociale dialog og det opdelte arbejdsmarked. Hun har en PhD i Social Policy fra University of Kent og har deltaget i en række danske og europæiske projekter om europæisk arbejdsmarkedsregulering, ligestilling og familie-arbejdslivsbalancer.

'EU' og 'lønmodtagerrettigheder'. For de fleste leder det måske tankerne hen på social dumping og pres på den danske model.

Det kan være nemt at glemme, at EU på flere punkter faktisk har styrket lønmodtagernes rettigheder.

Det er sket i form af en række arbejdsretlige EU-direktiver, der siden 90'erne er blevet vedtaget på EU-niveau og efterfølgende implementeret i Danmark.

Hvis man ser på eksempelvis direktiverne om deltid (1997), tidsbegrænset ansættelse (1999) og vikardirektivet (2008), så har direktiverne i forskellig grad været til gavn for især ansatte med få arbejdstimer og kortvarige kontrakter, da nye rettigheder ofte er fulgt i kølvandet på implementering af direktiverne.

EU-direktiverne bliver stadig af mange organisationer betragtet som forstyrrende elementer Trine P. Larsen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

Typisk har de siddende regeringer i tråd med de danske arbejdsmarkedstraditioner arbejdet tæt sammen med fagforeninger og arbejdsgiverorganisationerne om implementeringen af direktiverne.

Den fleksible danske model

EU-direktiver, der griber ind i overenskomststof, er oftest blevet forhandlet af parterne og skrevet ind i overenskomster, mens supplerende lovgivning efter krav fra EU dækker lønmodtagere på det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked.

EU-direktiverne bliver stadig af mange organisationer betragtet som forstyrrende elementer, der griber ind i den danske måde at regulere arbejdsmarkedet – de kollektive overenskomster.

Tiden har dog vist, at parterne sammen med siddende regeringer har formået at finde fælles løsninger, når nye aftaler og direktiver er blevet vedtaget på EU-niveau.

Parterne har dermed i vid udstrækning evnet at tilpasse de danske overenskomster til de europæiske udfordringer og dermed sikret, at EU-direktiverne ikke har udhulet den danske aftalemodel.

Overenskomstdækningen er fortsat høj i Danmark, og nogle vil endda mene, at EU-direktiverne og EU-samarbejdet har medvirket til, at parterne i dag er mere opmærksomme end tidligere på de unikke karakteristika, der præger den danske aftalemodel.

Et løft til danske forhold

Tilbage i 1990'erne var parterne bredt enige om, at EU-direktiverne kun ville få begrænset betydning for arbejdsvilkårene på det danske arbejdsmarked. De danske standarder blev ofte betragtet som højere end andre steder i Europa.

Før havde mange danske deltidsansatte og tidsbegrænset ansatte ikke ret til for eksempel pension, løn under barsel, løn under sygdom og efteruddannelse Trine P. Larsen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

Siden har det dog vist sig, at EU-direktiverne har løftet danske lønmodtageres arbejdsvilkår, særligt for de grupper som ikke bestrider en fast fuldtidsstilling.

Før EU's direktiver om eksempelvis deltidsarbejde, tidsbegrænset ansættelse og vikararbejde havde  mange danske deltidsansatte og tidsbegrænset ansatte, som arbejdede mindre end 15 timer om ugen, ikke ret til eksempelvis pension, løn under barsel, løn under sygdom og efteruddannelse.

En række overenskomster stillede endvidere krav om, at kun medarbejdere med en vis anciennitet i virksomheden kunne få adgang til de forskellige overenskomstgoder. Mange vikarer og tidsbegrænset ansatte havde derfor svært ved at få adgang til pension, eller løn under barsel og sygdom.

De oversete rettigheder

I takt med, at de tre EU-direktiver er blevet forhandlet og indskrevet i danske overenskomster og dansk lovgivning, er såvel timegrænsen som anciennitetsperioden for optjening af ret til for eksempel pension, efteruddannelse, løn under sygdom samt opsigelsesvarsler blevet nedsat, og nye rettigheder er kommet til – det gælder blandt andet ligestillingsprincippet.

Og hvad angår vikarers, deltids- og tidsbegrænset ansattes arbejdsvilkår på det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked, så er de også blevet løftet. Modsat tidligere er deres rettigheder nu sikret gennem lovgivning efter krav fra EU.

Selve udmøntningen af de europæiske rettigheder halter ofte bagefter Trine P. Larsen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

Selve udmøntningen af de europæiske rettigheder halter ofte bagefter, og især ansatte med få arbejdstimer og korte ansættelser oplever en højere jobusikkerhed og har stadig svært ved at få adgang til de goder, der ligger i overenskomsterne og lovgivningen.

Alligevel har man på fagforeningsside ikke talt meget om disse rettigheder – for fokus har været på, at overenskomsterne ikke må forstyrres.

A4 Blog skrives på skift af en række personer med indsigt i danske og europæiske forhold inden for politik, velfærd, arbejdsmarked og erhvervsliv. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens holdning. Dette indlæg er bragt på Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.