Big data

Datastrømmen er guf for arbejdsgivere

Af

Vi genererer alle enorme mængder digitale data. Også i arbejdslivet. Allerede nu kan arbejdsgivere bruge datastrømmen til at optimere arbejdsgange eller spotte medarbejdere, der kan finde på at søge nyt job. Men håndteringen af de mange data kræver store etiske overvejelser hos arbejdsgivere, mener flere parter.

Robotter har for længst gjort sit indtog i industrien. Men hvor der fortsat er langt til intelligente, menneskelignende robotter, kan avancerede algoritmer allerede nu forbedre arbejdsgange og hjælpe med at fastholde medarbejdere.

Robotter har for længst gjort sit indtog i industrien. Men hvor der fortsat er langt til intelligente, menneskelignende robotter, kan avancerede algoritmer allerede nu forbedre arbejdsgange og hjælpe med at fastholde medarbejdere.

Foto: Tobias Schwarz / Scanpix

Vores hverdag er blevet digital. Alt, hvad vi gør i det digitale rum, bliver registreret, systematiseret og katalogiseret. Når du kører en tur i din nye bil, bliver der samlet data om dit kørselsmønster. Når du snakker i din mobiltelefon, bliver der gemt data om mastepositionerne. Når du bladrer gennem din strøm på sociale medier, bliver det nøje registreret, hvad du læste og klikkede på, og hvad du sprang over.

Fænomenet kaldes “big data” og dækker over den enorme og heftigt voksende mængde digitale spor, vi sætter i vores hverdag. Data, som kan analyseres af computeralgoritmer og kan hjælpe os til at få øje på mønstre, vi ellers kan have svært ved at få øje på.

I dag mærker de fleste danskere mest “big data”, når Facebooks algoritme analyserer sig frem til, hvem du måske vil være venner med, og hvem af dem, du vil høre mest fra, mens filmtjenesten Netflix giver dig forslag til nye film og serier, der falder i netop din smag.

Men potentialet for big data går langt ud over filmforslag og Facebookvenner. Over hele verden bruges havet af data til planlægge trafik, løse sundhedsgåder og hjælpe under naturkatastrofer. Ikke mindst i vores arbejdsliv vil vi i fremtiden kunne mærke betydningen af de mange data.

Er du på vej væk?

Et eksempel er den amerikanske tjeneste Workday, som gennem de senere år også har etableret sig i Norden. Tjenesten er først og fremmest en løsning, der kan lette opgaverne i forhold til blandt andet personaleadministration. Men samtidig kan Workday blandt andet forudsige, om der er risiko for, at en medarbejder søger nyt job.

Det er ikke en bigbrother-tankegang, men en hjælp til, at begge parter får et godt samarbejde. Jens Bager, landechef for tjenesten Workday

Det gør tjenesten ved at sammenholde virksomhedens interne data om deres medarbejdere med offentligt tilgængelige data. Det kan for eksempel være data om den generelle udvikling i din branche, om antallet af ledige stillinger i netop din jobkategori, eller hvornår du sidst blev forfremmet eller fik en lønstigning. Det bruger tjenesten til at estimere, hvor sandsynligt det er, at du vil søge nyt job i en anden virksomhed.

Den viden kan være meget værdifuld for en leder. Især hvis der er tale om nøglemedarbejdere, som kan være svære at erstatte, forklarer Jens Bager, landechef for Workday i Danmark.

»På den måde kan systemet orientere lederen, når der er risiko for, at en medarbejder søger væk. Den information kan man så bruge til at sikre, at medarbejderen fortsat har lyst til at være i virksomheden«, siger Jens Bager.

Han understreger, at tjenesten ikke kigger på medarbejdernes adfærd. Den undersøger for eksempel ikke, om vigtige medarbejdere tjekker jobportaler på deres arbejdstelefon.

»Det handler grundlæggende om at bruge de data, der allerede er tilgængelige, på en konstruktiv måde til glæde for både ledere og medarbejdere. Det er ikke en bigbrother-tankegang, men en hjælp til, at begge parter får et godt samarbejde«, siger Jens Bager.

Funktionen er derfor tænkt som en støtte til ledere, som i en travl hverdag kan have svært ved at få øje på en medarbejder, der savner udvikling. 

»Grundlæggende kan vores værktøj støtte ledere i at få øje på problemer, allerede inden de opstår. Ellers kan det pludselig vise sig, at en medarbejder har været frustreret gennem længere tid og ikke har haft rum til at udvikle sig«, forklarer Jens Bager, landechef for Workday.

En lille dims i lommen

En anden arbejdsplads, hvor man også ser fordele i at benytte big data, er Bispebjerg Hospital i København. I efteråret blev tilfældigt udvalgte læger og sygeplejersker på to afdelinger udstyrede med en lille sensor, som kortlagde hvert eneste skridt, de tog.

»Det er simpelthen sådan en lille elektronisk dims, der kan snakke sammen med hospitalets trådløse internet. Hvert femte sekund fortæller den, hvor personen med sensoren er henne. På den måde har vi kunne se, hvilke rum går de ind i, og hvad for en rækkefølge de gør det i,« siger Tine Hancock, der er projektleder fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Som virksomhed er vi netop interesseret i, at personalet får mere tid til patientkontakten, der er kerneopgaven, i stedet for at gå uhensigtsmæssigt meget. Tine Hancock, projektleder, Bispebjerg Hospital

Al data blev efterfølgende sendt til det japanske firma Hitachi, som har kortlagt personalets bevægelsesmønster. På den måde kan man analysere sig frem til, hvordan rummene kan placeres på den smarteste måde, når det nye Bispebjerg Hospital skal indrettes.

Formålet er at optimere arbejdsgangene, fortæller Tine Hancock. 

En enkelt afdeling kan optimere deres arbejdsgang med ti procent, lyder den foreløbige vurdering.   

»Det betyder, at den afstand, som personalet tilbagelægger i løbet af en arbejdsdag, bliver mindre, og dermed sparer de tid. Som virksomhed er vi netop interesseret i, at personalet får mere tid til patientkontakten, der er kerneopgaven, i stedet for at gå uhensigtsmæssigt meget,« pointerer Tine Hancock.

Med en elektronisk sender har Bispebjerg Hospital kortlagt de ansattes bevægelsesmønstre. Det skal spare skridt og derved tid. Tid, som i stedet kan bruges på lægers og sygeplejerskers kerneopgaver. Foto: Søren Bidstrup, Scanpix.

Ingen ”Big Brother”

I princippet kunne projektgruppen  godt have regnet sig frem til, hvilke medarbejdere der havde taget hvilke skridt. Men medarbejderne er på intet tidspunkt blevet overvåget, for undersøgelsen har ikke haft fokus på den enkeltes bevægelsesmønster, understreger Tine Hancock. 

Data skal bruges ordentligt, for i princippet kunne man jo også se, hvornår folk gik på toilettet. Tine Hancock, projektleder, Bispebjerg Hospital

Derfor har man også betragtet de anvendte data som anonyme. På trods af anonymiteten har der været etiske overvejelser, påpeger hun.   

»Data skal bruges ordentligt, for i princippet kunne man jo også se, hvornår folk gik på toilettet. Vi skal ikke spore bare for at spore. Der skal være en værdi i det. Vi skal finde ud af, hvad der giver mening, og hvordan det kan gøre en forskel for vores medarbejdere,« siger Tine Hancock. 

Hun har oplevet, at de ansatte generelt har været positive overfor at putte sensorer i lommen på kitlerne i en begrænset periode.

Rådgiver: Åbenhed og gennemsigtighed er vigtigt

Som med alle andre værktøjer er datamængderne noget, der kan bruges på kloge og mindre kloge måder, fastslår Pernille Tranberg, som er medstifter af tænkehandletanken DataEthics.EU og arbejder med at rådgive virksomheder og organisationer om dataetik.

»Vores digitale samfund skaber enorme mængder data på mange nye måder. Som med alt andet kan man bruge det både godt og skidt, så åbenhed og gennemsigtighed er meget vigtigt. Du skal fortælle medarbejderne, hvad du gør, for ellers kan det være ekstremt grænseoverskridende, og du skal behandle dine medarbejderes data med en meget stor etisk forståelse,« forklarer Pernille Tranberg og fortsætter: 

»Problemet opstår, hvis data bliver genereret og brugt bag vores ryg, for så kan det være umuligt for en medarbejder at forsvare sig. Men bruger man det for eksempel til at hjælpe med at påskønne og fastholde medarbejdere, ser jeg ingen problemer«, siger Pernille Tranberg.

Men hvis det i praksis er en algoritme i en digital tjeneste, der er din chef, så er der et problem. Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver

Hun pointerer, at ledelse fortsat vil kræve en menneskelig forståelse, som computere og algoritmer ikke får foreløbig.

»Heldigvis er det jo stadig almindelige mennesker, der tager beslutningerne, for det kræver menneskelige og etiske vurderinger at være leder. Men hvis det i praksis er en algoritme i en digital tjeneste, der er din chef, så er der et problem. Det ser man for eksempel hos Uber, siger Pernille Tranberg med henvisning til den omstridte, amerikanske taxatjeneste.

Fyret af en app

Med Uber-app’en på en smartphone kan personer i en lang række lande bestille en chauffør til at køre dem fra A til B. Men modsat en klassisk taxachauffør er Uber-chaufførerne ikke ansat i traditionel forstand. Virksomheden betragter dem i stedet som selvstændige, idet de fragter passagererne i deres egne, private biler og selv vælger, hvornår de vil arbejde. Når privatpersoner starter som Uber-chauffører, møder de en repræsentant for virksomheden, men i det daglige foregår så godt som al kontakt via en app på chaufførernes smartphone.

Prisen på en Uber-tur fastlægges ikke af virksomhedens ledelse eller af den enkelte chauffør, men af en algoritme, der analyserer udbud og efterspørgsel i det konkrete tidsrum: Når der er rift om vognene, stiger prisen, og chaufførerne tjener mere. Men algoritmen kan også forudse, hvornår efterspørgslen på køreture bliver stor og kan via app’en på chaufførernes telefon tilskynde flere til at komme på arbejde.

Samtidig bliver chaufførerne efter hver tur vurderet af kunderne. Og hvis vurderingen af en chauffør gennem en længere periode har været for lav, eller hvis chaufføren har takket nej til for mange kunder, kan chaufføren blive suspenderet.

På den måde er det langt hen ad vejen ikke en menneskelig chef, men reelt avancerede computerberegninger, som blandt andet styrer løn og arbejdstid. Den slags vil vi se mere af i fremtiden, vurderer Pernille Tranberg.

Med avancerede algoritmer kan taxatjenesten Uber styre pris og bemanding og endda afbryde samarbejdet med upopulære chauffører. Foto: Scanpix

Opsyn med rygepausen

En, der er særdeles kritisk over for virksomheders anvendelse af big data, er formanden for IT-politisk Forening, Jesper Lund. Men bliver man nervøs over, hvor meget ens chef rent faktisk ved om en, kan man dog tage skeen i egen hånd, råder han.

»Som medarbejder skal man være opmærksom på, hvilke oplysninger arbejdsgiveren indsamler om en. Og bliver man usikker, kan man bruge den ret i persondataloven, der gør, at man kan gå til arbejdsgiveren for at spørge, hvad der er registreret om en«, siger han.

Hvis en virksomheds indsamling af big data udelukkende bruges til at optimere arbejdsgangene, kan det dog være en fordel for personalet, mener Jesper Lund.

»Man kan godt opnå nogle gode ting med big data, uden at det bliver masseovervågning af medarbejderne. Men selvom man bruger det til optimering, vil der også være kreative arbejdsgivere, der registrerer, hvor lang tid medarbejderen bruger på at holde rygepause eller er på toilettet og alt muligt, som arbejdsgiveren ikke har legitim berettigelse til at registrere«, siger han.

Derfor er det vigtigt, at man indsamler oplysninger på en måde, så den enkelte medarbejder ikke kan identificeres, pointerer han. 

Voldsom datavækst

Ifølge både dansk og europæisk lovgivning skal man som udgangspunkt have folks samtykke, hvis man indsamler oplysninger om dem. Og de skal vide, hvad oplysningerne skal bruges til, påpeger Jesper Lund.

Han mener, at den eksisterende persondatalov er tilstrækkelig, men der er behov for at håndhæve den mere. Der er nemlig mange glidebaner, når det drejer sig om big data, advarer han.

 »Generelt er problemet omkring big data, at man indsamler en masse oplysninger til ubestemte formål, og så bruger man det, man har lyst til hen ad vejen. Men det går ikke i forhold til persondataloven i Danmark«, siger Jesper Lund. 

Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at indsamlingen af big data vil eksplodere i fremtiden: 

»Det er bombesikkert, for de teknologiske muligheder er jo nærmest uendelige. Ting, der tidligere var private aktiviteter, bliver nu lagt på internettet i form af sociale medier.«

Hos teknologivirksomheden Workday ser man også store perspektiver i, hvad den uendelige mængde data kan bruges til. 

»Vi har kun set begyndelsen på, hvad man kan med big data. Vores fælles ansvar i den kommende tid bliver især et etisk ansvar, for rent praktisk er der næsten intet, der er umuligt. Potentialet for, hvad man kan med data, er meget stort. Derfor skal virksomhederne også tage diskussionen om, hvad der er etisk forsvarligt, for udviklingen går så stærkt, at lovgivningen ikke altid kan følge med,« siger Jens Bager, landechef for Workday.