Danskertest dumper

Af | @JanBirkemose

Når 800.000 danskere ikke kan bestå indfødsretsprøven er der noget galt. Hvis målet er, at nye statsborgere skal matche danskernes viden om Danmark, er prøven urimelig svær.

LEDER Kan det virkelig passe, at nye danske statsborgere med rødder fra alverdens fjerne lande ved mere om det danske samfund end endog meget store grupper af danskere, der er født med statsborgerskabet i gave. Ja, sådan er realiteterne, efter et repræsentativt udsnit af danskerne i dagens ugebrev for første gang er blevet eksamineret i den indfødsretsprøve, som bruges til at frasortere udlændinge, der ikke ved nok om Danmark, men som drømmer om dansk statsborgerskab.

I alt bliver ansøgere om statsborgerskab præsenteret for 40 spørgsmål om dansk kultur, historie, politik og samfundsopbygning, og hvis ikke mindst 32 af spørgsmålene besvares korrekt indenfor 45 minutter, kan ansøgeren godt pakke alle sine drømme om stemmeret og rødbedepas sammen. Helt samme skæbne overgår naturligvis ikke den femtedel af danskerne, som i Ugebrevets test ikke svarer korrekt i mindst 32 spørgsmål. Men man kunne fristes til at sige, at de er dumpet i danskhed, eftersom prøven i virkelighedens verden er den sluse, der skiller udlændinge fra at kunne kalde sig danskere.

Enhver snak om danskhed er dog absurd. Danskhed kan ikke gradbøjes og ligesom, at man ikke bliver mere eller mindre dansk af, om man kan svare korrekt på, hvor mange landsretter der er i Danmark, eller hvor mange danskere, der er medlem af en forening, kan man heller ikke konkludere, at den femtedel af danskerne, der ikke kan bestå indfødsretsprøven, er mindre danske end andre. En stor del af dem føler sig sikkert endog meget dansksindede, idet de tilhører den tredjedel af Dansk Folkepartis vælgere, der ikke kan bestå prøven.

Den egentlige taber i sagen er dog ikke dem, der dumper i prøven, men selve prøven. Hvis ideen med indfødsretsprøven er – som hævdet af VKO-flertallet – at den skal sikre, at nye statsborgere har et rimeligt kendskab til danske forhold, er prøven ganske enkelt for svær. Det er ikke urimeligt at kræve, at nye statsborgere har et godt kendskab til Danmark, men når prøven er så svær, at hver tredje unge dansker eller hver fjerde danske kvinde dumper, er der ikke tale om en samfundsfaglig kvalitetssikring af de nye statsborgere, men derimod om et de facto nåleøje, som skal holde flest mulige væk.

At det rent faktisk er det politiske syn, der ligger bag prøven, har da også været svært at skjule for Dansk Folkeparti, der siden testen blev indført i 2005 har arbejdet hårdt for at få den gjort sværere og sværere. Resultatet er nu lykkes i en sådan grad, at mere end million danskere samtidig er sat til vægs.

Juridisk skal man nok ud i de finere afkroge for at finde argumenter imod den forskelsbehandling, som prøven i sin nuværende form er udtryk for. Men moralsk svarer det til det gamle udtryk om et tilsagn, der er betinget af to mandage i en uge, når man stiller krav til nye statsborgere, som end ikke danskere, der har levet hele livet i landet, kan opfylde.

Hvis det politiske ønske er, at de nye statsborgere skal matche danskerne i viden om Danmark, skal niveauet i prøven logisk set sættes ned. Hvis målet derimod er at holde flest mulige udlændinge væk fra statsborgerskab, så erkend det åbent og lad være med at pakke afvisningspolitikken ind i en gang pseudosnak om borgeroplysning.