Mobilitet

Danskernes pendling stiger. Det er godt for økonomien, men skidt for fodboldklubber og foreningsliv

Af

Afstanden mellem hjem og arbejde vokser støt for stadig flere danskere. Men pendling kan være skidt for civil- og lokalsamfundet i de områder, der pendles ud af, lyder advarsel fra forsker. Udviklingen betyder også, at landkommuner skal gentænke hvordan og hvornår, offentlig service skal ydes.

Tusinder af bilister triller hver morgen fra sjællandske kommuner til hovedstaden. De triller samtidig ud af de lokale foreninger, fortæller forsker.

Tusinder af bilister triller hver morgen fra sjællandske kommuner til hovedstaden. De triller samtidig ud af de lokale foreninger, fortæller forsker.

Foto: Foto: Dennis Lehmann / Scanpix

På Køge Bugt Motorvejen tidligt om morgenen kan køen af biler somme tider virke næste uendelig. De morgentrætte pendlere på vej mod København er da også en art, som har haft optimale vækstbetingelser de sidste år.

Danskerne pendler nemlig som aldrig før, og intet tyder på, at udviklingen stopper. Tværtimod. Mobiliteten er på mange måder god for både lønmodtagere og virksomheder, og derfor opgraderes motorveje og jernbaner over hele landet.

Men pendlingen er et tveægget sværd. For når pendlere sætter sig bag rattet eller i togkupéen, triller de ikke bare på arbejde. De triller også ud af det lokale foreningsliv. Det forklarer Henrik Toft Jensen, lektor og ex-rektor på Roskilde Universitet. Han har i et tidligere forskningsprojekt dokumenteret pendlingens betydning for lokalsamfund.

»De, der pendler over en time hver vej, deltager kun i meget ringe omfang i det lokale sports- og foreningsliv. Det hænger jo selvfølgelig sammen med, at der ikke er mange timer til overs, hvis man er væk over 10 timer i døgnet«, forklarer Henrik Toft Jensen.

Akamikerne mangler i provinsen

En betydelig del af pendlingen sker fra mindre til større byer. Især pendler mange håndværkere fra sjællandske provinsbyer til København. Selvom færre pendler ud af storbyerne, er der dog også en del akademikere, der pendler til provinsen.

»Lægerne på Næstved Sygehus bor stort set allesammen i Region Hovedstaden. Man ser til dels samme mønster på byens gymnasium. Når man pendler så langt, er man sjældent en større ressource i ens lokalsamfund«, siger Henrik Toft Jensen og uddybyer:

»En by med mange pendlere vil selvfølgelig stadig have et civilsamfund, men der vil være væsentlige grupper, som faktisk ikke er til stede i det.«

Når især de højtuddannede vælger ikke at bosætte sig i provinsen, kommer deres ressourcer til at mangle i de lokaleområder, de arbejder i.

»I Lolland Kommune bor en stor del af de kommunale chefer i Region Hovedstaden. Det sammenhængende liv, der skulle være af forskellige kompetencer, idéer og kultur-efterspørgsel, bliver jo påvirket, når de ikke er i kommunen efter arbejde«, siger Henrik Toft Jensen, lektor ved Roskilde Universitet. 

Mænd har længere til jobbet

Der er betydelige forskelle på, hvor langt henholdsvis mænd og kvinder pendler. Det viser både tal fra Danmarks Statistik og Henrik Toft Jensens forskning, hvor der blev stillet skarpt på Odsherred Kommune.

Mens mænd oftere er privatansatte og pendler til job i for eksempel byggebranchen, er kvinder oftere offentligt ansatte med job i daginstitutioner, kommuner, skoler og andre offentlige arbejdspladser, som er mere geografisk spredte end mændenes.

»Det er især mænd i deres bedste alder med akademiske eller hændværksmæssige uddannelser, der pendler langt. Hele den ressource bliver skåret ud af det lokale liv og bidrager derfor ikke til at skabe aktivitet og udvikling i civilsamfundet. Det betyder, at dygtige kvinder må bære en større del af civilsamfundet«, siger Henrik Toft Jensen.

Pendling stiller krav

Selvom pendlingen har været på himmelflugt de senere år, er der intet, der tyder på, at den aftager. Derfor udbygges den kollektive trafik med nye eller opgraderede motorveje, opgraderede jernbaner og bedre muligheder for samkørsel. 

Det stiller krav til de servicetilbud, der er til borgerne. Man kan ikke forvente, at folk lige kan kigge forbi Borgerservice i frokostpausen. De stiller også krav til børnepasningen, og til at flere ting kan klares digitalt. Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Selvom den stigende pendling kan være en udfordring for civilsamfundet i nogle kommuner, er det generelt et positivt fænomen. Det forklarer Lars Andersen, dirketør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»I nogle områder er det jo forudsætningen for, at man kan have liv og bosætning. Hvis ikke der var mulighed for at pendle, ville mange simpelthen bo et andet sted. Gode muligheder for pendling udvider det arbejsmarked, som borgere og virksomheder har adgang til«, forklarer Lars Andersen.

Pendlingen stiller dog ikke kun krav til den offentlige infrastruktur som veje, busser og togforbindelser.

»Det stiller krav til de servicetilbud, der er til borgerne. Man kan ikke forvente, at folk lige kan kigge forbi Borgerservice i frokostpausen. Det stiller også krav til børnepasningen, og til at flere ting kan klares digitalt. Som pendlerkommune kan du ikke forvente, at folk kan bruge den offentlige service i dagtimerne«, siger Lars Andersen.

Vi skal hele tiden have in mente, at folk skal kunne komme på arbejde og hjem igen, og det stiller nogle krav til, hvordan og hvornår vi leverer vores service. Dorte Nybjerg, viceborgmester og formand for erhvervs- og kulturudvalget i Faxe Kommune

Pendlerkommune: Borgerne tilpasser sig

Pendlingsmønstrene varierer mærkbart fra kommune til kommune. I flere hovedstadskommuner kan borgerne nøjes med at pendle 10-12 kilometer til arbejde, mens borgerne i Faxe på det sydøstlige Sjælland må pendle næsten 31 kilometer fra hjemmet til jobbet. Samtidig er Faxe den kommune i hele landet, hvor flest må pendle over 50 kilometer hver vej. Det gør i alt 23 procent af kommunens borgere.

Men selvom Henrik Toft Jensen fortæller, at langtidspendling holder gode kræfter ude af civilsamfundet, er det ikke noget, man genkender i Faxe Kommune. Det fortæller Dorte Nybjerg (V), viceborgmester og formand for kommunens erhvervs- og kulturudvalg.

»Som alle andre steder er det jo ofte Tordenskjolds soldater, der træder til og løser de frivillige opgaver. Men i forhold til frivillighed ligger vi ret godt. Det viste en undersøgelse, vi fik lavet tidligere. Vi har rigtig mange og meget forskelligeartede foreninger i kommunen, så på det punkt synes jeg faktisk, at vi er ret priviligerede«, siger Dorte Nybjerg.

Hun erkender dog, at den lange pendlerafstand kan være en udfordring nogle gange. For arbejder man i København, er det svært at træne fodbolddrenge kl. 16. Og en ulykke på motorvejen kan hurtigt gøre en times pendling til halvanden times pendling. Derfor prøver kommunen også at tilpasse sig pendlernes vilkår. Det har man blandt andet gjort ved at undersøge markedet for særlige pendlerinstitutioner til kommunens børn.

Borgerne i Faxe har dog endnu ikke efterlyst pendlerbørnehaver, oplyser hun. 

»Det er ikke ensbetydende med, at børnepasning ikke kan være en udfordring for nogle borgere, men jeg ser det som udtryk for, at folk finder løsninger. Men vi skal hele tiden have in mente, at folk skal kunne komme på arbejde og hjem igen, og det stiller nogle krav til, hvordan og hvornår vi leverer vores service«, siger Dorte Nybjerg.