MAGTANALYSE

Danskernes dom over Dybvad, Lizette og Bente: Kendisfaktoren er lille men magten stor

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Næsten halvdelen af danskerne kender ikke organisationernes topfolk. Men Lizette Risgaard kan torsdag fejre sit første år i spidsen for LO med en ny undersøgelse, hvor den halvdel, der kender hende, vurderer at hun har stor indflydelse på samfund og politik. Den mest magtfulde organisationsleder er ifølge danskerne Karsten Dybvad fra DI.

Lizette Risgaard er den mest kendte af de fem undersøgte topfolk, mens Karsten Dybvad er nummer tre. Indimellem kommer FTF's Bente Sorgenfrey. Dybvad vurderes at have mest poltisk indflydelse.

Lizette Risgaard er den mest kendte af de fem undersøgte topfolk, mens Karsten Dybvad er nummer tre. Indimellem kommer FTF's Bente Sorgenfrey. Dybvad vurderes at have mest poltisk indflydelse.

Foto: Jens Astrup/Scanpix

Kendis-faktoren hos nogle af Danmarks mest magtfulde personer i toppen af dansk erhvervsliv og fagbevægelse kan ligge på et meget lille sted.

Næsten hver anden dansker, nemlig 46 procent, har aldrig hørt om Karsten Dybvad fra Dansk Industri.

På trods af at han i sin egenskab af øverst administrerende direktør for DI i seks år har været på rundtur i produktionsdanmark utallige gange og ofte optræder i diverse medier, er det kun hver tiende dansker, der erklærer, at de kender ham godt eller meget godt.

Det viser en omfattende undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. 1.088 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført i perioden 20. – 24. oktober.

På trods af at ikke en gang hver anden dansker kender Karsten Dybvad, er han den af erhvervslivets tunge drenge, der er bedst kendt.

To ud af tre danskere har aldrig hørt om Jens Klarskov, der er øverste chef for den magtfulde interesseorganisation Dansk Erhverv.

Og helt slemt ser det ud for Jacob Holbraad, der er administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening DA. 83 procent af danskerne har aldrig nogensinde hørt om DA-bossen, der har siddet i spidsen for arbejdsgivernes organisation i et lille år.

Hver ottende kender LO-formanden 

Lizette Risgaard, der torsdag kan fejre præcis et år som formand for LO, er kommet bedre fra start end DA-kollegaen, når man måler på kendskab.

44 procent af danskerne har aldrig hørt om Lizette Risgaard. Til gengæld svarer hver ottende dansker, eller 13 procent, at de kender hende godt eller meget godt.     

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, klarer sig også bedre end erhvervslivets pinger målt på kendskab.

Pædagogernes, sygeplejerskernes og lærernes frontfigur har været formand for FTF i 14 år, og lidt mere end hver tiende dansker oplever da også, at de kender hende godt eller meget godt. Mens 46 procent af danskerne aldrig har hørt om hende.

DI-direktør rig på indflydelse  

Samtidig med at fagbevægelsens frontfigurer er mere kendte end arbejdsgivernes topfolk, viser undersøgelsen også, at danskerne mener, at arbejdsgivertoppen sætter større fodaftryk på samfundsudviklingen end fagbevægelsens top.

Seks ud af ti danskere forestiller sig, at DI-direktør Karsten Dybvad har enten meget stor eller stor indflydelse på samfundet og det politiske liv, og dermed udråber de ham til den mest magtfulde mand hos arbejdsmarkedets parter.

På trods af at både DA's og Dansk Erhvervs topfolk er ukendte for det store flertal af danskere, oplever de, der kender dem, at de er magtfulde. Således erklærer godt hver anden dansker, der har kendskab til Jacob Holbraad og Jens Klarskov, at de har stor eller meget stor indflydelse på samfundet.

Ligeledes oplever hver anden dansker, at LO-formand Lizette Risgaard sætter store eller meget store fingeraftryk på samfundsudviklingen. Tilsvarende er det kun hver tredje dansker, der forestiller sig, at FTF-formand Bente Sorgenfrey har stor indflydelse på samfundsudviklingen.

Tager hatten af for Lizette 

Administrerende direktør i DI, Karsten Dybvad, er glad for, at danskerne mener, at han og DI gør et godt job.

»Virksomhederne og deres medarbejdere skaber den vækst og velstand, der er fundamentet for vores velfærd i Danmark. De er en grundlæggende del af vores samfund og samfundsdebatten. Derfor oplever jeg også, at politikerne lytter, når vi kommer med forslag, der kan forbedre forholdene på virksomhederne,« pointerer han.

Målingen her viser, at DI opfattes som en seriøs og troværdig aktør, og det glæder mig naturligvis. Karsten Dybvad, adm. direktør i DI.

Politisk indflydelse opnås ifølge Karsten Dybvad kun, hvis man arbejder for en sag, som andre kan se meningen med.

»Målingen her viser, at DI opfattes som en seriøs og troværdig aktør, og det glæder mig naturligvis,« siger Karsten Dybvad.  

Samtidig tager han hatten af for Lizette Risgaard, som han i det sidste års tid har mødt i mange forskellige sammenhænge.

»Lizette Risgaard har markeret sig tydeligt i løbet af det år, hvor hun har været formand for LO. Også i svære diskussioner om eksempelvis deleøkonomi. Det har danskerne tilsyneladende bemærket, og det har vi også. Det er vigtigt, at politikere, virksomheder og lønmodtagere alle deltager konstruktivt i debatten om, hvordan vi bringer Danmark videre,« lyder det fra Industriens Hus.

Vil ikke være en eftersnakker

I LO-Huset på Islands Brygge i København er Lizette Risgaard rigtig glad for, at danskerne vurderer, at hun trænger igennem med sine faglige og politiske budskaber.

Jeg vil ikke være en LO-formand, der bare eftersnakker. Lizette Risgaard, LO-formand

»Hold da op, hvor er jeg glad over, at hver anden dansker mener, at jeg og LO har stor indflydelse på samfundsudviklingen,« siger hun.

Lizette Risgaard mener selv, at det hænger sammen med, at hun er synlig, indgår trepartsaftaler med regeringen og samarbejder bredt med alle partier, så længe det tjener medlemmernes interesser.

»Jeg tror også, at det handler om, at jeg tør tale dunder, når jeg er uenig. Jeg vil ikke være en LO-formand, der bare eftersnakker. Ligesom jeg ikke forventer, at nogen bare eftersnakker mig. Jeg er valgt af medlemmerne og bliver bedømt hver eneste dag, og hvis blikkenslageren, sosu'en og HK'eren ikke kan lide, hvad de hører, melder de sig ud,« siger hun.

»Vi skal være tydelige, synlige og samtidig troværdige samarbejdspartnere, der søger indflydelse, tager ansvar og leverer. Det har jeg gjort, og derfor siger folk i jeres undersøgelse, at vi tror på hende, og vi tror på LO,« siger hun.

Glad bundskraber

Bundskraberen blandt organisationernes frontfigurer i kendtheds-målingen er Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). 83 procent af danskerne siger, de aldrig har hørt om ham, men kun seks procent giver udtryk for, at de kender ham godt/meget godt.

Jacob Holbraad havde mange års erfaring som embedsmand i statsadministrationen, da han sidste efterår blev udnævnt som ny administrerende direktør i DA. Han afløste Jørn Neergaard Larsen, der var blevet beskæftigelsesminister i den nye Venstre-regering.

Det overrasker ikke Jacob Holbraad selv, at han er så ukendt i den store offentlighed, som tilfældet er.

»Jeg er helt ny på posten og kommer fra en verden, som ikke er udadvendt. Tværtimod havde jeg været embedsmand i næsten 20 år, før jeg kom til DA, og havde haft nogle helt andre opgaver og roller, som i meget begrænset omfang – hvis overhovedet – var udadvendte. Så det billede, der tegner sig i målingen, kommer på ingen måde bag på mig,« siger han.

I første omgang begræder Jacob Holbraad ikke, at han udøver en ledelse, der tilsyneladende er mere eller mindre usynlig for offentligheden, for han har ikke prioriteret sin indsats efter at blive kendt med ét slag.

»Jeg siger ikke, at kendthed for en frontfigur er ligegyldig. Jeg siger bare, at jeg i det første, lille år ikke er gået efter en kendisfaktor, men har brugt kræfterne på at sætte mig ind i mit nye stofområde, nye opgaver og den nye organisation, som jeg er chef for. Ændret kulturen i den og skabt de resultater, vi skal have«, siger Jacob Holbraad.

Gemt-væk-embedsmand

At Lizette Risgaard på den samme tid har formået at markere sig langt tydeligere i offentligheden, anfægter ham heller ikke.

»Hun har været næstformand i LO i mange år, mens jeg har rendt rundt og været en gemt-væk-embedsmand,« anfører DA-direktøren.

Uden at ville give karakterer til det, han kalder en kollega, har han i øvrigt kun positivt at sige om sit kvindelige modstykke i LO.

»Jeg har et godt og fortroligt forhold til Lizette Risgaard. Det indledte vi dag 1, og jeg er sikker på, vi kan udbygge det i den kommende tid og år. Det er vigtigt, for i den danske model skal vi kunne tale sammen og i fællesskab nå frem til gode resultater med hvert vores udgangspunkt,« mener DA-direktøren.

Utrolig uvidenhed

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, mener, at undersøgelsen afspejler hvilken apolitisk tid, vi lever i.   

»Hvor er der mange, der ikke aner en kæft om, hvad der sker på arbejdsmarkedet og i politik. Undersøgelsen afspejler en utrolig uvidenhed,« siger han lige ud.

Når det er sagt, hæfter Henning Jørgensen sig især ved, at LO-formanden kommer godt fra start i undersøgelsen.

»Hun har haft under et år til at komme til at blive kendt og gøre sin indflydelse gældende. Og det er fandme godt gået. Der er ikke bare en synlighed, det drejer sig om. Det er også budskaber, der har sat sig. Hun har været god til at optræde i medierne og har forstået at skabe noget opmærksomhed og respekt omkring sig. Så jeg er overrasket over, hvor langt hun klatrer op på de her målinger,« siger han.

Til gengæld er han ikke imponeret over, hvordan DA og DI trænger gennem kendismuren til danskerne.  

»DA og DI dumper jo med et brag. Jacob Holbraad er der ingen, der kender. Men DA behøver heller ikke være så meget i medierne – de henvender sig mest til det politiske system. Og DA har jo en mand siddende i regeringen for at sige det rent ud. Jørn Neergaard er jo som tidligere direktør mere kendt end Jacob Holbraad,« pointerer professoren.

»Arbejdsgiverne har en indflydelse, men er ikke så afhængig af at være kendt. Dér har folk ret. Undersøgelsen viser, at der er en erkendelse hos folk af, at det er dem, der sidder med magten. De sidder med den strukturelle magt. De kan disponere over arbejdskraft og produktionsmidler. De behøver ikke hive statsministeren i ærmet,« siger han.

Henning Jørgensen fremhæver, at det er sværere for lønmodtagerrepræsentanter at blive vurderet rigtig indflydelsesrige.

»Vi lever i tid, hvor der er blåt flertal hele tiden, og hvor arbejdsmarkedet er domineret af køberne. Det afspejler det her meget godt. Lizette Risgaard har en udfordring i at bryde de magtstrukturer. I den sammenhæng skal hun skrive sig bag øret, at tydeliggørelse af budskaber er vigtigere end synliggørelse af formanden. Men det er også tydeliggørelse af budskaber, hun er god til. Hun ved godt, at det ikke er hende, det drejer sig om,« siger han.  

God karakter til DI og LO  

Analyse Danmark har også bedt danskerne om at give topfolkene for arbejdsmarkedets parter karakter på 12-trinsskalaen, hvor 12 er den fremragende præstation, mens – 03 er dumpekarakter og en uhyggelig ringe præstation.

Danskerne er blevet bedt om at bedømme personens evne til at forvalte sin stilling og være en dygtig og troværdig varetager af sin organisations interesser.

Her kommer Karsten Dybvad fra DI igen ud som den bedste i klassen. 21 procent af danskerne giver ham topkaraktererne 10 og 12, og kun to procent dumper ham. Dermed får Dybvad en gennemsnitskarakter på 6,9.

Hver fjerde dansker giver Lizette Risgaard topkaraktererne 10 og 12, mens hver fjerde bedømmer LO-formanden til et 7-tal. Hun får en gennemsnitskarakter på 6,7 og er dermed tæt på DI-chefens karaktergennemsnit.

Bente Sorgenfrey fra FTF klarer sig godt målt på karakterer. Hun får 6,5 i gennemsnit.

Til gengæld må Jens Klarskov fra Dansk Erhverv nøjes med 6,2 i gennemsnit, og DA-direktør Jacob Holbraad er igen bundskraber. Kun hver tiende af de danskere, der kender til ham, bedømmer hans præstation i sit første år på posten til topkaraktererne 10 og 12. Og i gennemsnitskarakter får han 5,7.

Men generelt bedømmer danskerne spidserne hos arbejdsmarkedets parter til langt bedre karakterer end ministrene i regeringen. Da Ugebrevet A4 i en tilsvarende måling sidste år bad danskerne om at give ministrene i Venstre-regeringen karakterer, fik Løkke & Co i gennemsnit kun 3,8 på samme skala.

Og Jacob Holbraad kan notere sig, at hans forgænger på DA-stolen, nuværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, kun fik 3,1 i årskarakter.