DIGITAL FAGBEVÆGELSE 4.0

Danskerne utrygge ved at tage job på nye digitale platforme

Af | @GitteRedder

Flertallet af danske lønmodtagere frygter at miste pension, barsel og feriepenge, hvis de arbejder for en af de nye apps som for eksempel Uber. Det viser ny undersøgelse. Både HK og Akademikerne opruster for at tackle en platformsøkonomi på fremmarch. Ekspert mener, at vi skal skabe vores egen platformsøkonomi med udgangspunkt i den danske model.

Flere og flere virksomheder opererer digitalt, men danske lønmodtagere er betænkelige ved at arbejde for dem. 

Flere og flere virksomheder opererer digitalt, men danske lønmodtagere er betænkelige ved at arbejde for dem. 

Foto: Kim Kyung-Hoon, Scanpix

Godt halvdelen af grafikere, kontorassistenter, butiksansatte og andre danske lønmodtagere kunne ikke drømme om at udbyde deres arbejdskraft på en hjemmeside eller en App. 

Næsten tre ud af fire danske lønmodtagere, der ikke har lyst til at arbejde på en digital platform, er nemlig bekymrede for at gå glip af barsel, løn under sygdom, ferie med løn og efteruddannelse. 

Hansen og Jensen vil ikke tages ved næsen af en digital arbejdsgiver i cyberspace, og derfor vil de gerne have, at fagbevægelsen kommer op på stikkerne og sikrer dem rettigheder, hvis de tager arbejde på en af de nye digitale platforme som amerikanske Upwork og Taskrabbit eller danske MePloy.

Alle tre er nye App-virksomheder, hvor man kan sælge sin arbejdskraft, hvis der for eksempel skal oversættes en tekst fra ét sprog til et andet eller hjælpes med at mure en garage.   

Lønmodtagere i alle aldersgrupper er bange for deres rettigheder, hvis de bliver freelancere på det nye digitale App-arbejdsmarked, viser den nye undersøgelse, som Epinion har gennemført blandt 2.144 butiksansatte, laboranter, lægesekretærer og andre medlemmer af HK. 

Således erklærer 80 procent at de 25-29 årige HK’ere, at de er bange for, hvilke rettigheder de har, hvis de bliver syge, mens de arbejder for en App som Upwork.

Ingen gang på jord i Danmark

Ekspert i platformsøkonomi, professor Claus Skytte, fremhæver, at rettigheder som barsel, feriepenge og pension er så indgroet i dansk lønmodtagerkultur, at hverken industriteknikeren, kassedamen eller ingeniøren vil opgive dem. Derfor bliver mange utrygge ved Uber og andre platforme, anfører han.

»Danske lønmodtagere har vænnet sig til de rettigheder, og dem vil man ikke bare give køb på i et ansættelsesforhold på en ny digital iværksættervirksomhed. Det ligger dybt i danskernes måde at tænke på, at de har krav på og ret til for eksempel barsel og feriepenge,« siger han.

De virksomheder, der bare prøver at kopiere de amerikanske platforme, har ingen gang på jord i Danmark. Claus Skytte, forfatter og ekspert i platformsøkonomi.

Derfor tror Claus Skytte heller ikke på, at nye digitale platforme herhjemme får det nemt, med mindre de tager udgangspunkt i det danske arbejdsmarked med velerhvervede rettigheder.

»De virksomheder, der bare prøver at kopiere de amerikanske platforme, har ingen gang på jord i Danmark. Vi skal gøre det på en dansk måde og få lavet egne platforme med respekt for vores rettigheder og med ordentlig løn,« siger han.   

Frie fugle kan miste rettigheder

Forbundsformand i HK Kim Simonsen kan sagtens forstå lønmodtagernes utryghed overfor de nye platforme.

»De fleste danskere har et job, hvor de har en arbejdsgiver og en overenskomst med rettigheder som pension, barsel, feriepenge og så videre ud over lønnen. Men udfører man sit arbejde via en App som UpWork er man pludselig en fri fugl, hvor man selv skal sørge for pension og betale for barns første sygedag. Alt det, vi opfatter som rettigheder, risikerer man at miste, hvis man ikke har styr på sin kontrakt,« siger han.

Undersøgelsen fra Epinion viser også, at det store flertal af danskerne gerne vil  have, at fagbevægelse sikrer rettighederne for de ansatte på digitale platforme. 

Godt syv ud af ti HK-medlemmer erklærer således, at fagforeningens rolle i forhold til salg af arbejdskraft på platformsøkonomiske virksomheder som Upwork og Taskrabbit bør være at rådgive om kontraktforhold.

Og to ud af tre HK-medlemmer mener ifølge undersøgelsen, at fagforeningen skal arbejde for at sikre de digitale arbejdsudbydere pension, barsel, dagpengerettigheder og god løn.

Kim Simonsen fastslår, at det er fagbevægelsens vigtigste opgave at give lønmodtagerne et sikkerhedsnet. Derfor kaster Danmarks andetstørste fagforbund sig nu ind i kampen for at få indflydelse på arbejdsvilkår og ansættelsesformer for nye digitale selvstændige.

I gamle dage stillede man op nede på havnen om morgenen for at se, om der var arbejde at få. Nu starter man med at tænde computeren om natten for at se, om der er arbejde. Kim Simonsen, forbundsformand i HK.

 »Vi skal have et nyt fagforeningstilbud. Ligesom vi har kunnet hjælpe med en ansættelseskontrakt, hvis du er ansat i Fætter BR Legetøj eller Roskilde Kommune, skal vi kunne hjælpe dig med rådgivning og ekspertise, hvis du skal arbejde for MePloy eller en anden platformsvirksomhed,« siger Kim Simonsen.

HK er ved at opruste med nyt mandskab og efteruddannelse af medarbejderne, så forbundet kan give medlemmerne en bedre service end i dag, hvis de spørger om rådgivning i forhold til at tage arbejde på en dansk eller udenlandsk platform.

Servicepakker

Også Akademikerne er ved at geare sig til det nye digitale arbejdsmarked.  Formanden, Lars Qvistgaard, kalder de nye platformsvirksomheder med løsere og kortere ansættelsesformer for en stor udfordring for fagforeningerne.

Når folk arbejder på nye måder, må vi også tænke i nye baner og sætte os i deres sted og hører, hvad de efterspørger. Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

»Fagforeningerne har helt klart en rolle at spille for at sikre de nye selvstændige arbejdstagere nogle rettigheder. Når folk arbejder på nye måder, må vi også tænke i nye baner og sætte os i deres sted og høre, hvad de efterspørger. Så må vi sammensætte nogle servicepakker, hvor vi hjælper dem med at få nogle rettigheder, «siger han.

Lars Qvistgaard forestiller sig, at fagforeningerne kan være en slags mellemmænd , der giver de nye selvstændige sikkerhed for, at de ikke udnyttes groft som digitale daglejere.

Sammen med HK Danmark er Akademikerne arrangører af en konference om platformsøkonomi på Christiansborg tirsdag. Konferencen har fået titlen ’Fri fugl eller Frit fald’.  

Forbundsformændene for begge organisationer fremhæver, at de nye platforme vokser så hurtigt, at det er livsnødvendigt for både fagbevægelse og det danske velfærdssamfunds fremtid at få diskuteret, hvordan man tackler de nye virksomheder.  

Samtidig vil fagtoppen gerne presse på for at få erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) til hurtigst muligt at fremlægge regeringens strategi for deleøkonomi- og platformsøkonomien herhjemme. Jo længere tid regeringen tøver, jo mindre styring er der, mener fagbevægelsen, der kræver klare svar på både skatteforhold og arbejdsgiveransvar på de digitale platforme.

Ingen rose uden torne

Ekspert i platformsøkonomi Claus Skytte kan godt forstå, at fagbevægelsen rører på sig og gerne snart vil have regeringens strategi på bordet. Indtil videre er rundt regnet 50 nye digitale platformsvirksomheder dukket op herhjemme, fortæller han.

»Det er uomgængeligt, og mange flere vil komme til. Vi er midt i den fjerde industrielle revolution, og det er ikke noget vi kan fravælge eller tilvælge. Nogle politikere og fagforeninger fremturer så med, at de kun vil have alt det gode ved de nye digitale platforme, nemlig væksten og den smarte måde at løse tingene på. Men ingen rose uden torne, og tornene følger i høj grad med,« siger han og fremhæver manglende rettigheder og sikkerhed for lønmodtagerne.

»Derfor er det vigtigt, at vi får lavet nogle platforme med respekt for vores rettigheder. Vi kan jo ikke kritisere amerikanerne for at lave Uber og AirBnB, for det er sådan de arbejder. I deres kultur tjener man penge, og hvis man ikke får tjent nogle penge, skal man ned og bo under en bro. Men i Danmark, hvor vi har et velfærdssystem med et socialt sikkerhedsnet, forventer vi mere og andet af vores arbejde end at tjene penge,« siger han.

Claus Skytte, der er forfatter til flere debatbøger om deleøkonomi, mener, at vi skal lade os inspirere af den danske andelsbevægelse i måden vi laver vores egne platformsøkonomiske virksomheder.

»I virkeligheden synes jeg ikke, at vi kan klandre de amerikanske platforme, men vi kan klandre os selv, hvis vi ikke får skabt vores egne apps og platforme, som passer til vores samfundssystem,« siger Claus Skytte. 

Vi gider simpelt hen ikke slave for hinanden for en dårlig løn og ingen rettigheder. Det er vi for højt oppe i pyramiden til. Claus Skytte, forfatter og ekspert i platformsøkonomi.

Claus Skytte fremhæver, at blandt andet det danske MePloy netop forsøger at gribe tingene an på en dansk måde ved at være i dialog med fagforeninger for at sikre, at freelance-arbejderne får ordentlige arbejdsforhold.

»Og det er godt set af MePloy. De danske iværksættere, der bare forsøger at kopiere en amerikansk platformsvirksomhed, har typisk ikke held med deres forehavende, for danskerne gider det ikke. Vi gider simpelt hen ikke slave for hinanden for en dårlig løn og ingen rettigheder. Det er vi for højt oppe i pyramiden til,« fastslår Claus Skytte.

Drop automatreaktioner

Der har været mange automatreaktioner og med rette fordømmelse af Uber fra fagbevægelsens side, anfører Claus Skytte. Men ikke alle platforme er som Uber, og derfor er det rigtigt set, når blandt andre Akademikerne og HK anlægger en åben tilgang til de nye platformsvirksomheder, pointerer han.

»Vi kan være sammen om at hade nogle af de amerikanske platforme, men de skal selvfølgelig have lov at være her, og så handler det om, at vi herhjemme laver nogen, der er bedre. Nogle der passer til vores verden, vores kultur, værdier og rettigheder,« siger han og anbefaler mere fodslæbende fagforbund at invitere nye digitale frontløbere på en kop kaffe og høre, hvad de har af planer.

Fagbevægelsen er nemlig pisket til at have in mente, at den digitale revolution på platformene vil ændre arbejdsmarkedet over de næste ti år og tvinge fagforeningerne til at flytte med, anfører han. Den fjerde industrielle revolution fordrer en digital fagbevægelse i en version 4.0, mener han.

Det er Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, udmærket klar over.

»Vi skal ikke være så bange og tænke for traditionelt. Vi kan ikke bare sige, at de her digitale platforme skal passes ned i den danske model, som vi er vant til. Vi skal klart mere på banen,« siger han.  

Unge vil gerne arbejde på en App

HK-formand Kim Simonsen fremhæver også, at det handler om at være på dupperne.  Han henviser til, at  næsten tre ud af ti unge sagtens kan forestille sig at udbyde deres arbejdskraft til en App-virksomhed. De er fristede af at være en frie fugle, der selv kan bestemme over deres virtuelle arbejdsliv, og de unge stoler også i højere grad på, at de kan tjene flere penge på platformene.

Hvis en fagforening ikke forstår at følge med udviklingen i platformsøkonomien, er den pågældende fagforening direkte på vej i graven. Kim Simonsen, forbundsformand i HK.

»Mange unge har lyst til at være digitale selvstændige. Og vi flytter nu over i et nyt samfund, hvor vi som fagbevægelse skal undgå, at de unge blive digitale daglejere. I gamle dage stillede man op nede på havnen om morgenen for at se, om der var arbejde at få. Nu starter man med at tænde computeren om natten for at se, om der er arbejde,« noterer han.

De unge, der kommer til at arbejde på platformene, skal ikke lades i stikken, bedyrer Kim Simonsen. Han ser, at de unge gerne vil den digitale fremtid, men også rigtig gerne vil have fagforeningen i ryggen til at rådgive og sikre den rigtige løn og rettigheder.  

»Hvis en fagforening ikke forstår at følge med udviklingen i platformsøkonomien, er den pågældende fagforening direkte på vej i graven. For de her ting er kommet for at blive og vil vokse ganske voldsomt i fremtiden. Jeg tror ikke, at digitale platforme overtager alt, men arbejde på nettet på tværs af landegrænser vil fylde mere, ligesom mange vil have en arbejdsgiver én dag og en anden arbejdsgiver næste dag. De unge vil gerne shoppe rundt digitalt, og så må vi være kloge nok til at følge med,« fastslår han.

Både Akademikernes formand og HKs formand understreger, at det ikke kun er for medlemmernes skyld, at man skal finde ud af forhandle nogle rettigheder hjem til dem på de nye platformsvirksomheder.

For hvis grafikeren eller it-ingeniøren løser en opgave for en App-virksomhed og ikke får hverken pension, løn under sygdom eller efteruddannelse, hvem skal så betale?

»Der er nogle faresignaler forude for vores velfærdssamfund, og derfor skal vi have styr på det, inden udviklingen for alvor tager fart,« mener Lars Qvistgaard.

»Der er også en risiko for vores velfærdssamfund, for regningen for et ureguleret arbejdsmarked skal jo betales. Kan jeg for eksempel trække en App i arbejdsretten?« spørger Kim Simonsen. 

Kim Simonsen konstaterer, at det er alfa og omega for velfærdssamfundet, at der ligesom lønmodtagerrettigheder også er styr på skat og momsbetalinger i de nye platformsfirmaer.