Danskerne tager afstand fra hård udlændingedebat

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

Tonen i den danske udlændingedebat er for barsk, mener danskerne ifølge ny undersøgelse fra Ugebrevet A4. Særligt Dansk Folkeparti er for hård i tonen i udlændingepolitikken, mener to ud af tre danskere. Også et solidt flertal af Venstres og Konservatives vælgere er kritiske overfor DF’s retorik.

Foto: Illustration: Marie Hald, Scanpix

KAMMERTONEN. Danskerne er godt og grundigt trætte af den hårde tone i den danske udlændingedebat, og selv langt ind i regeringspartierne er vælgerne kritiske overfor den barske retorik.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. Ifølge den mener 42 procent af danskerne, at tonen i den danske udlændingedebat generelt er alt for hård eller for hård. Kun et mindretal på 15 procent af danskerne mener, at udlændingedebatten generelt er alt for blød eller for blød.

Ugebrevet A4’s undersøgelse af tonen i den danske udlændingedebat kommer fire uger efter, at højreekstremisten Anders Breivik fredag 22. juli gennemførte sit grufulde terrorangreb i Oslo og på Utøya i Norge.

Sammenligner man A4-undersøgelsen med tilsvarende, tidligere undersøgelser, har terrorhandlingerne i Norge skubbet til danskernes holdning til udlændingedebatten. Således erklærede kun 33 procent af danskerne i en Gallup-måling i april, at tonen var for hård, mens samme tal i dag altså er steget til 42 procent.

Kjærsgaard ryster ikke på hånden

At stadig flere danskere lægger afstand til den barske tone i udlændingedebatten gør ikke indtryk på Pia Kjærsgaard, leder af Dansk Folkeparti.

»Det får ikke mig til at ændre holdning overhovedet, at flere danskere mener, vi er for hårde i tonen. Jeg synes stadig, vi skal have ytringsfrihed, og at det er godt og gavnligt for Danmark med en direkte debat,« siger Pia Kjærsgaard. 

Professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock er helt uenig i, at en hård debat er gavnlig, og han forstår godt, at så stor en gruppe af danskerne lægger afstand til en retorik, der er vendt mod indvandrere. Især Dansk Folkepartis måde at blande sig i udlændingedebatten er ifølge Christian Kock blevet mere og mere skinger med årene.

Han har samlet en række citater fra ledende politikere i Dansk Folkeparti. Citaterne tegner, ifølge Christian Kocks analyse, et entydigt billede af et parti, der vil fremstille en muslimsk indvandrergruppe, som langsomt vil infiltrere og undertvinge danskerne.

»Dansk Folkeparti vil skabe indtrykket af en fjende, der har besat os eller i hvert fald vil besætte os, og som er godt på vej til at erobre vores land. De udpensler oven i købet, hvordan muslimerne vil få danskerne fjernet og siger, at vi er i en situation, som under besættelsen, der kræver, at man griber til nødværge og eliminerer fjenden iblandt os. Det er en krigsretorik og en lang række meget vidtgående påstande, som de fleste synes er fuldstændig ude af proportioner,« konstaterer Christian Kock.    

Danskerne: Pia er for grov

Det er da også især Dansk Folkeparti, som danskerne vurderer, er gået for vidt i den udlændingepolitiske debat. To ud af tre vælgere erklærer i A4-undersøgelsen, at Dansk Folkeparti er alt for hårde eller for hårde i udlændingedebatten. 

Også langt ind i de borgerlige rækker er et flertal trætte af Dansk Folkepartis tone i debatten. Blandt de konservative vælgere mener hele 61 procent, at Dansk Folkeparti er for grov i munden omkring udlændingepolitikken, og blandt Venstres vælgere er det 53 procent, der lægger afstand til Pia Kjærsgaards skrappe retorik i udlændingedebatten.

Pia Kjærsgaard er ikke overrasket over, at vælgere fra V og K tager afstand fra Dansk Folkeparti og hun er overbevist om, at det er den holdning som statsministeren har lyttet til, da han for et par dage siden afviste at invitere hende indenfor i regeringen.

»De der pæne, ”anstændige” mennesker har altid haft den opfattelse. Det er da en kynisk kalkule fra statsministerens side. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om,« fastslår hun.

Næsten hver tredje dansker mener ifølge undersøgelsen, at også Venstre er for hårde i tonen i udlændingedebatten, mens hver fjerde dansker mener, at de konservative er for hårde.

Det kommer ikke bag på den konservative politiske ordfører Carina Christensen, at seks ud af ti konservative vender tommelfingeren nedad til Dansk Folkepartis hårde tone i udlændingedebatten. Og hun understreger, at DF-politikere nogle gange tager ord i munden, som hun aldrig selv ville bruge.

»Men vi har ytringsfrihed i det her land, og vi skal være meget varsomme med at indskrænke den ytringsfrihed. Som politikere skal vi i stedet tage til genmæle med gode og saglige argumenter, når der bliver sagt ting, vi mener, går over grænsen,« siger hun.

V og K nødt til at reagere

Politisk kommentator Hans Engell fremhæver, at undersøgelsen især udstiller de store problemer, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den konservative partileder Lars Barfoed står overfor.

»Når en meget stor del af både Venstres og Konservative vælgere synes, at udlændingedebatten er kørt for langt, er Løkke og Barfoed nødt til at reagere. Det er også baggrunden for de nye meldinger fra Løkke om, at Dansk Folkeparti ikke kommer med i en regering, ligesom det var baggrunden for, at Lars Barfoed for nogle uger siden lagde luft til Dansk Folkeparti og kaldte dem for et nationalpopulistisk parti. Både Barfoed og Løkke ved godt, at der er to grunde til at deres vælgere falder fra. Dels at folk synes de er slidte, dels at de er kommet for tæt på Dansk Folkeparti,« siger Hans Engell.

Selvom to ud af tre vælgere er kritiske overfor Dansk Folkepartis tone i udlændingedebatten, giver undersøgelsen ikke umiddelbart Pia Kjærsgaard problemer, mener Hans Engell og henviser til, at siden massakren i Norge har samtlige meningsmålinger herhjemme givet Dansk Folkeparti enten en lille fremgang eller også har partiet fastholdt deres vælgertilslutning.

»Intet tyder på, at Dansk Folkeparti pludselig skulle blive sendt til tælling. Jeg tror i virkeligheden, at den del af danskerne, der har særlig stærke følelser i udlændingedebatten, holder fast i Pia Kjærsgaard,«, siger han.

Grobund for højreekstremisme

Debatten om udlændingedebattens tone er blandt andet blusset op de seneste uger efter højreekstremisten Anders Breiviks terrorhandlinger i Norge. Flere har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt en barsk tone i udlændingedebatten kan skubbe til højreekstremisme.

Ifølge A4-undersøgelsen mener 45 procent af danskerne, at tonen i den danske udlændingedebat faktisk kan skabe grobund for ekstremisme. Kun 27 procent af danskerne erklærer sig uenige i, at der er en sammenhæng mellem højreekstremisme og den barske tone i udlændingedebatten.

Professor Christian Kock mener også, at højreekstremisme ligger i naturlig forlængelse af den retorik, der bliver brugt mod muslimske indvandrere.

»Når man taler som om, der er en krig mellem Islam og Vesten, er det klart, at man kan få nogle skøre sjæle til at tro, at man mener det bogstaveligt, og at de skal handle derefter. For hvis vi har krig, handler det om magt, vold og kamp. Og hvis vi er besat, må vi jo gøre som modstandsfolkene. Det er tilladt at bruge krigsretorikken, men den er virkelig dum. Og den er skadelig,« siger han.

Christian Kock peger på, at ord altid har medvirket til at skabe vold. Alle de steder, hvor der har været store konflikter som i ex-Jugoslavien, Rwanda og Nordirland, har volden været fremskyndet og hjulpet af en retorik, der ligner den, vi hører fra Dansk Folkeparti i Danmark, pointerer han.

Øjenåbner

Manu Sareen, integrationskonsulent og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre, er enig:

»Jeg ved ikke, om vi kommer til at opleve en tragedie, som den i Norge, her i landet. Men hvis du bliver ved at omtale nogen som en trussel, en pest og som nogle, der vil udrydde os – eller som Pia Kjærsgaard sagde fra Folketingets talerstol: ”Folk på lavere civilisationstrin” - så er det klart, at man ikke skal blive overrasket over, at der er folk som lytter og handler efter det,« siger Manu Sareen, der også er folketingskandidat for RV.

Massakren i Norge bør derfor, ifølge Manu Sareen, være en øjenåbner, der får os til at indse, at vi er blevet døve for grimheden i sproget, og at det er farligt, fordi ord i den sidste ende skaber virkelighed.

»Du kan ikke fra politisk hold umenneskeliggøre og omtale en befolkningsgruppe så nedladende, som det gøres, uden at det selvfølgelig får konsekvenser,« understreger han.

Manu Sareen er ikke i tvivl om, at det er Dansk Folkeparti, der har skabt den hårde retorik, men tonen har efterhånden bredt sig til samarbejdspartnerne i den borgerlige regering. En udvikling, som også er blevet registreret af vælgerne. Således mener 30 procent, at Venstre er for hårde i deres tone i udlændingedebatten, mens 25 procent mener det samme om de konservative, som han påpeger.

»Når Claus Hjort siger ”Vi har et værdifællesskab med Dansk Folkeparti,” legaliserer han også det, DF siger. Det er som om, grimheden langsomt rykker sig, for når de rykker til højre, rykker vi andre med,« mener Manu Sareen.

Pia: Hvad med tonen mod mig?

Pia Kjærsgaard afviser, at der er nogen som helst sammenhæng mellem højreekstremisme og den hårde tone i debatten.

»Men kunne A4 ikke også spørge danskerne om, hvorvidt tonen mod mig og Dansk Folkeparti ind imellem kan give anledning til overvejelser? Det ville faktisk være relevant. Ikke for at være pivet, for jeg går ind for ytringsfrihed, men jeg synes, at det er forfejlet, at man alene fokuserer på om tonen skaber ekstremisme. Jeg synes, at det er politisk plattenslageri, og det finder jeg ikke tiltalende«.

Men hvis I er frimodige i jeres udlændingedebat, skal I vel ikke være ømskindede selv?

»Nej, men der er ikke nogen, der har fået så mange verbale tæsk som mig og Dansk Folkeparti. Men jeg har ikke hørt nogen professorer og eksperter stikke hovedet frem og sige, at det er da helt forfærdeligt,« siger Pia Kjærsgaard og understreger, at hun er glad for, at Dansk Folkepartis egne vælgere i A4-undersøgelsen bakker helt op omkring partiets tone i udlændingedebatten.

De blødes medansvar

Hvor den borgerlige fløj får kritik for at være for hårde, er det stik modsatte tilfældet for rød blok. Mere end hver tredje dansker mener, at den røde blok er alt for bløde eller for bløde i tonen i den udlændingepolitiske debat. Især SF, Radikale og Enhedslisten er alt for bløde, mener danskerne.

For eksempel mener kun tre procent, at Radikale er for hårde i tonen i udlændingedebatten, mens 38 procent til gengæld mener, at partiet er for bløde.

De radikale har stået i fast opposition til de indvandrerkritiske røster og tilhører dermed den ”modpart”, som Christian Kock tillægger et medansvar for, at tonen i debatten er blevet så grim. For den har ifølge ham tirret de indvandrerkritiske kræfter til en endnu mere hysterisk tone, fordi den har nægtet at tale om de reelle problemer ved indvandringen af frygt for »at spille Dansk Folkepartis spil«.

Kritikken preller dog af på Manu Sareen fra Det Radikale Venstre.

»Jeg vil sætte fokus på problemerne, som jeg har gjort hidtil. Jeg taler ikke for at gå til den anden yderlighed som Sverige, hvor indvandrerdebat er tabu. Men en af de fornemmeste danske værdier er at tale ordentligt. Min far, der er indvandrer fra Indien, sagde til mig, at hvis jeg ville være en del af Danmark og klare mig godt, skulle jeg opføre mig ordentligt og tale pænt. Det kan da ikke være så svært,« mener han.

Ifølge Hans Engell var massakren i Norge en så grufuld gerning, at den selvfølgelig sætter sig spor. Men han tror ikke, at den for alvor vil præge valgkampen eller udlændingedebatten i Danmark.

»Selvfølgelig giver en så rædselsfuld gerning så tæt på os bekymring for, om vi skaber nogle parallelsamfund rundt omkring, og det skaber bekymring for nogle galninge.  Men dybest set tror jeg ikke, at massakren i Norge får konkrete politiske udtryk i Danmark. Og jeg tror ikke på, at den danske folketingsvalgkamp eller udlændingedebat i væsentlig grad vil blive præget af massakren i Norge,« siger Hans Engell.

Helles balancepunkt

Økonomien bliver selvsagt det absolutte hovedtema i den valgkamp, som Lars Løkke kan vælge at udskrive når som helst, påpeger Hans Engell. Men selvom danskerne er trætte af en skinger tone i udlændingepolitikken vil han ikke udelukke, at udlændingepolitik pludselig kan poppe op og komme til at fylde i en valgkamp.

Ved både folketingsvalgene i 2005 og 2007 var der også målinger, der viste, at danskerne mente, at udlændingedebatten var kørt lige lovligt højt op, og alligevel blev det et tema, påpeger Hans Engell.

»Siden 2001 har udlændingedebatten været en vigtig brik i alle folketingsvalg. Nu kan det få en betydning, at Helle Thorning-Schmidt (S) har sagt, at det strammede ikke rulles tilbage, men at der til gengæld ikke strammes yderligere. Der har hun ligesom fundet et balancepunkt, som partierne nok kan enes om. Men ingen kan jo udelukke, at der vil komme radikale meldinger om at man vil bløde op på nogle områder, og de kan også komme fra nogle fra SF’s kandidater,« siger han.